Skip to main content

Tag: Muskler

Øvelser, der hjælper hesten med at opbygge muskler

Bliver du grøn af misundelse, når du ser smukke overlinjer og muskuløse bagparter på andre heste?

Selv om din hest måske ikke kommer til at ligne hestenes svar på Arnold Schwarzenegger, er det altså muligt for dig at opbygge dens kondition og muskler.

Og det vil i høj grad være gunstigt for hesten – en hest med god kondition vil have bedre beskyttelse mod skader, og det arbejde, der kræves for at opbygge en god muskulatur, er også fantastisk for hestens udvikling.

Så hvis du har et mål om at få lidt mere muskelmasse på din hest, er her tre øvelser, du kan indarbejde i den daglige træning. Husk dog, at arbejdet ikke skal intensiveres for hurtigt.

Hvis du forlanger for meget, vil din hest sandsynligvis bare blive stiv og øm. Mennesker kan heller være en sofakartoffel den ene uge for så at ligne en bodybuilder i fitnesscentret en uge senere.

1. Bomarbejde

Hvis du har en hest, der kan lide at springe, så er bomarbejde en god måde at opbygge muskler på den uden at belaste dens led for meget.

Fordi hesten skal skubbe vægten på bagparten og sætte af fra jorden for at komme over forhindringen, er det en særlig gavnlig måde hvorpå at styrke dens muskulatur i bagparten.

Når det er sagt, forbedrer bomarbejdet også teknikken, fordi det kræver, at hele kroppen arbejder med. Derudover opmuntrer arbejdet også til, at hesten bruger ryggen – at den runder ryggen over forhindringen. Øvelsen vil altså have en effekt på hele overlinjen og definitonen på skulderen.

Hvis hverken du eller hesten er helt vilde med ridebanespringning, så kan bomøvelser på jorden være løsningen.

Skridt, trav og galop over bomme har den effekt, at hesten arbejder med mange forskellige områder af kroppen. Det har dog én ting til fælles: at hjælpe med at styrke bagparten og forbedre hele overlinjen og hjælpe hesten til at engagere sin core og løfte sin skuldre.

Små forhindringer og cavalettis kan give dig en lignende følelse og tilskynder hesten til at aktivere det indvendige bagben. Men bomarbejdet bør udføres i alle gangarter for at få maksimalt udbytte.

2. Bagpartvending og tilbagetrædning

Denne øvelse er fantastisk til at opbygge bagpartens muskulatur, men husk på, at den kan være anstrengende.

Når det gøre korrekt, så får tilbagetrædningen hesten til, at træde længere ind under sig selv med bagbenene og engagerer derved coremusklerne.

Bagpartsvendingen kræver, at hesten mobiliserer brystkassen og virkelig bruger det indvendige bagben til at bære vægten, når den drejer, hvilket er med til at opbygge styrke. Disse to bevægelser hjælper også med at lette hvor meget, du har i hænderne.

For at ride øvelsen skal du samle skridten over midterlinjen. Gå fra C, stop ved I, og lav tilbagetrædningen, 3-5 skridt tilbage. Skridt videre og lav en bagpartsvending til venstre eller højre mellem L og D.

Du kan derefter gentage øvelsen på den anden volte. Sørg for, at hesten træder aktivt tilbage i tilbagetrædningen, og at bagbenet ikke står stille i bagpartsvendingen.

3. Udstrækkende overgange

At ride overgange, mens din hest strækker og bøjer sig, kan hjælpe dem til at udvikle styrke i ryggen og hele overlinjen.

Overgange er et af nøgleprincipperne for hestens muskeludvikling. Når den rides korrekt, skal hesten engagere bagparten og være let på tøjlen. Ved afspænding har din hest god mulighed for at udvikle musklerne.

Rid ind på en 20 meter-volte og bed din hest om at blive “lang og dyb”.

Fokuser på overgange i tyve minutter eller deromkring, hvor din hest holdes løs, mens du bevarer rytmen. Afhængigt af din hests uddannelsesniveau kan du ride:

  • Parade-skridt-trav-overgange
  • Galop-skridt-overgange
  • Parade-trav eller galop-overgange
  • Temposkift

Kilde: FEI.com

Undersøgelse: Ridning hjælper kvinder med at opbygge muskler

Har du nogensinde hørt sætningen: ”Ridning er ikke en rigtig form for sport”, så kan du nu svare ”Jo, det er så”- og det endda med videnskabelige resultater i baghånden.

En ny undersøgelser viser, at kun otte uger med ridning har betydning for opbygning af kvinders muskler. Resultaterne kunne ses på lår, hofter og krop, fastslår Yong-Seok Jee, PhD, ved Hanseo University’s Research Institute of Sports and Industry Science, i Seosan, Sydkorea.

”Ridning aktiverer musklerne omkring lår og hofter, og samtidig kan man sige, at Erector spinae (en gruppe af muskler der retter og roterer ryggen) bliver væsentligt forbedret på grund af den holdning, der kræves ved ridning og på grund af de aktiverede muskler omkring lår og hofter.

Jeg tror, at ridning kan være gavnligt i behandlingen og forebyggelsen af muskel- og knoglelidelser forårsaget af stillesiddende jobs og lignende.”

Sådan gjorde de

Yong-Seok Jee og hans kolleger målte musklerne kontraktion (musklernes sammentrækning) under og uden bevægelse hos 30 kvinder i alderen 20 til 23 år. Ingen af ​​kvinderne havde været involveret i nogen form for træningsprogram i de foregående seks måneder.

De bad halvdelen af ​​kvinderne om at deltage i et 25-minutters ridetræningsprogram tre gange om ugen i otte uger. For at sikre, at forholdene var så ens som muligt – og fordi kvinderne ikke var rutinerede ryttere – brugte de en simulator, der var i stand til at skridte, trave og lave skridt-trav overgange i en lige linje.

De andre 15 kvinder, kontrolgruppen, dyrkede ingen motion i disse otte uger. De blev dog placeret på ikkebevægelig simulator i 25 minutter tre gange om ugen, mens de så fjernsyn.

Da de otte uger var forbi, havde kvinderne i ridegruppen betydeligt stærkere hofter, lår og torsoer.

Hele undersøgelsen “Effects of equine riding on static and dynamic mechanical contraction of the thighs and trunk muscles in inactive women” er offentliggjort i The Journal of Back Musculoskeletal Rehabilitation i 2021.

Kilde: The Horse

Hvad er hestefysioterapi?

Heste er atleter
Du kender din hest. Du ved, hvordan den føles på bøjet spor, på lige spor, på grus, på sten, i afsættet over et spring, de første skridt efter landingen. Du kender din hests rytme lige så ubevidst og naturligt som din egen vejrtrækning. Alt er godt. Indtil du en dag tænker… arh, sådan plejer den ikke at gøre. Eller hvorfor er det her lige pludselig så svært? Eller hvorfor protesterer den over noget, der aldrig før har været et problem?

Som ryttere og hesteejere er vi meget opmærksomme på vores heste, på deres arbejdsindstilling og på deres velbefindende. Jo mere vi forlanger af dem som atleter, desto mere fokus har vi på, at de skal fungere og trives. Så når vi mærker en uregelmæssighed, når tingene pludselig ændrer sig fra nemt til svært, eller hvis hesten viser tegn på problemer i muskulatur eller bevægeapparat, så er der flere og flere, der ringer efter en hestefysioterapeut.

Fokus på hele hesten
Hestefysioterapi har samme udgangspunkt som human-fysioterapi – den store eller lille forskel er jo selvfølgelig bare, at det er heste, der behandles og ikke mennesker. Hestefysioterapeuterne undersøger og behandler hesten ud fra fysioterapeutiske virkemidler kombineret med viden om hestens anatomi og biomekanik. Tilgangen til behandling kan være osteopati (blid form for kiropraktik), massage, ultralyd, laser, magnetfeltsterapi samt øvelser og træning, som hesteejeren selv kan udføre.

Hver gang jeg kommer ud til en ny hest, er det meget vigtigt for mig at høre hele hestens sygehistorie og derefter høre om rytterens oplevelser med hesten. Derefter ser jeg hesten i bevægelse og prøver efterfølgende at stykke det hele sammen til en hypotese, om hvad det er for en hest, jeg står med, og hvad problematikken kan være. Når jeg er kommet frem til en diagnose, starter jeg med at løsne leddene. Det er der, de største begrænsninger i bevægeapparatet forekommer. Er der stadig begrænsninger efterfølgende, behandler jeg musklerne via udstrækning, massage og evt. laser.”

Kirsten Warming Larsen, hestefysioterapeut

Behandling af både hest og rytter
Kirsten er medlem af Danske Hestefysioterapeuter og har været igennem et længere uddannelsesforløb. For at blive hestefysioterapeut skal man være uddannet humanfysioterapeut og derefter videreuddannes i enten Danmark, Holland, Tyskland, Sverige eller England. Videreuddannelsen tager 1,5 år og er selvbetalt studie.

Når grunduddannelsen er på plads, specialiserer man sig indenfor det specifikke område, der interesserer en. Det kan være alt fra kæber, ryg, bækken m.m. På Danske Hestefysioterapeuters hjemmeside er der på nuværende tidspunkt listet omkring 20 fysioterapeuter, der alle har været igennem den krævende uddannelse.

Titlen som Hestefysioterapeut er dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at man kan kalde sig hestefysioterapeut uden at have gennemført ovenstående uddannelsesforløb.

For at kunne behandle hestene korrekt og dermed hjælpe dem og deres ejere, er det vigtigt at have den helt specifikke viden om led og muskler, som man blandt andet får gennem humanfysioterapi uddannelsen. Mennesker kan sige det gør ondt, men det kan hestene ikke. Det er her, man som hestefysioterapi virkelig skal vide, hvad man har med at gøre. Vi skal have en god føling med ledspil og muskulatur, især hvis skaden er akut, og hesten derfor er smertedækket”, forklarer Kirsten. Som mange andre hestefysioterapeuter arbejder hun både med mennesker og heste og gerne i en kombination af begge.

“Rytterens begrænsninger hæmmer også hestens præstation. Forestil dig at gå med en rygsæk der hænger skævt. Det kommer til at gøre ondt og slide de forkerte steder. Sådan er det også hos hesten, hvis rytteren sidder skævt eller er ude af balance. Det er ikke sjældent, at jeg kommer ud til en rytter, hvis heste alle har samme problematik. Det er jo ikke noget, at rytteren gør med vilje, men som fys kan vi gå ind og se på, hvad problemet er, hvordan det opstår og så behandle både rytter og hest. Vores fornemmeste opgave er altid at gøre det så godt som muligt for hesten,” siger Kirsten.

Samarbejdet er vigtigt
Som hestefysioterapeut bliver man kaldt ud til mange forskellige problemer. Ofte er det ryg- og bækkenproblematikker, at rytteren opdager først, men det kan være alt fra naturlige skævheder, belastningsskader eller et dumt vrid, som Kirsten møder i stalde rundt i landet.

“Vores job foregår især i et samarbejde med rytteren, dyrlægen, smeden, tandlægen eller sadelmageren. Vi ser på hesten som helhed og kan rådgive rytteren, men er der et større problem, henviser vi altid til en specialist på området, og nogle heste vil jeg ikke behandle, før dyrlægen er konsulteret. Er hesten decideret halt, skal en dyrlæge altid se på den først.”

En behandlingsperiode hos en hestefysioterapeut må max være på 2 – 3 gange, pointerer Kirsten. Har behandlingen ikke virket, henvises igen til dyrlægen. Målet er at gøre hesten uafhængig af fysioterapien, så hvis hesten skal behandles fast hver tredje måned, så er fysioterapi ikke løsningen.

!Der hvor jeg oftest kommer ind i billedet, er efter en skade, hvor hesten skal igennem i genoptræningsforløb. Nøjagtig som man ser hos os mennesker. Jeg vejleder og hjælper med en træningsplan, men i sidste ende er det rytteren selv, der skal gøre det store arbejde og hjælpe sin hest med at få det bedre. Jeg kommer ikke ud og laver et kvik-fix på en hest. Det er en proces og et samarbejde mellem mig, hest og rytteren, der i sidste ende gerne skulle ende ud i en holdbar løsning,” slutter Kirsten.

Fakta: Kirsten Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.

Billeder: Kirsten Warming Larsen

Danske HesteFysioterapeuter