Skip to main content

Tag: Foder

INDGRÆSNING – SÅDAN VÆNNER DU DIN HEST TIL GRÆS

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Forår og græsset gror

Kalenderen siger snart maj måned, og man kan rigtig mærke, at foråret er på vej nu. Dette betyder også, at græsset for alvor begynder at gro, og mange hesteejere står overfor en snarlig indgræsning af deres heste. Du kan ikke undgå at skulle tilvænne din hest langsomt til det grønne saftige forårsgræs. I denne situation kan du ikke bruge græssupplementer som ”erstatning” for indgræsning, da sukkerindholdet samt væskeindholdet i disse produkter er stabilt og generelt lavere, end hvad der findes i det friske produkt på marken. Forårsgræs har et meget højt vandindhold (81-83%), højt proteinindhold (op til 25%), og sukkerindholdet varierer meget afhængig af sol, regn, jordbundsforhold, græssorter, gødskning osv. Hvorimod vandindholdet i tørrede græsprodukter typisk ligger på 8-10%, proteinindholdet mellem 10-18%, og sukkerindholdet ligger stabilt. Så det er altså to vidt forskellige produkter, der er tale om her. Derfor har en hest brug for langsom tilvænning til nyt foder og det grønne forårsgræs, hvis vi skal minimere risikoen for fordøjelsesproblemer.

Mundkurv eller ej

Mundkurv i forbindelse med indgræsning bliver brugt i større og større grad. Vores anbefalinger vedr. mundkurv til hest er, at de ikke må gå med den konstant, men maks. 2-3 timer ad gangen, da den forhindrer hestens naturlige adfærd. Hold øje med din hest, hvis den går med mundkurv på. Kan den indtage vand? Bliver den meget frustreret/aggressiv? Vi har set tilfælde, hvor hesten har været så ivrig efter at æde græs, at den har været helt sårbelagt på mulen/gummerne, pga. den har trykket mulen mod jorden med stor kraft. Så vores anbefaling til mundkurv til hest er: Brug den med måde, omtanke og fornuft!

Den tykke hest

Hvis hesten hurtigt bliver tyk af græsset, begrænser mange den tid, som hesten går på græs, hvilket der også er stor fornuft i, da hesten derved ikke når at indtage så mange kalorier, som hvis den gik ude i længere tid. Men forskning peger på, at nogle heste rent faktisk sætter ædehastigheden op i den kortere periode, således at den kan nå at indtage næsten dobbelt så meget græs på den periode, i forhold til en tilsvarende periode, hvor den har adgang til græs på fuld tid. Det kan derfor være meget svært at have disse heste på græs, da de nemt indtager mere end de kan tåle.

Hvad skal du fodre din hest med, mens den går på græs?

Det afhænger af, hvad den ellers bruges til i dagligdagen, hvor længe den går på græs, og hvordan dens kaloriebehov er. Har du en hest, som trives fint med at gå på døgngræs, altså sagtens kan holde en tilpas foderstand, og bruges den kun let eller slet ikke, så er et vitamin-/mineralprodukt en god løsning. Har den behov for mere ”hjælp” til at oprette god energi og udholdenhed under ridning, kan et ekstra foder være nødvendigt.

Indgræsning – Fra dag til dag

Dette er Brogaardens indgræsningsvejledning for helt almindelige og sunde, raske heste, som du kan bruge som rettesnor, når du skal græsse din hest ind. Det er som sagt kun en vejledning, og er din hest ekstra sensibel overfor fodringsskifte, eller lider den af en særlig sygdom som forfangenhed, EMS, Cushing’s Syndrome (PPID) eller andet, er der oftest behov for at gå ekstra forsigtigt til værks end angivet i skemaet. Rådfør dig gerne med din dyrlæge omkring din hests situation, hvis du er i tvivl, om din hest skal indgræsses over en længere periode end angivet.

Foto: Brogaarden

Kilde: Brogaarden

Præ- og probiotika hvad er forskellen, og hvad gør det godt for?

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

I tyktarmen lever bakterier, som omdanner ufordøjelige fibre og kulhydrater til næringsstoffer. I nogle situationer, hvor tarmen er mangler stabilitet, kan du give din hest ekstra støtte ved at fodre med præ- og probiotika.

Hvad er probiotika?

Normalt nævnes præ- og probiotika i samme åndedrag, men der er stor forskel på de to. I stortarmen er det ikke så meget kroppen selv, der står for fordøjelsen, men derimod de bakterier, der lever i stortarmen, den så kaldte tarmflora. De omdanner de indgående fibre, som hesten ikke selv kan fordøje, til nyttige næringsstoffer som f.eks. flygtige fedtsyrer. For at få en sund tarmfunktion er det meget vigtigt at opretholde disse bakterier trivsel, så de kan udføre deres arbejde korrekt.

Præbiotika giver næring til de hårdtarbejdende bakterier i stortarmen. De er ikke levende mikroorganismer, men ufordøjelige kostfibre eller kulhydrater. De findes hovedsagelig i grøntsager, frugt, kornprodukter, forskellige urter, grovfoder og roepulp. Probiotika er selve bakterierne eller gæren. Et probiotikum beskrives som “et levende mikrobiologisk tilskud, som kan påvirke den mikrobielle balance i tarmen”. Med probiotika bringer du levende bakterier eller gær til tyktarmen.

Hvornår skal du give probiotika til din hest?

Probiotika kan bruges, når din hests tarmflora er udfordret. Når en tarmflora er udfordret er fordelingen mellem de gode og de mindre ønskværdige bakterier ikke længere i balance, så sidstnævnte bakterier kan sprede sig. Dette kan føre til f.eks. tynd gødning, vandig gødning og mindre effektiv fordøjelse af foderet. 

Følgende heste kan have gavn af præ- og probiotika i deres kost:

  • Ældre heste for at hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres kost. Ældre heste har et mindre effektivt fordøjelsessystem, og det er derfor vigtigt at holde tarmene og de bakterier, der lever der, i god form. 
  • Drægtige og lakterende hopper, fordi de bruger meget energi på at fodre deres føl. Det er derfor vigtigt at have en effektiv fordøjelse, hvilket også er til gavn for mælkens kvalitet.
  • Heste, der er ved at restituere. En stabil og sund tarmfunktion understøtter den generelle sundhed.
  • Efter en intens begivenhed, f.eks. en flytning, en stressende hændelse eller et pludseligt skift til andet grovfoder.

Læs også: Er dit hestehold klar til vinter?

Gode probiotika til heste

Hos mennesker er bakteriestammen Lactobacillus i Yakult en af de mest kendte bakteriestammer. Probiotika til mennesker er ikke egnet til heste. Til heste gives de bedste probiotika i form af levende gær, f.eks. Yea-sacc. Disse mikroorganismer er i stand til at nå deres bestemmelsessted, stortarmen, i live. 

Når du vælger et probiotisk tilskud eller foder, er det vigtigt, at det indeholder levende gær. Det skyldes, at døde gærceller ikke længere har nogen probiotisk virkning.

Kilde: Pavo

Blogspot: Havreolies effekt på mavesyre.

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Karina Nymark er blogger hos Riders NOTEBOOK, men hun er også faguddannet foderkonsulent og hestekonsulent, og så har hun en hest med mavesår i rød del, der har været svær at medicinere rask.

Hun er nu ude med fjerde indlæg i sin mavesårsguide – denne gang med fokus på tilskudsprodukter der indeholder havreolie. Der er mange gode ideer og spændende produkter på markedet, når det kommer til både forebyggelse og efter medicinering. Men hvad siger forskningen?

Læs hele blogindlægget ved at klikke på billedet nedenfor:

Læs også: Blogspot: Tilskudsprodukter til mavesår

Serie om mavesår med Nanna Lutherson

Vil du vide mere om hvad mavesår hos heste er, hvad det kommer af, og hvordan man kan forebygge det, så har vi en spændende videoserie med Nanna Luthersson – en af de førende dyrlæger på området. Se alle videoerne i slideren nedenfor.

Fodring af avlshopper

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Spørgsmål:

Jeg vil gerne avle på min hoppe. Jeg ved, at når hoppen går ind i syvende måned, stiger dens ernæringsbehov. Forudsat at alt går efter planen, er der så noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til hoppens ernæringsmæssige behov?

Svar:
(fra Clair Thunes, PhD):

Det er helt rigtigt, at der i de sidste måneder af hestens drægtighed sker en masse ændringer, fordi fostret vokser hurtigt.

Men din hoppe skal forberede sig på at tilføre ekstra næringsstoffer til sit føl, før den når til dette punkt i sin drægtighedsperiode. Derfor stiger hoppens kaloriebehov langsomt fra og med den femte måned. Proteinbehovet begynder også at stige på dette tidspunkt.

Husk på, at vi ikke taler om en enorm stigning i kalorier. I løbet af de 11 måneder af hoppens drægtighed stiger din hoppes energibehov med omkring 28 %. Der ses dog en større stigning i proteinbehovet.

Sul på kroppen

Det er vigtigt at sikre sig, at din hoppe tidligt i drægtighedsperioden er i god foderstand. Avlshopper kan godt tåle at have lidt mere på sidebenene end konkurrencehestene, da de har brug for ekstra kropsfedt til at støtte mælkeproduktionen, når føllet er født.

Men det er ikke positivt at være overvægtig. Hvis din hoppe er lidt mager, er det altså nu, du skal få mere sul på hende. Dette vil være sværere senere i dens drægtighed, fordi de ekstra kalorier har en tendens til at gå til føllet frem for hoppen.

Når det er sagt, er det vigtigt, at du i løbet af sidste trimester rent faktisk ser hoppen blive større (dette betyder ikke nødvendigvis federe).

Føllet vokser hurtigt i sidste trimester; hvis hoppen ikke bliver større, er det sandsynligt, at hun faktisk er ved at miste kropsfylde. Ved folingen kan du i så fald stå i en situation, hvor din hoppe får svært ved at danne tilstrækkelig mælk til føllet.

Foto: Canva

Du må gerne ride

Overvej også, om du vil ride hoppen i løbet af den tid, den er i fol. Mange hopper kan sagtens fortsætte med det daglige arbejde gennem første trimester, muligvis længere med vejledning fra din dyrlæge. Husk, at hvis dette er tilfældet, har hoppen brug for ekstra kalorier og protein. Både så den har noget at forbrænde under træningen plus dem, der er nødvendige for at opretholde en sund drægtighed.

I 7. måned stiger hoppens calcium- og fosforbehov – med yderligere behov i 9. måned, hvor andre mineralbehov også stiger, især kobber.

Hvad er de bedste måder at opfylde disse ekstra behov på? Dette afhænger af din hoppe og hvordan du typisk vedligeholder hoppens sundhedstilstand. Ingen af ​​disse krav er så krævende, at de ikke kan opretholdes gennem fodring med godt kvalitetsfoder. Husk også, at efterhånden som drægtigheden går ind i sine sidste faser, vil din hoppe måske ikke have lyst til at indtage store mængder foder – sats i stedet på mere energiholdige alternativer.

For de hopper, der er nemme at fodre. og som typisk klarer sig fint med enten hø eller græs af god kvalitet, vil mere proteinrigt foder for at opretholde foderstanden generelt være tilstrækkeligt.

Foto: Canva

Hvis du har brug at finde kalorier fra en anden kilde end stråfoder, vil jeg foreslå at kigge på et af de mange specialiserede hoppe- og følfoder lavet af de større foderproducenter. Disse virksomheder benytter ofte ph.d.-ernæringseksperter, og det er sandsynligt, at de vil garantere en bred vifte af næringsstoffer, der er vigtige for dit føls udvikling.

Vigtigst er dog, at du som hoppeejer har fokus på din egen hoppe og dens behov i løbet af de 11 måneder, den er drægtig.

Kilde: The Horse

Fugtigt hø – hvilken metoder fungerer bedst?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Det er ikke muligt at gøre høet til hesten fuldstændig støvfrit. Det er uundgåeligt at små partikler og andre urenheder vil gemme sig i stråfoderet, men hvordan sikrer man sig på bedste vis, så hesten ikke beskadiger lunger og luftveje?

Dampning af hø – her er effekten

Hø eller strøelse bidrager til støvforurening.

Ifølge observationer fra universitetet i Leipzig producerer selv godt hø fire til seks gange mere støv end høpiller. Uanset om hesten er rask eller har en luftvejssygdom, har hestens lunger ikke godt af at blive udsat for støv. Og derfor kan det være gavnligt at fugte høet, før hesten skal æde det.

Man kan vande det kortvarigt, lægge det i blød eller dampe det. Dampning har leveret de bedste resultater i alle videnskabelige undersøgelser, skriver magasinet St.GEORG.

Bakterier og svampe bliver næsten fuldstændig ødelagt af 99 graders damp. Forsøg viser, at hø behandlet på denne måde stadig kan fodres 24 timer efter endt dampning.

Forsøgene er altid blevet udført med professionelt udstyr. Høprøver med “hjemmelavede” apparater blev også undersøgt. Her blev støvindholdet også væsentligt reduceret, men resultaterne var ikke helt så gode.

Vanding af hø – fordele og ulemper

Anderledes forholder det sig med vanding, som skyller grove urenheder ud.

Hvis du trækker et høet op af en kar, afslører den resterende mørke væske, hvad der ellers kunne have fundet vej til hesten luftveje og lunger. Ti minutters fuldstændig nedsænkning af hø i en vandtemperatur på 16 grader “vasker” mange grove urenheder ud fra høet.

Hvis det fugtige hø ikke fodres direkte, er det fugtige miljø dog en invitation til alle bakterier, som du egentlig gerne ville af med.

Studier om hø

Forskere fra flere tyske universiteter har undersøgt brugen af hø til heste.

De kiggede bl.a. nærmere på, hvilket omfang de forskelligt behandlede høtyper påvirker hestenes spiseadfærd. Høet blev vandet, dampet eller fodret tørt.

Udover at bestemme kimmiljøet (Bakterietallene, mugtallene og skimmeltallene er delt op i kim-grupper) ved forskellige temperaturer, 10 og 25 grader, samt variable opbevaringstider (seks, tolv og 24 timer), blev hestenes håndtering af grovfoderet også noteret: Spiste de høet med det samme? Hvordan tyggede hestene?

Fugtigt hø, hvad enten det var vandet eller dampet, tog hestene generelt mindre velvilligt imod. Hestene tyggede på det i lang tid – hvilket umiddelbart lyder positivt. Forskerne fra Martin Luther Universitetet i Halle-Wittenberg og Julius Kühne Instituttet i Braunschweig mener, at madens blødere konsistens har påvirket tyggeadfærden.

En undersøgelse fra 2014 i Storbritannien gik et skridt videre. Det primære fokus var her på, i hvor høj grad vandopløselige kulhydrater påvirkes af de forskellige metoder. Men høets hygiejniske tilstand blev også undersøgt. I dette forsøg blev hødet først dampet, hvor kimindholdet gik nærmest i nul. Hvis dette hø så blev gennemblødt i ni timer ved 16 grader, eksploderede kimtallet.

Kilde: St. George

Fri adgang til stråfoder kan give bedre fertilitet

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

100 heste deltog i undersøgelsen
Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.

Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.

Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate
Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.

Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:

Temporal Feeding Pattern May Influence Reproduction Efficiency, the Example of Breeding Mares,

Kilde: The Horse

(udgivet første gang 20. april 2020).

Virker tilskudsfoder til hestens led?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Da Rachel Tucker, MVetMed, skrev “ledsupplement til heste” i en Google-søgning, blev hun mødt af en bred vifte af produkter, der blev annonceret af og til hesteejere.

“Bestanddelene i disse produkter er brede og varierede, fra byggesten i leddene til urter, krydderier, vitaminer, proteiner og antioxidanter i et tilsyneladende uendeligt antal kombinationer. De markedsføres ved enhver type og brug af hest og til ethvert ejer-budget. De har også en række annoncerede effekter, der tegner et meget forvirrende billede,” sagde Rachel Tucker.

I et forsøg på at skabe klarhed over, hvilke orale tilskud til leddene, der virker, gennemgik Tucker, associeret medarbejder ved Liphook Equine Hospital, i Hampshire, England, forskning og viden bag disse produkter og præsenterede sine resultater på British Equine Veterinary Association Congress i 2021, som blev afholdt i september i Birmingham.

Hestens ben er sammensat af flere led. Foto: Canva

Hvordan ved vi, at de virker?

Tilskudsfoder til hestens led er ekstremt populære blandt hesteejere, der ønsker at:

  • Opretholde hestens sundhed i leddene.
  • Forhindre eller bremse udviklingen af ​​slidgigt (OA).
  • Reducere stivhed og smerte i led.
  • Forbedre velfærd og præstationer.
  • Give anti-inflammatoriske præparater.

Om de opnår de ønskede effekter, er dog ofte uklart. “Disse produkter er fødevarer, ikke veterinærlægemidler,” forklarede Tucker. “Derfor præsenteres de per definition ikke som havende egenskaber til behandling af sygdom, og der er heller ikke nogen kontrol eller krav til kvalitetssikring eller til at demonstrere effektivitet.”

Hvis disse produkter skal have en effekt, sagde hun, skal de:

  • Have en virkningsmekanisme, der opnår noget i leddet, uanset om det er anbefalet eller bevist.
  • Have passende biotilgængelighed (absorption) via oral administration. “Det nytter ikke at fodre et kosttilskud, der ikke når vævene og ikke har nogen chance for at have en effekt.”
  • Have bevis for en effekt og data til at retfærdiggøre deres brug.
  • Have en formulering og koncentration, der er passende og matcher forskningen.

Vurdering af effektiviteten af ​​fire almindelige ingredienser

Mens flere ledtilskud indeholder en række ingredienser, der påstås at understøtte sundheden i hestenes led, så Tucker nærmere på fire kendte komponenter: To klassikere – chondroitinsulfat og glucosamin – og to trendy ingredienser, Boswellia serrata og gurkemeje.

Chondroitinsulfat

Chondroitinsulfat kommer fra bruskvæv fra hav- og pattedyr. Det blev set på med interesse, fordi det er de naturlige byggesten, der udgør et led, deraf ideen om, at det vil være godt at indtage det som supplement, for at hjælpe leddene. Det har nemlig også vist sig, at niveauet af chondroitsulfat reduceres i aldrende led. Man mener, at chondroitin både bevarer bruskens støddæmpende funktion og stimulerer reparationsfunktionen i bruskcellerne.

Ifølge Tucker har undersøgelser vist, at chondroitinsulfat har virkninger på ledvæv. Det ser også ud til at have anti-inflammatoriske virkninger i chondrocytterne (bruskceller).

“Hos heste ser det ud til at have en rimelig biotilgængelighed,” bemærkede hun. “Forskning hos mennesker viser, at det er sikkert, reducerer smerter og hævelser, forbedrer ledfunktionen og forhindrer indsnævring af ledrummet i knæet.”

Hun tilføjede dog, at en række undersøgelser også viser, at chondroitinsulfat ikke har nogen effekt overhovedet.

Mange heste får tilskudsfoder til leddene i deres krybbefoder. Foto: Canva

Glucosamin

Glucosamin er naturligt til stede i kroppen, og findes i store mængder i brusk og ledvæske. Glucosamin er nødvendigt for at producere glycosaminoglycan, et molekyle, der anvendes ved dannelse og reparation af brusk og andre kropsvæv. Traditionelt blev det fremstillet i et laboratorium fra kitin, et stof, der findes i skaller af rejer, krabber, hummere og andre havdyr, men nu er det almindeligvis fremstillet af plantebaserede kilder.

“Forskning viser gode in vitro (laboratorie) beviser for anti-kataboliske (forebygger nedbrydning) virkninger i leddet, pro-anabolske virkninger i chondrocytter og evnen til at hæmme inflammatoriske enzymer,” sagde Tucker.

In vivo (levende) beviser er imidlertid modstridende, med nogle menneskelige undersøgelser, der viser, at glucosamin ikke har nogen effekt på smerte eller funktion, og andre viser, at det gør.

Data viser, at glucosamin er sikkert, men har lidt dårligere biotilgængelighed end chondroitinsulfat. “Glucosamin kan stadig påvises i ledvæske, når det ikke længere kan påvises i blodserum, hvilket tyder på langsom eller ingen udnyttelse af intra-artikulært væv,” sagde hun. “Hypotesen er, at dens virkning i kroppen kan være indirekte og systemisk.”

Boswellia serrata

Også kendt som indisk røgelse, er dette produkt høstet fra harpiksen fra Boswellia-træer. “De aktive ingredienser i Boswellinsyre udviser antiinflammatoriske aktiviteter in vitro,” sagde Tucker. “De hæmmer en række pro-inflammatoriske cytokiner (signalmolekyler) blandt andre biokemiske effekter.”

Vi ved dog meget lidt om deres absorption og metabolisme, når de gives som kosttilskud. Selvom der ikke eksisterer veterinærbeviser for Boswellias virkninger på heste, har en række undersøgelser vurderet virkningen på mennesker med slidgigt.

“Forskere fandt beviser på moderate fordele, hvilket berettiger yderligere undersøgelse i lyset af, at risikoen for uønskede hændelser ser ud til at være lav,” sagde Tucker.

Foto: Canva

Gurkemeje

Gurkemeje er en plante, der stammer fra Asien. Nogle kalder gurkemeje for indisk safran på trods af, at gurkemeje intet har med safran at gøre. Årsagen er, at gurkemeje har en intens farve, ligesom safran har det. Den aktive ingrediens i gurkemeje er curcumin, en polyphenolforbindelse, der ligner dem, der findes i grøn te. “Forskere har rapporteret fordele (hos mennesker) via anti-inflammatoriske og antioxidante mekanismer,” sagde Tucker. “Det har vist sig at modulere forskellige signalmolekyler.”

Hun tilføjede dog, at det har dårlig biotilgængelighed. Mens der findes nogle beviser for gurkemejes virkning hos mennesker, viste den veterinære undersøgelse, der involverede hunde, ingen ændring målt på hunderejernes vurdering, men signifikant forbedring efter dyrlægens vurdering.

Konklusion

“Jeg er bange for, at jeg ikke ved, om led-tilskud virker,” sluttede Tucker.

Årsagerne til, at de måske ikke virker, varierer meget: “Positiv in vitro (levende)-forskning bruger uoverkommeligt høje produktkoncentrationer, og kliniske undersøgelser er tvetydige eller mangler,” forklarede hun. “Vi kan ikke ekstrapolere dem til produktet i en fælles tilskudsbeholder.” Desuden er placeboeffekten reel.

Den gode nyhed er, at disse produkter er sikre, sagde hun. Når du vælger en, skal du kigge efter et supplement produceret af et velrenommeret firma, der forsøger at sikre kvalitet. Det giver dig tillid til, at disse produkter har, hvad de siger, de har i sig

Kilde: The Horse

GIVSKUD ZOO mangler heste til foder

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Korrekt fodring af dyrene i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er naturligvis en af de største forudsætninger for, at de trives. Det er derfor noget, der er megen fokus på i parken. Løver og ulve er rovdyr, og skal gerne fodres med det mest naturlige foder, man kan give dem – nemlig aflivede, hele dyr.

I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives. Men den liste er nu skrumpet ind, så parkens dyrlæge, der er ansvarlig for fodring, beder om hjælp: 

Doner gerne

“Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi vil gerne give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så beder vi dig betænke os,” siger Ditte-Mari Sandgreen. 

Dyrlægen understreger, at dyrene ikke kommer til at lide nød, da hun ellers vil finde andre foderløsninger. Men dette kan være rigtig dyrt, hvilket ikke hjælper parkens økonomi i en presset coronatid. Derfor håber hun, at efterlysningen af heste i parkens nyhedsbrev og via facebook kan gøre nogle hesteejere opmærksomme på muligheden for at donere.  

Krav til hestene

Der er dog visse krav til heste, der doneres, blandt andet må de ikke være syge og få medicin, og hestene skal også have hestepas. For private kan donation til dyreparker være en fordel, da det ikke koster noget at donere, og dyreparken står selv for aflivningen. 

Det er muligt at læse mere og skrive sig op til donation via parkens hjemmeside. 

Pressemeddelelse: Givskud Zoo

Fra vinterfodring til græs – pas på hestens fordøjelse!

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Det er vigtigt med en gradvis tilvænning fra grovfoder til græs, så hestens fordøjelsessystem kan tilpasse sig. For heste med stofskifteproblemer kan græsning, varighed og ikke mindst overgangen være det der udløser ømme hove og det der er værre, så der er grund til påpasselighed.

Langsom tilvænning
Foråret bliver derfor let en test af tålmodighed for både hest og ejer. Hesten står klar ved leddet og kan ikke vente med at komme på græs, men ejeren skal bruge tid på at gøre overgangen sikker og sund.
Når bladene dannes fra de første forårsspirer stiger sukker og stivelsesindholdet, hvilket gør græsset særligt fristende for hesten. Derfor kommer hesten let til at overspise på det tidlige forårsgræs. Det anbefales derfor at man kun lukker hesten på græs i ca. 15 minutter den første dag, og herefter langsomt øger tiden. Samtidigt bør man fortsætte vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakteriefloraen i hestens fordøjelseskanal kan nå, at tilpasse sig den nye fodring.

Hvornår er det bedst at lukke hesten på græs?
Forår og efterår hvor temperaturerne svinger meget mellem nat og dag er problematiske. Om dagen hvor solen skinner og temperaturen er over 6 plusgrader, danner græsset sukker/fruktan, som bruges til græssets vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet stadig være højt i græsset om morgenen, og hestene er vilde med den mere sødlige smag, som desværre er vanskelig for hesten at nedbryde i mavetarmkanalen.

Et højt sukkerindhold er især farligt for din hest hvis den ikke gradvist er vænnet til det. Optager hesten pludselig meget sukker som mikroorganismerne i dens stortarm ikke er vænnet til, vil der dannes en stor mængde mælkesyre som ødelægger de gavnlige bakterier. Når endotoksinerne via blodbanerne når til hovene, dannes en overaktivitet i specifikke enzymer. Disse enzymer er vigtige for normal hovvækst og reparation, men når de bliver overaktive, kan de i stedet blive nedbrydende. Dette er den overvejende årsag til forfangenhed. Når de gavnlige bakterier i hestens stortarm dør, kan det have flere konsekvenser som alle kan lede til stofskifteproblemer og ømme hove, så det er altså en god idé at passe godt på hestens tarmflora.

Der er højst koncentration af sukker i græsset, når solen skinner på kølige dage, da græsset ikke vokser så meget ved lavere temperaturer. Der er således mindst sukker i græsset, når der er varmt og overskyet. Pas derfor på med at lukke hesten på græs, så længe der stadig er nattefrost og når der er køligt vejr med solskin.

Der findes ikke noget præcist “bedste tidspunkt på dagen” at lukke hesten på græs hen over sommeren. Men generelt er det fra tidligt om morgenen og frem til midt på formiddagen. Dette tidspunkt anbefales når temperaturen om natten er højere end 6 grader. Det betyder nemlig at græsset vokser, og når der ikke er sollys vil der ikke være nogen fotosyntese og planterne vil bruge den lagrede sukker som energikilde til vækst. Under sådanne forhold vil sukkerindholdet i planterne være lavt om morgenen og efterfølgende stige i løbet af dagen for så at blive forbrugt om natten sådan at sukkerindholdet er relativt lavt igen sidst på natten/om morgenen.

Stængler, nej tak
Sukkerindholdet er altid højst i den nederste del af planten, så jo længere nede på planten der spises, jo mere sukker vil hesten indtage (målt pr. kg tørstof). Derfor er en nedbidt eller nyslået græsfold ikke at foretrække. Da der generelt er mere sukker i stængler end blade er en uplejet græsmark med høje stængler heller ikke god for hesten.

Vælg gerne en græsblanding som er sammensat uden rajgræsser og andre sukkerholdige græssorter, og sørg så for at pleje græsmarken gennem hele sæsonen. Vil du blive klogere på græs til heste kan du læse mere i dette blogindlæg: https://dangro.com/graes-til-heste-det-boer-du-vide/

Hesten må ikke blive overvægtig på græs
Hvis hesten bliver overvægtig, bør det daglige græsindtag begrænses til færre timer. Har hesten været forfangen eller er den i risikogruppen, kan den kun tåle at gå på græs i nogle få timer – nogle kan slet ikke tåle græs. Det kan være bedre at lade disse heste gå på jordfold/vandrefold med fri eller afmålt adgang til hø og halm.

For at understøtte en optimal sukkermetabolisme hos hesten, kan supplering med MetaSupport anbefales. MetaSupport indeholder en nøje sammensat urteblanding, samt magnesium, pektin og naturlige flavonoider, der bidrager til at fremme en god sukker metabolisme og insulin funktion. Et sådant tilskud kan medvirke til at nedbryde de farlige fedtdepoter hos overvægtige heste / heste med følsomt stofskifte.

Skal hesten suppleres med stråfoder og krybbefoder når den går på græs?
Det gælder for alle heste uanset hvor mange timer de går på græs, at de med fordel kan tilbydes hø og halm ved siden af græsset – særligt i første del af græsningssæsonen hvor indholdet af træstof i græsset er lavt.
De fleste heste vil få dækket deres behov for energi og proteiner via græsset, men de har stadig brug for supplement med vitaminer og mineraler.
Til drægtige hopper, diegivende hopper, føl og ungheste anbefales det at bruge Omega-3 Junior, som vil sikre optimal ernæring med afbalanceret vækst, passende huld, god produktion af modermælk mm.

Magnesiumtilskud kan være nødvendigt når græsset begynder at gro
Om foråret når græsset begynder at vokse, vil det producere overskydende kalium. Kalium begrænser optaget af magnesium, som hestene har en begrænset evne til at lagre. Da magnesiumoptagelsen fremmes af natrium, er det en god idé at supplere hesten med ekstra salt og magnesium når forårsgræsset begynder at vokse. For nogle heste kan et supplement være nødvendigt hele græsningssæsonen, men som udgangspunktet er behovet størst når græsset vokser hurtigt.
Magnesium er et meget vigtigt mineral, da det hjælper med at regulere en række af kroppens funktioner. Et tegn på magnesiummangel er stresset og anspændt adfærd, og det menes også at mangel på magnesium kan være årsag til overvægt.

Det er svært at overdosere en hest med magnesium (den får diarré, når den får for meget). Har din hest vist anspændt adfærd pga. magnesiummangel vil du som regel se forbedringer inden for 1-2 uger efter opstart på magnesium, og herefter gradvise forbedringer hen over den næste måned. At udfodre magnesium 2 gange om dagen har vist sig at give de bedste resultater, da hesten så er i stand til at absorbere en højere samlet daglig mængde.

Kilde: Dangro/forfatter: Ditte Katrine Oksen se mere HER

Forskning: Heste med dækkener spiser mindre

Written by admin on . Posted in Faglig viden.

Undersøgelsen: Fri adgang til hø med og uden dækken
En gruppe af forskere med Michelle DeBoer i spidsen satte sig for at undersøge, om det betød noget for hestens indtag af grovfoder, om den havde dækken på eller ej. Undersøgelsen fandt sted i Wisconsin, USA i december – januar (hvor temperaturen som regel er under frysepunktet hele døgnet). Forskerne delte 16 heste ind i to grupper. Hver gruppe bestod af 8 heste og var sammensat af voksne heste af samme race, vægt og konstitution. Begge grupper gik på en tør fold og havde fri adgang til de samme slags høballer, hvor de kunne spise lige så meget, som de ville. Den eneste forskel på de to grupper var – at hestene i den ene gruppe havde dækkener på, og det havde hestene i den anden gruppe ikke.

Heste med dækken indtog mindre grovfoder
Forskerne fandt, at hestenes vægt og konstitution blev ved at være identiske mellem de to grupper under forsøget, men da de undersøgte høballernes vægt før og efter forsøget, viste det sig, at hestene uden dækkener havde spist mere hø. Forskerne regnede ud, at hestene uden dækken havde spist 2.51% af deres kropsvægt om dagen, hvor de heste med dækkener havde indtaget 2,31% af deres kropsvægt. Det anbefalede daglige indtag af hø for en voksen hest er minimum 1,5-2,0% af deres vægt. Ud fra beregningerne betød det, at hestene med dækkener spiste 8% mindre hø, end dem uden dækkener.

Dækken er ikke lig med slankekur
Forsøget viste altså, at hestene frivilligt formindskede deres indtag af stråfoder, når de havde dækkener på, men DeBoer pointerer, at det ikke betyder, at man skal give hestene mindre hø, hvis de går med dækken. Hestene har brug for stråfoderet for at opretholde en sund balance i maven, og de har brug for de næringsstoffer, der er i høet.

Man skal heller ikke se det at give hesten dækken på som en fiks slankekur, bare fordi hesten spiser mindre, er det ikke sikkert den taber sig. Faktisk kan det modsatte være tilfældet. Dækkenet kan varme hesten så meget, at den ender med at bruge mindre energi på at holde varmen, og dermed nedsættes forbrændingen, og hesten kan risikere at tage på i stedet.

Dækken på hesten forpligter
Uanset om hesten har tendens til at tage på eller tabe sig, når den har dækken på, så er det altid vigtigt, at hesteejeren holder øje med hestens huld og fysik, og det anbefales selvfølgelig, at dækkenet kommer af en gang om dagen, så man ud over at tjekke om hesten tager på / taber sig, også giver luft til hud og pels, og sikre sig, at hesten ikke har slidemærker eller sår under dækkenet  – og ikke står og sveder og deraf får hudproblemer.

Kilde: The Horse – læs mere om undersøgelsen her

Bunden har stor betydning for hestens liggetid

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Forskerne inddelte 38 heste i 8 grupper. Hver gruppe var knyttet til en løsdriftsstald, alle med udgang til områder med fast underlag. Forsøget omhandlede ikke bundens tykkelse, hovedfokus var nemlig på hestens liggevaner i forhold til plads. Hver løsdrift havde derfor en bund på omkring 10 cm. under hele forsøget.

Mere bund gav mere liggetid
I Schweiz har de regler for, hvor stort område af hestenes areal der skal være dækket af strøelse/bund i forhold til, at hestene skal kunne ligge ned og sove. Forsøget skulle redegøre for om reglen for strøelse var i overensstemmelse med hestens behov, og derfor blev der eksperimenteret med mere og mindre bund end det lovpligtige. Det store gennembrud kom, da der var en halv gang mere bund end reglerne krævede. Hestene lå markant mere ned – både i længere tid og oftere.

Forsøget viste også, at de lavest rangerede heste generelt lå mere ned i områder med mindre eller ingen bund end de højst rangerede heste. Det er som sådan ikke ny viden, at bosserne tager de bedste pladser, men når der var mere bund end lovpligtigt, gav de højest rangerede heste langt færre ordre til at de nederste heste i hierarkiet skulle rejse sig og flytte sig fra de bedste sovepladser. Dette er et vigtigt element, da flokkens ledere ofte kan forhindre de nederste heste i hierarkiet i at få nok liggetid, når hestene går i løsdrift.

Gummimadrasser ikke et godt alternativ
Forskerne skiftede også den organiske bund ud med gummimadrasser, der dækkede hele liggepladsen, men det betød, at hestene stort set ikke lå ned. Det er et bevis for, at gummimadrasser ikke er et godt alternativt til en bund af eks. halm eller spåner.
Konklusionen på forsøget var ikke overraskende at desto med bund i løsdrift stalden(husene) desto mere lå hestene ned, og desto mere liggetid og ro fik de lavest rangerende heste i flokken. Det er et vigtigt parameter hestevelfærd, og viser også at reglen for, hvordan man måler bundareal for en hest i Schweiz, er på et minimum, i forhold til hvad hestene har brug for, for at have de optimale vilkår.

Kilde: Milner Feed & Pet supply

  • 1
  • 2