Skip to main content

Tag: Muk

Regn, mudder og muk

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Muk er er en infektion der forårsages af mider, svampe eller bakterier (oftest Dermatophilus Congolensis). Muk kan sammenlignes med eksem. Huden bliver irriteret og rød, og der dannes sårskorper på de inficerede områder.

Symptomer på muk

  • Sårskorper i kodebøjningen
  • Varme
  • Hævelse
  • Rødme
  • Ømhed
  • Halthed 

Det sikreste tegn på muk er sårskorper i kodebøjningen. I nogle tilfælde opstår der varme og hævelse, fordi infektionen breder sig.

Hvad er årsagen til muk?

Huden beskytter hesten mod uønskede mikroorganismer, men denne beskyttelse kan ødelægges, hvis huden bliver fugtig og/eller fyldt med små sår. Den fugtige, beskadigede hud er mere modtagelig for bakterieangreb, og konstant våde ben i et bakteriefyldt miljø, som f.eks. en mudret fold, er derfor den helt rette cocktail for muk. Huden i kodebøjningen er desuden tynd, og dette område er derfor særlig følsomt. Ofte ses muk som sårskorper i kodeområdet, men ved et voldsomt tilfælde af muk kan der også opstå halthed.

Følgesygdomme ved muk

Hvis muk ikke behandles i tide, kan det brede sig til andre områder af hestens hud. I første omgang som regel op ad hestens ben, og lymfangitis er en almindelig komplikation af slem muk. Lymfangitis betyder, at lymfekarrene i hestens ben bliver betændte, lidelsen kaldes også lymfekarbetændelse. Lymfekarrene transporterer væske væk fra vævet. Ved betændelse i lymfekarrene kan de ikke lede væske væk, og i stedet samler væsken sig i hestens ben, der hæver volsomt, hvilket ofte er smertefuldt for hesten. Hvis denne tilstand ikke behandles i tide, kan den blive kronisk, og hesten får et såkaldt elefantben.

Kan du ride på en hest med muk?

Det kan komme så vidt, at hesten bliver halt på grund af mukken, fordi hesten har smerter i sårene, og det spænder i huden på grund af hævelsen. Så længe hesten ikke har ondt, eller der er tegn på halthed, har den kun godt af at få sin sædvanlige motion. Hvis hestens ben er hævet, kan hævelsen faktisk falde, hvis den rører sig. Hvis hesten har smerter og er blevet halt, så er det i den grad tid til at tilkalde en dyrlæge.

Muk har ikke noget at gøre med det, hestens anvendes til. Hesten kan f.eks. ikke få muk af at blive redet for meget. Men klokker (der sættes fast rundt om koden/hoven f.eks. for at forhindre balletråd) kan være skyld i muk, da der kan komme grus og sand ind under klokken, og det kan give små sår og hudafskrabninger i kodebøjningen. De små hudafskrabninger er indgang for bakterierne, som så kan inficere sårene, og det kan let give anledning til muk.

Hvordan kan du forebygge muk?

Hestens hovskæg er beregnet til at beskytte kodebøjningen mod snavs og fugt. Nogle heste har meget hovskæg og er derfor bedre beskyttet. På heste med meget hovskæg skal man dog være opmærksom på, at muk kan skyldes skabmider, eller at huden ikke når at blive tør, efter at hesten har været på fold eller ude at ride, så den står med fugtige ben konstant. I så fald bør hovskægget klippes, så benet kan tørre helt hver dag.

Mange hesteejere klipper hovskægget, fordi de synes, at det er nemmere at holde kodebøjningen ren, når der ikke er så meget hår, og fordi de synes, det er pænest. Det er dog en smagssag, hvad man foretrækker. Enten skal man lade hovskægget være for at beskytte koden, eller også skal man klippe det af og holde kodebøjningen ren selv. Uanset, hvad man vælger, er det vigtigt at se kodebøjningen efter for muk hver eneste dag, og at give benene mulighed for at tørre helt.

Det kan være nyttigt at vide, at upigmenterede (hvide) ben har større risiko for at blive angrebet af muk.

Læs også: Muk – vores fælles fjende

God staldhygiejne er også vigtigt for at forebygge muk. Våd eller beskidt strøelse skal skiftes mindst en gang om dagen, hvis hesten er på fold i løbet af dagen og mindst to gange, hvis hesten er inde hele dagen, f.eks. hvis dyrlægen har ordineret boksro.

Skyl hestens ben, og husk at tørre dem af bagefter. Foto: Canva

Sørg for at:

  • Holde kodebøjningerne rene og tørre.
  • Skyl mudrede ben og tør dem godt.
  • Hold så vidt muligt folde fri for mudder.
  • Skyl hestens ben, hvis den har gået på saltet underlag.
  • Mug ud mindst én gang om dagen.
  • Se efter, at hesten ikke får hudafskrabninger af benbeskyttelse, f.eks. klokker.

Sådan kan du selv behandle muk:

  • Vask med desinficerende og svampedræbende sæbe, f.eks Hibiscrub, Mediscrub eller klorhexidinshampoo 4% og blød sårskorperne op, så de løsner sig, mens du vasker hesten. Bakterierne sidder under såret, og derfor er det vigtigt, at sårskorperne kommer af, så du kan vaske selve såret. Skyl omhyggeligt al sæbe af. Vær forsigtig, da det kan være ubehageligt for hesten, hvis den er øm.

Hvis skorperne sidder meget fast, kan de smøres med f.eks. Helosan eller lignende en halv time før, du vasker benet.

  • Tør forsigtigt, men grundigt med noget blødt og rent materiale, f.eks. et rent håndklæde. Du kan eventuelt afslutte med en hårtørrer.
  • Smør den tørre kodebøjning ind i blødgørende salve, f.eks. vaseline med salicylsyre (fås på apoteket) eller zinksalve.
  • Muk kan umiddelbart virke som en lille sag, men det kan give store problemer, hvis det ikke bliver behandlet rigtigt. Hvis du ikke ser en tydelig forbedring efter at have behandlet hesten selv i en uges tid, må du ikke tøve med at kontakte dyrlægen. Hvis der går for lang tid, kan hesten få dermatofilose eller lymfangitis.

Hvad gør dyrlægen?

Hvis din hests tilfælde af muk ikke bliver bedre, er det vigtigt, at du kontakter dyrlægen, før det kommer så vidt, at hesten har fået lymfangitis. Dette kan blive kronisk.

Dyrlægen undersøger hesten og ordinerer en antibiotikabehandling, hvis der er brug for det. Det kan være i form af en antibiotikasalve, der skal smøres direkte på stedet med hudforandringer. I mere alvorlige tilfælde gives antibiotika som en indsprøjtning direkte i halsmuskulaturen eller i flydende form gennem munden. Hvis hesten har fået lymfangitis, sætter man som regel også ind med antiinflammatorisk medicin.

Dyrlægen tager måske også en prøve fra den beskadigede hud for at se, om mukken skyldes bakterier eller skabmider. Ved hjælp af prøven kan man finde årsagen til mukken og derefter sætte ind med den helt rigtige antibiotikabehandling.

Vigtigt med nye rutiner, hvis hesten får muk

Hvis hesten får muk, gælder det om at fjerne årsagerne. Når hesten først har haft muk én gang, får den det nemmere igen.

Tænk på:

  • Hvor grundigt og tit du tjekker kodebøjningerne.
  • Hvor mudrede dine folde er, og om du kan gøre noget ved det.
  • Om hesten går på underlag, der tit saltes, uden at du vasker saltet af.
  • Om der bliver muget ud hos hesten mindst én gang om dagen.

Kilde: Agria

Dermatofilose hos heste smitter og opstår i det våde vejr

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

Med det våde efterårsvejr bliver mange heste ramt af dermatofilose. Det er en almindelig hudbetændelse hos heste, som kommer af bakterien dermatophilosis congolensis. Den samme bakterie forårsager i visse tilfælde, at hesten får muk, men også andre årsager som svamp og mider kan give hesten muk, i modsætning til dermatofilose. Fælles for de to sygdomme er, at hesten bliver fugtig, hvorved huden beskadiges og bliver mere modtagelig for infektioner.

Dermatofilose er en hyppig lidelse i besætninger, hvor hestene går meget ude i regnvåde tider, og dermatofilose kan her smitte mellem heste, som fx gnubber hinanden, forklarer dyrlæge Jon Vedding.:

“Dermatofilose smitter, så det er vigtigt at tage forholdsregler, så flere heste i stalden eller på folden ikke bliver smittede. Når først en hest er syg, bør man kontakte dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og samtidig sikre rengøring af strigler og udstyr.”

Symptomer på dermatofilose og muk

Karakteristisk for dermatofilose er, at håret klistrer sammen i små pensel-lignende totter, og tager man fat i det, falder det af og efterlader en lyserød overflade med små dråber. Derudover kan hesten være nedstemt og præstere mindre end normalt samt have en let hævet temperatur. Dermatofilose udløser ikke kløe hos hesten, og disse symptomer gør tilsammen, at diagnosen ofte er nem at stille for dyrlægen.

Symptomerne på muk er derimod sårskorper i kodebøjningen, hævelse, rødme, ømhed og muligvis halthed. 

Sådan behandles sygdommene

Dermatofilose skal behandles af en dyrlæge, forklarer Jon Vedding:

“Først skal de angrebne områder klippes ned. Derefter bliver hesten behandlet med almindelig penicillin, som disse bakterier altid er følsomme for. Til sidst bør behandlingen følges op af vask af hesten med medicinsk shampoo.”

For muks vedkommende er det muligt for dig selv at behandle sygdommen, i hvert fald til at begynde med, fortæller Jon Vedding:

“Inden du kontakter en dyrlæge, kan du forsøge dig med at barbere hårene helt ned med en tæt barbering, bløde sårskorpen op, så den er til at tage af, og vaske såret med desinficerende og svampedræbende sæbe. Sørg for at skylle al sæben af efterfølgende, og tør kodebøjningen efterfølgende, så den ikke er fugtig. Er der ikke nogen tegn på bedring efter en uge eller hæver benet op, så kontakt dyrlægen, da muk kan udvikle sig til værre sygdomme som f.eks. lymfangitis/rosen.”

Sådan forebygger du dermatofilose og muk

Da begge sygdomme i efterårets våde måneder kommer af fugt, er det vigtigt at hesten er ren og tør, når du stiller den ind i boksen. Husk, at hesten skal være helt tør, før du lægger et rent dækken på, og undgå helt dækken, hvis det er muligt. Det er også vigtigt, at strøelsen i boksen er rent og tørt.

På folden er det en god idé at sørge for, at det er så tørt som muligt. 

“Til sidst,” forklarer Jon Vedding, “er det vigtigt at gøre det til en vane at se efter tegn på både muk og dermatofilose igennem hele efteråret og vinteren. Så kan du hurtigt sætte ind, hvis en af sygdommene alligevel skulle ramme hesten, på trods af den forebyggende indsats.”

Muk – vores fælles fjende

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Hvad er muk
Muk er er en infektion der forårsages af mider, svampe eller bakterier (oftest Dermatophilus Congolensis). Muk kan sammenlignes med eksem. Huden bliver irriteret og rød, og der dannes sårskorper på de inficerede områder.

Muk stortrives i fugtigt mijø
Mange heste døjer med muk om vinteren, fordi foldene bliver våde og mudret, og hestens ben (især koder) er mere eller mindre fugtige eller våde i den tid, hesten er på fold. Muk kan dog også forekomme om sommeren, hvis hestene går i højt græs. Hestenes ben er på samme måde udsat for et vådt miljø i mange timer af gange.

Muk starter som regel i koderne. Der, hvor hesten bøjer, og hvor der ikke er så meget pels til at beskytte huden. En lille skramme eller hudafskrabning kan være nok til, at muk med stor sult kravler ombord i hestens ben. Der er især de hvide ben, der bliver angrebet, så ejere af heste med sokker, har oftest større problemer med muk i de våde måneder. Hvide ben har lyserød hud, og den lyserød hud er bare mere sart end den mørk pigmenterede hud under farvede ben.

Det gør ondt
Alle, der haft heste med muk, ved, at infektionen er meget generende for vores firbenede venner. Hestene er tydeligt ømme på de inficerede ben, og det kan være svært at komme til at benet og få lov at vaske, tørre, smøre. Flere heste bliver påvirket i deres bevægelsesmønster, hvis de er angrebet af muk, og det er ikke unormalt, at hesten bliver halt.

Gode råd til at holde muk fra døren (hesten)
I de fleste tilfælde kan man holde muk nede ved at lytte til nogle gode råd. Nogle gange er hesten dog så voldsomt angrebet, at man må have fat i dyrlægen, og hesten skal på penicillin og måske endda smertestillende. Vi har listet nogle gode råd og fif i forbindelse med forebyggelse af muk.

  • Hold hestens ben så tørre som muligt. Tør evt. benene med håndklæder efter fold/vask.
  • Hvis muligt flyt hesten fra folde, hvor der ofte forekommer muk
  • Pas på med at bruge klokker. Våde klokker kan sidde og genere i koden og giver gode betingelser for muk.
  • Rengør klokker efter fold, så der ikke sidder gammelt skidt og bakterier.
  • Brug et separat sæt strigler til heste med muk.
  • Sørg for at hesten står tørt, når den kommer ind fra fold.
  • Heste står tit ved leddet, når det er tid til at komme ind. Dermed bliver jorden trådt op og mudret. Hvis muligt er det godt at have grus eller stenmel ved leddet, så der ikke er så vådt, eller alternativt lav to indgange til folden, så det ikke er det samme sted, hestene står og venter hver dag.
  • Vær opmærksom på, at hvis hestens immunforsvar er belastet grundet andre skader, kan det give grobund for muk.

Hvordan kan du behandle muk
Der findes mange, mange, mange forskellige behandlingsråd, når det kommer til muk. Vi deler nogle af dem her.

  • Vask det inficerede område så lidt som muligt.
  • Er du nødt til at vaske og rengøre, så sørg for at benet er helt tørt, inden du evt. smører salve på.
  • Brug bakteriedræbende shampoo, når hestens ben vaskes. Eks. vis SporalD eller klorhexidin shampoo.
  • Zinksalve tørrer ud og plejer og kan være et billigt middel mod muk. Smør det på sår og skorper flere gange om ugen. Ben og sår skal være tørt.
  • Babypudder kan holde koderne tørre efter vask
  • Sokker med sølvtråde: Sokken trækkes over hestens ben, og sølvtrådene holder bakterierne væk fra huden. Sokken skal på både på fold og i boks. (se mere på Soxforhorses)
  • Pak benet ind i vat og vetflex for at holde benet tørt og bakterier ude. Dur ikke på våde folde.
  • Honning har været i mange år været brugt mod sår og betændelse, og nogle bruger naturmidlet med fordel på muk
  • Forskellige salver udviklet til muk som Blue Hors Skinhealer, Solanum Mud Block, Horse Care muksalve m.m.
  • Der er også forskellige tilskudsfodre, der kan hjælpe med at booste hestens immunforsvar i kampen mod muk. Kontakt din foderforhandler.

Sidst men ikke mindst. Hvis hesten har meget ondt og er meget hævet i forbindelse med muk. Så ring altid til dyrlægen. Penicillin og smertestillende, samt antibakteriel salve kan være det eneste, der kan hjælpe hesten.

Del meget gerne dine gode råd og erfaring med muk i kommentarfeltet nedenfor.