Skip to main content

Tag: Aalborg Dressage Event

Alle klasser fra Aalborg dressage event er nu i arkiv

Se eller gense de mange flotte ridt fra weekendens internationale klasser ved CDI3* Aalborg Dressage event i arkivet. Nyd blandt andet Andreas Helgstrand og avlshingsten Jovians vinderridt i CDI3* Gand Prix. Se eller gense Daniel Bachmann Andersens internationale debut på hoppen Shirley, og nyd de smukke kür programmer redet af både seniorer, juniorer og youngriders.

Josephine Gert Nielsen sejrede med sin smukke skimmel Bravio Bianco i junior kür foran Annabelle Rehn og Sophia Boje Obel Jørgensen.
Frederikke Gam Jacobsen sloges med Alexander Yde Helgstrand og Sophia Ludvigsen om placeringerne i top 3 hos Youngriderne.

Søstrene Sara og Sandra Hyrm red blandt andre også mange flotte ture og placeringer hjem i Aalborg.

Kom til arkivet her

Stjernespækket startfelt ved CDI3* Aalborg Dressage Event

I denne uge går det for 8. gang løs med Aalborg Dressage Event.
Det sker når SAO Sportsrideklubben Aalborg åbner dørene for for det imponerende internationale stævne, der ud over CDI3* rummer CDI1*, CDIJ, CDIP, CDIU25 og CDIY.

Helt almindelig rideklub løfter internationalt

Fra tidlig morgen til sen aften er der dressursport i topklasse på banerne i Aalborg.
SAO har efterhånden fået skabt en tradition med det internationale dressurstævne, der i år afvikles den 4. – 7. maj.
Stævnet er udelukkende arrangeret af frivillige hjælpere fra SAO, en klub under Dansk Ride forbund.

Se med LIVE på Zibrasport

Vi streamer alle klasser fra Ridebane.dk Arena, så har du ikke mulighed for at komme til Aalborg, kan alle de internationale klasser nydes hjemmefra.

Som premium-medlem kan du se med GRATIS, og efterfølgende gense alle klasserne i arkivet.

Du kan også købe pay per view adgang til kr. 129,-
Pay per view giver alene adgang til LIVE streamingen, og ikke arkivet.
Kom direkte til streamingen her

Find start- og resultatlister her

Lone og Rostov bedst i Grand Prix Kür i Aalborg

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov red sig en fortjent sejr i Grand Prix Kür i Aalborg. Parret blev belønnet med en samlet score på flotte 77.925% af de fem dommere, der kvitterede med mange 8-taller undervejs. Med dagens sejr kunne Lone og Rostov sætte punktum for en fremragende stævneweekend, hvor det også blev til en 3. plads i torsdagens Grand Prix. Lone har delt denne video af Rostov på opvarmningen fra stævnet.

Andreas Helgstrand med i toppen – igen

Andenpladsen i küren gik til Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy. Den 8-årige Seuzan-datter har haft sin internationale debut ved dette stævne, og det med stor succes. Udover dagens andenplads, hvor parret red til 76.715%, så blev det også til en andenplads til hoppen i torsdagens Grand Prix, som Andreas iøvrigt vandt på superhingsten Jovian.

Se alle resultater her

Læs også: Andreas og Jovian sejrede i Special debut

Mange flotte danske resultater

Mange danske topryttere har været på banen ved det internationale stævne i Aalborg, og det med flotte resultater til følge. Andreas Helgstrand satte sig på førstepladserne i både Grand Prix og Grand Prix Special, men også Blue Hors ryttere Nanna Skodborg Merrald red to sejre hjem. Det gjorde hun på talentfulde Blue Hors Znickers i Prix St. George og Intermediare I – med henholdvis 73,588% og 71,559%.

Du kan se en video af Nanna og Znickers fra Esbjerg 2022 herunder.