Skip to main content

Tag: sport

Laura Graves pensionerer sin tophest

Onsdag aften gik der et sus gennem den internationale hesteverden.
Amerikanske Laura Graves offentliggjorde på sine sociale medier, at hun havde taget den svære beslutning at pensionere Verdades med hvem, hun har fejret store sejre.

Det er med et tungt hjerte og et taknemmeligt sind, at jeg i dag meddeler, at min ven, Diddy, går på pension. Jeg har altid lovet, at jeg ville gøre mit bedste for at lytte og tage det rigtige valg for ham, når tiden kom. Det blev klart de seneste uger, at han ikke ville være i stand til at vende tilbage til sin sædvanlige topform i 2020.

Laura Graves

– Selvom intet gør mig lykkeligere end at se ham nyde sin tid på folden og ture i naturen, er det stadig en meget ny og meget trist erkendelse for mig, at vores stævnetid er slut.
Denne hest nåede ikke kun ethvert mål, vi nogensinde har sat os, men han opfyldte drømme, som jeg aldrig vidste, at jeg havde. Hver gang jeg sidder i sadlen på ham, fortsætter jeg med at være ydmyg over, at han tillod mig at være hans rytter. Vi har rejst verden rundt mange gange, lyder det i et opslag på Instagram.

Laura Graves og Verdades er dermed også ude af spillet i forhold til OL senere i 2020, hvor ekvipagen ellers var udset til at være med i den absolutte topkamp om medaljerne.
Den 18-årige Verdades begyndte sin karriere på den internationale dressurbaner sammen med Laura i 2012.
Og nu er det altså tid til, at den dygtige rytter finder en afløser.

 

https://www.youtube.com/watch?v=tH-AOzPyReg
Laura Graves og Verdades kür til 84.535%

– Jeg ser meget frem til det næste kapitel i min karriere med en stald fuld af unge heste.
Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til min familie, især min mor, der valgte Diddy med sit skarpe øje og støttede os, selv når alle sagde, at vi var skøre. Min kommende husbond, Curt, der altid er min største fan og aldrig sætter spørgsmålstegn ved mit behov for at passe på vores dyr, lyder det endvidere fra Laura i opslaget, der i skrivende stund har fået over 7000 tilkendegivelse og støttende kommentarer fra kolleger fra hele verden.

 

Liva Guldager om sit sidste ponyår: Fuld fokus på Danny

– Jeg sidder lige på min pony, lyder det næsten undskyldende fra Liva Addy Guldager Nielsen, da Zibrasport Equest fanger hende på telefonen for at få en snak om hendes sidste tid som ponyrytter.
I 2020 fylder Roskildepigen 16 år, og det er samtidig skillelinjen mellem pony og hest, men Liva har bestemt ikke tænkt sig, at hendes sidste år som ponyrytter skal rides hjem på rutinen. Tværtimod.

Liva og makkeren D’artagnan, i daglig tale bare kaldet Danny, har de seneste år været blandt Danmarks bedste evipager. Succeserne tæller to sølvmedaljer og en guldmedalje ved EM, og i september vandt parret også danmarksmesterskabet for kategori 1.
Mange af Livas dressurkolleger har travlt med at anskaffe sig en afløser for deres pony, så de kan være klar til juniortiden, men sådan tænker hun ikke.

Jeg har tænkt mig at ride mit ponyår færdigt på Danny. Jeg har gjort mig følgende tanker om den kommende tid – jeg vil begynde stille og rolig at lede efter en hest, men uden at have travlt. Vi har kigget en smule efter hest, for jeg var i praktik oppe ved Helgstrand.

Liva Guldager

– Der fik jeg mulighed for at prøve nogle forskellige heste. Det var ikke nødvendigvis min type, men så fik jeg en føling med det, og jeg fik også mulighed for at lave andre øvelser.
I 2020 vil vi altså kigge efter hest, men jeg regner først med at skulle ride på den, når jeg har solgt Danny. Hvis jeg finder den rette hest inden, så kan det være, den kommer i ridning, indtil jeg skal overtage den. Jeg vil gerne fokusere 100 procent på Danny, mens jeg stadig er ponyrytter.
Jeg har ikke travlt med skiftet, lyder de modne overvejelser fra Liva, der har redet, siden hun var seks år.

Netop samspillet med Danny før og efter træning, vægter Liva meget højt.
– Lige da jeg fik Danny, havde vi faktisk ikke et særlig tæt bånd. Dengang red jeg ham og nussede lidt, men han var meget reserveret. Nu har vi lært hinanden at kende, fordi vi har været til så mange stævner og prøvet en masse ting sammen. Det kan virkelig gøre en forskel.
Det tænker jeg også over i forhold til skiftet til hest. Jeg vil gerne have tiden til at knytte et bånd til min kommende hest. Det er også derfor, jeg har valgt at vente.

Nervøs – nej tak
Skiftet fra pony til hest kan være grobund for usikkerhed hos mange ryttere.
Hestens store gang, voldsommere rygsving, nye øvelser og meget mere… Liva Addy Guldager Nielsen har et konkret råd til andre, der står i samme situation som hende:
Prøv at lade vær med at bekymre dig. Det skal nemlig nok gå.

– Jeg er ikke nervøs for skiftet til hest. Min pony har også en stor gang, så jeg har været vant til det. Nogle heste har selvfølgelig en helt anden form for rygsving, men jeg tager det hele lidt, som det kommer. Jeg tror ikke, det bliver for meget for mig, for der er jo så mange andre, der har klaret skiftet fra pony til hest.
Jeg ser også frem til overgangen. Jeg har redet ponyøvelserne så længe nu, så det bliver spændende med nye udfordringer, uddyber hun.
Liva kan ikke skjule, at hun har dedikeret sig fuldstændig til ridesporten. Hver dag bliver flere timer tilbragt i stalden.

Jeg er typisk ude hos Danny i omkring tre timer. I dag tog jeg direkte ud til stalden efter skole – jeg havde fri klokken 15.30. Jeg gør ham klar og gør mig selv klar til træning. Det tager typisk lidt tid, fordi jeg hygger med ham.

Liva Guldager

– Hvor lang tid jeg rider, er meget forskelligt. Bagefter træning har vi alle mulige rutiner, vi skal gennemgå, og jeg skal lave hans foder, uddyber den unge eliteudøver.
Med sådan en tidskrævende hobby skal hver dag planlægges. Heldigvis har Liva en god ordning i forhold til uddannelse, hvilket letter en del i hverdagen.

– Lige nu går jeg i en Team Danmark-klasse, og det fungerer så godt. Hvis man gerne vil have tiden til ridning, så kan jeg kun anbefale det. Jeg ved, at jeg søger ind på en Team Danmark-linje, når jeg skal i gymnasiet. Det tager stadig kun tre år, men så har man tid til sporten ved siden af, siger Liva.

Når hun har fuldført skiftet fra pony til hest uden stress og jag, vil den talentulde dressurrytter gerne indfri sine ambitioner. For de bliver ikke mindre, selv om hun sætter sig i sadlen på en stor hest:
– Jeg vil gerne ride med i de højere juniorklasser. Det ville være lidt mærkeligt, hvis jeg derfor købte en meget ung hest. Jeg behøver ikke have en helt uddannet hest, men når jeg starter næste år, må den gerne kunne noget. Det er heller ikke et must, at min fremtidige hest er ældre og kan alle øvelser. Det kunne være fint at finde en, der stadig kan udvikle sig. Jeg skal også først til at lære alle de nye øvelser at kende.

Det var det samme med Danny, da jeg fik ham. Jeg kunne ikke så meget, dengang vi købte ham. Han kunne alle ponyøvelser, så da jeg nåede op på hans niveau, kunne vi begynde at udvikle os sammen, slutter Liva, før Danny igen kræver hendes fulde opmærksomhed.

Følg med på Zibrasport Equest, hvor vi de kommende uger møder flere ponyryttere, der står foran skiftet til hest.

Ridning på en ny måde – uden hest!

Billeder: Dansk Ride Forbund

Rideforbundet ser potentiale i Kæpheste

Dansk Ride Forbund vil nu forsøge at imødekomme den øgede interesse og bidrage til udbredelsen af sporten i Danmark med et nyt udviklingsprojekt: DRF Kæpheste Cup. Ambitionen er, at der i 2020 for første gang vil kunne afholdes DRF Kæpheste Cup med kvalifikationer fordelt rundt i Danmark og en stor finale som afslutning. Håbet er, at det nye projekt vil kunne skabe nogle etablerede rammer, herunder en platform hvor alle kommende stævner vil blive offentliggjort, som kan gøre sporten attraktiv og overskuelig for både udøverne og deres forældre.

Formålet med det nye udviklingsprojekt er også at støtte op om breddesporten, ligesom projektet forhåbentlig vil bidrage til rekrutteringen af nye medlemmer til dansk ridesport, da kæpheste har et kæmpe potentiale i forhold til fremtidige muligheder for udvikling. Kæpheste Cuppen er åben for deltagere i aldersgruppen 4- 16 år, dog først med et reelt konkurrenceelement fra 8 år og opefter, og udøverne er frie til at give deres kæpheste et personligt (og gerne kreativt) præg.

Det har været guld værd at kunne give alle de børn, der sidder med store øjne ude på sidelinjen mulighed for at være en del af fællesskabet og bare have det sjovt.

Jette Holst Jønsson

Ridesport skal være for alle
Jette Holst Jønsson er en af de personer, som mere end glædeligt har støttet op omkring den nye disciplin til blandt andet kæphestetuneringen ved Store Hestedag, hvor hun var speaker. Jette har også inddraget disciplinen på den årlige ridelejr, hun selv arrangerer. Som ejer af Jettes rideskole i Nordsjælland føler hun, at kæpheste giver rigtig god mening.

”Jeg leder altid efter noget, der gør det muligt for mig at række ud til de børn, som måske ikke har midlerne til at gå til ridning mere end en gang om ugen eller til at deltage i stævner”, fortæller Jette. Hun mener, at ridning på kæpheste er helt genialt, fordi det netop giver plads til dem, der ikke nødvendigvis er født ind i ridesporten.

”Det har været guld værd at kunne give alle de børn, der sidder med store øjne ude på sidelinjen mulighed for at være en del af fællesskabet og bare have det sjovt”, fortæller Jette, som desuden også har oplevet stor taknemmelighed fra forældrenes side. De er meget glade for, at der bliver gjort noget for deres børn, som brænder lige så meget for hestesport som mange andre, men af forskellige årsager ikke kan være med på hest.

Håbet er at kunne give mange flere glæden ved ridesport på en måde, der er nemmere at tilgå, og hvor der ingen begrænsninger bliver sat for, hvem der kan deltage, og hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for mulighederne.

”Forældrene er meget glade, for de kan pludselig se, at deres børn blive grebet af noget, hvor der er plads til dem, og hvor de bliver anerkendt”, afslutter Jette.

Se mere om Dansk Ride Forbunds Træheste Cup

Danske OL-ekvipager: Lis Hartel og Jubilee

Året var 1952, de olympiske lege fandt sted i Helsinki og for første gang i historien dystede kvinder og mænd mod hinanden i dressurkonkurrencen.

Danmark var repræsenteret af 31-årige Lis Hartel og hoppen Jubilee, som hun havde overtaget fra sin søster Tove, der havde konkurreret på hesten forinden.

Lis måtte dog grueligt meget igennem, før hun kunne træde op på sejrskamlen ved OL og fryde sig over sølvmedaljen – en succes, hun gentog fire år senere i Stockholm.

OL var ikke første gang hun, mod alle odds, klarede sig godt. I midten af 1940’erne kæmpede den dengang 23-årige kvinde mod polio, mens hun var gravid med sit andet barn.

Sygdommen lammede den dygtige dressurrytter, og selv om hun aldrig genvandt fuld førlighed, fightede Lis Hartel sig tilbage i sadlen.

Allerede i 1947 kunne Lis og Jubilee igen opleves på konkurrencebanerne, men først i 1951 debuterede ekvipagen internationalt. Parret vandt Prix St. Georges i Rotterdam, men det var i selve OL-året, at Lis Hartel opnåede kvalifikation til legene i Finland. Med en DM-sejr stod det klart, at de nu skulle dyste mod verdens bedste dressurryttere langt mod nord.

Her kan du se Lis Hartels ridt til OL i Helsinki i 1952

Hest ombord
Jubilee blev læsset på en færge og fragtet til Finland, hvor Lis Hartel skulle dyste mod mænd og kun tre andre kvinder. Det var Tysklands Ida von Nagel, amerikanske Majorie Haines og norske Elsa Christophersen.

– Lis Hartels strålende skoleridt på den smukke, brune hoppe Jubilee vil sent blive glemt inden for international ridesport. I konkurrence mod verdens bedste ryttere hævdede denne viljestærke kvinde sig smukt. I ét med sin hest gennemførte hun de mest krævende øvelser i fin og sikker stil, og sølvmedaljen var mere end velfortjent, lød det fra kommentatoren under legene i Helsinki.

Da Lis Hartel mange år senere gav et interview til TV, huskede hun stadig følelserne, der strømmede igennem kroppen dengang i 1952.

– Hele ens liv passerer jo revy, når man står der. Jeg tror heller ikke, andre kunne holde tårerne tilbage, hvis de stod på den skammel, hvor jeg stod, forklarede hun og italesatte samtidig sin sygdomsperiode:

Jeg havde aldrig fået min teknik udviklet, hvis jeg ikke havde fået polio. Jeg har ikke de kræfter længere, så jeg rider mest på min teknik. Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sølvmedaljerne, hvis jeg ikke havde fået polio.

Lis Hartel

Farvel til Jubilee
Den flotte andenplads til OL var langt fra ekvipagens eneste succes. To år senere vandt Lis guld ved det uofficielle VM i dressur i Aachen, og i 1956 tog makkerparret turen til Sverige for igen at repræsentere Dannebrog til OL.

Konkurrencerne i ridning var blevet flyttet til vores svenske naboer, fordi værtsnationen Australien havde strenge karantænebestemmelser for heste.

Igen blev det til en sølvmedalje for Lis, men det blev desværre også den sidste gang, vi så Jubilee på en dressurbane. Jubilee blev syg efter OL i Sverige, og den nu 16-årig hoppe døde året efter.

– Jeg får aldrig en Jubilee igen…

Det var svært at komme hjem til husarbejdet igen, for du levede lidt over jorden i al den virak. Jeg fik jo hyldest alle de steder, jeg red. Men så kom der en mærkelig stilstand, og jeg har da prøvet mange heste derefter. I 1960 ville den olympiske komite gerne have, at jeg startede min hest Limelight, en halvbror til Jubilee, men jeg sagde, at jeg ikke var god nok på den hest. Og det var ikke for at være krukket.

Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel. Hun nåede at blive optaget i dansk idræts Hall of fame og International Women’s Sports Hall of Fame for sine sportslige præstationer.

Spurgte man hende om, hvad hun selv så som sin største sejr, faldt svaret prompte:

– Min største sejr var min kamp over polio. Det tror jeg, det var.

Følg med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi sætter fokus på tidligere OL-ryttere fra Danmark.

21-årig haflinger starter MB mod hest

Starka af Lille Rosenlund vandt i 2015 sølv ved EM for haflinger. Det kan du se meget mere om her:

Sølv ved EM for haflinger

Mandag den 6. januar 2020 kan du møde endnu en haflinger, der har haft succes i sporten. Der taler vi nemlig med Zenia Jørgensen, som har været til start ved EM i military for haflinger, på sin pony Aladdin. 

Dufour i top 5 på Verdensranglisten

Daniel Bachman Andersen ligger nummer 8 med Blue Hors Zack og nummer 11 med Blue Hors Don Olymbrio. Fremadrettet er det Agnete Kirk Thinggaard, der skal ride Don Olymbrio, og han er sammen med Agnetes andre topheste netop ankommet til Wellington i Florida, hvor Agnete skal træne og ride de næste måneder.