DRF Mesterskab Pony og Children (B) Spring
Herning Rideklub afholder DRF mesterskab for Pony og Children i springning d. 2.- 3. marts 2024.
Written by Louise Woss Sigerslev on . Posted in Arrangementer. No Comments on DRF Mesterskab Pony og Children (B) Spring
Herning Rideklub afholder DRF mesterskab for Pony og Children i springning d. 2.- 3. marts 2024.
Written by Louise Woss Sigerslev on . Posted in Nyheder. 1 Comment on Selma og Maya er DRF mestre for children og kat. 3
Der var spænding til det allersidste da medaljerne skulle fordeles i Agria DRF mesterskabet for children her til aften i Bernstorffsparken.
Omspringning om medaljerne
Der var hele 3 ryttere i omspringningen om bronzemedaljen, der tilfaldt Malou Muldbjerg, eftersom hun som den eneste af de 3 red med 0 fejl. Både Emilia Rebecca Rhode og Eva Elkjær Christensen fik et uheldigt nedslag på vejen rundt og endte dermed udenfor medaljerne.
Selma sikkerheden selv
Sølv og guld skulle fordeles mellem Selma Dresler og Palma Sophie Jansson Christensen, og Palma lagde hårdt ud med en lynhurtig fejlfri runde på makkeren Lyndon. Det lod Selma sig ikke mærke af, eller også skjulte hun det godt, for hun barberede 1,5 sekunder af Palmas tid, og kunne dermed kysse den sorte hoppe Rihanna, der var med hende hele vejen rundt på banen. Parret er DRF mestre for children 2023.
Find klassens fulde resultat her
Maya DRF mester for kat. 3
Tideligere på dagen blev Agria DRF mesterskabet for Kat. 3 ponyer afgjort, og her vandt Maya Mulbjerg guldet efter en spændende omspringing. Mathilde Møller Martinussen vandt sølv og Emiliy Vestergaard sikrede sig bronzen.
Find klassen fulde resultat her
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.
Staldende på Vilhelmsborg åbner idag kl 16, og den store opvisningshal vil fra torsdag til søndag danne rammen om dette års finaler i Baltic Cup.
Læs også: Video: 10-årige Palma glæder sig til snart at få sit FEI-pas
En Cup der for mange ryttere er årets højdepunkt, måske fordi den bin der sløjfe på året der er gået.
I løbet af weekenden vil man kunne opleve alt fra lilletur til holdkonkurrencer og U25 Grand prix. Kort sagt er der masser af mulighed for at se god ridning på Vilhelmsborg. Har du ikke planer om at tage til “Borgen” kan du streame Baltic Cup finalerne direkte hjemme i stuen, eller på farten lige her på Zibrasport.
Det koster 149 kr. for Basis medlemmer at se med LIVE alle dage fra Baltic Cup finalerne på Zibrasport. Premium medlemmer kan se med GRATIS.
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.
Vi har mødt Regitze til en snak om livet som daglig leder på en rideskole, og holdleder for det danske pony- og children springlandshold.
En tilværelse der er fyldt med kontraster, der trækker tråde tilbage til Regitzes egen tid på landsholdet, om end det er nogle år siden.
Læs også: Video: På besøg hos NØR med Regitze Ericsson
Regitze stortrives med den alsidige hverdag, og kunne idag ikke forstille sig at lave andet. Det på trods af at vejen hertil har været snørklet, og at drømmen aldrig har været at gøre hestene til en levevej. Ridning er idag Regitzes fritid, og hun nyder at ride sin egen hest, når hun har fri fra jobbet som leder af en rideskole, med alt hvad det indebærer.
Har du lyst til at komme endnu tættere på Regitzes vej til en anderledes hverdag fyldt med heste, så kan du godt begynde at glæde dig til det kommende Riders NOTEBOOK magasin, hvor vi tegner et portræt af hende. Magasinet udkommer i starten af december.
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Allerede igår var ponyrytterne på banen, og det blev til mere end en dansk sejr, da Olivia Dresler og Jasmins Holly vandt Big tour for kat. 1 ponyerne, tæt forfulgt af landsmanden Laura Sargent og Foxtown Elderberry der sluttede klassen på 2. pladsen. Palma Sofie Jansson-Christensen og Nutbourne Paper Moon gjorde Olivia kunsten efter og tog sejren i Big tour for kat. 3 ponyerne.
Landstræner for Ponyspring Ulrik Kjær, har nu udtaget de ponyryttere, der som hold skal repræsentere Danmark ved Baltic Cup, der riders i netop Drammen, Norge i de kommende dage.
Palma Jansson
Julie Bille Andersen
Sille Hartvig nielsen
Selma Dresler
Palma Jansson
Smilla Kirial Hylleberg
Filippa Olympia Sønderby
Olivia Dresler
Laura Sargent
Clara Røhrmann
Karla Baad Christensen
Udtagelse af Children og U25 hold bliver annonceret senere.
Kilde: DRF
Written by admin on . Posted in Agria DRF-mesterskab i spring Pony og Children, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
I weekenden blev årets DRF-mesterskab i springning for pony og children afviklet i Bernstorffsparken, som er hjemmebane for Sportsrideklubben i Charlottenlund. Der blev uddelt medaljer til children og kat. I, II og III ponyer. Zibrasport Equest var på pletten i Bernstorffsparken og streamede klasserne lørdag og lørdag, og nu kan du se eller gense alle de spændende klasser i arkivet.
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Efter en hæsblæsende weekend med Agria DRF-mesterskaber for 3 pony kategorier og Children er afgørelserne idag faldet, og metallet er fordelt. Bernstorffsparken, der er hjemmebane for Sportsrideklubben, lagde græstæppe til de mange flotte runder rytterne gennemførte, trods det til tider noget ustadige danske sensommervejr.
Children rytternes mesterskab blev først afgjort, og her fordelte medaljerne sig således efter de 3 runder:
1. GULD – Noah Just Broch/Prince Dance
2. SØLV – Anna Ley/Errando
3. BRONZE – Selma Hundborg Dresler/Rihanna
Herefter fulgte Kategori 3 ponyernes mesteskab, der fik følgende udfald, efter rytternes 3 runder på banen.
1. GULD Julie Bille Andersen/BallyVally Liberty
2. SØLV Caroline Mie Blæsbjerg/Hørdum Athene
3. BRONZE Laura Sloth Kjær/Rosa
Hos Kategori 2 ponyerne var der fuld fart over feltet og medaljerne fordelte sig således efter de 3 runder.
1. GULD Emilie Øvlesen/Carnhill Bertas Lad
2. SØLV Smilla Kirial Hylleberg/Gogo
3. BRONZE Silje Fersløv Grøftehauge/Svanekærs coco
Det sidste mesterskab der skulle afgøres denne eftermiddag i Charlottenlund var Agria DRF-mesterskabet for kategori 1 ponyer. Medaljerne fordelete sig i dette mesteskab således:
1. GULD Magdalene Rose Mikkelsen/Attyrory Rebel
2. SØLV Karla Baad Christensen/Atos des Mottes
3. BRONZE Olivia Hundborg Dresler/Jasmines Holly
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
For at understøtte talent- og elitearbejdet i springningen endnu mere, søgte rideforbundet i starten af januar en holdleder til pony & children-springningen. Holdlederen skal arbejde tæt sammen med både landstræneren og elitesportschefen for springning. Og valget er faldet på Regitze Ericsson, som er opvokset i en inkarneret hestefamilie.
Administrativt stærk og stor erfaring inden for springsporten
Dansk Ride Forbund skriver: Regitze Ericsson er 28 år og arbejder som daglig leder hos Nordøstsjællands Rideklub, hvor hun er ansvarlig for elevskolen, klubbens pensionærer, den daglige pasning af klubbens heste samt undervisning af både elevskole- og privatryttere. Hun er vokset op i en inkarneret hestefamilie og har selv sprunget på internationalt plan, da hun var yngre, samt været ansat som rytter og underviser i en springstald, og dermed er hun både er administrativt stærk og har den fornødne indsigt i sporten. Det glæder elitesportschef, Janni Thermann, som ser frem til det nye samarbejde: ”Det var vigtigt for os at finde en person, som selv brænder for sporten og dens udvikling, og som har flair for at koordinere og planlægge, og der må man sige, vi har ramt plet med Regitze”, fortæller hun.
Brænder for at arbejde med børn og unge
Og Regitze ser ligeledes frem til samarbejdet med både landstræneren og elitesportschefen samt til at komme i gang med at sætte sit præg på talentudviklingen af de unge springryttere – en gruppe hun brænder særligt for: ”Jeg er vant til at arbejde med børn og unge, og det er virkelig noget, jeg brænder for. Jeg glæder mig til at få etableret en god og tæt relation til rytterne og deres forældre, så vi i fællesskab kan få skabt et så stærkt fundament for deres udvikling som muligt”, afslutter hun.
Kilde: Dansk Ride Forbund
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Der måtte omspringning til for at afgøre Agria DRF mesterskab i indendørsspringning for children-ryttere her til formiddag. Fire ryttere ud af de 6 fejlfrie fra den indledende klasse lørdag, formåede igen at ride fejlfrit. Og af dem var to ryttere også fejlfrie i omspringningen.
Der var en super stemning i ridehallen hos Fredericia Sportsrideklub, da afgørelsen faldt til mesterskabet for children-ryttere. (Rytteren kan deltage fra det år rytteren fylder 12 år til og med det år rytteren fylder 14 år, og det er på hest).
Fire ryttere kom i omspringning om medaljerne. Paya Kruse Kappel og Castelino van Westleven fik desværre et stop og nedrivning undervejs i omspringning, og kom dermed ikke på podiet. Også Milla Josefina Wichmann Duus og Augustinus Lan fik fejl, men de opnåede en bronzemedalje.
Kampen om guldet blev tæt. Laura Thomey og Serupgårds Corona, der vandt sølv ved sommerens mesterskab i Sportsrideklubben red en sikker og hurtig runde uden fejl, og med en lynhurtig tid på 26,06 sekunder. Dermed var der pres på klassens sidste rytter Alberte Filuca Brünning Conradsen og Medina, også de var fejlfrie, men stoppede tiden knapt et sekund efter Laura, som dermed skiftede sommerens sølvmedalje ud med en af guld.
Husk Zibrasport Equest streamer fra mesterskabet i Fredericia Sportsrideklub.
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Lørdag red pony- og childrenrytterne første afdeling af de indendørs Agria DRF mesterskaber, og i dag bliver mesterskaberne afgjort i de tre pony-kategorier og blandt children rytterne.
Der er spænding om resultatet i klassen for childrenryttere, hvor 6 ryttere red fejlfrit i første runde. Hurtigst af dem var Alberte Filuca Brünning Conradsen og Medina, men Laura Thomey og Serupgårds Corona kom i mål indenfor samme sekund. Laura Thomey vandt sølv ved sommerens mesterskab hos Sportsrideklubben.
I klasse for kat. III-ponyer var der 10 startende, to udgik, og fire var fejlfrie i lørdagens første afdeling. Hurtigst af dem var Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Megamind, med Eva Harriet Elkjær Christensen/Claughaun Thady og Ingrid Christine Laursen/Carabas du Marquais lige efter. Både Eva og Ingrid vandt medaljer ved sommerens mesterskab i Sportsrideklubben, mens guldvinder Emilia Rebecca Rohde desværre fik et nedslag i første afdeling af indendørsmesterskaberne.
22 ekvipager kom til start i første afdeling af mesterskabet for kat. II, af dem var hele 8 ryttere fejlfrie, og det betyder, at mesterskabet i denne kategori er meget åbent. Det var Josephine Bredholdt og Siska, som var hurtigst i klassen, tæt forfulgt af Mathilde Bligaard/Nørgunds Maggie Mae og Jessica Holm Svensson/Sabrina Fair, som i øvrigt vandt sølv ved sommerens mesterskab.
18 ekvipager var til start i første afdeling for kat. 1, 4 af dem udgik, og hele 7 ryttere formåede at ride banen fejlfrit. Hurtigst af dem var Cecilie König/Fox Town, efterfulgt af Karoline Amalie Uhd-Nielsen/Golden Mack og Cecilie Busch med Orchid’s Colyne.
Blandt de fejlfrie ryttere var også sølv- og bronzevinderne fra sommerens mesterskab hos Sportsrideklubben Karoline Sloth Kjær og Olivia Høyer Pedersen.