Skip to main content

Tag: Lisbet Seierskilde

Ponyryttere udtaget til NM i dressur

Kat. 2

Hold:

  • Amalie Fredbøg / Spirit Kick
  • Ingeborg Elizabeth Schou / FS Calimero
  • Silje Bjørk Gram / Royal Rooster
  • Sofia Rosenkilde / Timms My Fritz


Individuelle pladser:

  • Rose Wegge Larsen / Heart of Fire
  • Astrid Burtenshaw Thuesen /Giotto

Reserve:
Marlin Bjørklund Wolff/Kavgaards Dundee

Kat.1

Ligesom for kat. 2 er der seks pladser i alt. Følgende fire ekvipager er pt. udtaget:

  • Andrea Hamann Sand/ Golden spring
  • Anna Munkebo
  • Emilie Hansen / Bossa Nova Bitch
  • Laura Maria Hagerup / Cake Royal

Efter ECCO Cup i Kolding udtages de to sidste pladser for kat. 1, og det bestemmes i samme ombæring, hvem der rider individuelt, og hvem der rider på hold.

Kilde: DRF

Ændringer i setuppet omkring ponydressuren

Nye ryttere i bruttogruppen

De fire nye ryttere i bruttogruppen er:

  • Clara Cordes Arnkjær
  • Emilie Hansen
  • Rikke Maria Schoubye Johansen
  • Sophie Golan

“Jeg er meget glad for at kunne byde velkommen til de nye medlemmer af bruttogruppen. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af et flot niveau i ponydressuren i år, og det blev kun bekræftet ved ECCO Cuppen i Sundeved. Jeg havde nemt kunnet vælge endnu flere kandidater, men har begrænset mig for at kunne gå mere i dybden med bruttogruppens medlemmer,” siger Lisbet Seierskilde, landstræner for ponydressuren.

Læs også: Lisbet Seierskilde – ny landstræner for ponydressur

Det forventes, at nogle af rytterne allerede i april er klar til at starte internationale stævner.

Ny perspektivgruppe oprettes

Som noget nyt har Lisbet Seierskilde i samarbejde med holdleder Lars Svarre Krogsgaard oprettet en ny gruppe for ponydressurryttere under navnet perspektivgruppe. Alle ponyekvipager, der har redet A-kvalifikation inden for det seneste år kan optages i gruppen.

Som udgangspunkt vil der blive afviklet samlinger for gruppen to gange om året, hvor bruttogrupperyttere også er velkomne. Til samlingerne vil der være fokus på talentudvikling, og der vil blive delt ud af viden og information, som ellers har været forbeholdt bruttogrupperytterne.

Se også: Holdleder, indpisker og hyggeonkel

”Med det høje niveau i ponydressuren, som vi ser for tiden, har vi ønsket at gøre noget ekstra for at udvikle de mange talenter. Håbet er, at perspektivgruppen vil bidrage til et generelt løft af den viden, som de unge ryttere får med i bagagen, og dermed klæde dem godt fagligt på til fremtiden,” siger Lisbet Seierskilde.

Til samlingerne for perspektivgruppen vil der f.eks. være fokus på skadeforebyggelse, kür og programridning. Den første samling vil blive afholdt i oktober 2022.

Kilde: DRF

Video: Ungdomsdressuren sætter spot på 10 værdier

I 15 år har Toosbuys Fond støttet op om træningssamling for de unge dressurryttere på ECCO Centeret i Tønder. Rytterne mødes i starten af februar til en weekend uden heste og ponyer, og det giver mulighed for at landstrænere og ryttere kan samarbejde omkring andet end aktiv dressurtræning. Ponyandstræner Lisbet Seierskilde og landstræner for junior- og ungryttere samt U25 Dennis Fisker brugte tid til at tale rideteori.

I lokalet, hvor ponyrytterne var samlede, blev der sat fokus på 10 værdier for ponydressuren, som Dennis Fisker tilsluttede sig, da Lisbet Seierskilde præsenterede dem for samtlige 30 deltagere og deres forældre søndag formiddag.

De ti værdier er:

1. Fællesskab, god stemning
2. Venlig overfor andre både danskere og andre lande
3. Tage ansvar, opfører sig pænt på opvarmningen
4. Vi står skarpt, styr på det (landsholdstøj)
5. Opfør jer ordentligt, følg regler
6. Hensyn på opvarmningen
7. Respekter stewards
8. Se hinanden og hep
9. Kend din hest – brug tid i stalden
10. Forbilleder med sikkerhed

Hør Lisbet Seierskilde forklarer intentionerne bag de 10 værdier:

Video: Vi står stærkt i ponydressursporten

”Det er DRF’s målsætning, at Danmark skal være blandt verdens bedste nationer i dressur, og det kræver, at vi fortsat er blandt de bedste til at talentudvikle de unge dressurryttere. Derfor genopretter vi nu en selvstændig landstrænerrolle i ponydressuren, der kan samle, inspirere og motivere de unge ryttere og deres daglige trænere”, udtalte DRF’s direktør Morten Schram Rodtwitt tilbage i november måned i forbindelse med at stillingen som landstræner for de succesfulde ponydressurryttere blev opslået.

Ved årsskiftet tiltrådte Lisbet Seierskilde som ny landstræner. Hun har sammen med den nye holdleder Lars Svarre Krogsgaard haft en travl start på året, fortæller hun bl.a. i dette videointerview.

Spændende talentmasse

”Vi har virkelig mange spændende talenter på vej,” fortalte Lisbet Seierskilde ved ECCO Samlingen på ECCO Centeret i Tønder, hvor hun glæde sig over, at rytterne fik mulighed for at komme hjem proppet med viden og inspiration fra en spændende weekend.

”Det er perfekte rammer at være i. ECCOs støtte har en meget stor del af æren for, hvor dansk talentarbejde er i dag,” udtalte hun bl.a.

Se hele interviewet herunder:

Brænder for talentudvikling

Lisbet har været en del af de danske ungdomslandshold fra pony til U25, og har som senior blandt andet opnået DM-guld, OL-deltagelse og en finaleplads ved EM. Hun er uddannet Cand.merc.HRM med speciale i motivation og ledelse, og driver til hverdag Jonstrupgårdens rideskole, som huser dressurryttere på alle niveauer. Hun er særligt kendt for talentudvikling, og har de senere år haft flere landsholdsekvipager under sine vinger. Det seneste års tid har hun desuden være tilknyttet ponydressuren i et tæt samarbejde med Dennis Fisker, som hun altså nu har overtaget det fulde ansvar fra. Samtidig får Dennis Fisker så ansvaret for U25-rytterne. Det kan man høre ham fortælle om her:

Video: Dennis Fisker har et luksusproblem

Samlingen for pony-, junior- og ungryttere i dressur startede hos OL-rytter Anna Kasprzak i Haderslev hør hende fortælle her:

Video: 30 unge dressurryttere på besøg hos Anna Kasprzak

Lisbet Seierskilde – ny landstræner for ponydressur

Et perfekt match

Oprettelsen af den selvstændige landstrænerrolle i ponydressuren kommer som et led i en yderligere styrkelse af talent- og elite-setuppet, og derfor har der været store forventninger til de mulige kandidater: ”Det har været helt afgørende for os at finde en person, som både har de ridemæssige og personlige kompetencer til at kunne samle, inspirere og motivere rytterne og deres trænere, og som kan indgå i et tæt samarbejde med både Dennis og vores nye elitesportschef, Anne-Mette Binder, for at sikre et godt flow hele vejen op til seniorrækkerne. Lisbet matcher alle de krav, så vi kunne ikke være mere tilfredse”, fortæller direktør i DRF Morten Schram Rodtwitt.

Brænder for talentudvikling

Lisbet Seierskilde har været en del af de danske ungdomslandshold fra pony til U25, og har som senior blandt andet opnået DM-guld, OL-deltagelse og en finaleplads ved EM. Hun er uddannet Cand.merc.HRM med speciale i motivation og ledelse, og driver til hverdag Jonstrupgårdens rideskole, som huser dressurryttere på alle niveauer. Hun er særligt kendt for talentudvikling, og har de senere år haft flere landsholdsekvipager under sine vinger. Det seneste års tid har hun desuden være tilknyttet ponydressuren i et tæt samarbejde med Dennis Fisker, som hun altså nu overtager det fulde ansvar fra. Og Lisbet glæder sig til den nye rolle: ”For mig er det en gave at få lov til at understøtte talentudviklingen af næste generation af danske dressurryttere. Det er et stort ansvar, og jeg vil gå ydmygt, men med stort gå-på-mod, til opgaven”, fortæller hun.

Ledig holdlederstilling

Indtil nu har Janne Jensen haft holdlederrollen for både pony-, junior- og young rider, men fra årsskiftet har hun valgt at fokusere udelukkende på ungdomsdressuren, og det betyder, at der bliver en ledig stilling som holdleder for ponydressuren. Læs mere om stillingen her.

Kilde: DRF

Debut som trænerduo

Dennis Fisker har det seneste år været landstræner for ponyrytterne. Ud over denne tjans er han også landstræner for junior- og ungrytterne. Dermed er der nok at se til for berideren, der også selv er en aktiv konkurrencerytter.

I marts offentliggjorde Dansk Ride Forbund, at Lisbet Seierskilde blev tilknyttet ponydressurlandsholdet og dermed skulle supplere Dennis Fisker – og nu har den nye trænerduo haft debut. I de forgangne to weekender har landets bedste pony-, junior- og ungrytter-ekvipager været samlet i Jylland og Sjælland for at få gode træningstips.

Og Dennis Fisker er begejstret for sin nye kollega.

– Det var første gang, at jeg havde Lisbet med. Det giver så god mening, at vi nu arbejder sammen om ponydressuren. At vi er to betyder, at vi kan have flere ryttere med til træningssamlingen. Lisbet og jeg står på samme bane og underviser forskellige ryttere. Jeg føler, det er så godt for ponysporten og hele talentudviklingen. Når man er ponyrytter, så går det hele så stærkt – det er fedt, at vi kan ”fange” rytterne tidligt og vejlede dem, fortæller Dennis.

Han havde dermed nok at se til, for udover ponyrytterne, så skulle han også have sit falkeblik på junior- og ungrytterne.

Samme filosofi

Lisbet Seierskilde ved om nogen, hvad ponyrytterne gennemgår. Hun og ChaCha vandt alt, hvad der næsten kunne vindes, og da Lisbet fyldte 16 år fortsatte hun sin karriere på hest.

https://www.instagram.com/p/CMHDzLEhci6/?utm_source=ig_web_copy_link

Dennis Fisker er godt klar over, at det er noget af en kapacitet, han nu kan nyde godt af.

– Jeg har meget respekt for det, Lisbet har opnået selv og også som træner. Hun har selv været gennem hele systemet – det har jeg ikke. Så der er meget god sparring i det her samarbejde.

Rent ridemæssigt er vi også meget ens, og vi er begge enige om, at vi stræber efter den klassiske gode ridning, forklarer Fisker.

– Efter de her to weekender fornemmer jeg, at Lisbet har en god indgangsvinkel til de unge ryttere. Hun er god til at forklare og give dem redskaber. Men vi kommer ikke til at lave en helt masse om.
Jeg vil rigtig gerne have, at vi har et tæt samarbejde med ponyrytternes egne trænere. De er en vigtig spiller i forhold til talentudvikling.
Det er ens daglige træner, der skal gøre det store arbejde. Vi kan give et her og nu billede og fortælle, hvad vi synes, der skal lægges vægt på. Dette er både jeg og Lisbet bevidste om.

Potentialet er stort

Dennis Fisker har en god mavefornemmelse efter to weekender i selskab med Danmarks dressurtalenter. Selv om 2020 ikke bød på særlig mange stævner, hvor de kunne komme ud og vise deres kunnen, så er niveauet højt.

Jeg har armene rimelig højt oppe efter de her to weekender.

Dennis Fisker

– Jeg kan se, at der, hvor vi har et hul, det er i forhold til ponyerne. Som junior- og ungrytter har man erfaring. Men vi mangler det her år i forhold til ponyrytterne. De har ikke har været af sted til f.eks. Nordisk Mesterskab. Men det gør mig ikke nervøs, for tingene er, som de er.

Jeg siger ikke, at vi ikke går efter gode resultater, men for mig er det vigtigste talentudvikling. Vi skal have fokus på at lave gode fremtidige ryttere. Selvfølgelig er det rigtig øv at ”miste” et ponyår, men det vigtigste er samspillet med ens pony og heste. Og det kan vi godt arbejde på, selv om der er corona.