Skip to main content

Tag: Junior

Nye DRF-mestre kåret i Vallensbæk

Efter 3 fantastiske stævnedage på det smukke anlæg hos Vallensbæk Rideklub, er 3 nye DRF-mestre kåret.

Frederikke var fantastisk

Frederikke Gram Jacobsen og Ryvang Zafina vandt både kvalifikationen lørdag og finalen søndag. Parret var uovervindelige, og kunne derfor velfortjent stille sig øverst på skamlen, og modtage medaljen af guld. Sølvet gik til velridende Kristian Würtz Green, mens bronzen blev vundet af Pernille Korsgaard Madsen.

Nyt makkerpar vandt U25 para

Et helt nyt makkerpar vandt i overlegen stil mesterskabet for U25 pararyttere. Sejren gik nemlig i dette mesterskab til Nikoline Bjørkmann Holm Hansen og ponyen POPPELGÅRDENS DA CAPO. De to har kun dannet par i 2 måneder, men leverede altså 2 flotte ridt, der sikrede dem guldet. Sølvet gik til Selma Hauch Christensen og bronze til Line Faxe.

Podiet ved Agria DRF-mesterskabet for para U25 anno 2023 foto:Zibrasport

Spænding til det sidste i Junior-mesterskabet

I søndagens kür, hvor juniorernes medaljer endeligt skulle fordeles, blev det rigtig spændende at følge med. Josephine Gert Nielsen, leverede en vanvittig flot kür, og lagde sig straks i spidsen af dagens klasse. Men med i 4. plads fra første konkurrencedag, var en plads på podiet langt fra sikret. Sophia Boje Obel snuppede 2. pladsen i küren, og blev samlet vinder af dette åres junior mesterskab. Cornelia Munch Sinding holdt ligeledes fast i sin placering fra førstedagen og tog sølvmedaljen. Josephine Gerts vinderridt i küren holdt hele vejen hjem, og hun kunne således hyldes som bronzevinder i det samlede resultat.

Podiet ved DRF-mesterskabet for juniorer 2023 foto:Zibrasport

Find alle stævnets resultater her

Klasserne fra DRF-mesterskabet i dressur for jun/yr/paraU25 er nu i arkiv

I weekenden lagde Ringsted Sportsrideklub ridebaner til DRF-mesterskabet i dressur for junior, young rider og para U25. Stævnet bød på imponerende ridt i alle klasser, og Zibrasport Equest streamede klasserne fra mesterskabet både lørdag og søndag. Gik du glip af stævnet, kan du nu se eller gense alle streamede klasser i vores videoarkiv.

Se eller gense DRF-mesterskabet i dressur for jun/yr/paraU25 her

Se resultatlisterne her

Klip af Sophia Boje Obel Jørgensen og Brilliant som vandt DRF-mesterskabet for juniorer med en samlet score på 149.603%.

Dansk dominans i den første klasse ved Herning2022

De danske ryttere kom godt fra start ved Herning2022, da første klasse blev afviklet fredag morgen klokken 8.

Det var de unge dressurryttere, som sørgede for, at den store og længe ventet hestebegivenhed endelig gik rigtig i gang. Til og med søndag den 14. august vil hele området ved MCH i Herning være fyldt med heste, der skal konkurrere om VM samt diverse CSI- og CDI-klasser og flere spændende sideevents.

I fredagens CDIJ blev det til en dansk sejr. Theresa Rosenkilde og Blue Hors Zwobber vandt klassen med 69.363 %.

Theresa Rosenkilde og Blue Hors Zwobber ved Herning2022 Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Blue Hors Zwobber solgt til Theresa Rosenkilde

Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Sammy Jo indtog andenpladsen med 69.020 %, mens
Karla Marillo Skov og Barbylon D blev treer med en score på 68.922 %.

Se resultatlisten her

Se med på Zibrasport Equest

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.

OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Guld til youngriderspringholdet til NM

Danskerne fortsætter de gode takter og samler medaljer på Flyinge i Sverige til dette års Nordiske Mesterskaber.

Idag har et velspringende youngriderhold bestående af Josephine Sandgaard Mørup/Riddle Quiz, Maria Nørregaard Langhoff/Dirada S, Emilie Mosegaard Christensen/Syvhoejgaards Enzo, Mie Sturh-Petersen/Vincel, Lærke Isabell Godsk/Cabrio og Marie Louise Riisgaard Kemp/4ever Black Jack redet guldet hjem i holdkonkurrencen, foran Sverige og Norge på tredje pladsen. Imorgen gælder det den individuelle konkurrence.

Læs også: Opdaterede bruttogrupper i springning

Gode junior og kat. II runder

De unge ryttere høster værdifuld erfaring i Sverige, og leverede mange flotte runder. Så selvom hverken junior- eller kat. II ponyholdet havde det sidste held med sig idag, er flere af rytterne fortsat med i den individuelle medaljekamp.

Danmark 2’er i Nations Cup dressur for både Junior og Young rider

Vores dygtige danske dressur Junior og Young riders har været til Nations Cup, præsenteret af the Liselott and Klaus Rheinberger Foundation ved Future Champions stævnet i Hagen, hvor de har leveret virkelig flotte ridt.

Den helt store scene

Future Champions er et enormt flot stævne for de unge ryttere, der giver dem muligheden for at ride på og opleve stemningen på en af de helt store scener.

Selvom Tyskland vandt både Junior og Young rider cuppen, gjorde de danske hold en virkelig god figur, og fik i begge kategorier placeret sig på 2. pladsen.

Holdene

Det danske Young rider hold bestod af Sophia Ludvigsen, Frederikke Gram Jacobsen og Kristian Würtz Green.

For juniorerne var det Johanne Kofod Jensen, Sophia Boje Obel Jorgensen og Thilde Rude Hare, der red sig ind imellem Tyskland og Frankrig på podiet.

Læs også: Thilde Rude Hare har fundet sin nye stjerne

Besøg af Charlotte Dujadin

Stævnet fik også fint besøg af Charlotte Dujadin, der hjælper den talentfulde engelske rytter Annabella Pidgley, der dagligt trænes af Cathrine Laudrup-Dufour.

Læs også: Gio til Annabella Pidgley

Charlotte havde kun roser til overs for stævnet og dets evne til at gøre de unge ryttere klar til større stævner i deres fremtidige karriere.

Kilde: Future Champions