Skip to main content

Tag: Grovfoder

Er dit hestehold klar til vinter?

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Vi kan ikke længere ignorere at vinteren banker på. December står for døren, og vi har allerede oplevet de første frostgrader. Derfor er mange heste kommet ind på stald for vinteren.

Denne overgang fra græs til stald er forbundet med en række fordele for os mennesker. Vi oplever nemlig at foldene fryser, eller bliver mudrede og det er derfor nemmere for os at holde hestene på stald igennem de mørke kedelige vintermåneder.

For de heste der kun er på stald om vinteren, er overgangen fra fold til stald noget af en omvæltning. Men også for heste der kommer ind året rundt, men bruger alle døgnets lyse timer på fold, er vinteren og de færre lyse timer en stor omvæltning. Hesten bevæger sig naturligt mindre i løbet af et døgn, når flere timer bruges på stald. Her får du 4 tips til optimere managementet af hesten på stald.

1: Sørg for rigeligt grovfoder

I løbet af vinteren spiser hestene nærmest ingen græs, og hvis de får lidt, er der ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig værdi at hente. Derfor er hestene i langt højere grad afhængige af grovfoderets næringsstoffer. Sørg derfor for at din hest får rigeligt grovfoder, fordelt på flere udfodringer om dagen, således at hesten får masser af tyggetid.

2: Boost imunforsvaret

Heste bliver ikke syge af kulden, men nedsat immunforsvar kan gøre dem mindre modstandsdygtige. Præcis ligesom med mennesker, kan hestenes naturlige modstandskraft forringes i løbet af vinteren. Det at være indenfor har en betydning, men temperatursvingeninger kan også medvirke at hesten modstandskraft bliver lavere end idealet. Ved at tilføre ekstra support til hesten immunsystem i denne periode, bliver den mindremodtagelig for eventuelle sygdomme.

Heste der bruger det meste af tiden i stalden, har ofte et lavere indtag af omega-3 fedtsyrer. Om vinteren får hestene ofte rigeligt med omega-6 fedtsyrer fra kraftfoderet, men mindre omega-3 fedtsyrer. Og hø indeholder langt færre omega-3 fedtsyrer end græs. Det er vigtigt at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer forbliver i balance. Det korrekte forhold imellem de to er vigtigt at balancerer, for immunsystemet og for produktionen af omega-9 fedtsyrer i tarmen. Omega-3 og 6 bliver ikke produceret i kroppen af sig selv. Der findes et hav af gode tilskud på markedet, spørg din lokale foderforhandler til råds, eller kontakt en uddannet foderrådgiver.

3: Fryser du?

I så fald er det langt fra sikkert at din hest også fryser. Heste kan tilpasse sig vejrforandringer langt bedre end os mennesker. De har en lagt større muskelmængde til at holde sig varme, og meget mindre bar hud til at køle dem ned. Det er årsagen til at hestens termoneutral zone er anderledes end vores. Hestens termoneutral zone er den temperatur, hvor hesten er komfortabel uden et dækken. I moderate klimazoner kan dette være mellem 5 °C og 25 °C. For mennesker ligger den termoneutrale zone mellem 25°C og 30°C. Når temperaturen falder til under den termoneutrale zone, har hesten brug for yderligere energi for at holde varmen. Mange hesteejere kan løse dette problem ved at smide et dækken på hesten, men det er ikke en holdbar løsning for heste, der er udenfor hele tiden. Heste varmer sig i vintermånederne gennem deres fordøjelse. Derfor vil det vil hjælpe at give dem grovfoder, der giver dem tyggetid og sætter gang i fordøjelsen. Hesten producerer nemlig varme gennem fordøjelsen af ​​foder. Dette skyldes gæring i blindtarmen og tyktarmen. Især fibre sætter disse processer i gang. 

Heste, der tilbringer vinteren udenfor, har brug for ekstra grovfoder med et højt fiberindhold, fordi de ikke får nok fibre fra græs.

Men hvad med klippede heste?
Klippede heste kan nemmere frigive varme, der dannes under træning og tørre hurtigere efterfølgende. At fjerne din hests hår gennem klipning ændrer dog dens termoneutrale zone. Sørg for at give din hest et passende dækken på, efter at den er kølet af, og vær opmærksom på udetemperaturen. 

4: Hold sur stråle væk!

 
Mudder, fugt og snavsede forhold. Hestenes omgivelser er mere tilbøjelige til at være mudrede om vinteren. Og sådanne forhold fremmer væksten af ​​bakterier og kan blandt andet forårsage hovproblemer, som sur stråle. Vi genkender alle symptomerne: ildelugtende hove og måske hævelse. For at forhindre sur stråle, skal du holde din hests boks og hove virkelig rene, så du skaber et ugunstigt miljø for trøskefremkaldende bakterier. Igen findes der en række gode produkter på markedet, der kan hjælpe dig, hvis du vil forbygge tilstanden. Det er også altid en god idé at rådfører sig med smeden, hvis hestens hove begynder at lugte surt.

Kilde: FEI

Fodring af avlshopper

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Spørgsmål:

Jeg vil gerne avle på min hoppe. Jeg ved, at når hoppen går ind i syvende måned, stiger dens ernæringsbehov. Forudsat at alt går efter planen, er der så noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til hoppens ernæringsmæssige behov?

Svar:
(fra Clair Thunes, PhD):

Det er helt rigtigt, at der i de sidste måneder af hestens drægtighed sker en masse ændringer, fordi fostret vokser hurtigt.

Men din hoppe skal forberede sig på at tilføre ekstra næringsstoffer til sit føl, før den når til dette punkt i sin drægtighedsperiode. Derfor stiger hoppens kaloriebehov langsomt fra og med den femte måned. Proteinbehovet begynder også at stige på dette tidspunkt.

Husk på, at vi ikke taler om en enorm stigning i kalorier. I løbet af de 11 måneder af hoppens drægtighed stiger din hoppes energibehov med omkring 28 %. Der ses dog en større stigning i proteinbehovet.

Sul på kroppen

Det er vigtigt at sikre sig, at din hoppe tidligt i drægtighedsperioden er i god foderstand. Avlshopper kan godt tåle at have lidt mere på sidebenene end konkurrencehestene, da de har brug for ekstra kropsfedt til at støtte mælkeproduktionen, når føllet er født.

Men det er ikke positivt at være overvægtig. Hvis din hoppe er lidt mager, er det altså nu, du skal få mere sul på hende. Dette vil være sværere senere i dens drægtighed, fordi de ekstra kalorier har en tendens til at gå til føllet frem for hoppen.

Når det er sagt, er det vigtigt, at du i løbet af sidste trimester rent faktisk ser hoppen blive større (dette betyder ikke nødvendigvis federe).

Føllet vokser hurtigt i sidste trimester; hvis hoppen ikke bliver større, er det sandsynligt, at hun faktisk er ved at miste kropsfylde. Ved folingen kan du i så fald stå i en situation, hvor din hoppe får svært ved at danne tilstrækkelig mælk til føllet.

Foto: Canva

Du må gerne ride

Overvej også, om du vil ride hoppen i løbet af den tid, den er i fol. Mange hopper kan sagtens fortsætte med det daglige arbejde gennem første trimester, muligvis længere med vejledning fra din dyrlæge. Husk, at hvis dette er tilfældet, har hoppen brug for ekstra kalorier og protein. Både så den har noget at forbrænde under træningen plus dem, der er nødvendige for at opretholde en sund drægtighed.

I 7. måned stiger hoppens calcium- og fosforbehov – med yderligere behov i 9. måned, hvor andre mineralbehov også stiger, især kobber.

Hvad er de bedste måder at opfylde disse ekstra behov på? Dette afhænger af din hoppe og hvordan du typisk vedligeholder hoppens sundhedstilstand. Ingen af ​​disse krav er så krævende, at de ikke kan opretholdes gennem fodring med godt kvalitetsfoder. Husk også, at efterhånden som drægtigheden går ind i sine sidste faser, vil din hoppe måske ikke have lyst til at indtage store mængder foder – sats i stedet på mere energiholdige alternativer.

For de hopper, der er nemme at fodre. og som typisk klarer sig fint med enten hø eller græs af god kvalitet, vil mere proteinrigt foder for at opretholde foderstanden generelt være tilstrækkeligt.

Foto: Canva

Hvis du har brug at finde kalorier fra en anden kilde end stråfoder, vil jeg foreslå at kigge på et af de mange specialiserede hoppe- og følfoder lavet af de større foderproducenter. Disse virksomheder benytter ofte ph.d.-ernæringseksperter, og det er sandsynligt, at de vil garantere en bred vifte af næringsstoffer, der er vigtige for dit føls udvikling.

Vigtigst er dog, at du som hoppeejer har fokus på din egen hoppe og dens behov i løbet af de 11 måneder, den er drægtig.

Kilde: The Horse

Fugtigt hø – hvilken metoder fungerer bedst?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Det er ikke muligt at gøre høet til hesten fuldstændig støvfrit. Det er uundgåeligt at små partikler og andre urenheder vil gemme sig i stråfoderet, men hvordan sikrer man sig på bedste vis, så hesten ikke beskadiger lunger og luftveje?

Dampning af hø – her er effekten

Hø eller strøelse bidrager til støvforurening.

Ifølge observationer fra universitetet i Leipzig producerer selv godt hø fire til seks gange mere støv end høpiller. Uanset om hesten er rask eller har en luftvejssygdom, har hestens lunger ikke godt af at blive udsat for støv. Og derfor kan det være gavnligt at fugte høet, før hesten skal æde det.

Man kan vande det kortvarigt, lægge det i blød eller dampe det. Dampning har leveret de bedste resultater i alle videnskabelige undersøgelser, skriver magasinet St.GEORG.

Bakterier og svampe bliver næsten fuldstændig ødelagt af 99 graders damp. Forsøg viser, at hø behandlet på denne måde stadig kan fodres 24 timer efter endt dampning.

Forsøgene er altid blevet udført med professionelt udstyr. Høprøver med “hjemmelavede” apparater blev også undersøgt. Her blev støvindholdet også væsentligt reduceret, men resultaterne var ikke helt så gode.

Vanding af hø – fordele og ulemper

Anderledes forholder det sig med vanding, som skyller grove urenheder ud.

Hvis du trækker et høet op af en kar, afslører den resterende mørke væske, hvad der ellers kunne have fundet vej til hesten luftveje og lunger. Ti minutters fuldstændig nedsænkning af hø i en vandtemperatur på 16 grader “vasker” mange grove urenheder ud fra høet.

Hvis det fugtige hø ikke fodres direkte, er det fugtige miljø dog en invitation til alle bakterier, som du egentlig gerne ville af med.

Studier om hø

Forskere fra flere tyske universiteter har undersøgt brugen af hø til heste.

De kiggede bl.a. nærmere på, hvilket omfang de forskelligt behandlede høtyper påvirker hestenes spiseadfærd. Høet blev vandet, dampet eller fodret tørt.

Udover at bestemme kimmiljøet (Bakterietallene, mugtallene og skimmeltallene er delt op i kim-grupper) ved forskellige temperaturer, 10 og 25 grader, samt variable opbevaringstider (seks, tolv og 24 timer), blev hestenes håndtering af grovfoderet også noteret: Spiste de høet med det samme? Hvordan tyggede hestene?

Fugtigt hø, hvad enten det var vandet eller dampet, tog hestene generelt mindre velvilligt imod. Hestene tyggede på det i lang tid – hvilket umiddelbart lyder positivt. Forskerne fra Martin Luther Universitetet i Halle-Wittenberg og Julius Kühne Instituttet i Braunschweig mener, at madens blødere konsistens har påvirket tyggeadfærden.

En undersøgelse fra 2014 i Storbritannien gik et skridt videre. Det primære fokus var her på, i hvor høj grad vandopløselige kulhydrater påvirkes af de forskellige metoder. Men høets hygiejniske tilstand blev også undersøgt. I dette forsøg blev hødet først dampet, hvor kimindholdet gik nærmest i nul. Hvis dette hø så blev gennemblødt i ni timer ved 16 grader, eksploderede kimtallet.

Kilde: St. George

Analyse af grovfoderet – hvorfor?

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Hvad skal hesten have at spise?
Forskellige heste har forskellige behov. Det er vigtigt at have i mente, når man skal fodre sin hest. Er det en stor hest eller en lille pony? Bliver den brugt til hyggeridning, eller er den en atlet på absolut topniveau? Er det en nøjsom race som fjordhesten, eller en race der kræver mange foderenheder som fuldblodshesten? Alle disse parametre skal tages med i betragtningen, når man skal udforme den optimale fodersammensætning til hesten. Heste har som mennesker forskellige behov.

Foderproducenter tilbyder en bred vifte af kraftfoder, så du kan tilpasse din hests kraftfoder (krybbefoder) ret nøjagtigt. Der står på sækken, hvilken type hest foderet er udviklet til, og hvad foderet indeholder. Nemt. Sådan er det ikke med grovfoderet – altså hø og wrap. Her er der stor variation i foderets foderværdi og sammensætning, og man kan ikke med det blotte øje se, hvad det indeholder. Derfor er det meget relevant at lave en analyse af hestens grovfoder. En analyse redegør for, hvor meget energi, sukker og protein grovfoderet indeholder, hvilket gør det nemmere at beregne, hvad hesten mangler af næringsstoffer, og hvilket kraftfoder hesten har brug for ved siden af sit hø/wrap. Har stråfoderet eksempelvis et højt indhold af protein, skal hesten have en mindre mængde end af stråfoder med lavt indhold af protein. Har du en hest med cushings, EMS eller måske forfangenhed, er det vigtigt at have en viden om sukkerindholdet i stråfoderet, idet de letoptagelige kulhydrater bør holdes på et minimum.

I grovfoderanalysen kan der også laves en komplet analyse for mineraler, hvilket gør det endnu nemmere at tilpasse foderplanen til hesten.

Når du skal lave en prøve til analyse
Grovfoderets kvalitet afhænger blandt andet af art og sorts sammensætning, alder, slæt, tidspunkt for høst, opbevaring samt temperatur. Ethvert forsøg på at sige noget om indholdet uden en analyse er dermed bare et gæt. Mange større leverandører af grovfoder får lavet en analyse af foderet, så du kan få de informationer, du skal bruge, når du køber grovfoderet. Kommer dit hø/wrap fra en mindre leverandør eller egne marker kan du selv indsende prøver til analyse.

Når du laver en prøve af grovfoderet, er det vigtigt, at prøven er repræsentativ. Det vil sige, at du tager prøver fra flere enheder. Den mest enkle metode er at udtage prøven umiddelbart inden høet eller wrappen presses. Prøven bliver repræsentativ, når du tager strå fra forskellige steder på marken. Alle stråene blandes sammen, inden det sendes til laboratoriet der foretager analysen (500 g.).

Er høet allerede presset eller pakket, skal du udtage prøver fra mindst tre forskellige baller, blande det sammen og indsende de ca. 500 g. til laboratoriet. Husk at sende prøven i starten af ugen, så den ikke ligger i posten weekenden over. Med prøven sender du en følgeseddel, som kan printes ud fra laboratoriets hjemmeside.

Hvad fortæller analysen om grovfoderet
I en grovfoderanalyse bliver følgende analyseret: Tørstof, aske, råprotein, træstof, sukker, IVOS, NDF og chlorid. Derudover kan der laves en uddybende mineralanalyse. Kort fortalt beskriver tørstofanalysen, hvor fugtigt eller tørt grovfoderet er. Er tørstofprocenten lav, er foderet altså til den våde side, har lavere holdbarhed, og det kræver mere foder at opnå samme mængde næring som ved mere tørt grovfoder.

Fordøjeligt råprotein er indholdet af protein. Kløver, gødning og et tidligt slæt er blandt andet med til at få proteinindholdet op. Protein er vigtige byggeklodser og energi til hesten. Har grovfoderet et lavt proteinindhold, skal der selvfølgelig suppleres op med protein i kraftfoderet.

Sukkertallet fortæller hvor mange letomsættelige kulhydrater, der er i hø/wrappen. Som tidligere nævnt er dette en vigtig faktor, hvis du har heste, der døjer med EMS, forfangenhed, overvægt og lignende.

NDF (Neutralt Detergent Fibers) redegør for, hvor meget fiber foderet indeholder. Er NDF indholdet højt, betyder det længere spisetid, hvilket er godt for fordøjelsen og hestens velbefindende. Træstofanalysen sætter tal på mængden af de ufordøjelige fibre, der ligeledes er gode for hestens fordøjelse. Analysen af Aske redegør for indholdet af uorganiske bestanddele i foderet herunder mineraler. Er indholdet af aske højt, kan det betyde, at der er jord i dit grovfoder.

Mange heste får deres mineraler gennem grovfoderet, hvormed viden om mineralindholdet også er vigtigt. Calsium (Ca) er vigtigt for knogler og tænder, og heste har brug for fosfor (P) til blandt andet nyrerne. Får hesten for meget fosfor, hæmmer det dog udnyttelsen af Calsium, og derfor anbefales det, at Calsium og Fosfor er i forholdet 1.2- 1,8. Hvordan forholdet er i dit grovfoder, får du altså svar på i en analyse.

Grovfoderanalyser i Danmark laves blandt andet på Eurofins.dk. Her kan du finde yderligere info samt følgeseddel til dine prøver m.m.