Janne vil hjælpe ukrainske hestefamilier
”Der er behov for koordinering og opsamling, idet mange danskere rigtig gerne vil hjælpe de ukrainske heste og familier – også med evt. opstaldning, såfremt der måtte blive behov for det. Der er også nedsat en ”styregruppe” nu, således at hjælpen kan struktureres og organiseres – herudover er der mange som tager initiativ til indsamling af foder, kører ned og henter heste ud osv., fortæller Janne Visnek, der har taget initiativ til Facebookgruppen: Danish help to Ukraine – “horses with families
”Pt. er der fokus på at hjælpe lokalt og i Polen og Rumænien, hvor hestene kommer til,” forklarer Janne, og fortsætter: ”Foreningen dyrlæger uden grænser, har efter min henvendelse valgt at gå med ind at støtte op om projektet/hjælpen. Der er netop etableret en indsamlingskonto feks. Via mobilepay 491538 mrk. Uk hest – her gå pengene ubeskåret til hjælp af de ukrainske heste.”
”Jeg håber også, at Dansk Rideforbund (og rideklubberne) med flere vil tage positivt imod min henvendelse om at lave events ”Rid for Ukraine”, således at der kan samles flere midler ind, som bl.a. vil gå til dyrlægehjælp, lokal støtte mv.,” siger Janne, som arbejder aktivt for sagen.
Der er også rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen/Traces om lempelse af nuværende regler tilsvarende som der nu er for kæledyr, som kommer fra Ukraine. ”Vi har tiltag på mange fronter og arbejder imod tiden og udviklingen af krigen,” udtaler hun.