Skip to main content

Tag: Fuldblodsheste

Kend din hest: Varmblod, fuldblod eller koldblod?

Rider du mon rundt på en koldblodshest? Eller er det måske nærmere en af de firbenede væsener, der hører til varmblods- eller fuldblodsgruppen?

Hvis du ikke er helt sikker, så fortvivl ikke. Faktisk er der ikke en skarp skillelinje mellem de tre definitioner af heste. Alle heste har varmt blod, da de er pattedyr – hestes kropstemperatur ligger på omkring 30 grader, så rent teknisk kan alle hesteracer altså kaldes varmblod.

Inddelingen har dermed ikke noget med hestens blod at gøre, men baseres i stedet på dyrets temperament, og hvordan de sportslig præsterer.

Koldblod
Eksempler på hesteracer: Shire, belgieren, jysk hest, haflinger, clydesdale.
Temperament: Særdeles rolig og venlig.
Kendetegn: Langsomme bevægelser, store knogler, kraftig krop, stærk og imødekommende.
Brugsegenskaber: Landbrug.

Kort om koldblod: Oprindelig fremavlet til at være en god arbejdshest, så de kunne trække vogne og være aflastning i marken.
Koldblodsheste går under kælenavnet ”Forsigtige kæmper”.

Varmblod
Eksempler på hesteracer: dansk varmblod, hannoveraner, holstener, trakehner.
Temperament: Venlig.
Kendetegn: Atletisk og muskuløs eksteriør. Mere rolig end en koldblodshest, men knap så temperamentsfuld som fuldblod.
Brugsegenskaber: Meget benyttet sportshest til dressur, spring, military.

Kort om varmblod: Denne type hest har koldblodhestenes temperament og fuldblodens atletiske styrke. Varmblod er resultatet af krydsningen mellem araberhestene og de mere tunge trækheste.

Fuldblod:
Eksempler på hesteracer: arabisk fuldblod, engelsk fuldblod, angloaraber, berberhest.
Temperament: Opmærksom og energisk.
Kendetegn: Musklerne er defineret, ædel, let, bygget til at være hurtig og udholdende.
Brugsegenskaber: Væddeløb, distance.

Kort om fuldblod: De stammer oprindeligt fra Mellemøsten, hvor avlerne havde fokus på deres ædle udseende og stærke udstråling.
Fuldblodshesten har lyst til at arbejde, er modige og lærenemme. De kan have tendens til nervøsitet og er derfor mere egnet til den rutinerede rytter.

Kilde: Horses and foals

Berømte heste: Darley Araberen

The Darley Arabian var allerede som plag anerkendt som en meget lovende hest, og hans originale navn Manak eller Manica – var en reference til den berømte Muniqui linje inden for fuldblodsaraberavlen. Disse heste var kendt for at være både hurtige og udholdende. Plagen gjorde da også så stort et indtryk på den engelske konsul Thomas Darley, at han bare måtte eje den. Det betød, at den unge hingst ankom til England i 1704, og at ørkensandet blev skiftet ud med grønne marker ved Aldby Hall, en landejendom der tilhørte Darley familien.

Thomas Darley var ikke i tvivl om hingstens kvalitet, og formålet var at den skulle indgå i avlen på familiens stutteri. Af gode grunde havde han ikke en jordisk chance for at forudsige, at den lille ørkenhest (sammen med The Godolphin Araberen og Byerly Turk) skulle blive stamfar til den moderne engelske fuldblodshest.

Darley Araberen var i avlen fra 1706 til 1719. Han fik ikke mange udefra kommende hopper, men han formåede alligevel at sætte et aftryk på avlen, som ikke mange hingste er forundt. Han var selv far til den ubesejrede Flying Childers, og hans søn Bulle Rock var den første fuldblodshest, der blev eksporteret til Amerika (1730).

I 1716 blev sønnen Bartlett’s Childers født, han kom aldrig ud at løbe selv på grund af hans helbred, men han var far til den succesfulde galophest Marske, der igen var far til den legendariske galophest Eclipse, hvilket gav Bartlett’s Childers en plads i galophistorien. Eclipse (han fik navnet fordi, der var solformørkelse, da han blev født) var ubesejret hele sin karriere og slog ofte de andre heste med flere hestelængder. Efter hans første løb opstod udtrykket: “Først kommer Eclipse, derefter kommer ingenting, og så kommer resten”.

Eclipse var far til 335 afkom, hvilket havde stor betydning for videreførelsen af Darley Arabians gener, og hans dna har været brugt i studier af fuldblodshestes hurtighed. Eclipses skelet kan ses på The National Horseracing Museum i Newmarket.

I dag har de fleste fuldblodsheste en stamtavle, der går tilbage til The Darley Arabian -faktisk kan Y-kromosomet hos 95% af de moderne fuldblodsheste spores tilbage til denne ene hest!

Darley Arabian tilbragte hele liv på Aldby Hall i Yorkshire, England og blev 30 år.

Foto: The Darley Arabian stallion painting by John Wootton