Skip to main content

Tag: Dansk Ride Forbund

Propositionsbegrænsninger for stævneafvikling under COVID-19 er ophævet pr. dags dato

Meddelelsen fra Dansk Ride Forbund i forbindelse med afvikling af stævner lyder således:

Det betyder konkret, at de stævnearrangører, der ønsker at afvikle stævner resten af 2020, ikke længere vil skulle tage højde for de ekstra propositionsbegrænsninger, der hidtil har fulgt med. Dog skal man naturligvis stadig følge eventuelle gældende regler fastsat af distriktet.

Hvis man som stævnearrangør allerede har fået godkendt propositioner til et kommende stævne i 2020, er det naturligvis muligt at gå i dialog med sit distrikt om eventuelle tilretninger i disse, nu hvor begrænsningerne er ophævet. 

Vi håber, at ophævelsen af de midlertidige begrænsninger kan give flere af vores klubber mod på at afvikle stævner i årets sidste måneder.   

Læs den oprindelige nyhed om begrænsningerne for stævneafvikling her.

Læs den oprindelige nyhed om retningslinjerne for stævneafvikling her.

Pressemeddelelse: DRF

Se den opdaterede bruttogruppe for senior springning

A-gruppe 2020-2021

Andreas Schou
Emil Hallundbæk
Kasper H. Hansen
Konstantin Deeken Künnemann
Lars Bak Andersen
Lars Nørgaard Pedersen
Linnea Ericsson-Carey
Martin Mose Knudsen
Nikolaj Hein Ruus
Rikke Haastrup Kristensen
Søren Møller Rohde
Søren Nørgaard Pedersen
Tina Lund
Zascha Nygaard Andreasen

B-gruppe 2020-2021

Adam S. Olesen
Christina Nielsen
Daniel Hald Cassøe
Hans Ley
Jack Ray Nielsen
Karen Møller Rohde
Kim Kristensen
Maria Hjorth Frederiksen
Martin Neergaard
Mathias Nørheden Johansen
Rikke Andersen
Thomas Sandgaard
Thomas Velin
Torben Frandsen

Kilde: DRF

DRF lancerer ny Forhindrings Cup

Som lovet lancerer vi et nyt koncept, som bygger på ALT det gode fra TREC – men i et nyt format. Det betyder, at vi fra 2021 udbyder en ny Cup, som henvender sig specielt til voksne ryttere, og som bliver simpel både at deltage i og afvikle. I cuppen skal rytterne, i samarbejde med deres heste, gennemføre en forhindringsbane, og alle kan være med.

Fokus er på samarbejde mellem hest og rytter, og tillid og lydighed vil være i højsædet. Derudover bliver der fokus på at skabe et fællesskab for de ryttere, der motiveres af konkurrence, men ønsker et lettilgængeligt alternativ til f.eks. spring og dressur.

Vi glæder os til meget snart at løfte sløret for endnu flere detaljer om DRF’s ForhindringsCup for voksne, slutter Dansk Ride Forbund.

Læs også DRF: Farvel til TREC som disciplin

DRF med ny udmelding ift. restriktioner i Nordjylland

Hvor længe gælder de nye restriktioner for Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammer-bugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner?

De nye restriktioner er foreløbigt gældende til og med lørdag den 3. december 2020.

Må vi afholde rideundervisning indendørs (i ridehallen)

Vi kan desværre ikke komme med et entydigt svar på nuværende tidspunkt. Myndighederne har pt. meldt ud, at al indendørs undervisning lukkes ned: ”Lokaler, hvor der udøves idræts- og fritids- og foreningsaktiviteter, herunder idrætshaller, spillehaller og kasinoer, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler lukkes for offentlig adgang. Dette gælder kun indendørsarealer de pågældende steder.” (Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland)

Vi er dog ved at undersøge, hvorvidt ridehaller skal betragtes som indendørs eller udendørs, og der skal ikke herske tvivl om, at vi mener, de bør betragtes som udendørs. Så snart vi har en afklaring, melder vi naturligvis klart ud. Indtil da opfordrer vi til, at man kontakter det lokale politi for sparring.

Må vi afholde rideundervisning udendørs?

Ja, der er ikke lagt restriktioner på udendørsaktiviteter, så der må gerne afholdes rideundervisning udendørs. Vær dog opmærksom på, at undtagelsen fra forsamlingsforbuddet for børn og unge under 21 år bortfalder, og at der derfor max. må være 10 personer til stede samtidig (inkl. elever, underviser, eventuelle hjælpere, forældre, etc.). Der må fortsat gerne afvikles flere hold ad gangen, så længe man overholder krav om afstand samt forsamlingsforbuddet.

Må elevskoler benytte ridehallerne?

Det kan vi på nuværende tidspunkt desværre ikke svare på. Vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for en kollektiv udmelding, men i mellemtiden opfordrer vi til, at man kontakter det lokale politi for sparring. Må private benytte ridehallerne? Det kan vi på nuværende tidspunkt desværre ikke svare på. Vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for en kollektiv udmelding, men i mellemtiden opfordrer vi til, at man kontakter det lokale politi for sparring.

Gælder forsamlingsforbuddet på 50 for børn og unge under 21 år fortsat?

Nej, undtagelsen fra forsamlingsforbuddet for børn og unge under 21 år bortfalder i forbindelse med de nye restriktioner. Derfor er det nu forsamlingsforbuddet på 10 personer, der er gældende.

Kilde: DRF

DRF: Små justeringer i “Svar på jeres oftest stillede spørgsmål”

Dansk Ride Forbund har igen opdateret deres svar på spørgsmål angående Covid-19:

– Vi får rigtig mange spørgsmål til, hvordan de gældende love og restriktioner skal forstås og efterleves i praksis, og derfor har vi udarbejdet  ‘svar på jeres oftest stillede spørgsmål’, som løbende vil blive opdateret, når der kommer nye udmeldinger eller præciseringer fra DIF eller Kulturministeriet.

Læs den senest opdaterede version af ‘svar på jeres oftest stillede spørgsmål her. 

Opdaterede retningslinjer fra DIF giver grønt lys til afholdelse af camps, lejre osv.

Herunder har DRF listet DIF’s særlige retningslinjer, som skal overholdes, hvis man ønsker at afholde f.eks. lejre og camps:

Fritidsaktiviteter som fodboldskoler, lejre og camps for børn og unge op til 25 år med eller uden deres familier må gerne afvikles med op til 500 personer i alt inkl. ledere og trænere. 
Forsamlingsforbuddet bør så vidt muligt overholdes i den konkrete afvikling, og tilrettelæggelsen af de konkrete idrætsaktiviteter indrettes i henhold til gældende retningslinjer for den indendørs og udendørs idræt. Herunder inddeling af deltagerne i faste grupper af maks. det antal personer, som forsamlingsforbuddet foreskriver med et fast antal ledere pr. gruppe. Ligeledes bør der være tydelig opdeling af faciliteter og særligt fokus på rengøring, desinficering og ansigts- og håndhygiejne ved kontaktidrætter. 
I praksis gennemføres aktiviteterne på træningsanlægget i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger og forsamlingsforbud.  
Der må gerne gives adgang til omklædning, bad og toiletter, så længe afstandskravet om 1 meter overholdes. 
Der skal være afstandsafmærkninger på gulve de steder, hvor det er hensigtsmæssigt. 
Der må gerne arrangeres overnatning for deltagerne på sommerskoler, sommeraktiviteter og camps. 
Hvis der arrangeres overnatning, bør deltagerne inddeles i faste grupper af 8 ekskl. ledere. Deltagerne bør så vidt muligt blive i de faste grupper under såvel idrætsaktiviteter, spisning og ved overnatning. 
Senge/madrasser skal placeres min. 1 meter fra hinanden. Udluftning af lokalerne/lokalet, hvor gruppen overnatter, bør ske flere gange dagligt. Kontaktflader bør dagligt rengøres med vand og sæbe. 
Deltagerne spiser i de faste grupper, de er inddelt i, og der skal være særlig fokus på af-spritning af borde, stole og service inden og efter spisning. Ligeledes skal det sikres, at alle vasker hænder før og efter spisning. 
Anvendelse af cafeteria/kantine og toiletter følger i øvrigt retningslinjer for restaurationsbranchen. 
Der skal på det enkelte idrætsanlæg være tydelig adskillelse mellem træningsanlæg og cafeteria/kantine. 

Find DIF’s fulde retningslinjer pr. 2/10-2020 her.

Kilde: DRF

Opdaterede svar på spørgsmål ang. stævner og forsamlingsforbuddet

Det er stadig vigtigt for os at understrege, at det ikke er DRF, der beslutter, hvilke restriktioner, der gælder hvornår – vi formidler blot vores faglige vurdering af de udmeldinger og informationer, vi får fra myndighederne, og vi gør det efter bedste evne. Vi opfordrer til, at man læser alle de nedenstående spørgsmål og svar grundigt igennem, da flere af dem hænger sammen. Som altid er I mere end velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål eller har brug for sparring/vejledning – DRF sidder klar til at hjælpe jer.

Spørgsmål Svar 
Hvornår gælder forsamlingsforbuddet, og hvornår gælder arrangementsforbuddet? Som udgangspunkt skal man som stævnearrangør sørge for at overholde forsamlingsforbuddet på max. 50 personer samtidig, hvis man ikke har eller kan lave et set-up, som kan facilitere, at tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned (flere end halvdelen). 

Arrangementsforbuddet derimod kan ’benyttes’, hvis man har eller kan lave mange siddepladser i form af tribuner, stolerækker, etc, så der er mulighed for, at flere end halvdelen kan være siddende tilskuere/publikum.   
Hvor mange personer må der max. være ved et arrangement, hvor tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned? (arrangementsforbuddet) Og hvor mange af disse skal sidde ned? Et sådant arrangement (her tolkes pr. stævnedag) må max have 500 deltagere – der skelnes ikke imellem, om disse er fordelt ud over dagen, eller er til stede på én gang. Flere end halvdelen skal være siddende – altså, ved et arrangement med 500 deltagere, skal min. 251 personer være siddende tilskuere/publikummer.
Hvad kan man gøre for at skalere ned på de antal personer, der er til stede samtidig?Idéer:
– ‘Rid og skrid’-koncept
– Sæt max. antal hjælpere på pr. rytter
– Frabed jer publikum, som ikke behøver at være tilstede
– Opdel stævnet i loops
– Tildel rytterne tidsrum, hvor de må opholde sig på stævnepladsen (dette vil afhænge af de klasser, de starter)
Kan I give eksempler på, hvordan man kan dele sit arrangement op (forsamlingsforbuddet på max. 50 deltagere samtidig)1. Man kan have max. 50 personer i alt til stede samtidig
2. Man kan dele sit stævne op i loops af max. 50 personer i alt – med pauser imellem hvert loop. Tidligere måtte man max. være 500 deltagere i alt på hele stævnedagen, men dette er ikke længere gældende, så man må i princippet køre så mange loops á 50 personer, som man vil. Det afgørende er, at der ikke på noget tidspunkt er forsamlet flere end 50 personer samtidig.
Kan I give eksempler på, hvordan man kan dele sit arrangement op (arrangementsforbuddet på max. 500 deltagere samtidig/i alt)1. Ved de helt store stævner kan man vælge at have 500 deltagere til stede samtidig, og her vil det så gælde, at min. 251 (flere end halvdelen af de 500) skal være siddende tilskuere/publikum.
2. Man kan også vælge at have f.eks. 2 x 250 deltagere på en dag med tidsforskydning imellem (loops), og i dette tilfælde vil det så ’kun’ være 126 personer (flere end halvdelen af de 250), som skal sidde ned pr. loop. Dette kan være en fordel for nogle af de stævnearrangører, som ikke kan holde sig under 50 deltagere ad gangen, men som heller ikke har tilskuerfaciliteter (f.eks. tribuner eller stolerækker) nok til det påkrævede antal siddende tilskuere/publikum.  
Hvor lange pauser skal der være mellem hvert loop? Det er svært at give et endegyldigt svar, men et godt bud kunne være f.eks. en time. Hvis man samtidig opfordrer til ’rid og skrid’, så kan man sikre sig, at der ikke er flere end det tilladte antal personer til stede samtidig.  
Må deltagere gå igen i flere loops? Ja, ifølge Rigspolitiets tolkning kan der godt være gengangere. Er der tale om arrangementer, hvor publikum ikke i det væsentlige er siddende, er kravet blot, at man fortsat ikke er flere end 50 personer til stede samtidig.  
Siddepladser; skal det være faste tribuner, eller må man også benytte f.eks. klapstole? Der er ikke beskrevet nogen regler for, at der skal være tale om faste tribuner o.l. Derfor vurderer vi godt, at man f.eks. kan opstille stolerækker som siddepladser. Man skal blot huske at opstille disse med 1 meters afstand rundt om hver stol jf. myndighedernes retningslinjer.  
Skal man bære mundbind i kantinen/cafeteriet? Personalet skal bære mundbind hele tiden, og de besøgende/kunderne skal bære mundbind, når de er stående eller gående. Sidder man ned og spiser, må man tage mundbindet af. 
Er et cafeteria-telt udendørs eller indendørs, og skal man bære mundbind her? Det er vores vurdering, at et cafeteria betragtes som indendørs, også selvom det er i et telt. Derfor gælder ovenstående regler også her. 
Hvis vi har cafeteria udendørs, skal folk så også bære mundbind?  Personalet vil fortsat skulle bære mundbind, da de håndterer mad/drikke, men der er ikke krav til de besøgende/kunderne, når det er udendørs. Man kan dog som arrangør selv vælge, om man også vil bede besøgende/kunder om at bære mundbind for en sikkerheds skyld.  
Gælder der andre regler, når nu vi overgår til indendørsstævner? Nej, der skelnes ikke mellem udendørs- og indendørs idrætsarrangementer.  

//Pressemeddelelse DRF//

Få svar på spørgsmål om stævner og forsamlings- og arrangementsforbud

DRF opfordrer til, at man læser alle de nedenstående spørgsmål og svar grundigt igennem, da flere af dem hænger sammen.

– Som altid er I mere end velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål eller har brug for sparring/vejledning – vi sidder klar til at hjælpe jer, lyder det fra Dansk Ride Forbund.

Spørgsmål Svar 
Hvornår gælder forsamlingsforbuddet, og hvornår gælder arrangementsforbuddet? Som udgangspunkt skal man som stævnearrangør sørge for at overholde forsamlingsforbuddet på max. 50 personer samtidig, hvis man ikke har eller kan lave et set-up, som kan facilitere, at tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned (flere end halvdelen). 

Arrangementsforbuddet  derimod kan ’benyttes’, hvis man har eller kan lave mange siddepladser i form af tribuner, stolerækker, etc. Som arrangør er man er dog også nødt til at kigge på antallet af ryttere ud af det samlede antal deltagere; hvis 300 ud af 500 er ryttere, er det næppe realistisk, at man kan afvikle et arrangement, hvor flere end halvdelen er siddende tilskuere/publikum. 
Hvor mange personer må der max. være ved et arrangement, hvor tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned? (arrangementsforbuddet) Og hvor mange af disse skal sidde ned? Et arrangement (her tolkes pr. stævnedag) må max. have 500 deltagere i alt – der skelnes ikke imellem, om disse er fordelt ud over dagen, eller er til stede på én gang. Flere end halvdelen skal være siddende – altså, ved et arrangement med 500 deltagere, skal min. 251 personer være siddende tilskuere/publikum. 
Hvad kan man gøre for at skalere ned på de antal personer, der er til stede samtidig?Idéer:
– ‘Rid og skrid’-koncept
– Sæt max. antal hjælpere på pr. rytter
– Frabed jer publikum, som ikke behøver at være tilstede
– Opdel stævnet i loops
– Tildel rytterne tidsrum, hvor de må opholde sig på stævnepladsen (dette vil afhænge af de klasser, de starter)
Kan I give eksempler på, hvordan man kan dele sit arrangement op (forsamlingsforbuddet på max. 50 deltagere samtidig)1. Man kan have max. 50 personer i alt til stede samtidig
2. Man kan dele sit stævne op i loops af max. 50 personer i alt – med pauser imellem hvert loop. Man skal dog stadig huske, at der under ingen omstændigheder må være flere end 500 deltagere i alt på hele stævnedagen, selvom man arbejder med loops.
Kan I give eksempler på, hvordan man kan dele sit arrangement op (arrangementsforbuddet på max. 500 deltagere samtidig/i alt)1. Ved de helt store stævner kan man vælge at have 500 deltagere til stede samtidig, og her vil det så gælde, at min. 251 (flere end halvdelen af de 500) skal være siddende tilskuere/publikum.
2. Man kan også vælge at have f.eks. 2 x 250 deltagere på en dag med tidsforskydning imellem (loops), og i dette tilfælde vil det så ’kun’ være 126 personer (flere end halvdelen af de 250), som skal sidde ned pr. loop. Dette kan være en fordel for nogle af de stævnearrangører, som ikke kan holde sig under 50 deltagere ad gangen, men som heller ikke har tilskuerfaciliteter (f.eks. tribuner eller stolerækker) nok til det påkrævede antal siddende tilskuere/publikum.  
Hvor lange pauser skal der være mellem hvert loop? Det er svært at give et endegyldigt svar, men et godt bud kunne være f.eks. en time. Hvis man samtidig opfordrer til ’rid og skrid’, så kan man på den måde sørge for, at deltagerne fra de forskellige loops ikke ’lapper over’.  
Siddepladser; skal det være faste tribuner, eller må man også benytte f.eks. klapstole? Der er ikke beskrevet nogen regler for, at der skal være tale om faste tribuner o.l. Derfor vurderer vi godt, at man f.eks. kan opstille stolerækker som siddepladser. Man skal blot huske at opstille disse med 1 meters afstand rundt om hver stol jf. myndighedernes retningslinjer.  
Skal man bære mundbind i kantinen/cafeteriet? Personalet skal bære mundbind hele tiden, og de besøgende/kunderne skal bære mundbind, når de er stående eller gående. Sidder man ned og spiser, må man tage mundbindet af. 
Er et cafeteria-telt udendørs eller indendørs, og skal man bære mundbind her? Det er vores vurdering, at et cafeteria betragtes som indendørs, også selvom det er i et telt. Derfor gælder ovenstående regler også her. 
Hvis vi har cafeteria udendørs, skal folk så også bære mundbind?  Personalet vil fortsat skulle bære mundbind, da de håndterer mad/drikke, men der er ikke krav til de besøgende/kunderne, når det er udendørs. Man kan dog som arrangør selv vælge, om man også vil bede besøgende/kunder om at bære mundbind for en sikkerheds skyld.  
Gælder der andre regler, når nu vi overgår til indendørsstævner? Nej, der skelnes ikke mellem udendørs- og indendørs idrætsarrangementer.  

Kilde: DRF

DRF melder ud om corona: Hvad betyder det for stævnerne

Forsamlingsforbuddet sænkes nationalt fra 100 til 50 personer 

Som stævnearrangører skal I være opmærksomme på, at forsamlingsforbuddet fra og med lørdag den 19. september lyder på 50 personer i stedet for 100. Det betyder, at der max. må være 50 personer til stede samtidig til arrangementet/stævnet, og dette inkluderer alle med tilknytning til stævnet – det gælder altså både ryttere, hjælpere, tilskuere, officials, TD’er, dommere, stævnearrangører, stævnepersonale, etc. Det er dog fortsat tilladt at benytte sig af tidsforskydninger/loops, så der er 50 personer til stede ad flere omgange i løbet af en stævnedag – dog aldrig mere end 50 personer samtidig.

Visse mindre stævner vil skulle justeres

For de helt små stævner får det sænkede forsamlingsforbud ikke nogen betydning, hvis stævnet på nuværende tidspunkt ikke er planlagt til at skulle omfatte flere end 50 personer samtidig. Dér hvor stramningerne kan give udfordringer er ved de stævner, hvor man har planlagt ud fra at være op til 100 personer til stede samtidig. Har man ikke et set-up, der kan facilitere, at tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned (her skal der være tale om flere end halvdelen), vil man være nødt til at tænke i løsninger, der kan reducere antallet af personer, der er til stede. Det kan f.eks. gøres ved at dele stævnet op i såkaldte ’loops’ af max. 50 personer ad gangen med pauser mellem hvert loop. Alternativt kan der indføres begrænsninger på det tilladte antal ’hjælpere’ pr. rytter osv. Det er altså ikke DRF’s opfattelse, at det vil være nødvendigt at aflyse disse stævner, men man vil som arrangør skulle tænke i, hvordan man kan foretage justeringer. I denne sammenhæng rådgiver og vejleder DRF naturligvis hellere end gerne.


Der er stadig dén undtagelse til forsamlingsforbuddet, at det samlede arrangement må have op til 500 deltagere til stede samtidig, hvis tilskuere/deltagere i det væsentlige sidder ned. Rigspolitiet har nu tydeligt beskrevet, at der her menes flere end halvdelen – altså skal minimum 251 ud af 500 personer sidde ned. DRF anbefaler fortsat alle stævnearrangører at opstille tydeligt opmærkede pladser til siddende tilskuere (f.eks. ved at opstille stole med 1 meters afstand imellem i et separat tilskuerområde), så man på den måde tydeligt opfordrer folk til at benytte tilskuerpladserne. Uanset hvad må et arrangement/stævne max. have 500 deltagere totalt – dog vurderer DRF fortsat, at et stævne på f.eks. tre dage godt kan deles op i tre separate arrangementer og dermed have kapacitet på op til 500 deltagere pr. dag.   

Selvom de fleste af os efterhånden har vænnet os til, at der kommer ændrede corona-retningslinjer med jævne mellemrum, gør det dem ikke mindre frustrerende og/eller forvirrende, og derfor opfordrer vi jer som altid til at sende os en mail eller ringe til os, hvis I er tvivl om, hvordan I skal tolke og efterleve de gældende restriktioner fra myndighederne. Vi vil fortsat gøre vores allerbedste for at rådgive og vejlede så godt, som vi overhovedet kan.

Pressemeddelelse: DRF

Udskiftning i landsholdsteamet hos senior-dressurrytterne

”Det er vores vurdering, at tiden er moden til at gentænke det eksisterende set-up, og derfor vælger vi at sige farvel til Helle. Som forbund vil vi have fokus på at skabe optimale rammer og betingelser for, at både vores bruttogrupperyttere og ikke mindst landsholdsryttere fortsat kan præstere optimalt – både individuelt og som hold”, udtaler direktør i DRF, Morten Schram Rodtwitt.

”Jeg er oprigtigt ærgerlig og ked af beslutningen, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg kommer til at savne alle de kompetente mennesker, eminente ryttere og ikke mindst fantastiske heste, som jeg har været så heldig at omgive mig med de sidste tre år. Jeg håber, at rytterne får al den opbakning fremadrettet, de fortjener, så dansk dressursport fortsat kan være en del af den absolutte verdenselite”, udtaler Helle Krasnik Trolle. 

Næste skridt er nu, at DRF’s Elitechef Kimi Nielsen, i tæt samarbejde med dressurlandstræner H.K.H Prinsesse Natalie zu Sayn-Wittgenstein, hurtigst muligt får etableret et nyt set-up, der også fremadrettet har fokus på ekvipagernes behov og forskelligheder, og som samler holdet som en helhed. 

//Pressemeddelelse DRF//

Disse klubber er vært for 2021-mesterskaber

Stævnesæson 2020 er slet ikke slut endnu, men skal man være vært for et mesterskab kræver det meget forberedelse. Derfor har Dansk Ride Forbund allerede nu tildelt nogle af 2021-mesterskaber til stævnearrangørerne.

Arrangørerne er:

DM i military, 2021-2023: Copenhagen Eventing (Sportsrideklubben)

Agria DRF-mesterskab i dressur for ponyer, 2021 – 2023: Hovgaard Rideklub

Agria DRF-mesterskab i spring for pony & children, 2021-2023: Sportsrideklubben

Indendørs Agria DRF-mesterskab i springning for pony og children, 2022-2024: Herning Rideklub

Husk at du søndag kan se med fra netop et mesterskab, når Frederikshavn Rideklub afholder DRF-mesterskabet for hold.

U25-holdet til EM i dressur udtaget

Det danske team, der skal i ilden under EM for u25 i Budapest den 17. – 22. august, er nu endelig udtaget af Nathalie Zu Sayn Wittgenstein og Mette Müller.

I slutningen af sidste uge var de unge ryttere samlet på Vilhelmsborg til træningssamling, og det var herefter, at holdet blev sat.

Holdet består af:

  • Anne-Mette Strandby/ Foco Loco W
  • Josefine Hoffmann/ Hønnerups Driver
  • Victoria E Vallentin/ Brooklyn
  • Maja Andreasen/ Kano

Se også: Interview med Anne-Mette Strandby Hansen

Gense: DM for u25 2019