25-årige Louis Hall og hans 8-årige angloaraber Sasha påbegyndte deres rejse fra Toscana i Italien til Kap Finisterre i Spanien d. 24. marts. En over 3000 km lang tur, der skal sætte fokus på mental sundhed og indsamle penge til Refugee Trauma Initiative, en organisation der støtter fordrevne flygtninge, og alle med psykiske lidelser rundt om i verden
The Big Hoof – for velgørenhed
Det er ikke første gang, at Luis Hall kaster sig ud i et eventyr på hesteryg til fordel for velgørenhed. Skuespilleren står bag The Big Hoof, en velgørenheds-organisation der sætter fokus på forskellige formål, blandt andet ved at Louis tilbagelægger mange kilometer på hesteryg.
Ideen til The Big Hoof opstod, da Leo, en nær ven af familien, døde på grund af Cystisk Fibrose i 2015 -kun 26 år gammel. Under corona-nedlukningen begyndte den unge skotte at tænke over, hvordan man kunne gøre en forskel – og gøre noget godt – under de uventede og svære omstændigheder, som verden befandt sig i. Der var ikke langt fra tanke til handling. I 2020 red Louis og hans Connemara/Highlander pony Irelanda over 1500 km langs England og rejste over 300.000 kr. til Cystisk Fibrose Fonden. Denne første tur var til minde om Louis’ afdøde ven, men nu handler de lange rideture om at skabe håb og bevågenhed omkring velgørende formål.
I 2021 var Louis atter til hest og red 700 km for afghanske kvinder, håndværkere og børn og støttede dermed Turquoise Mountain Foundation.
Følg med
Lige nu er Louis og Sascha i gang med dag 7 på deres spændende og udfordrende tur, og du kan følge med på Facebook og på Instagram (The Big Hoof). Du kan også følge deres ridt på Live Tracker, ligesom du kan donere penge via dette link.
Nedenfor kan du se et opslag fra i går (d. 30. marts):
Dotchin foretog sin første rejse til hest henover England i 1972, og på hendes rejser de sidste 40 år er der sket meget. Blandt andet har unge mennesker ikke helt samme forståelse for dyr nu som tidligere, vejene er blevet meget mere trafikerede, og store maskiner kører ofte helt tæt på Diamond, hvilket kan være farligt. Hun oplever også, at store moderne autocampere dominerer campingpladserne, hvor der skal slås lejr for natten.
På trods af dette, tager den seje 80-årige stadig turen til hest stort set hvert år, og det skyldes især, at hun møder så mange venlige og spændende mennesker undervejs, og på den måde danner venskaber for livet.
Screendump, YouTube.
7 uger til hest i regn, blæst og sol
Dotchins rejse tager omkring 7 uger. Hun rejser fra sit hjem i Hexham, England til Cairngorms i det skotske højland. Dotchin rejser kun med det absolutte nødvendige, og det hele skal kunne være på den 13-årige Irich Cob hoppe, Diamond. Det gælder også Jack Russell terrieren Dinky, der har deforme potter og derfor sidder i en sadeltaske under rejsen.
80 år er (åbenbart) ingen alder
På en normal dag tilbagelægger trekløveret 25-30 km, og eftersom Dotchin er så bekendt med ruten, har hun ikke et kort med. Den eneste gang i løbet af 40 år, hvor Dotchin ikke har foretaget rejsen til hest, var i 2001, hvor der var et udbrud af mund- og klovsyge i England. Det betød, at den rejseglade rytter måtte tage turen på cykel.
Som det ser ud nu, har Dotchin ikke nogen planer om at stoppe med sine lange rideture. På trods af at hun har klap for øjet, og ikke er så mobil som hun har været, nyder hun sine daglige rejser og seværdighederne i det smukke landskab.
For lidt over et år siden begyndte Waterberg Rhino UK at støtte de sikkerhedspatruljer, der beskytter næsehorn ved Ant’s Nest i Sydafrika mod krybskytteri. Rejsestoppet i forbindelse med Corona-pandemien har været ensbetydende med turisme-stop, og det betyder igen manglende indtægter, hvilket har betydet fyringer. En specifik finansiering til sikkerhedspatruljerne fra fonden, har derfor været ekstrem vigtig i arbejdet med at beskytte populationen af de meget truede næsehorn.
Målet er 8000 miles
I sommeren 2021 kan du være med til at indsamle midler til næsehornene i en global ride-challenge arrangeret af Waterberg Rhino UK. Målet er at ryttere fra hele verden skal ride sammenlagt 8000 miles (12874,75 km) – en afstand svarende fra England til Sydafrika – samtidig med at der bliver samlet penge ind.
Du opretter dig som deltager på waterbergrhino.org.uk og bruger appen Equilab til at registrere dine kilometre, blive en del af grupper og meget mere.
Challengen blev skudt i gang 1. maj og slutter 31. august. Der er ugentlige udfordringer og mulighed for at vinde præmier og meget mere.
Kunne du tænke dig at opleve de fascinerende næsehorn (og mange andre fantastiske dyr) helt tæt på, så kan du komme på flere spændende safarier/rideferier i det smukke Waterberg i Sydafrika. Det kan du læse mere om her
Er du til en ridetur på stranden med det brusende hav i baggrunden, måske hellere en såkaldt vikinge-tur eller foretrækker du “lidt af det hele”?
Så kan alt lade sig gøre, hvis du rejser til Nordisland. Den vilde natur ses allerbedst fra hesteryg, og i Island tilbyder mange farme guidede rideture, der opfylder lige præcis dit behov.
Min kæreste og jeg besøgte Island, da corona gjorde det muligt i august, og jeg vidste, at et must, når man besøger Island, er at sætte sig i sadlen på en islandsk hest. Efter meget research fandt jeg frem til en lille farm beliggende i den nordlige del af landet – nærmere bestemt Skagafjordur.
Her driver ægteparret Lukka og Láki stutteriet Langhús horse farm, og det var netop dem, der tog imod os, da vi ankom til den hyggelige gård langt ude på landet.
Langhús er en gård med heste, hvor der opdrættes, trænes og handles. Vi har omkring 70 heste i alle aldre, og vores stald kan rumme 32 heste. Vi opdrætter omkring seks hopper om året. Heste, træning af dem og kærligheden til dyr fylder meget for os alle i familien. På gården er der også islandske får og lam samt tre islandske fårehunde.
Langhús horse farm
Intro og gode tips
Vi havde booket touren THE BLACK BEACH RIDEvia stedets hjemmeside, og jeg havde forinden mailet info om vores erfaringer til hest. Derfor vidste Lukka, hvilke heste der passede bedst til vores niveau.
Efter at have hilst på de to andre par, der skulle deltage på rideturen, blev vi guidet over i den hyggelige rytterstue, hvor vi fik en kort introduktion til dagens program.
Derefter var det endelig tid til det vigtigste – at møde de islandske heste. Vi blev alle udstyret med en ridehjelm, og fra stalden blev vi ført videre over i ridehallen.
Her tog Láki over, og han gav os alle en kort lektion i, hvordan man rider og styrer en islandsk hest. Hvordan får du den til at tölte, hvordan skal du sidde, hvis det går ned ad bakke og mange andre gode tips.
Hurtigt var hele holdet i sadlen – Lukka red forrest, mens Láki dannede bagtrop, så alle følte sig trygge, da vi begav os ud i den rå, islandske natur.
To timer gennem floder, sand og bakker
Strandtouren førte os fra farmen, hvor vi red forbi nogle hyggelige huse og smukke bjerge som kulisse. Der blev skridtet og töltet til den helt store guldmedalje.
Efter en lille time nåede vi den sorte strand, hvor der var rig mulighed for at spørge ind til Islands historie og dens rå natur. Lukka og hendes mand var gode guider, og de kunne svare på det meste.
Selv om de fleste af deltagerne ikke før havde siddet på en hest, så betød det ikke, at det var en kedelig ridetur for de mere rutinerede ryttere.
Matchet mellem heste og ryttere fungerede så godt, at man blev fint udfordret, selv om tempoet ikke var højt. At vi skulle passere en flod samt ride på ujævnt underlag på de store marker, gjorde kun oplevelsen endnu bedre.
De islandske heste er vant til at begå sig på alt slags underlag, da de kommer til verden i de omgivelser og ikke har prøvet andet nogensinde. Og den sikkerhed smittede uden tvivl af på rytteren.
Efter to timer i sadlen ankom vi igen til Langhús horse farm. Nogle af de andre deltagere havde booket en længere tur, så efter vi havde fået hjælp til at sadle vores heste af, smuttede de resterende videre. Dog med en smule ømhed i måsen afslørede de.
Vores liv er vores ture med hestene. Det har været vores passion hele vores liv. At gå ud i naturen og være et team sammen med hesten. At se de smukke steder og nogle gange rå landskaber, der skabte vores elskede islandske hest. At have selskab af andre hestelskere og bare mærke den friske luft.
Kærlighed til fuldblodsaraberen Araberhesten har altid været en stor del af mit liv, og jeg startede i 2017 SIANA SHOWTRAINING med avl, træning og fremvisning af fuldblodsaraberen på shows. For folk der ikke rigtig ved, hvad arabershows indebærer, kan man sammenligne det lidt med f.eks. hundeudstilling. Det er med andre ord en fremvisning med pointgivning eller rangering, hvor man selvfølgelig håber på at kunne opnå en Guld, Sølv eller Bronze Champion titel. Alt dette for at fremme det avlsmæssige grundlag. SIANA SHOWTRAINING har hjemme i Nyborg på Fyn, og jeg har heste både fra Danmark og fra udlandet i træning.
Job på luksushestehospital Jeg startede mit arbejde først gang i Qatar, i vinteren 2017/2018. Her var jeg den første ansatte veterinær. sygeplejerske på det helt ny luksushestehospital EVMC, der har alt, hvad hjertet kan begære inden for den veterinære verden. Hospitalet var knapt færdigt, men mit job var at assistere den kirurg, der var ansat til at modtage de første patienter. Hospitalet ligger lige ved siden af statsstutteriet AL SHAQAB, der er et af verdens mest anerkendte araberstutterier, og som har nogle af de mest indflydelsesrige hingste i den globale araberhesteavl, samt flere World Champions. Det var primært på EVMC og AL SHAQAB vi tilså og behandlede heste.
Direktøren Dr. Matz Troedson og Jesper Møller Nielsen, begge anerkendte reproduktions dyrlæger, var to af de bærende kræfter bag opbygningen af hestehospitalet, og herigennem mødte jeg den tidligere manager for AL SHAQAB, Mohammed Mubarak Al Sulaiti. Det var et bekendtskab som skulle få stor betydning for mig – og ende med at blive til et fremtidigt arbejde i Qatar.
Første kvindelige showtræner i årtier Jeg fik den første hingst tilsendt til fra Mohammed M. Al Sulatis farm, LEMBARAK ARABIANS, da jeg vendte hjem til Danmark i foråret 2018. Og i vinteren 2018/2019 rejste jeg så til Qatar igen for at træne og fremvise heste for LEMBARAK ARABIANS. Mellemøsten er en meget mandsdomineret verden, og jeg har nok været en af de første kvinder, der fremviste heste i Qatar siden 1990erne. Så det er en lang vej op ad rangstigen, men der er kommet et par stykker til siden, så forhåbentlig er indstillingen og tankegangen begyndt at ændre sig.
Det er kun om vinteren, der er shows i Mellemøsten, da der er for varmt om sommeren. I forhold til min forretning passer det rigtig godt, da der ikke er mange shows om vinteren i Europa. På den måde bliver året fordelt i en todelt sæson – mellem meget forskellige verdener! Man skal selvfølgelig også agere lidt anderledes, når man befinder sig i et muslimsk land. Jeg skal som minimum altid bære bukser og T-shirt. Jeg må ikke bande, hvilket nogle gange kan være lidt svært (i hvert fald for mig). Man skal også vænne sig til den hierarkiske orden, hvem man taler til og hvornår. Det er en anden kultur, og det skal man respektere, hvis man vil arbejde der.
Klimaet er problematisk for hestehold I Mellemøsten har de ikke mulighed for selv at dyrke afgrøder til hestene. Det betyder, at alt foder, stråfoder m.m. bliver hentet hjem fra enten USA eller Europa, hvilket er en dyr og besværlig affære. Det er ikke alle i Qatar, der har heste på den måde, som vi kender det i Danmark. Og ikke alt er for sarte sjæle. Det er heldigvis ikke tilfældet for den farm jeg arbejder på, men man skal være opmærksom på, at fodring og træning er noget andet, end vi er vant til herhjemme, da det er et varmt og tørt klima!
I Qatar arbejder de lidt langsommere, end hvad vi er vant til. Og man står tit i en venteposition, hvor ens tålmodighed kommer på prøve. Det er heller ikke helt almindelige staldarbejdere, der er på farmen. De kommer alle sammen fra Indien (hvilket er kutyme for den slags job i Mellemøsten), og de varetager den daglige. pasning af stedets 60 heste samt geder, får, gazeller og påfugle. Mange af dem snakker ikke rigtig engelsk, så kommunikationen foregår på en blanding af gebrokkent engelsk samt et hjemmelavet tegnsprog. De fleste af dem har heller ikke arbejdet med heste, før de kom til Qatar, så vi fokuserer meget på basisviden om heste og hestehold. I år kommer der omkring 24 føl, så der er rigeligt at se til på den front.
Når det så er sagt, så opstår der alligevel en glæde for landet, og de venner man får skabt sig der. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som er i samme branche som mig, og som man nogle gange ser igen i løbet af den europæiske showsæson.
Om Qatar Qatar er et emirat ved den Persiske Bugt. Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Hovedstaden er Doha.
