Skip to main content

Tag: Corona

Pandemiens effekt på hesteverdenen

COVID-19-pandemien har gjort tingene bedre for nogle heste og værre for andre. Alligevel er båndet mellem mennesker og deres heste stærkere – og vigtigere – end nogensinde, siger Clara Ann Mason, DVM, der driver en ambulatorisk hestepraksis i Winfield, West Virginia.

Som medlem af velfærdsudvalgene for både American Association of Equine Practitioners (AAEP) og American Veterinary Medical Association (AVMA), har Mason kigget på, hvordan pandemien har påvirket heste. Hun delte disse iagttagelser ved 2021 AAEP Convention, der blev afholdt 4.-8. december i Nashville, Tennessee.

Nogle så deres heste mere – andre mindre

Fordi virussen har påvirket så mange aspekter af folks liv – beskæftigelse, økonomi, sundhed og sociale forbindelser – har pendulet svinget i to retninger. Mange ejere, der har heste hjemme, sagde, at de havde mere tid med hestene under pandemien. Nogle blev opsagt fra job, andre sagde op eller begyndte at arbejde hjemmefra. Men ejere, der har deres heste opstaldet, oplevede ofte, at de brugte mindre tid sammen med deres heste på grund af de restriktioner, der blev indført for at forhindre spredning af COVID-19. Dette var årsag til frustration og endda depression.

Disse ejere udtrykte bekymring for at mindre hyppig træning ville forårsage fedme og en større risiko for forfangenhed hos deres heste. De frygtede også kritik via sociale medier for ikke at se deres heste nok.

Under pandemien var der frygt for, at der ikke kunne skaffes foder til hestene. Foto: Canva

Flere adopterede heste i USA

En undersøgelse af 11.000 hesteejere i Nordamerika, Storbritannien og Australien viste, at de fleste ryttere blev ved med at ride under pandemien. Det afslørede dog også, at de var mere forsigtige, idet de skar ned på konkurrencer og hesteavl. Australiere var undtagelsen, de fortsatte stort set, som de gjorde præ-pandemi. Deres største frygt var en mulig fodermangel på grund af brand og tørke.

Selvom COVID-19 skabte økonomisk usikkerhed, foreslog Mason, at Coronavirus Aid, Relief, and Economic Security (CARES) Act kunne have hjulpet nogle gårde og stalde med at forblive operationelle, fordi de var berettiget til rentefrie lån. Men det der var virkelig overraskende var, at flere mennesker adopterede heste i løbet af 2020 end det foregående år. Tendensen begyndte dog at vende, da arbejdsløsheden steg. I begyndelsen af ​​2021 var heste begyndt at komme tilbage i krisecentre.

De stigende omkostninger til foder, transport og sundhedspleje var voksende bekymringer for organisationer for hestevelfærd. Nogle stod over for svære økonomiske valg om, hvilke heste der skulle hjælpes eller rehabiliteres, og hvilke der skulle aflives.

Ud over de bemærkelsesværdigt høje adoptionsrater oplevede hesteorganisationer også et overraskende fald i antallet af heste, der blev konfiskeret eller overgivet i 2020. Det usædvanligt lave antal kan afspejle en mangel på tilsyn snarere end et faktisk fald i velfærdssager. Af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager aflagde velfærdsorganisationer ikke så mange besøg som tidligere. Efterhånden som kontrollen med hestehold genoptages, forudser hun, at flere heste skal genhuses, og flere sager vil finde vej til retten.

Færre ifolede deres hopper

Heste spiser store mængder foder hver dag, og bekymringer i transport- og forsyningskæden fik mange ejere og avlere til at ifole færre hopper i 2020, mens de ventede på at se, hvordan pandemien udspillede sig. Effekten af ​​dette vil sandsynligvis kunne mærkes med færre heste, der udbydes til salg i 2022, spekulerede Mason. Fordelen for sælgerne vil være højere hestepriser.

Især væddeløbssporten blev hårdt ramt under pandemien. Foto: Canva

Væddeløbsporten hårdt ramt

Væddeløb, stævner og kåringer blev også påvirket, da mange venues blev lukket i 2020. Væddeløbsporten oplevede et fald på 24 % i dødsulykker pr. 1.000 starter i denne periode. Da unge heste blev sendt tilbage til banen, var en uventet konsekvens af pausen i træningen dog en stigning i katastrofale skader. De unge heste havde ikke haft nok banetid til at styrke knogler til at løbs-arbejdet. På en væddeløbsbane i New York var de otte af 18 døde heste, ungheste der aldrig havde løbet i konkurrencer, rapporterede hun.

Baner og hestesteder blev hårdt ramt økonomisk, og mange arrangementer blev aflyst. Da væddeløbspublikummet ikke kunne deltage i løb personligt, flyttede væddemålene online. Dette gavnede nogle væddeløbsbaner, men var især skadeligt for mindre baner, hvilket havde en afsmittende effekt på økonomi, heste og personale. For at sikre embedsmænd mod eksponering af COVID-19, blev der udført færre tjek up og undersøgelser af heste, hvilket Mason sagde var mindre end ideelt til at sikre velfærden for heste på vej til startboksene.

De heste og ryttere der klarede sig bedst – var dem der tilbragte mest tid sammen

Et sidste lyspunkt for ryttere i en udfordrende tid var vedtagelsen af ​​Great American Outdoors Act i 2020. Lovgivningen understøtter offentlige åbne områder og opfordrer folk til at komme udendørs. For dem, der begiver sig ud med en hest, så meget desto bedre. I sidste ende, sagde Mason, var de heste og ejere, der klarede sig bedst under pandemiens mørkeste dage, dem, der tilbragte mest tid sammen.

Kilde: The Horse

Nyt fra DRF om indendørs idræt i juleferien

Dansk Ride Forbund har lagt følgende nyhed på deres site, der drejer sig om en opdateret udmelding fra Kulturministeriet ang. indendørsidræt i juleferien. Der bliver bl.a. svaret på, hvilke slags indendørs idrætsaktiviteter det konkret er, man opfordrer folk til ikke at deltage i frem til 5. januar:

Opfordringen går på indendørs træninger, stævner, camps, turneringer, kampe mv.

I den nye Q&A uddyber Kulturministeriet, at opfordringen om ikke at deltage i indendørs idrætsaktiviteter er møntet på indendørs træninger, stævner, camps, turneringer, kampe mv., men at den ikke omhandler individuelle eller selvorganiserede aktiviteter.

Det vil sige, at opfordringen ift. ridesporten omfatter eksempelvis elevskoleundervisning, ridestævner, ridelejre mv., men at den ikke omfatter enkelte rytteres ridning/træning/undervisning etc., så længe man samtidig tager hensyn til anbefalingerne om at bremse smittespredning. Der er tale om en opfordring fra Epidemikommissionen og ikke et påbud.

Hvis foreninger vælger at gennemføre indendørs aktiviteter i juleferien, så anbefaler DIF og DGI under alle omstændigheder at gøre det på en måde, så aktiviteten bliver afviklet under hensyntagen til myndighedernes overordnede intention: At danskerne begrænser deres sociale kontakter i juleferien.

Læs evt. mere på kulturministeriet hjemmeside.

Klubber kan søge om kompensation for aflyste aktiviteter

Som tidligere nævnt vil klubberne kunne søge om kompensation for mistede indtægter, hvis man vælger at aflyse planlagte aktiviteter i juleferien, da folketingets partier har afsat 20 millioner kroner til dette formål.

 Læs mere her

Kompensation til idrætsforeninger for aflyste aktiviteter i julen

Der er økonomisk kompensation vej til de foreninger, som har måttet aflyse aktiviteter i juleferien på grund af opfordringen fra Kulturministeriet om ikke at deltage i idrætsaktiviteter i foreningsregi indtil den 5. januar.

Et bredt politisk flertal har dedikeret 20 millioner kroner til formålet. Som tidligere corona-hjælpepuljer vil midlerne blive administreret af hhv. DIF og DGI i fællesskab og uddelt på baggrund af ansøgninger (Firmaidrætten og DUF administrerer selv deres del af puljen.)

Det vil sige, at eksempelvis idrætsforeninger har mulighed for at søge kompensation for tab i forbindelse med aflyste jule- og nytårsstævner. De præcise ansøgningskriterier, og -deadlines vil blive udarbejdet hurtigst muligt, og så vil der blive udsendt information til forbund og foreninger.

”Jeg er meget glad for, at et bredt flertal af Folketingets partier meget hurtigt er blevet enige om at sikre kompensation til kulturlivet. Det er helt afgørende, at vi i en svær tid skaber tryghed og støtter op om vores kultur- og idrætsliv,” siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Arrangørordningen

Desuden har et flertal blandt folketingets partier besluttet at genindføre arrangørordningen. Det er den ordning, som henvender sig blandt andet til elitesportsklubberne og forbund, som frem til den 17. januar er tvunget til at afvikle deres aktiviteter for tomme tribuner og dermed går glip af store entreindtægter. Yderlige information om denne ordning vil også blive givet hurtigst muligt.

Når retningslinjerne for puljen og ordningen er på plads, vil man blandt andet kunne finde information her: https://www.dif.dk/radgivning-og-stotte/stottemuligheder

Kilde: DIF

Christmas Show fortsætter, men…

Danish Derby, arrangørerne af Christmas Show, har meldt følgende skærpelser og retningslinjer ud på Facebook efter onsdagens pressemøde:

Der bliver indført restriktioner fra fredag d. 10 december.
Restriktionerne er som følger fra klokken 16:
1. Ved ankomst skal du kunne fremvise en gyldig negativ test (gælder alle fra 12 år og op)
2. Man skal være siddende ved ophold i hallen.
3. Der er krav om mundbind.
4. Der er ingen fester!

Vedrørende lørdag er det kun muligt at få adgang til hallen, såfremt man har sikret sig billet i forsalg til et reserveret sæde. Der sælges IKKE billetter ved indgangen.

Vi opfordrer ryttere, der har opholdt sig her i flere dage til at lade sig teste igen fredag eller lørdag.

Danish Derby

Rideklubber, se her: Søg nye hjælpepuljer

Den lavere aktivitet grundet coronanedlukningerne har ikke bare kostet på fællesskabet. Mange foreninger har også lidt økonomiske tab.

Derfor er der oprettet tre puljer, som idrætsforeninger kan ansøge, til at dække tab efter coronanedlukning eller til at hjælpe i genstarten af fællesskaberne.

3 puljer
De tre puljer ansøges alle på samme måde – men hvad der kan søges penge til er forskelligt fra pulje til pulje.

Læs mere om de tre puljer, og hvordan I ansøger HER

DIF og DGI’s corona-hjælpepulje genåbner og henvender sig til idrætsforeninger, som har mistet indtægter på grund af blandt andet aflyste arrangementer, manglende mulighed for at tjene penge på eksterne arrangementer, manglende kontingentbetaling eller manglende sponsorstøtte.

Det er ikke et krav, at ansøgende idrætsforeninger skal være medlem af DGI og/eller DIF. Corona-hjælpepuljen kan også ansøges af lokale foreninger inden for det selvorganiserede idrætsområde, udsatteidrætten og esport. Firmaidrætsforeninger henvises til den særskilte corona-hjælpepulje under Dansk Firmaidrætsforbund.

Læs mere om puljen, og hvordan I ansøger HER

DIF og DGI’s genstartspulje kan søges af lokale idrætsforeninger til at skabe aktiviteter og oplevelser for alle i sommeren og efteråret frem til d. 25. oktober 2021.

Målgruppen er børn, unge, voksne, familier og ældre, og aktiviteterne skal både være med til at højne den enkeltes livskvalitet og øge den sociale sammenhængskraft ved at skabe fælles oplevelser. Aktiviteterne skal være uden deltagerbetaling og aktivere brugerne gennem deltagelse i de støttede aktiviteter.

Genstartspuljen kan ansøges af alle frivillige foreninger, der beskæftiger sig med idræt.

Læs mere om puljen, og hvordan I ansøger HER

DIF og DGI’s pulje for planlagte aktiviteter kan støtte lokale idrætsforeninger til at afholde planlagte aktiviteter fra 1. juli 2021 til og med 31. december 2021, som ellers ikke vil kunne finde sted pga. manglende indtægtsgrundlag som følge af COVID-19-restriktioner i sommerperioden.

Puljen for planlagte aktiviteter kan ansøges af alle frivillige foreninger, der beskæftiger sig med idræt.

Fælles for de tre puljer er, at det ikke er et krav, at en forening er medlem af DGI og/eller DIF.

Læs mere om puljen, og hvordan I ansøger HER

Baggrund om puljerne
Puljerne er oprettet på baggrund af en række politiske aftaler som et bredt udsnit af folketingets partier står bag.

For at nedbringe de administrative udgifter har DIF og DGI valgt at gå sammen og lægge midlerne i fælles puljer.

Pressemeddelelse: DIF

DIF: Kæmper mod coronapas i foreningslivet

En stor del af dansk idræt har med spænding ventet på, hvor meget af indendørsidrætten for børn og unge, der kom med i åbningen den 21. april. Og nu er spændingen udløst – det bliver alle idrætter med et forsamlingsforbud på op til 25 personer. Dertil kommer yderligere åbning for de 70+-årige med et loft på 10 personer.

”Rigtig mange af vores medlemmer og frivillige har trippet for at komme i gang med svømning, gymnastik, badminton, bordtennis og alle vores andre indendørs idrætter. Nu får en stor del af dem endelig mulighed for at komme tilbage til deres faste fællesskaber, og vi ved, at det har stor betydning for trivslen – både for unge og ældre” fastslår Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF.

Han håber, at åbningen kan være med til at stoppe frafaldet af medlemmer og frivillige, som har været en af konsekvenserne ved nedlukningen.

”Der er ingen tvivl om, at det også af hensyn til folkesundheden og fastholdelse af danskerne i foreningsidrætten har været vigtigt også at få genåbnet en større del. Derfor er vi glade for at kunne tage endnu et skridt mod en mere normal hverdag – også i idrætslivet. Og vi glæder os til at vi forhåbentlig kan tage yderligere skridt i den kommende tid” fastslår Morten Mølholm Hansen.

Med aftalen bliver også superligaordningen genoptaget, så fodboldfans fra på onsdag igen kan komme på stadion. Det er en aftale, som DIF håber på bliver udvidet til andre sportsgrene snarest muligt.

Kæmper mod coronapas i foreningslivet
For børn og unge skal der ikke fremvises coronapas i foreningslivet. Men blandt flere punkter på ønskesedlen står, at den planlagte coronapas-ordning for voksne bliver droppet for det frivillige foreningsliv indendørs. 

”Vi har selvfølgelig forståelse for, at vi skal gøre alt for at undgå smittespredning, men vi er baseret på frivillig arbejdskraft, og det er en stor bureaukratisk byrde at lægge over på dem, så hvis det fastholdes som et ultimativt krav, så håber vi, at man kan lægge op til en form for selvjustits hos det enkelte medlem” fastslår Morten Mølholm Hansen.

”Men alt i alt er det en glædelig dag ovenpå den seneste aftale. Vi hviler dog ikke på laurbærrene. Både vi, vores forbund og foreninger glæder os bl.a. til at de voksne under 70 år også kommer med indendørs – forhåbentlig uden fremvisning coronapas – ligesom vi står klar til at genstarte endnu mere af idrætten i form af motionsarrangementer, øget forsamlingslofter mv.” siger DIF-direktøren.

Den politiske aftale anslår de overordnede rammer for genåbningen pr. 21. april. I de kommende dage afventer idrætten yderligere konkretisering af rammerne.

Pressemeddelelse: DIF

DRF bakker op – Giv os lov til at hjælpe børnene

Læs hele brevet fra Dansk Idrætsforbund herunder – hvor Dansk Ride Forbund også er afsender.

En åbning af indendørsidrætten er afgørende for de mange som mistrives i øjeblikket – særligt børn og unge.

Foreningsidrætten spiller en nøglerolle i at få rettet op på den stigende fysiske og mentale mistrivsel især blandt børn og unge. Hos rigtig mange er ensomheden steget og bevægelsen faldet, mens Netflix, fjernundervisning og fravær af sociale relationer er blevet en del af hverdagen.

Vi frygter for de konsekvenser, den øjeblikkelige situation får på både kort og lang sigt, men vi, alle vores foreninger samt vores frivillige trænere og ledere står klar til at afbøde skadevirkningerne.

Problemet er bare, at vores muligheder for dette er stærkt begrænsede. Dørene til vores idrætsanlæg har været lukkede og låst siden den 16. december, så vi kan ikke tilbyde børnene at slå til fjerbolden, svømme i bassinet, skøjte på isen eller dyrke nogle af de mange andre indendørsaktiviteter, som de elsker så højt.

Og vi aner ikke, hvornår vi igen kan tage imod vores savnede medlemmer – medlemmer som har mere brug for os nu end nogensinde. Der er åbnet op for udendørs idræt, og det er rigtig godt og vigtigt, men størstedelen af DIF’s 1,9 millioner medlemmer dyrker idræt indendørs, så vi mangler fortsat at få samlet utrolig mange op.

Derfor lyder vores klare opfordring: Giv indendørsidrætterne mulighed for at tage sig af deres medlemmer. Helst dem alle sammen – for vi må heller ikke glemme de ældre generationer, som savner og har brug for de sociale og fysiske relationer i indendørsidrætten – men i hvert fald de mange børn og unge, som har lidt så utrolig meget under nedlukningen.

Mental og fysisk mistrivsel skal bremses

Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 børn og unge ikke har bevæget sig nok under den anden nedlukning, og at 40 procent af de unge føler sig ensomme. Det er lige præcis sådan noget, vi kan afhjælpe, hvis vi får lov. Vi kan give dem sved på panden og smil på læberne. Styrke deres selvværd i sunde fællesskaber.

Et aktivt liv er et godt liv, og sunde motionsvaner grundlægges i barndommen. Vi frygter, at hvis indendørsidrætten ikke kommer i gang meget snart, så mister vi mange af medlemmerne, og det vil få store sundhedsmæssige konsekvenser for dem. I øvrigt for både børn og voksne. Hvis vi ikke får godt gang i indendørsidrætten meget snart og i god tid inden sæsonafslutningen, som typisk ligger i maj, så har vi nok set mange af vores medlemmer for sidste gang, da vi så ender med at have været væk fra hinanden i cirka 9 måneder.

Hvert år dør 6.000 danskere som en konsekvens af fysisk inaktivitet (kun rygning dræber flere), så det er vigtigt, at børnene og den øvrige befolkning bliver fastholdt i den aktive livsstil i idrætten og ikke forfalder til den inaktive hverdag, mange af dem har befundet sig i siden december.

Vi er klar til at levere medicinen mod den mentale og fysiske mistrivsel, og vi skal i gang nu, hvis skaderne skal minimeres. Vi har alle mulige andre udfordringer i øjeblikket, som f.eks. økonomi, manglende tilskuere, frafald af frivillige, nedfrosset talentarbejde, aflysning af arrangementer, men at afhjælpe den nuværende mistrivsel vil blive vores vigtigste opgave nogensinde.

Sæt os i gang!

Følgende bakker op om ovenstående brev:

Danmarks Idrætsforbund

Badminton Danmark

Bordtennis Danmark

Bueskydning Danmark

Danmarks Basketball Forbund

Danmarks Bokse-Union

Danmarks Bowling Forbund

Danmarks Brydeforbund

Danmarks Cykle Union

Danmarks Gymnastik Forbund

Danmarks Ishockey Union

Danmarks Motor Union

Danmarks Skiforbund

Danmarks Sportsdanserforbund

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Atletik Forbund

Dansk Automobil Sports Union

Dansk Boldspil-Union

Dansk Cricket-Forbund

Dansk Curling Forbund

Dansk Dart Union

Dansk Faldskærms Union

Dansk Forening for Rosport

Dansk Fægte-Forbund

Dansk Golf Union

Dansk Hanggliding og Paragliding Union

Dansk Hockey Union

Dansk Håndbold Forbund

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union

Dansk Kano & Kajak Forbund

Dansk Karate Forbund

Dansk Kegle Forbund

Dansk Kickboxing Forbund

Dansk Klatre Forbund

Dansk Minigolf Union

Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Petanque Forbund

Dansk Rideforbund

Dansk Rugby Union

Dansk Sejlunion

Dansk Skytte Union

Dansk Skøjte Union

Dansk Softball Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Squash Forbund

Dansk Surf & Rafting Forbund

Dansk Styrkeløft Forbund

Dansk Svæveflyver Union

Dansk Svømmeunion

Dansk Taekwondo Forbund

Dansk Tennis Forbund

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund

Dansk Vægtløftnings Forbund

Den Danske Billard Union

Floorball Danmark

KFUM’s Idrætsforbund

Parasport Danmark

Rullesport Danmark

Triatlon Danmark

Volleyball Danmark

Pressemeddelelse: DIF

Corona: Udendørs stævner og undervisning er nu muligt

Et forsamlingsforbud på max 25 personer ved udendørs idræt og forenings aktiviteter betyder, at der langsomt kan åbnes op for undendørs ridestævner (hvor forsamlingsforbuddet overholdes) og udendørs undervisning. Ridehallerne er desværre stadig lukkede. I dokumentet nedenfor giver Dansk Ride Forbund deres bud på, hvordan sådan et stævne kan afholdes efter gældende regler.

Restriktionerne er gældende fra 1. marts til 15. marts 2021.

Læs hele rideforbundets opsummering på de nye restriktioner: ‘Svar på jeres oftest stillede spørgsmål’

Man fodrer ikke heste med hundekiks og rødbeder

I tre år har Mie Wede haft heste gående på sommergræs på en 4,5 hektar stor skov ved Kettinge på Lolland. Skoven er privat, og de 11 heste og ponyer bliver tilset og passet af ejere flere gange i løbet af dagen. Men som med så mange andre steder i landet, har corona-nedlukningen betydet øget aktivitet på veje og stier af folk, der har været ude og nyde den danske natur, og det har Mie Wede også kunnet mærke.

Uventet meget opmærksomhed på folden
På folden er der flere forskellige muligheder for vand, blandt andet to badekar, nedgravet drænsøer samt 4 x 90 liter baljer, der står mellem buske og krat. Vandet hertil kommer fra en 2000l vandtank placeret ved folden. Men netop hestenes adgang til vand, var det, der i første omgang gjorde Mie opmærksom på, at tingene var anderledes under Corona.

”Det er tredje år, vi har hestene på den fold, og der har aldrig været nogen problemer. Men sidste forår blev jeg ringet op flere gange og fik skældud over, at hestene ikke havde vand. Jeg måtte forklare, at de havde mange muligheder for at drikke og var under dagligt opsyn. Det hjalp ikke. Jeg blev efterfølgende kontaktet af dyreværnet, der også havde fået henvendelser om manglende vand på folden. Hun kendte dog til folden og til de to drænsøer, der tidligere var blevet etableret til køer, så hun var ikke bekymret.”

Skiltet på vandvognen med de 2000l vand er det første man støder på ved folden.
Foto: Mie Wede

Som nævnt går der 11 heste på folden i skoven, og Mie fortæller, at karrene selvfølgelig bliver holdt rene for alger og bundfald, og at ejerne af de 11 heste har en fast plan for at tilse hestene. Så det skorter ikke på opsyn. Man kan selvfølgelig sige, at det er godt, at der bliver holdt øje med heste, der går væk fra bebyggelse, men det skal jo heller ikke være sådan, at alle forbipasserende griber røret uden først at orientere sig om forholdene, og hvis hestene i alt almindelighed ser ud til trives.

Mad over hegnet og spiserørsforstoppelse
Det er dog også ved de to badekar, Mie kan se, at hestene blev fodret over hegnet. Hun har både fundet gulerødder, æbler og brød i og uden om karrene. En dag lå der sågar en halv rødbede i vandet, og de har fundet godbidder til hunde på folden. Ikke særligt betryggende for hverken hestene eller deres ejere, især ikke når nogle af hestene tidligere har haft problemer med forfangenhed.

”En dag kom vi ned på folden, og så stod en af hestene og prøvede at hoste og så rigtig skidt ud. Vi fik selvfølgelig fat i dyrlægen, der kunne konkludere, at det var spiserørsforstoppelse. Hesten blev behandlet og fik det godt, men hvem ved, hvad den har spist, for at få det sådan,” fortæller Mie.

Skiltning der forhåbentlig virker
Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at der bliver åbnet helt op i første halvdel af 2021, så Mie er allerede nu klar over, at strømmen af glade naturnydere nok ikke aftager i løbet af foråret eller sommeren. Derfor har hun en plan for, hvordan hun bedst muligt kan informere de mange mennesker, der kommer forbi folden.

“Vi laver nogle gule skilte ala dem, hvor der står, at der er strøm på hegnet. Vi hænger en snor op, hvor vi samler alle informationer som telefonnumre og fodring forbudt. Så håber vi, det kan afhjælpe problemet til sommer,” slutter Mie.

Folden hvor Mies heste går på sommergræs. Foto: Mie Wede

DRF gør status efter knapt et år med Covid-19

Vi ved, at mange af jer savner svar og vished, og vi forstår, at det udefra kan være svært at gennemskue, hvordan vi arbejder, og hvilke muligheder vi har for at præge politikernes beslutninger, så læs med her, hvor vi prøver at kaste lidt lys over situationen pt. skriver Dansk Ride Forbund på deres hjemmeside, hvor de indleder med at erkende, at logik og rationelle argumenter ikke er til at få øje på, når der f.eks. max må være 5 personer i en kæmpe ridehal, mens den lokale Bilka eller stierne rundt om søerne i København bugner af mennesker. 

Logikken der blev væk
Vi har sagt det før, og vi siger det igen; Vi er helt enige med jer i, at man skal kigge langt efter logiske sammenhænge, når vi taler om COVID-19-restriktioner. Tag nu bare vores ridehaller, der typisk har et areal på mellem 800 og 1600m2, sjældent er hverken opvarmede eller isolerede, og på ingen måder indbyder til nogen former for nærkontakt. Det virker uforståeligt, at de overhovedet betragtes som værende indendørslokaler til idræts- og fritidsaktiviteter, og at de dermed kun må benyttes til motionering af hestene, hvilket vi gentagne gange har gjort klart for Kulturministeriet. Samtidig medgiver vi, at det også virker besynderligt, at forsamlingsforbuddet på 5 personer gælder i så store bygninger, og at man ikke i stedet kan operere med et givent antal kvm pr. person ligesom man gør i f.eks. detailhandlen. Vi kan også hurtigt blive enige om, at COVID-19 vel næppe smitter mere, hvis man rider undervisning, end hvis man blot motionerer sin hest, ligesom vi godt kan forstå, hvorfor så mange spørger ind til mulighederne for f.eks. online-undervisning med det argument, at det jo ikke medfører en øget smittefare.

Fællesnævneren for det hele er en tilsyneladende mangel på logisk sammenhæng, og vi er lige så frustrerede som I er.

Faktum er desværre bare, at de restriktioner, vi er underlagt, gælder for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, og via sektorforhandlingerne mellem DIF og Kulturministeriet er det desværre ikke realistisk at tro, at myndighederne kan tage særhensyn til en enkelt idrætsgren.


Samme spørgsmål – fortsat mange tolkninger
Ligesom det var tilfældet i tiden omkring nedlukningen sidste forår, er der fortsat stor forskel på de svar, man får, alt efter om man taler med sit lokale politi eller med myndighedernes corona-hotline. Det har vi vist alle efterhånden lært at acceptere, men for DRF at se ligger det største problem i, at der også fortsat er stor forskel på, hvordan de gældende love og restriktioner tolkes fra politikreds til politikreds. Som forbund ønsker vi på ingen måde at være medvirkende til at opsætte unødige begrænsninger for nogen, som ellers kunne have fået grønt lys til en given aktivitet eller lignende af deres lokale politi – vi tror simpelthen ikke på at gå efter laveste fællesnævner blot for at kunne give et facit med to streger under. Derfor kan vi ofte ikke give 100% konkrete svar på jeres spørgsmål, når I ringer og skriver til os. Vi er helt enige med jer i, at reglerne i en perfekt verden ville være fuldkommen ens for alle, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke, når der sidder personer i hver enkelt politikreds og tolker på retningslinjerne. Vi forstår, at det er en ringe trøst.

Vi opfordrer nu alligevel til, at I støtter op om hinanden rundt omkring og ikke bruger energi på at ærgre jer over, hvis andre får lov til mere end jer.

En anden problematik er desuden, at især corona-hotline henviser til DRF med beskeden om, at det er os, der skal tage stilling til konkrete tolkningsspørgsmål. Her kunne et eksempel være hvorvidt det er tilladt at modtage indendørs undervisning via skype, hvor der jo altså ikke er en underviser fysisk til stede. Problemet er bare, at vi som idrætsforbund ikke har lovhjemmel til at træffe den slags beslutninger. Det er de lokale politikredses ansvar at håndhæve og evt. sanktionerer ift. retningslinjerne fra myndighederne og ikke DRF’s, og således bliver I sendt i ring i systemet, og det er på ingen måde optimalt. Vi ved det, men det svært for os at ændre på.

Puslespillet er ikke blevet mindre komplekst
Snart skriver kalenderen 11. marts, og det betyder, at vi som samfund har levet med et utal af restriktioner og begrænsninger i et helt år. For ridesporten har det både betydet perioder med nedlukning, hvor vi dårligt har kunnet passe og ride vores heste, og hvor eksempelvis alle klubaktiviteter og stævner har været aflyst, men der har også været perioder med genåbning, hvor vi akkurat nåede at få fornemmelsen af, hvordan hverdagen plejede at være før COVID-19. Nu er vi så tilbage midt i endnu en nedlukning, og det er tydeligt, at de fleste af os er ved at være godt og grundigt frustrerede over, at ingen kan svare os på, hvornår vi er tilbage til normalen. I sådan en situation har vi fuld forståelse for, at det for vores omverden kan være svært at gennemskue, hvorfor vi som forbund ikke går mere aggressivt til værks og eksempelvis kræver, at der gerne må afvikles undervisning i ridehallerne. Endnu en gang er vi bare nødt til at appellere til, at man kigger på det store billede, hvor ridesporten blot er en lille brik i et stort puslespil, og hvor Dansk Ride Forbund blot er ét specialforbund ud af i alt 62 forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Som flere måske har erfareret på nuværende tidspunkt, har myndighederne kun såkaldte sektor-forhandlinger med hovedorganisationerne, og her er DRF repræsenteret af DIF. Bliver vi som forbund mere aggressive i vores tilgang udenom DIF, og får vi rent faktisk hul igennem til politikerne og opnår yderligere dispensationer fra loven for ridesporten, vil det med stor sandsynlighed kompromittere DIF’s tyngde og momentum i forhandlingerne med Kulturministeriet (KUM), og det vil i sidste ende være på bekostning af de øvrige idrætsgrene. I forhandlingerne mellem DIF og KUM er der tale om en konstant afvejning af, hvor meget, der kan åbnes – hele tiden med det for øje at undgå for stor smittespredning. Får vi f.eks. tilladelse til én ting i ridesporten, betyder det, at et eller flere andre forbund bliver forbigået. Med i afvejningen er også en faktor som forbundenes størrelser, og som det 7. største forbund under DIF har vi mange medlemmer, og eventuelle lempelser i vores sport kan have større betydning for smittespredning, end de vil have for mindre forbund med færre medlemmer. Her må vi altså fortsat erkende, at vi som en stor idrætsgren har et stort ansvar.

På nuværende tidspunkt er det derfor vores klare vurdering, at vi i ridesporten er nødt til endnu en gang at væbne os med tålmodighed og afvente de kommende genåbningsforhandlinger.

Dog er det generelt set vores oplevelse, at idrætten umiddelbart ikke har førsteprioritet hos politikerne, når der lempes på restriktionerne. Vores væsentligste mulighed for en hurtigere lempelse af restriktionerne er derfor at bakke op om DIF og bidrage med alle vores argumenter til, hvordan ridesporten kan undgå smittespredning ved genåbning af idrætssektoren.

Ridesporten er bedre stillet end mange andre idrætsgrene
Om end det er frustrerende, at vi fortsat er underlagt så mange restriktioner i ridesporten, bør vi dog også huske på og være taknemmelige for, at vi under den nuværende nedlukning trods alt har haft adgang til ridehallerne i modsætning til i foråret. Tilbage i december lykkedes det os nemlig – med hjælp fra alle jer, der hjalp os med at sprede budskabet på de sociale medier – at få politikernes opmærksomhed, da både hestevelfærden og sikkerheden i sporten generelt var truet, hvis ridehallerne skulle holdes 100% lukkede. Optimalt set havde vi naturligvis helt fået ridehallerne undtaget fra nedlukningen, men det var desværre ikke en mulighed. Vi forstår godt, at mange efterhånden savner og har brug for undervisning, men vi er simpelthen nødt til at overveje, hvilket signal det sender, hvis vi efter to måneder kommer og beder om yderligere lempelser, mens hele samfundet fortsat er mere eller mindre lukket ned.

Hvad gør DRF så nu?
Mens vi venter på en eller anden grad af genåbning for idrætten kollektivt, retter vi i administrationen et stærkt fokus mod vores medlemmer, altså klubberne, for vi ved, at mange af jer kæmper i øjeblikket. I foråret havde vi årstiden med os, og medlemmernes optimisme var fortsat intakt. Nu er årstiden imod os, og nogen af jer oplever nu, at medlemmerne forsvinder eller stopper med at betale for ydelser, de ikke får, modsat i foråret.

På den korte bane vil vi derfor endnu en gang opfordre jer til at ringe eller maile til os, hvis I på nogen måde har brug for hjælp eller sparring, hvad enten det handler om relevante kompensationsmuligheder, aktuelle hjælpepakker eller inspiration til online-aktiviteter, som I kan bruge til at holde motivationen og gejsten hos jeres medlemmer oppe – vi sidder klar til at hjælpe jer.


På den lidt længere bane har vi gang i en masse nye projekter og tiltag, som har til formål at hjælpe jer med både at fastholde og rekruttere medlemmer, og vores team af udviklingskonsulenter er mere end klar til at præsentere dem for jer via Teams eller ved at komme ud og besøge jer fysisk, så snart det igen er muligt at mødes. Her taler vi f.eks. om de nye digitale ryttermærker, en opdateret certificeringsordning, aktiviteter til rekruttering af voksne ryttere, nye turneringer og meget mere.

Lad os arbejde sammen her i slutspurten
Kære klubber; I gør et kæmpe stykke arbejde, og det er fantastisk at se, hvordan I bliver ved med at kæmpe for at holde hjulene i gang i en umulig tid. Stor ros til jer! Kære ridesport som helhed; Selvom det er hårdt og træls, så hold ud lidt endnu og hjælp og støt hinanden, hvor I kan. Vi forstår jeres frustrationer over, at hverdagen fortsat er så præget af restriktioner, men hvis vi ikke overholder dem, risikerer vi ikke alene dårlig omtale af vores egen sport, men vi risikerer også, at idrætten som helhed bliver rykket længere tilbage i køen, når det skal prioriteres, hvad der kan genåbnes og i hvilken rækkefølge.

/Dansk Ride Forbund