Skip to main content

Tag: Fagligt

Forskning: Rutiner fremmer hestevelfærd

Ovenstående kommer nok ikke som en overraskelse for mange hesteejere, men alligevel er der mange, der skælder ud eller råber ad deres heste, når de sparker på døren eller bider i tremmerne ved fodringstid. Det viser, at ikke alle forstår, hvordan fodring uden for skemaet kan påvirke hestene, siger forskere fra Ljubljana Universitet i Slovenien.

Forskerne undersøgte stress-tegn hos otte heste ved at teste deres reaktioner på regelmæssig og uregelmæssig fodring (nogle gange en time for tidligt, nogle gange en time for sent). Normalt fik hestene korn og hø kl. 6 om morgenen, og derefter blev de lukket på fold resten af dagen. Forsøget viste, at de fleste af hestene viste tegn på stress, når deres foder var forsinket, og det gav sig udtryk i, at de vrinskede, skrabede og sparkede på stalddøren.

Ikke fræk, uopdragen eller sjov
En sådan foregribende opførsel – som nogle måske ville kalde utålmodighed – er et tegn på frustration og dermed dårlig hestevelfærd. Og selv om det er et typisk scenarie i en stald, når hesten må vente på sit foder, så er der mange hesteejere, der reagere uhensigtsmæssigt på situationen. Nogle bliver irriteret eller vrede, mens andre finder hestens utålmodighed komisk.

Det er dog helt forkert at skælde ud eller grine af adfærden, for hesten prøver bare at fortælle, hvordan situationen stresser den (Det er selvfølgelig op til hver enkelte hest, hvor fleksible den er i forhold til forandringer). Både dyr og mennesker har det bedst med rutiner, således at de kan kontrollere og forudsige omgivelser og miljø, der har en afgørende indflydelse på deres daglige præstation og helbred.

Det indvendige ur 
Studiet viste ikke kun, at hestene udviste tegn på stress, når deres foder var en time forsinket, men også at hestene har styr på tiden i løbet af dagen. Hestene har et indvendigt ur, der forudsiger de daglige aktiviteter, og således er de så forberedt som muligt på det, der sker omkring dem, hvilket øger deres chance for overlevelse.

Forsøget viste også, at når heste i boks blev fodret for tidligt, så spiste de mindre end normalt, inden de blev lukket ud. Hestene var simpelthen ikke helt vågne endnu, eller forberedt på at det var spisested. Selv om det selvfølgelig ikke er ideelt, er det dog bedre at fodre for tidligt, end at lade hesten vendte for længe – set ud fra hestens adfærd.

Vi skal tilpasse os hestens skema
Det korte af det lange er, at selv om det ikke altid er let at holde sig til det samme tidspunkt for fordring hver eneste dag, så er det vigtigt at være klar over, at forandringer i tidsplanen kan være stressende for hestene. Derfor er forskernes råd, at man ikke skal tilpasse hestene til ens eget skema, men så vidt muligt overholde hestenes skema. Altså hvis man ikke selv har mulighed for at fodre på det normale tidspunkt – så få en ven eller nabo til at påtage sig jobbet. Hvis den mulighed ikke foreligger, er det trods alt bedre at fodre hesten for tidligt end for sent. 

Kilde: The Horse

 

Hele historien om Atterupgaard

Se det nye indslag om stutteri Atterupgaard herunder, hvor Kristine Munch giver sit bud på, hvorfor hun igen og igen står som avler bag nogle af landets største dressurtalenter.

Du kan nyde flere videoer i vores serie fra det hyggelige stutteri i vores arkiv.

Sådan opfatter hesten arenaen

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i  “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af  Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov. 

Kilde: The Horse

 

Forskning: Heste kan lugte angst

Det er italienske forskere, der står bag forskningen, og de undersøgte hvor vidt hestenes hjerteslag ændrede sig, når de blev udsat for forskellige lugte fra mennesker. Formålet med forskningen var at få en forståelse for, hvordan menneskets følelser kan have indflydelse på hestens opførsel. Undersøgelserne viste, at hestene rent faktisk reagerede forskelligt på lugten af ’angst’ og en ’glad’ lugt i den sved mennesker udskiller.

Studiet påviste, at sveden fra et bange menneske, fik hjertet til at slå hurtigere hos hesten, mens sveden fra en ’glad’ person resulterede i rolige hjerteslag. De to forskellige svedlugte var blevet udviklet efter at personer havde set enten en gyserfilm (angst) eller en komedie (glad). Naturligvis danner undersøgelsen basis for yderligere undersøgelser – og her er det vigtigt, at menneskene sættes i en mere naturlig situation for at få troværdige resultater.

Kilde: Equnews

Engelsk undersøgelse om sporer

Ved EM i Rotterdam i 2019 blev Charlotte Dujardin, en af verdens bedste dressurryttere, diskvalificeret på grund af blod på hendes hest fra sporen. Det udløste en stor debat om sporer i ridesporten, og på baggrund deraf blev der igangsat en undersøgelse i England, hvor formålet var at få svar på, hvem der bruger sporer, og hvilken effekt sporer har på heste.

Knap halvdelen af rytterne red med sporer
Forskere fra Hartpury Universitet i England udformede en online undersøgelse, og fik næsten 900 besvarelser fra ryttere. Heraf var der mere end 600 fuldstændige besvarelser, hvilket betød, at forskerne kunne redegøre for trends relateret til rytterprofil, brug af sporer, sporetype og skader på hesten.

I alt red 47% af de adspurgte med sporer. Omkring halvdelen af de adspurgte var voksne under 30 år, 7% var ældre end 58 og kun 5% var mænd.

Større brug af sporer i ikke FEI-discipliner
Forskerne noterede 19 ridesports discipliner under FEI events, Ikke FEI-events og hyggeridning. I ikke FEI-konkurrence discipliner som Mounted Games eller jagt var der 1.48 gange større brug af sporer end i FEI-discipliner som spring, dressur og reining. Undersøgelsen viste også, at mænd var tre gange mere tilbøjelige til at bruge sporer end kvinder.

82% var enige i FEIs blodregel
Forskerne opdagede også, at længere sporer oftere gav hudafskrabning, pelstab og nogle tilfælde blødning. Med roterende sporer (hjul) var der 1.5 gange større risiko for de nævnte skader.

I tilfælde med hudlæsioner og blødninger skal det nævnes, at tallene kan være lidt uklare, idet rytterne måske ikke har lyst til at indrømme, at de har forårsaget skaderne på hesten, eller måske ikke har opdaget det. 82% af alle de adspurgte var dog enige i FEIs blod regel – hvor rytteren bliver elimineret omgående, hvis en hest har blod på kroppen (som efter brug af sporer).

Behov for mere forskning
Sporer er en del af ridesporten og kan dateres tilbage til Romerriget, hvor sporene var lavet af jern og bronze. I 15- og 1600tallet var mange af sporerne lavet af guld og blev et symbol på status. I dag er ridesporten og ridning af heste noget helt andet, og det betyder, at vi bliver nødt til at kigge på sporerne i et andet lys og flere undersøgelser om sporer er dermed relevante.

Fremtidige undersøgelser kunne blandt andet fokuserer på at rapportere ikke-blødende hudafskrabninger ved stævner og effektiviteten af gjorde specieldesignet til at beskytte hestens hud mod sporerelaterede skader.

*Undersøgelsen er lavet i England og besvaret af engelske ryttere. I England er der flere ridesportsdiscipliner uden for FEI regi, der er meget populære – blandt andet jagt, hunter m.m.

Kilde: Thehorse.com
Læs mere om undersøgelsen