Skip to main content

Tag: Organer

Hestens lever – et kemiværksted

Så stor er leveren

Dyrlæge Katja Roscher fortæller, at leveren måler mellem 40 og 50 centimeter, er omkring 25 centimeter bred og 15 centimeter i tykkelsen, når det handler om fuldvoksne varmblodsheste.

Gulsot

Gulsot kan diagnosticeres, når hestens slimhinder får en gullig nuance – det er en klar indikering på, at der er noget galt i leveren. Og du kan bedst se tegnene på gulsot i dens øje.

– Det står Bilirubin for. (Bilirubin et nedbrydningsprodukt fra blodet, nærmere bestemt fra hæmoglobinet i de røde blodceller. Leveren filtrerer bilirubin fra blodet og bilirubinen udskilles til tarmen via galden. Bilirubinen i tarmen giver vores afføring dens mørke farve. Det vil sige, at hvis leveren eller galdevejene ikke fungerer som de skal, kan afføringen blive lys og samtidig urinen blive mørk, da kroppen vil forsøge at udskille bilirubinen gennem nyrerne. Desuden kan der opstå gulsot. Kilde: Netdoktor)

Når leveren ikke fungerer som den skal, så kan den ikke ikke filtrere dette affaldsprodukt, forklarer Roscher.

Blodprøver giver iøvrigt kun begrænset information om leverskader, fordi leveren har en utrolig evne til at kompensere. Derfor vil man først se udsving i prøverne, når skaden er alvorlig.

Mægtige naboer

Leveren ligger placeret nær hestens mellemgulv og lige ved siden af, finder man maven og dele af tyktarmen.

Et fantastisk organ

Leveren er kroppens største kirtel. Her bliver der udskilt og dannet bl.a. enzymer til kroppen. 

– Leveren er et energikraftværk: den producerer fedt og proteiner, og den er derfor ansvarlig for sukker- og energibalancen, fastslår Roscher og tilføjer:

Derudover er den også et såkaldt afgiftningsorgan for kroppens egne toksiner, såsom ammoniak. Ammoniak omdannes af leveren til urinstof, som udskilles via nyrerne. Kort sagt: intet virker ikke uden leveren.

Dyrlæge Roscher

Giftigt for leveren

Selv om leveren er god til at hele sig selv, så er organet bestemt ikke usårligt. Store mængder af medicin, pesticider og mineraler som i for store mængde kan være giftige vil forringe leverfunktionen.

Lige så forholder det sig med ondartede tumorer, der kan beskadige levervævet.

Vægten

Cirka fem kilo vejer en lever i en hest med en vægt på 550 til 600 kilo.

Problemet med disse vægtangivelser fra anatomibøgerne er, at dyret er blevet tømt for blod, når organerne skal vejes. Derfor er det meget sandsynligt, at leveren faktisk vejer meget mere i den levende hest.

Katja Roscher

Glat og elastisk

Leverens tekstur kan bedst beskrives som, når du rører ved et geleunderlag. Lidt bulet, glat og elastisk. Leveren er fyldt med blod, hvilket også er årsag til dens mørkerøde tenderende til brune farve.

Leveren ser faktisk ud som den svinelever, du køber i supermarkedet,

Artiskokker mm.

Hvad er godt for leverens velbefindende? Det svar har Katja Roscher:

– Vigtigt er kvalitetsfoder, ingen farlige planter på folden, men ligesom hos mennesker er foderindustrien fyldt med gode idéer, der angiveligt skulle komme hesten til gode. Der stiller Roscher sig dog kritisk.

– Der findes produkter med artiskokker eller mælketidsler, som reklamerer med at have en positiv effekt på leverfunktionen. Men videnskabeligt bevist er dette altså ikke, lyder det.

Kilde: Reiterrevue

Få endnu mere viden om hesten her:

Hestens nyre

Hestens mave

Hestens hjerne

Hestens hjerne – kontrolcentret

Vejer næsten intet

Hestens hjerne er, som skrevet, ikke særlig stor. Den vejer kun mellem 400 og 700 gram, og udgør faktisk kun 0,1 procent af hestens samlede kropsvægt. Til sammenligning udgør menneskets hjerne to procent af vores kropsvægt. Derudover består hjernen af milliarder af nerveceller, der ligger i forskellige lag i stor- og lillehjernen.

Hestens hjerne ser ud som andre pattesdyrs. Den består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Derefter følger rygmarven, som har forbindelse til hjernen.

Professor Dr. Vinzenz Gerber

Strukturen i hjernens overflade minder om en blomkåls. Lillehjernen, cerebellum, er dog noget mere fin i overfladen end storhjernen, også kaldet cerebrum.

Hardwaren udvikles i livmoderen

Hestens hjerne udvikles allermest, mens den stadig ligger i livmoderen.

I den tidlige udvikling af embryoet og fosteret bliver hestens “hardware” allerede skabt. Det betyder, at føllet er “færdigt”, når det kommer til verdenen.

Prof. Vinzenz Gerber.

Føllet skal nemlig være i stand til at kunne rejse sig op med det samme og løbe væk, hvis der er noget, der truer den.

Softwaren bliver derimod udviklet i føllets første levedage samt i dens tid som plag.

– Denne programmering bliver bearbejdet og forbedret gennem hele livet. For at bruge lignende termer så tilføjes nye links konstant, mens andre er ikke længere er nødvendige.

Fordeling af opgaver

– Hestens storhjerne er ikke helt så kompleks som menneskets. Hesten kan ikke regne eller skrive, men bortset fra dette, så fungerer storhjernen på samme måde som vores. Den bearbejder alle sanseindtrykkene og skaber dermed et billede af omverdenen, og den tager også imod alle signaler fra andre heste samt fra rytteren, fortæller Gerber endvidere.

Lillehjernen er ansvarlig for det finmotoriske arbejde.

– Når hesten skal fungere som ridehest, er det meget vigtigt, at den har styr på koordinering af bevægelsen, uddyber han.

I hjernestammen handler det mere om det vitale. Her bliver indvolde og velbefindende kontrolleret. Hjernestammen regulerer åndedræt og blodtryk.

Husker godt

Heste husker generelt meget godt, og så har de ret nemt ved genkende steder og rum. Forskere har fundet ud af, at heste stadig kan huske præcis, hvor en portion foder befandt sig efter et år. Og det på trods af, at spanden, hvori foderet oprindelig var placeret i, var blevet fjernet.

Kilde: Reiterrevue

Få endnu mere viden om hesten her:

Hestens nyre

Hestens mave

Hestens mave – den mest følsomme

Minder om en ballon

Maven er formet som en bønne. Prøv at forestille dig en ballon med to udgange. Hvis den er tom, er maven på størrelse med en lille vandmelon, men en mave i en hest, der vejer 500 kilo kan rumme otte til 15 liter.

– Det er kun ti procent af det samlede indhold af mave-tarmkanalen. Så hvis man ser samlet på hesten, så er maven jo temmelig lille, siger dyrlæge Angelika Schoster fra hesteklinikken tilknyttet universitetet i Zürich. Afhængig af hvor meget maven bliver fyldt, så udvider den sig. Når det op på 25 liter, så begynder det at være kritisk, og dyrlægen mener det er grænsen, inden der kan opstå en sprængning.

Dette er en af ​​vores største bekymringer i forhold til heste ramt af kolik

Angelika Schoster

Godt gemt

Maven befinder i samme højde som hestens 15. brysthvirvel, og den er placeret mest til venstre.

Derfor kaster heste ikke op

Ved hestens indgang til maven har den en lukkemuskel, der åbnes, når foderet ankommer fra spiserøret. Foderet kommer ind, men får ikke lov til at ryge retur, forklarer Schoster.

Desinfektion

Hvad er der egentlig i mavesyren? Saltsyre, slim, lipase, pepsin. Mavens væske opløser foderet. Jo løsere og uden klumper dette er, jo bedre er dette fordøjelses-trin.

En 24-timers produktion

En hest danner konstant mavesyre. Mellem 30 og 60 liter ser man i en fuldvoksen hest i løbet af 24 timer. Til sammenligning producerer mennesker to til til liter.

Fuld mave=ingen aktivitet

Du kender måske det gamle råd; gå ikke i vandet lige efter, du har spist. Og den gælder også, når vi har med heste at gøre – dog i en lidt ændret udgave.

– Kraftfoder stimulerer dannelsen af mavesyre. Hvis jeg derefter vil have hesten til at dyrke motion, bliver mavesyren kastet rundt i maven, hvilket betyder, at arealet, syren rammer, er meget større.

En halv time efter hesten har spist sit foder, anbefales det derfor ikke at ride hesten hårdt.

Læs mere om hestens mave på Reiterrevue

Eller gå på opdagelse i vores tema om mavesår:

Mavesår: Symptomer og diagnosticering

Hvad er mavesår hos heste

Mavesår: Gastroskopi af en hest

Mere om Dyrlæge Nanna Luthersson