Skip to main content

Tag: Dyrenes Grundlov

Nu taler Ludger Beerbaum

Ludger Beerbaum er i et længere skriv på sin egen hjemmeside kommet med sin udlægning – efter et RTL-program beskyldte ham for at barre hestene.

Læs mere om sagen her

Ludger Beerbaum, der har fire gange olympisk guld og to verdensmesterskabstitler på cv’et, skriver følgende på sin hjemmeside:

“Ludger Beerbaum kommenterer her på udsendelsen sendt på RTL Extra den 11. januar 2022, kl. 22:35.

“Indslaget på RTL er i flere henseender beviseligt forkert og ærekrænkende. Og vi vil nu gå juraens vej. Det er uacceptabelt, at der er blevet filmet hemmelige optagelser på min private ejendom.

Med hensyn til anklagerne mod mig og mit team:

Hestenes velbefindende er topprioritet for mig og mit team. Kun en hest, der bliver passet korrekt, professionelt plejet og fodret og trænet kan præstere i sporten. Hestene er det vigtigste, som vi tager os af konstant.

Klippene fra ridebanen, der vises i programmet, har intet med barring at gøre. Det handler om tilladt berøring, som bliver udført af en erfaren, rutineret hestefagmand. Genstanden, der bliver brugt i videoen, opfylder kravene fra det tyske rideforbund til tilladt berøring: ikke længere end tre meter, maksimalt to kilo i vægt.

Jeg driver min stald som en åben stald, hvor grupper af besøgende kommer forbi hver dag, kunder henter deres foder til deres heste, og praktikanter er også velkomne… Vi gør intet, der er forbudt.

At den angiveligt to år lange research kun kan afsløre fire gange, hvor der sker berøring af en hest, viser, at denne tilladte træningsmetode kun bruges meget sjældent og ikke er en del af vores daglige arbejde.

Stangen fundet i laden af ​​den påståede praktikant er en træstang, der udelukkende bruges til konstruktion og reparation af vores græsningshegn…. At hævde, at disse bruges til barring, er forkert.

Det samme gælder bommen med “knopperne”, der normalt befinder sig på loftet. Jeg kan kun sige, at disse genstande har været der i årevis.

De stammer fra et indkøb af forhindringer og er sorteret fra, så de ikke bliver brugt.

De bruges heller ikke ved træning med heste. Hvordan en af ​​disse bomme, poleret og ren, er landet mellem vores andre bomme, kan jeg kun gisne om. For mig er det nærliggende at tro, at ​​denne bom er blevet placeret der for programmets skyld. Vi vil efterforske dette yderligere.

Jeg fastholder desuden:

Min OL-guldmedalje i 2004 blev ikke taget fra mig på grund af doping, men på grund af dengang forbudte medikamenter.

Delen kaldet “Styroporplatte” er en helt normal støtte, der bruges til daglig. Dette er også et tegn på, at indslaget mangler tilstrækkelig ekspertviden.”

Læs hele Ludgers udtalelse her

Ny dyrevelfærdslov i Frankrig: “Hestekørekort” er på vej

At anskaffe sig et husdyr bliver sværere i fremtiden, hvis du bor i Frankrig. Hvad enten det drejer sig om køb eller adoption, så kræves der en erklæring, som skal underskrives og sendes til de franske myndigheder.

Indførelsen af ​​dette dokument er en del af en omfattende række af tiltag, der blev vedtaget i midten af ​​november som en del af den nye dyreværnslov. Ved at underskrive papiret bekræfter den kommende dyre-ejer, at vedkommende har forstået, at anskaffelsen medfører ansvar – og at et dyr ikke er et legetøj.

Når dokumentet er udstedt, har private dyre-ejere syv dage til at ombestemme sig og træde ud af købsaftalen. Formålet hermed er at forhindre impulskøb, som ofte resulterer i, at et dyr bliver ladt i stikken.

Kvalifikationer er et must

I modsætning til katte og hunde bliver heste relativt sjældent efterladt, men den nye erklæring vil altså også være påkrævet, når man skal købe hest.

Derudover påkræves der nu også også et videns- og kvalifikationsbevis, hvis du vil anskaffe dig en hest for første gang.

Det nye initiativ skal sikre optimal pleje og pasning af hestene – noget som Serge Lecomte, formand for det franske rideforbund FFE, har kæmpet for i årevis. FFE-medlemmer har nemlig været forpligtet til at fremvise sådanne kvalifikationer siden 2019.

Teori og praktik

Udover en teoretisk del kræves også en praktisk del, som undersøger grundlæggende ridefærdigheder samt håndtering af hesten.

Hvilke nøglepunkter som beviset for kommende hesteejere kommer til at indeholde, er endnu ikke offentliggjort. De nødvendige betingelser for udstedelse af certifikatet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Læs mere her.

Dyrenes grundlov træder i kraft i 2021

Danmark viser vejen
Danmark er det første land i verden, som ved lov slår fast, at alle dyr er sansende væsener. En ny dyrevelfærdslov, også kaldet dyrenes grundlov, træder i kraft fra 2021, og den indeholder også flere tiltag, der skal forbedre dyrevelfærden. Også når det kommer til hestehold.

Loven giver mulighed for at forbyde alle vilde dyr i cirkus, blandt andet elefanter og søløver. Samtidig forbydes dyrekampe med alle dyr – og ikke kun hunde. Og så skal heste ikke længere stå alene, men minimum to sammen.

Kilde: TV2