Skip to main content

Tag: Knabstrupper

Hesteskulptur er nyt vartegn for Knabstrup by

Lørdag d. 13. november var omkring 150 mennesker samlet til indvielsen af skulpturen En knabstrupper på vej ved Knabstrup Station ved Mørkøv på Sjælland. Skulpturen er lavet af kunster Marianne Seidenfaden, der selv bor i Mørkøv, og som har stor interesse i heste. Marianne har nemlig i mange år avlet welshponyer og driver i dag stutteriet Dorthealyst. En knabstrupper på vej er udført i naturlig størrelse i jern, og symboliserer stammoderen til knabstrupperhesten (flæbehoppen) med et føl i maven.

En gammel dansk hesterace

Knabstrupperen blev fremavlet på Knabstrup gods for 200 år siden og er kendt som en hest med sjældne farver (bla. prikker), et godt fundament og et særdeles godt temperament.

Med opstillingen af den nye skulptur En knabstrupper på vej, bliver hesteracen nu også et fysisk vartegn for byen – hvor det hele begyndte. Det er en arbejdsgruppe under Knabstrup Lokalforum der har skaffet midlerne og tilladelserne til opførelsen, og målet er, at der også kommer en informationstavle, der fortæller om skulpturen og knabstrupperens historie.

Ydermere er der også planer om en podcast i samarbejde med Museum Vestsjælland, hvor der fortælles mere om skulpturen og knabstrupperhesten.

(artiklen fortsætter under billedet…)

Føllet ligger på ryggen i skulpturen ‘En knabstrupper på vej’. Foto: Holbæk kommune

Om knabstrupperen

Knabstrupperen er en dansk hesterace, der har sit navn fra Knabstrup Gods. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde ejeren, Chr. Ditlev Lunn, en stor interesse for hesteavl og købte blandt andet hopper fra det kongelige Frederikborgske stutteri.

Starten af 1800-tallet var præget af krigene i Europa (Napoleonskrigene), og der kom derfor spanske hjælpetropper til Danmark. En spansk Adjudant havde en hoppe med sig – og den solgte han til en slagter ved navn Flæbe, der senere solgte til Knabstrup Gods.

Hoppen beskrives som zobelfuchs med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter. I 1813 fik hun sit første føl, kaldet Flæbehingsten efter en Frederiksborghingst – og hermed begyndte historie om den danske Knabstrupperhest.

Læs meget mere: Knabstrupperhesten – en del af dansk kulturarv

Mere om Marianne Seidenfaden

Knabstrupperhesten – en del af dansk kulturarv

Første danske film om Knabstrupperen
Bag Knabstrupperhesten – jagten på de gamle gener står Irene G. Scholten / Scholten Film, og igennem fem år har hun besøgt stutterier, forhistoriske grotter i Frankrig og kongelige slotte i Danmark for at finde ud af, hvad der gør knabstrupperen så speciel, og hvordan den iøjnefaldende danske hesterace finder sin plads i det moderne hestesamfund. Der er ikke mange knabstruppere tilbage på verdensplan, men heldigvis er der dedikerede avlere, der gør en stor indsats for at bevare denne gamle danske hesterace for eftertiden.
I dokumentaren medvirker blandt andet Bent Branderup, Stutteri Kronplet, Finn Christensen m.m. Filmen har vundet flere priser og er interessant for alle, der interesser sig for dansk historie og hesteavl.

Lej filmen på Vimeo

Se trailer

Om Knabstrupperen
Knabstrupperen er en dansk hesterace, der har sit navn fra Knabstrup Gods. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde ejeren, Chr. Ditlev Lunn, en stor interesse for hesteavl og købte blandt andet hopper fra det kongelige Frederikborgske stutteri.

Starten af 1800-tallet var præget af krigene i Europa (Napoleonskrigene), og der kom derfor spanske hjælpetropper til Danmark. En spansk Adjudant havde en hoppe med sig – og den solgte han til en slagter ved navn Flæbe. Hoppen blev senere købt til Knabstrup Gods, da Ditlev Lunn havde set, hvad hoppen kunne præstere for den strenge Flæbe.

Hoppen beskrives som zobelfuchs med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter.

I 1813 fik hun sit første føl, kaldet Flæbehingsten efter en Frederiksborghingst – og hermed begyndte historie om den danske Knabstrupperhest.

Fra filmen: Knapstrupperhesten – jagten på de gamle gener

Læs mere hos Knabstrupperforeningen for Danmark

Læs også True Appaloosa: En fantastisk film og historie

Frederiksborghestens historie

Tillykke: En særlig prikket hest bliver 75 år

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt.

Verdens stærkeste pige har verdens sejeste hest.
Den udsædvanlige Pippi, der bor alene i Villa Villekulla og sover med fødderne på hovedpuden, har en abe der hedder hr. Nilsson og en hvid hest med sorte prikker. De er Pippis venner og familie, idet Pippis mor er død – eller i himlen, som hun siger – og hendes far er ”konge” på en ø i Sydhavet. Pippis meget rolige hest er hvid med sorte prikker, hvilket ikke kun gør den iøjnefaldende og speciel, men selvfølgelig også får hestefolk til at tænke på knabstrupperen, der netop er kendt for sine særlige farver og aftegn. I bøgerne bliver hesten blot kaldt ’hesten’, og det er først i tv-serien om Pippi Langstrømpe fra 1969, at hesten får navnet Lilla Gubben. En gubbe er en gammel mand, så Lilla Gubben betyder noget i retning af lille mand.

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt. Historien om Pippi er også fra en tid, hvor det ikke var udsædvanligt, at man så en hest i en villahave. Og som hestepige kunne man da nok heller ikke forestille sig noget mere skønt end at have hesten lige ude i haven – og kunne ride den når som helst og hvor som helst.

Sådan blev Pippi til
Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der i ca. 1941 fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun sin mor om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren spurgte ikke om, hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år. År efter nedskrev Astrid Lindgren historierne til sin datter, og i 1945 blev den første Pippi bog udgivet.

En udsædvanlig heltinde får sin egen TV-serie
Bøgerne om Pippi er oversat til ca. 90 sprog. Den første bog udkom i 1945, og siden er der udkommet yderligere ca. 14 bøger om Pippi Langstrømpe.  Da de første bøger udkom i 40erne, herskede der andre normer for god opførsel end i dag. Bøgerne om Pippi Langstrømpe, som bor alene i en villa uden sin mor og far og som gør, hvad hun har lyst til, var usædvanlig på den tid. Pippi blev kendt for sit gå-på-mod, sin egenrådighed og sin trang til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, voksne og normal praksis. Kort fortalt, Pippi blev på sin egen finurlige måde både ambassadør for det moderne syn på børn samt kvindebevægelsen.

I 1969 blev den svenske TV-serie om Pippi optaget. 10-årige Karin Inger Monica Nilsson spillede Pippi, og TV-serien handler om hendes eventyr med vennerne Tommy og Annika. Hesten, der spillede Pippis hest, var ikke knabstrupper, og prikkerne blev således malet på før optagelserne af regi-assistenten Ingvar Skogsberg. Hestens rigtige navn var Illbating, senere blev han kaldt Batting og Bunting. Efter TV-karrieren kom hesten til en rideskole nogle år, inden han flyttede til Vallentuna, hvor han levede resten af sit liv. Han blev 24 år.
Se alle 13 dele på Svensk tv svtplay.se

Om Astrid Lindgren
Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 – 2002) skrev sammenlagt ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til ca. 90 sprog og dialekter. Mange af bøgerne er filmatiseret.

Blandt Astrid Lindgrens mest populære bøger er
– Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945).
– Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946).
– Mio, min Mio, 1954
– Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955).
– Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963).
– Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973).
– Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).