Har du også folde med nedbidt græs? Hvis hestene går og spiser af det nedbidte græs, kan de i nogle tilfælde komme til at indtage sand og jord. Heste har ellers en udemærket evne til at sortere det de spiser, men i de tilfælde hvor jorden de går på er sandholdig, og græsset minimalt, vil hesten ofte komme til at indtage sand.
“Sand i hestens tarm kan forårsage alvorlige sygdomme. De mest almindelige symptomer er kronisk diarré eller kolik. Begge dele kan være svære at behandle med et positivt resultat og det skyldes primært de skader som sandet forvolder i hestens tarme. Tarmvæggen beskadiges af sandets ru overflade (det virkersom sandpapir) og hvis hesten samtidig har store mængder sand ophobet i blindtarmen kan vægten af sandet give cirkulationsforstyrrelser i tarmen og i sidste ende forårsage koldbrand i tarmen. Ved alvorlige tilfælde kan en tarmoperation være den eneste måde at behandle hesten på og prognosen ved disse operationer er oftest dårligere end ved andre kolikoperationer.” Nanna Luthersson Hestedoktoren.
Hvad er symptomerne på sandkolik?
Nedsat appetit
Nedstemthed
Hesten afsætter mindre gødning end normalt. Gødningen er ofte tør
Der kan ses vandig gødning indeholdende store mængder sand
Skiftende tilstand med periodevis kolik og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og spiser normalt
Hesten taber sig
Koliksmerterne er moderate: Hesten lægger sig ned og rejser sig op, sparker mod bugen og vender sig om og kigger efter bugen
Hvis du har en mistanke om at hesten har indtaget sand, eller blot er nysgerrig på om der kunne være sand i netop din hests tarme, er der en ret simpel test du kan foretage.
Du tager blot 2-3 helt fiske hestepærer og putter i en plastikpose, og overhælder disse med vand. Tag de øverste pærer, da det er vigtigt at hestepærerne ikke har været i kontakt med jorden. Herefter sørger du for at hestepærerne opløses i vandet, og lader så posen hænge på f.eks. boksdøren i ca. 5 minutter. Når tiden er gået vil det være nemt at afgøre om der er sand/jord i hestens afføring, da sandet vil falde til bunds i posen, og tydeligt mærkes udenpå posen.
Sandkolik eller sanddiarré kan også diagnosticeres ved hjælp af ultralyd eller en røntgenundersøgelse, hvis ”posetesten” ikke giver et tydeligt svar. Ved denne undersøgelse kan man få informationer om mængden af ophobet sand.
Hvad gør jeg hvis min hest har sand i afførringen?
Der er ikke nogen decideret behandling til sand i tarmene. Men du kan forsøge at afhjælpe sandet, ved at tildele hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller omdannes til en gelé, når de kommer i kontakt med tarmindholdet, og kan derved transportere sandet med sig videre igennem systemet.
Forbyggelse er bedre end behandling
Sørg for at hesten altid har adgang til stråfoder, hvis den går på nedbidt græs eller jordfold i mange timer dagligt. På den måde sørger du for at hesten har andet at fordrive tiden med, end at lede efter føde i den sandholdige jord.
Efter en lang sommer og folde med nedbidt græs, kan hesten i nogle tilfælde komme til at indtage sand og jord. Heste har ellers en udemærket evne til at sortere det de spiser, men i de tilfælde hvor jorden de går på er sandholdig, og græsset minimalt, vil hesten ofte komme til at indtage sand.
“Sand i hestens tarm kan forårsage alvorlige sygdomme. De mest almindelige symptomer er kronisk diarré eller kolik. Begge dele kan være svære at behandle med et positivt resultat og det skyldes primært de skader som sandet forvolder i hestens tarme. Tarmvæggen beskadiges af sandets ru overflade (det virkersom sandpapir) og hvis hesten samtidig har store mængder sand ophobet i blindtarmen kan vægten af sandet give cirkulationsforstyrrelser i tarmen og i sidste ende forårsage koldbrand i tarmen. Ved alvorlige tilfælde kan en tarmoperation være den eneste måde at behandle hesten på og prognosen ved disse operationer er oftest dårligere end ved andre kolikoperationer.” Nanna Luthersson Hestedoktoren.
Hvad er symptomerne på sandkolik?
Nedsat appetit
Nedstemthed
Hesten afsætter mindre gødning end normalt. Gødningen er ofte tør
Der kan ses vandig gødning indeholdende store mængder sand
Skiftende tilstand med periodevis kolik og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og spiser normalt
Hesten taber sig
Koliksmerterne er moderate: Hesten lægger sig ned og rejser sig op, sparker mod bugen og vender sig om og kigger efter bugen
Hvis du har en mistanke om at hesten har indtaget sand, eller blot er nysgerrig på om der kunne være sand i netop din hests tarme, er der en ret simpel test du kan foretage.
Du tager blot 2-3 helt fiske hestepærer og putter i en plastikpose, og overhælder disse med vand. Tag de øverste pærer, da det er vigtigt at hestepærerne ikke har været i kontakt med jorden. Herefter sørger du for at hestepærerne opløses i vandet, og lader så posen hænge på f.eks. boksdøren i ca. 5 minutter. Når tiden er gået vil det være nemt at afgøre om der er sand/jord i hestens afføring, da sandet vil falde til bunds i posen, og tydeligt mærkes udenpå posen.
Sandkolik eller sanddiarré kan også diagnosticeres ved hjælp af ultralyd eller en røntgenundersøgelse, hvis ”posetesten” ikke giver et tydeligt svar. Ved denne undersøgelse kan man få informationer om mængden af ophobet sand.
Hvad gør jeg hvis min hest har sand i afførringen?
Der er ikke nogen decideret behandling til sand i tarmene. Men du kan forsøge at afhjælpe sandet, ved at tildele hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller omdannes til en gelé, når de kommer i kontakt med tarmindholdet, og kan derved transportere sandet med sig videre igennem systemet.
Forbyggelse er bedre end behandling
Sørg for at hesten altid har adgang til stråfoder, hvis den går på nedbidt græs eller jordfold i mange timer dagligt. På den måde sørger du for at hesten har andet at fordrive tiden med, end at lede efter føde i den sandholdige jord.
Hesteejere spørger ofte efter den bedste form for opstaldning i forhold til luftvejene. Der er ikke mange studier, der sammenligner forskellige typer af opstaldning, men vi ved, at der er sammenhæng mellem opstaldning og luftvejsirritation. Denne sammenhæng ses også hos heste, der ikke har forhistorie om astma. Der findes et studie, der sammenlignede traditionel opstaldning i boks med løsdrift og udendørsopstaldning. Her viste resultaterne, at der ikke var forskel i antallet af betændelsesceller i hestenes luftveje mellem forskellige former for løsdrift og boks-opstaldning. Heste, der gik udenfor døgnet rundt, havde til gengæld væsentlig færre betændelsesceller i deres luftveje. Opstaldede heste har altså et højere antal af neutrofile granulocytter (betændelsesceller) i en skylleprøve fra lungerne (bronkoalveolær lavage, BAL), når de står på boks sammenlignet med døgnfold. Mange timer i boks kan lede til gentagne luftvejsirritationer, der kan øge risikoen for udvikling af astma.
Aktivitetsniveauet i stalden har stor indflydelse på koncentrationen af luftbårne støvpartikler. Ved f.eks. udmugning ses der både en stigning i mængden af støvpartikler i den boks, der muges i, samt naboboksen. Et studie har vist, at mængden af støvpartikler stiger 19 gange i den halmboks, der muges, og 9 gange i naboboksen sammenlignet med gennemsnittet af støvpartikler målt over 24 timer. Der er også stor variation i partikelkoncentrationen i stalden i løbet af dagen. Variationen skyldes aktivitetsniveauet i stalden i form af fodring, udmugning, ind- og udlukning af hestene, samt fejning af staldgangen og dyrenes aktivitet i boksen og på staldgangen. Baseret på denne forskning er der lavet anbefalinger om, at heste med luftvejsproblemer altid bør være ude af stalden, mens der muges, strøes, fejes mm.
Ventilation i stalden
Management af staldmiljøet spiller en afgørende rolle for den mængde af støv og ammoniak, der er i stalden. Ventilationssystemer har en effektiv indvirkning på koncentrationen af luftbårne støvpartikler, kuldioxid (CO2) og ammoniak. Ved anvendelse af høj ventilationsrate (27 luftskift pr. time) bliver antallet af luftbårne partikler reduceret væsentligt i forhold til en lavere ventilationsrate (5 luftskift pr. time). I et studie om ventilation sammenlignede forskerne betydningen af ventilationshastighed for fjernelse af partikler imellem staldsystemer med halm eller papirstrøelse. De viste, at høj ventilationshastighed er medvirkende til en mere effektiv fjernelse af partikler for begge strøelsestyper. Ved begge ventilationsrater var gennemsnitsmængden af partikler i luften dog betydeligt lavere ved papir i forhold til halm. Ventilationshastigheden kan ikke altid kompensere for den ammoniak damp, som opstår ved udmugning i halm, da absorptionen af ammoniak er mindre god i halm sammenlignet med papirstrøelse. Hos heste med astma er luftvejene følsomme, dvs. at de reagerer på meget mindre mængder af støv end normale heste. De vil derfor være følsomme for selv små mængder ammoniak og støv fra halm i en naboboks mm.
Der er flere typer af strøelse. Foto: Uanvendelighed.dk
Halm, spåner og halmpiller
Den højeste og mest langvarige koncentration af støvpartikler ved aktivitet (muge ud, strø og feje) i stalden ses ved brug af halm som strøelse sammenlignet med strøelse bestående af træspåner og halmpiller. Der er også langt større udsving i koncentrationen af støvpartikler ved udmugning i halm sammenlignet med træspåner eller halmpiller. Dette udsving tilskrives, at halmen bliver tildelt på daglig basis i modsætning til de to andre strøelsesprodukter, hvor det ikke er nødvendigt at tildele på daglig basis. Mikrobiologiske analyser viser, at der, selv i halm af god kvalitet, findes svampesporer og andre støvpartikler. På den anden side fandt et andet studie, at koncentrationen af svampeallergener, som menes at være udløsende årsag til astma, ikke er signifikant forskellig mellem god kvalitetshalm og spåner. Anvendelse af forbehandlede strøelsesmaterialer som halmpiller og træspåner minimerer indholdet af svampesporer og støvpartikler. Disse materialer kan med fordel bruges til heste med allergier eller kroniske luftvejslidelser. Studier har vist at ved at skifte fra boksopstaldning med halm som strøelse og hø som grovfoder, til spåner som strøelse og wrap som grovfoder, kan man reducere mængden af støvpartiker med 73% i selve boksen og 68% i naboboksen.
Den forskning, der er lavet, kan ikke altid sammenlignes direkte og kan være modsigende, idet der er så mange forskellige faktorer at tage hensyn til. Men som hovedregel bør strøelse til heste med astma være så støvfattigt som muligt, og alle hestene i stalden bør stå på støvreducerende strøelse.
Papir som støvreducerende strøelse
Papir som strøelse har ikke rigtig vundet indpas i Danmark, men det bliver brugt en del i Europa. Papirstrøelsen indeholder papir-partikler med få svampesporer, hvor halmstrøelse derimod er kontamineret med svampesporer, pollen, støvmider og fæces fra støvmider. Undersøgelser af strimlet pap, som en kandidat til støvfattig strøelse, viser, at koncentrationen af støvpartikler fra strimlet pap er meget lavere end fra spåner og halm. Et andet forsøg viste, at strimlet pap sammen med wrap kan give et passende støvfattigt miljø, som kan sørge for, at heste med inflammatoriske luftvejslidelser forbliver i klinisk forbedring.
Opstaldning på træspåner eller tørv, hvad er bedst?
Et nyere studie har kigget på en gruppe raske heste og set hvordan antallet af betændelsesceller ændres i forhold til opstaldning på træspåner eller tørv. Studiet fandt at antallet af neutrofile granulocytter i BAL prøven var højere hos heste opstaldet på træspåner sammenlignet med tørv. Studiet fandt omvendt at antallet af BAL mastceller var højere hos heste opstaldet på tørv sammenlignet med spåner. Dog var begge grupper inden for normalværdierne mht. BAL celler.
Foto: uanvendelig.dk
Hø versus wrap
Svampesporer og organiske støvpartikler findes i både hø og wrap. Jo dårligere kvaliteten er, des større er andelen af støvpartikler. Det er vigtigt at huske, at grovfoder i form af godt hø indeholder og afgiver mange flere støvpartikler sammenlignet med god kvalitetsstrøelse (god kvalitets halm og spåner), wrap og pelleteret foder. Kvaliteten af hø hænger sammen med høstningsprocessen og opbevaringen. Der ses en øget koncentration af svampesporer i hø høstet sent på året, samt hvis høet har været udsat for regn i tørringsprocessen.
Særligt tre svampesporer (A. fumigatus, F. reccivirgula og T. vulgaris) menes at være medvirkende årsager til astmaanfald, og muggent og støvet hø indeholder alle tre svampesporer i betydeligt grad. Der er ikke fundet forskel i mængden af svampesporer mellem hø af god kvalitet og wrap. Grunden til at der alligevel er forskel i risiko for hesten er, at svampesporerne er bundet til fugten i wrap, og de findes derfor ikke som støvpartikler i indåndingsluften.
I et forskningsforsøg blev betydningen af høets kvalitet på graden af luftvejsirritation belyst. Hestene blev udsat for to separate forsøg, hvor de blev fodret med to forskellige kvaliteter af hø, hvor det ene produkt havde synlig vækst af mug. Der var ingen forskel på mængden af støvpartikler i luften i de to undersøgelser, men høet med synligt svampevækst påvirkede luftvejene væsentlig mere og gav en større mængde af betændelsesceller i luftvejene hos hestene målt i skyllevæske fra lungerne (neutrofile granulocytter i bronchoalveolar lavage, BAL).
Udfodring af grovfoder
Mængden af støvpartikler i luften er væsentlig højere, når hø udfodres i hønet frem for på jorden. Derudover fungerer det mucociliære apparat, som transporterer støvpartiklerne ud af luftvejene og er hestens naturlige forsvarssystem mod støv, bedst, når hesten har hovedet nedad. Hestene kan med fordel fodres ude, hvor vinden kan fjerne støvpartikler.
Krybbefoder
Det er også vigtigt at tænke over krybbefoderet, når man har en hest med astma. Flere fodertyper er kilder til høje støvkoncentrationer. En blanding af valset byg og havre støver væsentlig mere end pelleteret foder eller hele korn.
Vanding af hø som alternativ til wrap
Vanding af hø, indtil det er gennemblødt, halverer den gennemsnitlige mængde af indhalerbare støvpartikler sammenlignet med tildelingen af tørt hø. Det er ikke en fordel at lægge hø i blød (9-16 timer), idet det ikke reducerer mængden af støvpartikler nævneværdigt. I stedet udvaskes næringsstofferne (vandopløselige kulhydrater), og der sker en bakteriel vækst, hvilket forringer kvaliteten af høet.
Der er ikke fundet forskel i mængden af svampesporer mellem hø af god kvalitet og wrap. Foto: Canva
Dampning
Dampning er en anden og bedre metode til reducering af støvpartikler og svampevækst. Forskning viser, at dampning ved høj temperatur (100 °C i 50 min) i en specialdesignet maskine (Haygain®) er den mest effektive metode til at reducere luftbårne partikler, som kan inhaleres, samtidig med at høet bibeholder næringsstoffer, og hygiejnen i høet forbedres. Haygain® bevarer indholdet af mineraler og proteiner i høet, men der sker en reduktion i vandopløselige kulhydrater. Der er også miljømæssige fordele ved at benytte dampning frem for iblødsætning. Den mængde vand, som anvendes, formindskes, og forureningen reduceres. Hjemmelavede beholdere til dampning kommer oftest ikke op på samme høje temperatur og kan være årsag til opformering af diverse svampe.
Klimaets betydning for astmaheste
Flere observationer tyder på, at høje temperaturer og høj fugtighed kan bidrage til en yderligere forværring af de kliniske tegn hos heste med svær astma.
Andre studier viser samtidig, at en forværring af svær astma især ses i vintermånederne, hvor hestene er mere opstaldet og derfor mere udsat for en højere andel af støvpartikler fra staldmiljøet.
Indendørs træning
Da respirationen (antal vejrtrækninger) øges under arbejde, stiger den potentielle risiko for inhalering af partikler under træning. Støvmålinger i ridehuse har vist en fordobling af mængden af inhalerbare partikler ved aktivitet i ridehuset sammenlignet med målinger uden aktivitet. Et andet studie viste, at der er stor variation i partikelkoncentrationen i ridehusene gennem året. Disse forskelle skyldes vanding af ridehusbunden og typen af ridehusbund. Andelen af støvpartikler, som hesten udsættes for i ridehuse, er ikke væsentlig sammenlignet med den andel af støvpartikler, som heste udsættes for i stalden. Konklusionen er derfor, at hvis hesten er opstaldet på halm og fodres med hø, er den mængde støv, hesten udsættes for i ridehuset, sandsynligvis ikke af betydning for udviklingen af kroniske luftvejslidelser som astma.
Anbefalinger:
Håndteringen af management er kompleks, men det har stor betydning for forekomsten samt behandlingen af astmaheste. Der er mange kombinationer af managementstrategier, som influerer på indeklimaet i stalden. Staldarbejde har stor indflydelse på partikelkoncentrationen i luften, men da dette ikke kan undgås, anbefales det at lave staldarbejde, når hestene ikke er i stalden. Det er ikke tilstrækkeligt at optimere miljøet på boksniveau, hvis der skal opnås en klinisk forbedring hos heste med astma. Det er nødvendigt at forbedre miljøet i hele stalden.
Den store variation i kvaliteten inden for de enkelte fodertyper gør det svært at afgøre, hvilke produkter der er mest egnede for heste med astma. Der kan være stort spænd mellem to kvaliteter af hø sammenlignet med forskellen på god kvalitets hø og wrap. Wrap frigiver dog væsentlig færre luftbårne støvpartikler sammenlignet med god kvalitets hø pga. fugten, og derfor er wrap at foretrække som grovfoder til heste med astma. Alternativt kan hø dampes eller vandes. Flere studier har vist, at der er mange aspekter med betydning ved fugtning af hø, og derfor bør bearbejdningsmetoden overvejes nøje især hos heste med astma. Der er eksempelvis ingen positiv effekt ved længerevarende vanding af hø, da denne bearbejdningsmetode øger væksten af bakterier markant, og derfor mindskes den hygiejniske kvalitet af høet. Kortvarig dypning er fordelagtig, da det mindsker mængden af støvpartikler uden at påvirke den hygiejniske kvalitet negativt. Højtemperatursdampning er den bearbejdningsmetode, der er at foretrække. Denne metode er meget effektiv til at fjerne uønskede allergener og udvasker derudover ikke næringsstoffer i samme grad som vanding. Dampning af hø kan være særligt fordelagtigt i tilfælde, hvor fodring med wrap ikke er en mulighed enten pga. hesten eller staldforhold.
Astmaheste i et støvet opstaldningsmiljø får forøget mængde af betændelsesceller i luftvejene allerede efter 4 timers opstaldning. Til gengæld går der cirka 2 uger i et støvfrit miljø (udenfor på græs), før antallet af betændelsesceller er faldet igen. Derfor kan man ikke undgå at miljøforbedre i sin stald, uanset hvor mange/ hvor få timer i døgnet hesten opholder sig i stalden.
Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.
Referencer
Barussi, F.C.M., Bastos, F.Z., Leite, L.M.B., Fragoso, F.Y.I., Senegaglia, A.C., Brofman, P.R.S., Nishiyama, A., Pimpao, C.T., Michelotto, P.J. (2016) Intratracheal therapy with autologous bone marrow-derived mononuclear cells reduces airway inflammation in horses with recurrent airway obstruction. Respiratory Physiology & Neurobiology, 232:35-42.
Clements, J.M., Pirie, R.S. (2007) Respirable dust concentrations in equine stables. Part 2: The benefits of soaking hay and optimising the environment in a neighbouring stable. Research in Veterinary Sciences. 83(2):263-268.
Couetil, L.L., Cardwell, J.M., Gerber, V., Lavoie, J.P., Leguillette, R., Richard, E.A. (2016). Inflammatory Airway Disease of Horses-Revised Consensus Statement. Journal of veterinary internal medicine. 30, 503-515.
Curtis, L., Raymond, S., Clarke, A. (1996) Dust and ammonia in horse stalls with different ventilation rates and bedding. 12:239-247.
Fleming, K., Hessel, E.F., Van den Weghe, H.F.A. (2008) Generation of Airborne Particles from Different Bedding Materials Used for Horse Keeping. Journal of Equine Veterinary Sciences. 28(7):408-418.
Hansen, S., Otten, N.D., Birch, K., Skovgaard, K., Hopster-Iversen, C., Fjeldborg, J. (2020). Bronchoalveolar lavage fluid cytokine, cytology and IgE allergen in horses with equine asthma. Veterinary immunology and immunopathology. 220, 109976.
Holcombe, S.J., Robinson, N.E., Derksen, F.J., Bertold, B., Genovese, R., Miller, R., de Feiter Rupp, H., Carr, E.A., Eberhart, S.W., Boruta, D., Kaneene, J.B. (2006). Effect of tracheal mucus and tracheal cytology on racing performance in Thoroughbred racehorses. Equine veterinary journal. 38, 300-304.
Klier, J., Fuchs, S., May, A., Schillinger, U., Plank, C., Winter, G., Gehlen, H., Coester, C. (2012). A Nebulized Gelatin Nanoparticle-Based CpG Formulation is Effective in Immunotherapy of Allergic Horses. Pharmaceutical research.
Kirschvink, N., Di Silvestro, F., Sbaï I, et al. (2002) The use of cardboard bedding material as part of an environmental control regime for heaves-affected horses: In vitro assessment of airborne dust and aeroallergen Concentration and In Vivo Effects on Lung Function. Veterinary Journal. 163(3):319-325.
Lühe, T., Mielenz, N., Schulz, J., (2017) Dreyer-Rendelsmann C, Kemper N. Factors associated with dust dispersed in the air of indoor riding arenas. Equine Veterinary Journal. 49(1):73-78.
Malikides, N., Hughes, K.J., Hodgson, D.R., Hodgson, J.L., 2003. Comparison of tracheal aspirates and bronchoalveolar lavage in racehorses. 2. Evaluation of the diagnostic significance of neutrophil percentage. Australian veterinary journal. 81, 685-687.
Moore-Colyer, M.J.S., Lumbis, K., Longl, A., Harris, P. (2014) The effect of five different wetting treatments on the nutrient content and microbial concentration in hay for horses. PLoS One. 9(11):1-14.
Moore-Colyer ,M.J.S., Taylor, J.L.E., James, R. (2016) The Effect of Steaming and Soaking on the Respirable Particle, Bacteria, Mould, and Nutrient Content in Hay for Horses. Journal of Equine Veterinay Sciences. 39:62-68.
Mönki, J., Saastamonien, M., Karikoski, N., Rajamäki, M., Raekalli, M., Junnila, J., Särkiljärvi, S., Norring, M., Valros, A., Fatma, S.O.F., Mykkäken, A. (2020) Effect of bedding material on Equine lower airway inflammation: A crossover study comparing peat and wood shavings. Frontiers in veterinary Sciences, doi: 10.3389/fvets.2021.656814
Nogardi, N., Couetil, L.L., Messick, J., Stochelski, M.A., Burgess J.R. (2015) Omega-3 fatty acid supplementation provides an additional benefit to a low-dust diet in the management of horses with chronic lower airway inflammatory disease. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(1):299-306.
Pirie, R.S., Collie, D.D.S., Dixon, P.M., McGorum, B.C. (2003) Inhaled endotoxin and organic dust particulates have synergistic proinflammatory effects in equine heaves (organic dust-induced asthma). Clinical & Experimental Allergy. 33(5):676-683.
Wilson, D.V., Berney, C.E., Peroni, D.L., Mullineaux, D.R., Robinson, N.E. (2004) The effects of a single acupuncture treatment in horses with severe recurrent airway obstruction. Equine Veterinary Journal, 36(6):489-94.
Når dyrlægen kommer ud, vil hun/han lave en grunding klinisk undersøgelse af hesten. Fokus vil være på luftvejene, men der kan være flere grunde til, at heste har nedsat præstation, puster, fnyser eller hoster, så det er vigtigt med en grundig undersøgelse. Dyrlægen vil bl.a. se efter næseflåd, mængde og farve af evt. næseflåd og mærke efter om lymfeknuderne er forstørrede.
Som en del af en klinisk undersøgelse med fokus på luftvejene auskulteres lungerne med en såkaldt ”re-breathing bag” (plasticpose over næseborene) for at kunne høre patologiske lungelyde mere tydeligt. Denne undersøgelse kan erstattes af at auskultere hesten lige umiddelbart efter motion. Foto: Uanvendelig.dk
Dyrlægen vil derefter lytte til lungerne i hvile både med og uden en ’re-breathing bag’ (plastikpose over næsen som forstærker hestens vejrtrækning), og også lytte på både hjertet og lungerne efter arbejde. Det mest optimale er at se hesten både i sit normale arbejde og i de situationer, hvor der er oplevet problemer. Det vil være fint at se hesten i longe til en start, hvis der er mistanke om en sygdom i de nedre luftveje, da det primære formål vil være at få puls og antal vejrtrækninger per minut til at stige, fordi det giver mulighed for bedre at høre eventuelle forandringer i lungerne. Dyrlægen måler også om hestens vejrtrækninger og puls falder, som de skal, efter arbejde.
Kikkertundersøgelsen afklarer mange forhold
Hvis dyrlægen har mistanke om astma, vil førstevalg af næste undersøgelse være en kikkertundersøgelse af luftvejene. Nogle dyrlæger har udstyr til at lave dette hjemme hos hesteejerne, mens andre henviser hesten til hospital. Dyrlægen giver hesten noget beroligende og fører et endoskop (en lang slange med en kikkert ude for enden) gennem næsegangen og ned til svælget. I svælget ser man efter irritation, hvor slimhinden vil fremstå hævet og nubret (follikulær hyperplasi). Hestens luftposer er udposninger på den indre øregang, der forbinder svælget med mellemøret. Luftposerne ligger gemt imellem kranieknoglerne og udmunder i svælget, hvor der vil kunne ses betændelse, blod eller slim fra indgangene.
Det er muligt at komme ind i luftposerne med endoskopet og se, om der er problemer derinde (svampevækst, brækkede knogler i området, betændelse mm.). Ved kikkertundersøgelsen af svælget vil man også kunne få en ide om, hvorvidt hesten skulle være strubepiber eller have en anden øvre luftvejslidelse, selv om en endelig diagnose oftest vil kræve dynamisk endoskopi (kikkertundersøgelse under arbejde – se også artikel omkring lidelser i de øvre luftveje af dyrlæge Julie Fjeldborg).
Efter at have kigget grundigt i svælget føres endoskopet videre ned i luftrøret, hvor der ses efter mængde og udseende af mucus (klinisk navn for slim). Mucus er en vigtig faktor, idet forskere har fundet en direkte sammenhæng mellem graden af mucus og astma. Dyrlægen kan vurdere graden af mucus på en skala fra 0-5.
Endoskopisk undersøgelse af en hest med mistanke om astma. På skærmen ses en tynd plastikslange, denne bruges i forbindelse med en skylleprøve af hestens luftrør. Foto: Uanvendelig.dk
Der udtages skylleprøver fra hestens luftrør (tracheal wash, TW) og dybt i hestens lunger (bronkoalveolær lavage, BAL). Fysiologisk saltvand sprøjtes ned i de to områder af luftvejene og suges op igen for at se, hvor mange og hvilke celler der er dernede, herunder de fagocyterende celler. Skylleprøverne sendes til laboratoriet, hvor antallet af betændelsesceller kan tælles under mikroskop. Antallet af betændelsesceller er meget vigtige for at diagnosticere, om hesten er rask eller har mild, moderat eller svær astma.
Skylleprøven fra dybt i hestens lunger (BAL) er den vigtigste og eneste valide prøve til diagnosticering af astma. Resultatet fra skylleprøven sammenholdes med historikken fra ejeren, de kliniske tegn og den kliniske undersøgelse og giver en diagnose for hesten. Herefter tilrettelægges den mest optimale behandling for hesten.
Hvis hesten går igennem 1-2 behandlingsforløb mod astma, og mod forventning ikke bliver bedre, bør der laves yderligere kliniske undersøgelser. Der kan være andre eller flere grunde til hestens symptomer, og det er derfor vigtigt, at hesten ikke genbehandles mange gange uden yderligere undersøgelser.
Yderligere undersøgelser kan være:
Røntgen af lungerne, hvor man dels kan se efter astmatiske forandringer, men også se efter andre mulige diagnoser som lungebetændelse, kræft, lungeblødning mm.
Skanning af lungerne, hvor man vil man kunne se, om der er væske i brysthulen som tegn på betændelse i lungehinden, hvilket oftest er en komplikation til lungebetændelse.
Undersøgelse af luftposerne og bihulerne (sinussystemet).
Dynamisk endoskopi, hvor hesten rides med en kikkert gennem næsen op til svælget.
Endelig kan hesten fejle noget i andre organsystemer, f.eks. kan sygdomme i hjerte-kar systemet eller musklerne også give anledning til, at hesten puster meget.
Dette røntgenbillede viser den bagerste del af lungen samt spidsen af endoskopet. Det kan her ses hvor dybt nede i lungerne en skylleprøve udtages. Foto: Uanvendelig.dk
Ovenstående billeder viser hestens luftrør hvor der har samlet sig meget slim. Denne mængde slim giver en tydelig indikation på at hesten har astma. Foto: Uanvendelig.dk
BEHANDLING – Medicinsk behandling af astmaheste:
Formålet med behandlingen af svær astma er at forhindre bronkospasmer/hosteanfald, nedsætte betændelsestilstanden lokalt i lungerne, og undgå at hesten får nye astmaanfald.
Det allervigtigste er at få en god snak med din dyrlæge omkring hestens opstaldningsmiljø og management af hesten. Uden optimalt opstaldningsmiljø virker medicinen kun kortvarigt, og hestens symptomer vil komme retur, så snart den medicinske behandling stoppes. Dyrlægen vil tilrettelægge en specifik medicinsk behandling til netop din hest. Type, varighed og dosis af medicin er afhængig af resultatet fra skylleprøven (bronkoalveolær lavage prøven, BAL) sammenholdt med din historie (anamnese), kliniske tegn og den kliniske undersøgelse.
Herunder vises Cytologibilleder af celler fra de nedre luftveje, der tælles 500 af disse celler under mikroskop og den procentmæssige sammensætning dannes del af grundlaget for om hesten får diagnosen astma.
Dette billede viser et BAL cytologipræparat fra en hest, og her ses en curschmann spiral, der er inspiceret slim der har siddet fast i en lille lungeforgrening. Den får et proptrækker udseende under mikroskopet. Curschmann spiraler er tegn på kronisk astma. Foto: Uanvendelig.dk
Receptpligtig medicin til astmaheste:
Bronkieudvidende medicin: Det er medicin, der udvider bronkierne og hindrer bronkospasmer, samt øger den mucocilliære transport (fimrehårenes fjernelse af støvpartikler). Bronkieudvidende medicin vil hurtigt hjælpe hesten til at trække vejret bedre. Dette vil gøre, at hesten vil trække vejret færre gange per minut, og den vil ikke bruge bugmuskulaturen så meget. Bronkieudvidende medicin er kun symptomstillende, dvs. det virker kun, så længe hesten får medicinen, og det bruges til at øge velbefindende hos heste samt hjælpe de andre typer af medicin med at være mere effektive. Bronkieudvidende medicin fås både som sirup, der gives i foderet, og som inhalationsmedicin. Der er bivirkninger ved forlænget brug af bronkieudvidende medicin, så hesten bør kun få dette som en kur, og den bør ikke behandles med dette dagligt gennem en længere periode.
Slimløsende medicin: Medicinen virker ved at gøre mucus i luftrøret og bronkierne mere tyndtflydende, så det lettere fjernes med det mucocilliære system. Der er ikke lavet ret meget forskning på brugen af slimløsende medicin hos heste.
Binyrebarkhormon (glukokortikoider): Der findes flere typer af binyrebarkhormon medicin. Binyrebarkhormon kan gives, hvor medicinen gives i munden (med sprøjte eller blandet i foderet) eller via injektion i musklen eller blodet. Medicinen kan også gives som inhalation, hvor den gives via maske, så hesten inhalerer medicinen via næsen. Binyrebarkhormon virker ved at dæmpe kroppens immunforsvar, enten i hele kroppen (hvis medicinen gives i munden, musklen eller blodet) eller lokalt i lungerne, hvis medicinen gives som inhalation. Det er vigtigt at huske, at det tager tid før binyrebarkhormonmedicinen virker optimalt. Når medicinen virker optimalt, fjernes betændelsesceller fra luftvejene, og dermed forsvinder hævelsen (ødemet) i luftvejene. Samtidig sker der også en nedsættelse af slimproduktionen og bronkospasmerne, hvilket samlet giver en bedre optagelse af ilt til kroppen.
Når vi giver hesten binyrebarkhormon, så undertrykker vi hestens egen produktion af kortisol (kroppens eget binyrebarkhormon), og det er derfor vigtigt, at man trapper dosis gradvist ned over en længere periode, så kroppen selv kan genstarte sin produktion. Længden af undertrykkelse må forventes at stige med længden af behandling, men en gradvis nedtrapning bør helt eller delvist kunne kompensere for dette. Følg altid din dyrlæges anvisning, og du må aldrig stoppe eller forlænge medicinen uden at have rådført dig med din dyrlæge.
Bivirkninger ved brug af binyrebarkhormoner: Mange hesteejere frygter behandling med binyrebarkhormon pga. risikoen for, at hesten bliver forfangen af medicinen. Den nyeste forskning viser, at det kun er et fåtal af heste, der har risiko for at udvikle denne bivirkning. Heste, der er meget overvægtige og heste med stofskifte-sygdomme, har risiko for at udvikle forfangenhed, dvs. heste med Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion (PPID) / Cushing og Equine Metabolic Syndrome (EMS). Hvis man har en hest, hvor man er i tvivl, om den lider af en stofskifte-lidelse, er det en rigtig god ide at få den testet via blodprøve, før behandling med binyrebarkhormon opstartes. Din dyrlæge vil altid tage højde for dette og vælge det produkt, der dels sikrer den mest effektive behandling af astmaen, og dels har den mindste risiko for bivirkninger.
Alternative behandlingsformer med og uden effekt baseret på publiceret evidensbaseret litteratur:
Omega-3 polyumættede fedtsyrer
Et videnskabeligt studie fra 2015 fandt, at tilskud af omega-3 olie i enkelt eller dobbelt dosis gav en forbedring i hoste og vejrtrækning hos den gruppe, der fik omega-3 olie, sammenlignet med heste der blev behandlet med et placebo præparat (Nogradi et al 2015).
Immunoterapi med CpG-ODN
Et videnskabeligt studie fra 2015 viste, at immunterapi med CpG-ODN (et molekyle der manipulerer med hestens immunsystem) har en gavnlig virkning på astmaheste (Klier et al 2015).
Celler fra knoglemarven
Et videnskabeligt studie fra 2016 viste, at celler udvundet fra knoglemarven og efterfølgende placeret direkte ned i luftrøret, blev fundet at have en immunmodulerende effekt i astmaheste. Denne effekt blev opnået ved at opregulere betændelseshæmmende signalstoffer (cytokiner mm.) (Barussi et al 2016).
Akupunktur
Et videnskabeligt studie fra 2004 viste, at akupunktur som behandling af astma hos hest ikke havde nogen effekt (Wilson et al 2004).
Allergitest
Flere videnskabelige studier har vist, at resultater af allergitest udført på blodprøver ingen sammenhæng havde med astma (hvis man tester raske overfor astma-syge heste) (Hansen et al 2019 + flere).
PROGNOSE
Når hesten har fået en astmadiagnose, vil den oftest have følsomme luftveje resten af sit liv. Prognosen afhænger af, hvor påvirket hesten er, hvor godt den reagerer på medicinsk behandling, og vigtigst – hvor godt et staldmiljø du som ejer kan tilbyde den. Astmaheste kan fungere som rideheste og konkurrenceheste, men det betyder, at man skal sørge for et opstaldningsmiljø, der tilgodeser dens behov for støvreducering. Det er vigtigt, at der hele tiden opretholdes god management og optimale opstaldningsforhold. Bare en enkelt dag, hvor der fodres med dårligt hø, vil være nok til at astmaheste får tilbagefald og begynder at udvise kliniske symptomer igen.
Den tredje del af serien om astma hos heste handler om management og forebyggelse.
Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.
Overordnet findes der indenfor hestens muskelsygdomme alt lige fra de bevægelses-, ernærings-, infektiøse-, og forgiftningsmæssige mekanismer til kredsløbs- og immunmedierede årsager. Ordet myopati betyder blot sygdom, der primært skader musklerne. ”Nyreslag” er derfor en bred samlebetegnelse for en vifte af rimeligt ens kliniske symptomer lidt ligesom med kolik – uden sammenligning ellers.
Symptomer og sygdomme
Typiske symptomer er blandt andet muskelstivhed, svedudbrud, forhøjet kredsløb, uvillighed til at gå fremad og hårde muskler hen over ryg og bagpart. Der kan også være helt milde symptomer som nedsat præstation og træthed efter træning. Men disse tegn kan have mange forskellige årsager.
I dag ved vi, at der findes muskellidelser, som oftest er racespecifikke og ikke længere passer ind i samlebetegnelsen ”nyreslag”. Vi skal i artiklen her primært koncentrere os om kategorien bevægelsesbetinget rhabdomyolyse (exertional rhabdomyolysis – ER), herunder PSSM (polysaccharide storage myopathy) type 1 og 2.
Mandagssyge
Meget ofte er der en tendens til at anvende ”nyreslag” om alle typer muskellidelser. I gamle dage vidste man kun, at nyreslags-symptomer ofte viste sig efter meget hårdt arbejde ovenpå en periode med af hvile, som for eksempel en lang weekend eller en ferie. Heraf kommer navnene ”mandagssyge” og ”påskesyge”. Så nyreslag, som frem til 70’ og 80’erne blev anset som en enkelt sygdom med umiddelbart ens symptomer, er i dag anerkendt som en gruppe af lidelser med mange forskellige årsager. Men sammenhængen er først blevet kortlagt gennemgribende indenfor de sidste årtier, selvom der dog stadig er mange elementer vi ikke forstår, ifølge forsker Stephanie Valberg.
Ifølge vores nuværende viden bør man, ifølge Valberg, kun bruge udtrykket nyreslag om specifikke muskellidelser, hvor ødelagt muskelvævsvæske lækker ud i blodbanen. Herunder hører ER, som kan underopdeles i sporadisk ER og tilbagevendende (recurrent) ER, også kaldet RER, samt sygdommen polysaccharide storage myopathy (PSSM). For alle disse gælder det, at der skal være forhøjet koncentration af muskelenzymerne CK og AST i en blodprøve, før heste er ægte nyreslagsheste. Se mere nedenfor.
Nyreslag i form af RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) ses meget hyppigt hos væddeløbsheste. RER rammer typisk top-trænede væddeløbsheste, herunder fuldblods-, travheste og arabiske distanceheste. Foto: Canva
Hvad er PSSM1 og PSSM2 – og hvad er forskellen?
PSSM type 1 og 2 heste har kun det til fælles, at de alle har et unaturligt højt indhold af sukker (glykogen) lagret i deres muskler, som de har svært ved at nedbryde igen. Først og fremmest optager muskelcellerne glukose fra blodet for at lagre energi. Men celler, som bruger meget energi, lagrer det overskydende glukose i form af glykogen i cellerne til senere. Dette kan være smart nok som backup, men overskydende glykogen kan være skadeligt, da det ikke kan nedbrydes af muskelcellerne. Det er dette misforhold, der forårsager symptomer på nyreslag hos heste. Men herfra hører fællestrækkene mellem de to typer op. Det skyldes overordnet, at PSSM1 betegnes som en sygdom i modsætning til PSSM2, som igen er en samlebetegnelse for en række muskellidelser.
PSSM1
Ved PSSM1 er der tale om en mutation i genet, der producerer et overaktivt enzym glykogen-syntase (GYS1), som er ansvarligt for dannelse af glykogen. Mutationen medfører så, at PSSM1-muskelcellerne bliver overaktive glykogenproducenter uden at de kan forbrænde det under træning, hvilket resulterer i et energiunderskud. Uden tilstrækkelig energi kan musklerne trække sig sammen, men ikke slappe af, hvilket fører til stivhed, smerte, svedtendens og beskadigelse af muskelceller – alt sammen typiske tegn på nyreslag. Dette kan virke ironisk, da disse sygdomme især ses hos heste med store mængder ophobet sukker, så de har masser af oplagret energi i musklerne, men de er ikke i stand til at udnytte det. Man ved dog ikke, hvorfor for meget sukker forårsager nyreslag.
DNA-test af PSSM1 heste
En teori er, ifølge Valberg, at store mængder oplagret glykogen gør at muskelcellerne tror, at de ikke behøver at forbrænde energi. PSSM1 er arveligt, og arvegangen er, hvad man kalder autosomal dominant, hvilket betyder at der kun behøves én kopi af mutationen, for at sygdommen kommer til udtryk. Desuden betyder den dominante nedarvning, at der for en bærer af sygdommen er 50% risiko for at afkom også kan få sygdommen – også selvom man krydser med en negativ partner. Man kan anvende en muskelbiopsi til at teste for PSSM1, men det er ikke altid at man 100% kan stille en diagnose uden også at anvende en genetisk test. Den DNA-test, man anvender i dag til PSSM1 heste, er 100% valideret.
Hvilke racer har PSSM1?
Forskning viser, at 20 forskellige hesteracer har GYS1-mutationen. Især de tungere køreracer som fx Belgiere står for en høj andel mellem 30-60%, men oftest uden at udvise symptomer på nyreslag. Her ligger tilstanden således oftest i baggrunden uden at forstyrre.
7-10% af alle quarter heste har PSSM1, men her er det de såkaldte ”muskelsatte” quarter heste, som står for størstedelen. PSSM1 hos quarter heste er nok blandt de mest udbredte og mest dramatiske med hensyn til de symptomer de udviser. Hvis en quarter hest tester negativ for GYS1-genet, vil det give mening at afprøve en foder/træningsplan først og dernæst undersøge en muskelbiopsi for eventuel PSSM2, anbefaler Valberg. Valbergs studier viser at 75% af alle quarter heste med klinisk PSSM1 ikke får symptomer igen, hvis de kommer på en nøje tilrettelagt foder- og træningsplan. Hos arabere, fx distanceheste og araberblandinger derimod findes der stort set ikke PSSM1.
PSSM2 – forskellige årsager afhængig af race
I modsætning til PSSM1, regnes PSSM2 altså ikke for en specifik sygdom. Mens type 1 PSSM skyldes en mutation på GYS1-genet, ser PSSM type 2 ud til at have forskellige årsager afhængig af race. Der findes i dag ikke nogen validerede genetiske DNA-tests til påvisning af PSSM2, på trods af at flere laboratorier i dag markedsfører disse som pålidelige – og man ved derfor ikke, om der er en arvelig komponent.
Symptomer på SPPM2
Type 2 er et symptom-kompleks af muskellidelser, hvor ophobning af sukker i musklerne spiller en rolle, men hvor man altså ikke kender årsagssammenhængen endnu. Man kan sammenligne det med samlebetegnelserne diarre eller kolik, som også dækker over symptomer forårsaget af en vifte af underliggende tilstande. Uregelmæssige gangarter, ømme muskler, stiv og øm ryg, muskelatrofi og nedsat præstation er alle blandt de kliniske tegn hos PSSM2 heste, hvilket adskiller sig noget fra den klassiske nyreslagshest, der udviser stivhed, sved og muskelsitren. PSSM2-hestene er typisk ”bare” uvillige i træningen.
Varmblodsheste med PSSM, diagnosticeret via biopsi på baggrund af kliniske symptomer, har en langt overvejende sandsynlighed for at høre under kategorien PSSM2. Andre racer, som også typisk har PSSM2, er Friesere og Islandske heste.
Muskelbiopsi
PSSM2 kan kun påvises ved hjælp af en muskelbiopsi, hvor man netop kigger på muskelvævet. Her kan man påvise ophobning af glykogen i musklerne. Muskelbiopsien udtages fra hestens bagpart og ”lunsen” undersøges under mikroskop. Hos PSSM2-heste ser man små klumper af normalt udseende glykogen uden det kan forbrændes. Der er derudover også afvigelser i farvningen for glykogen på muskelbiopsi, men uden skade på muskelvæv, hvilket kan tyde på, at der er forskellige underliggende årsager, påpeger Valberg. Det ser altså ud til at det kan være flere årsager afhængigt af hesterace.
Valberg har for nyligt beskrevet en ny lidelse, myofibrillær myopati (MFM), som blandt andet er beskrevet hos arabiske distance heste. Foto: Canva
Araber- og varmblodsheste med MFM
Valberg har for nyligt beskrevet en ny lidelse, myofibrillær myopati (MFM), som blandt andet er beskrevet hos arabiske distance heste. Arabiske heste med MFM vil oftest udvise nyreslag i slutningen af fx distanceridt med stivhed, halthed og mørk urin. Her fandt de efter lang tids efterforskning ødelagte muskelfibre ved brug af elektron-mikroskopi. Umiddelbart kan det virke som om MFM-heste er mindre påvirkede af deres nyreslag, selvom de stadig har forhøjede CK-værdier. En del heste med MFM har ringe muskelsætning og er uvillige i træning, men deres CK og AST er ofte normale. Desuden har muskelbiopsier fra varmblodsheste med kliniske tegn på PSSM2 afsløret en stor andel med myofibrillær myopati (MFM) i stedet. Man kan derfor sige, at man med MFM nu har beskrevet endnu en af de sandsynligvis mange sygdomme, der udgør PSSM2. Flere sådanne sygdomme vil utvivlsomt blive beskrevet fremover.
Skal man DNA teste?
Sammenhæng mellem gener og udvikling af sygdom er tricky – og derfor kan det også være svært at afgøre om man bør teste. Som tidligere beskrevet er det langt fra alle heste med GYS1-mutationen, som udvikler PSSM1. Der er derfor mange hesteracer der har gener, som er kædet sammen med PSSM1 uden nødvendigvis at udvikle sygdom, hvorfor en genetisk test ikke altid nødvendigvis er det bedste sted at starte, hvis man har mistanke om, at ens hest har PSSM1. Det er heller ikke alle diagnosticerede PSSM-heste, der har GYS1-mutationen. Foder, træning, miljø og biologisk variation og en lang række andre gener, kan alle påvirke om PSSM1 manifesterer sig klinisk i en hest. Der er altså flere faktorer, der kan påvirke udviklingen af PSSM1 – udover den genetiske mutation. Man bør først og fremmest kigge på, om hesten eller hesteracen er disponeret for PSSM1. Som tidligere nævnt har eksempelvis arabere, fuldblodsheste og travheste stort set ikke PSSM1. Den genetiske test er baseret på en blod-eller hårrods-prøve.
Virker de kommercielle tests for PSSM2?
Visse laboratorier tilbyder i dag genetiske tests for PSSM2, hvilket er årsag til nogen forvirring. Valberg og kollegaer har undersøgt forekomsten af de genetiske varianter, som der testes for i disse tests. De undersøgte en stor database bestående af diagnosticerede cases og raske kontroller og fandt ikke nogen som helst sammenhæng mellem test-resultaterne og forekomst af PSSM2. 2 ud 3 tre heste med PSSM2 eller MFM testede negativt, mens de raske heste hyppigt testede positivt. Endelig gennemsøgte de arvemasse fra 205 forskellige heste af forskellige type og race – inklusive przewalski-heste og 5500 år gamle arkæologiske fund – og fandt at positive test-resultater var helt normalt forekommende blandt disse. Forskernes konklusion er slet og ret at disse kommercielt tilgængelige tests for PSSM2 er værdiløse.
Den DNA-test der i dag anvendes til at teste for PSSM1 er 100 procent valideret, men der findes i dag ikke en valideret DNA-test der kan påvise PSSM2. Foto: Canva
Hvor udbredt er problemet i DK?
Louise Husted, dyrlæge og diplomate i intern medicin på Højgaard Hestehospital ser ikke problemet som meget udbredt i Danmark: ”Jeg støder ikke på mange nyreslagspatienter i det hele taget. Jeg er fuld-tid på hospitalet, så det ser nok lidt anderledes ud i vores praksis-afdeling, men det er nok maksimalt 15-20 heste årligt. Heraf ser jeg nok 5 af dem til intensiv behandling på hospitalet med væskebehandling mv., og her tager jeg ofte snakken om mulig bagvedliggende muskelsygdom som PSSM.”
Louise Husted vælger kun at teste for PSSM type 1 ved quarter heste og koldblods-racerne, mens undersøgelse for PSSM type 2 ved muskelbiopsi, anbefales til varmblods- og andre racer.
”Jeg har haft mistanken hos både Islandske- og Varmblodheste. Jeg har også talt med nogle af de ejere af heste, der har staldkrampe – også kaldet ”shivers” på engelsk – om mulighed for tilstedeværelsen af PSSM.”
Vi kender til en del specifikke muskellidelser allerede, men der forskes meget, og der er en del heste, der har PSSM-lignende symptomer, men tester negativt på muskelbiopsierne for PSSM. Disse kan have andre forandringer i muskelvævet, som ikke er klart defineret som en specifik sygdom endnu, så jo flere muskelbiopsier, der bliver undersøgt fra disse heste, jo klogere bliver vi på de forandringer, der ikke falder i de klassiske PSSM type 1 og 2.
Forskning viser, at 20 forskellige hesteracer har GYS1-mutationen. Især de tunge racer er disponeret for mutationen – Dog ofte uden at udvise symptomer. Foto: Canva
Hvilke racer er de mest udsatte
Hvilke racer er mest udsatte for de forskellige typer af bevægelsesbetinget rhabdomyolyse?
Alle racer: ER (exertional rhabdomyolysis) nyreslag som følge af overanstrengelse. Dehydrering, elektrolyt-underskud.
Varmblodsheste mfl. (Hannoveraner, Hollandsk varmblod, Dansk varmblod, Islandske heste, Friesere, Holstener, Oldenborger, Trakehner mv.: Primært PSSM2. Ofte er CK og AST-værdier normale. Hvis forhøjet, test for GYS1. Foder/træningsplan. Muskelbiopsi, hvis ingen forbedring.
Trækheste-racer: 75% af Belgiere har PSSM1. CK og AST-værdier forhøjet. GYS1 test først, herefter muskelbiopsi, hvis negativ.
Quarter heste herunder Appaloosa og Paint-heste mv. PSSM1 er mest hyppig her. PSSM2 og RER i sjældnere tilfælde. CK og AST-værdier forhøjet. GYS1 test først, herefter foder/træningsplan og eller muskelbiopsi, hvis negativ.
Arabere og araber-kryds, distanceheste: primært PSSM2, RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) og myofibrillær myopati. CK og AST-værdier forhøjet. Foder/træningsplan først. Muskelbiopsi, hvis der ikke er forbedring.
Fuldblodsheste: RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) er mest hyppig her. Calcium-ophobning i muskelceller, når de trækker sig sammen. PSSM1 findes ikke og PSSM2 er meget sjælden hos fuldblodsheste. CK og AST-værdier forhøjet.
Travheste: RER er mest hyppig her. PSSM2 i sjældnere tilfælde. CK og AST-værdier er ofte forhøjet.
RER hos væddeløbsheste: Nyreslag i form af RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) ses meget hyppigt hos væddeløbsheste. RER rammer typisk top-trænede væddeløbsheste, herunder fuldblods-, travheste og arabiske distanceheste. Man ved nu også, at der er genetiske, samt trænings- og miljømæssige komponenter, der også individuelt eller i samspil spiller aktive roller for RER. Det klassiske eksempel er en fuldblodshest, som får over 2,5 kilo korn om dagen og så får fri fra træning en dag eller to. I disse tilfælde giver det bedst mening at kigge på foderet og minimere korn og sukker og tildele energi via fedt snarere end at udtage en muskelbiopsi, anbefaler Stephanie Valberg. Sygdommen kan kun påvises via muskelbiopsi.
Hvordan skelner man imellem nyreslag og andre typer af myopatier?
Det kan man via en blodprøve, og det er KUN heste med forhøjet kreatin kinase (CK) og aminotransferase (AST), der bør komme under betegnelsen nyreslag.
Bevægelse og foderplan virker i langt de fleste tilfælde for både PSSM1 og 2. Foto: Canva
Hvad kan jeg gøre som hesteejer eller avler?
Kort og godt: Bevægelse og foderplan virker i langt de fleste tilfælde for både PSSM1 og 2. Heste med PSSM skal generelt ikke holde fri, men have masser af regelmæssig motion.
Har man en korrekt diagnose, er det dog langt nemmere at hjælpe berørte heste med det rette management.
Da det er multi-faktorielle lidelser, vil anbefalingen være den samme som til heste med livsstilsygdomme. Valberg har blandt andet været med til at udvikle trænings- og foderplaner med en af verdens førende heste-ernæringseksperter, Joe Pagan fra Kentucky Equine Research. Langt størstedelen af varmblodsheste med symptomer på PSSM2 udviser bedring alene ved disse ændringer, ifølge Valberg.
Foderanbefalingerne er baseret på lav stivelse og sukker, men med fedt som energi-kilde, så PSSM-heste type 1 og 2 kan vende tilbage til ”normal.” Det vigtigste for heste med PSSM er en kombination af tilrettelagt foderplan og motion, ifølge Valberg, da fodring alene ikke kan fikse problemet. En sådan plan vil dog altid være afhængig de kliniske fund, huld og træningstilstand. Første skridt kan være restriktiv græsning fx med mundkurv, hvis græsset er frodigt, og så længe hesten ikke står med akut nyreslag, skal den gerne motioneres og endelig ikke få træningsfri, anbefaler Valberg.
Men hvordan får man så hesten til at få forbrugt det ekstra ophobede glykogen? Det handler om at forsøge at ”narre” musklerne til at forbrænde det overskydende glykogen som brændstof til muskelcellerne i stedet for at det bliver oplagret – og anvende fedt som energikilde.
Man kan inkludere disse foderråd:
Hø med lavt stivelse- og sukkerindhold, helst under 12% i non-strukturelle kulhydrater, da det -minimerer insulin-produktion.
Introducer langsomt planteolie, hvis hesten er i arbejde – start med 50-100ml 1-2 gange dagligt
Vitaminer og mineraler
Evt. mundkurv
Historiske milepæle i ER-forskningen
Da man fandt ud af at en simpel blodprøve kunne bruges til at teste graden af muskelnedbrydning, opnåede man for alvor indsigt i nyreslag. Man opdagede at enzymerne creatinin-kinase (CK-værdi) og aspartat transaminase (AST) sivede ud af musklerne og videre ud i blodet. Der er typisk en markant stigning af CK-værdien i løbet af 4-6 timer efter en nyreslagshest har arbejdet.
Man udviklede muskelbiopsi-teknikken i midten af 1980’erne, og i dag er det muligt at udtage muskelvævsprøver med avanceret nåleteknik. Senere fandt forskere med Stephanie Valberg i spidsen ud af, hvordan muskelbiopsi i forbindelse med undersøgelser på løbebånd kunne anvendes til klinisk undersøgelse af præstationsheste. Behandling og analyse af muskelbiopsien har også gjort fremskridt fra den gammeldags formalin-metode til avancerede fryseteknikker, der netop tillader at se unormale strukturer i musklerne i langt større detaljegrad. Diverse farvninger af vævsnittene kan derefter bruges til at vurdere fedtstofskifte, aerob metabolisme og omsætning af glykogen. Udover farvning af muskelbiopsier målte Valberg og hendes kollegaer CK-værdier på heste med nyreslags-forhistorie, og de var faktisk også i stand til at inducere nyreslag på heste, for at kunne sammenligne med upåvirkede heste. I selvsamme studie fastslog de også, at det på trods af udbredt opfattelse ikke er forøget mælkesyre, som står bag nyreslag. Dette gennembrud, som var en del af Valbergs Ph.D i Sverige, satte for alvor fart i forskningen på området.
I 1991 fik Valberg et forskningsmæssigt gennembrud, da hun identificerede sygdommen polysaccharide storage myopathy (PSSM), hvor der er tale om en unormal ophobning af glykogen i musklerne, som netop kan skade muskelcellerne.
Heste har haft PSSM1 i årtusinder, hvilket DNA i fossiler blandt andet har været med til at afsløre. Valberg’s teori er, at det var da de tungere europæiske køreheste blev krydset med lettere racer, at denne gendefekt blev mere udbredt. Dette skete altså før vores nutidige raffinerede græssorter og avanceret kunstgødning, og hvor heste arbejdede 8 timer om dagen. Her kunne det være en fordel for hesten med opsparet glykogen i musklerne, hvilket kun gjorde dette gen endnu mere udbredt. For den moderne hest, kan denne gendefekt derimod være temmelig problematisk.
Udviklingen af en standardiseret protokol til evaluering af kliniske fund er også et af de mange fremskridt, der har gjort diagnosticering af nyreslag noget lettere for hestedyrlæger. Dette involverer information om hestens historie, en grundig klinisk undersøgelse, måling og vurdering af fuld blodprofil, urinprøve for at teste elektrolytter, en arbejdsprøve, hvor CK-værdier måles efterfølgende, samt udtagelse og vurdering af muskelbiopsier.
Der skulle dog gå 20 år før Valberg og hendes forskerhold fik kortlagt det gen, som er ansvarlig for PSSM1 hos quarter heste, nemlig GSY1. Det har i den grad været gensekventering af hestens genom som har budt på fremskridt indenfor hestens muskelsygdomme.
Tekst: Shaila Ann Sigsgaard/Uanvendelig.dk
Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.
