I sidste uge satte vi fokus på blogindlægget “Det er jo ikke det bedste materiale, du rider på” – et indlæg hvor rytteren Rikke fortæller om, hvordan hun har skullet høre for, at det ikke er det bedste “materiale”, hun kommer med, når hun har sine fjordheste med sig til stævner. I denne uge fortsætter vi med samme tema – for desværre er det en oplevelse, som mange kan relatere til.
I et nyt blogindlæg i PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK tager Jasmin nemlig udgangspunkt i en velkendt sætning i ridesporten: “Har du penge, kan du få, men har du ingen, må du gå”.
Men behøver det nu også at være sådan? Er ridesporten kun for dem, som har pengene til at købe en færdiguddannet hest? Spørger man Jasmin, er svaret nej. Hun har aldrig ladet sig selv eller sine ambitioner stoppe af den holdning. I hvert fald ikke efter, at det gik op for hende, at alle heste jo starter et sted – som føl eller plage. Og siden da har hun selv arbejdet hårdt for at uddanne sine heste fra bunden. Det har hun nu gjort med to heste.
Fælles for dem begge er dog, at Jasmin ofte fik at vide, at de aldrig ville blive til noget, og hun blev gentagende gange mødt af dømmende blikke, fordi hun ikke fra start dukkede op med en flot og færdig hest til stævnerne. Men selvom det er en hård og lang rejse, så fortæller hun, at det er det hele værd, at kunne forvandle den “grimme” ælling til en smuk svane. Læs Jasmins blogindlæg “De bliver aldrig til noget”, hvor hun fortæller om rejsen med sine to heste Lucky og Vinci her.
“Inden du vælger at investere i en ung hest, skal du gøre dig klart, hvor lang vej der faktisk er, før du kan ride på det sværeste niveau. Men selvom det er en lang, hård proces, så falder det alt sammen tilbage på dig – både på godt og ondt – og det er noget helt specielt. Den følelse, man får i maven, når man står på sejrsskamlen, er det hele værd.”
Sådan starter Line Padetzski sit blogindlæg på Riders NOTEBOOK, hvor hun fortæller om sine erfaringer med at uddanne heste fra bunden til Grand Prix niveau – vel at mærke som amatør uden uddannelse! Der er nemlig mange overvejelser, du bør gøre dig, før du kaster dig ud i projektet. Alt lige fra valg af hest til økonomi, valg af træner, opbakning og dyrlæge er emner, som Line tager fat i. Dine valg fra start er nemlig afgørende for, hvordan din og din hests lange rejse mod Grand Prix ender.
Flere års hårdt arbejde endte onsdag lykkeligt for 13 unge mennesker, da de skulle til deres afsluttende eksamen på berider- og rideinstruktøruddannelsen.
Den 14. juni var første dag i deres eksamensperiode.
“Første dag med eksamener er ovre. 2, 4 og 6 års eleverne har redet dagligt arbejde i springning, programridning og banespringning. Imorgen skal der rides dagligt arbejde i dressur, hvor eleverne rider på hold af 3, hvor der byttes heste undervejs, så elevernes evne til at føle sig ind på en ny hest vurderes.
Derefter skal 6. års eleverne til instruktørgerningeksamen. Dagen idag blev afsluttet med en middag for elever og læremestre, hvor foreningens formand Kristian Skovrider holdt tale,” lød det fra Dansk Ride-Instruktør Forening/DR-IF på Facebook.
Censorerne i år var erfarne kræfter i skikkelse af Rune Willum, Hans Ley, Johnny Hansen, Mette Svare Ehlers, Allan Bilgrav og Allan Blomgren. Eksamensansvarlig var Nikolaj Kowalski.
Indtil nu har der eksisteret én samlet uddannelse, hvor man efter to år kunne kalde sig eksamineret ridelærer, efter fire år eksamineret rideinstruktør, og efter seks år eksamineret berider. Fra 1. august 2022 er der tale om to separate uddannelser – hhv. rideskolemanageruddannelsen og rideinstruktør- og berideruddannelsen.
”Det er ingen hemmelighed, at vi gennem de senere år har set en nedgang i tilslutningen til vores uddannelse, og derfor var det på tide at gå den grundigt efter i sømmene. Derfor har vi bl.a. delt uddannelsen op i to, så vi både henvender os til dem, der brænder mest for at undervise, og dem der både brænder for at ride og undervise. Opdelingen betyder samtidig, at det fremover vil tage fire år frem for seks at uddanne sig til berider, da man – såfremt man opfylder optagelseskravene – kan starte direkte på rideinstruktør- og berideruddannelsen. Og så har vi desuden gjort det muligt at specialisere sig allerede på første år af rideinstruktøruddannelsen, hvor man tidligere har skullet vente til første år på berideruddannelsen, så alt i alt synes vi, at vi er endt ud med en langt mere tidssvarende og relevant uddannelse, og vi glæder os til at skyde den i gang pr. 1. august”, lyder det fra berider og formand i DR-IF, Kristian Skovrider.
Rideskolemanageruddannelsen Uddannelsen til rideskolemanager henvender sig til dig, der ønsker at arbejde professionelt med heste, ridning, undervisning samt drift af elevskoler. Uddannelsen tager to år, består af skole- og praktikophold på et godkendt lærested ved en godkendt læremester, og afsluttes med en praktisk eksamen. Efter bestået eksamen har du desuden mulighed for at videreuddanne dig inden for ridesporten ved at påbegynde rideinstruktøruddannelsen, såfremt du opfylder forudsætningerne herfor. Du skal opfylde følgende forudsætninger for at kunne søge ind på uddannelsen:
Være fyldt 18 år og min. have bestået 9. klasses afgangsprøve med min. 02 i dansk og matematik.
Kunne dokumentere gennemført stævnestart i LA dressureller LB spring på C-niveau – resultatet skal være opnået på hest.
Evt. have en ungdomsuddannelse (eks. HF, HHX, HTX).
Evt. have erhvervserfaring fra rideklub/ridecenter.
Rideinstruktør- og berideruddannelsen Uddannelsen til rideinstruktør- og berider henvender sig til dig, der ønsker at arbejde professionelt med heste, ridning, undervisning samt drift af rideklubber og -centre. De to dele af uddannelsen tager hver to år, og tages i rækkefølgen rideinstruktør (1. og 2. år) og berider (3. og 4. år). Uddannelsen består af praktikophold på et godkendt lærested ved en godkendt læremester samt kortere kurser, og hver deluddannelse afsluttes med en praktisk eksamen. Til forskel fra rideskolemanageruddannelsen har du fra starten af din uddannelse mulighed for at vælge, om du ønsker at uddanne sig til allround rideinstruktør/berider eller specialisere dig i hhv. springning eller dressur. I løbet af uddannelsen skal du som elev have selvstændige ansvarsområder inden for klubdrift, drift af elevskole eller handicapafdeling, drift af stald, foderplan/styring og lignende. Du skal opfylde følgende forudsætninger for at kunne søge ind på uddannelsen:
Være fyldt 18 år og min. have bestået 9. klasses afgangsprøve med min. 02 i dansk og matematik.
Kunne dokumentere gennemført stævnestart i MB0 dressur eller MB1* springning på distriktsplan (på hest)
Evt. have en ungdomsuddannelse (eks. HF, HHX, HTX).
Evt. have erhvervserfaring fra rideklub/ridecenter.
Det betyder de nye uddannelser for eksisterende elever Da de nye uddannelser allerede træder i kraft pr. 1. august 2022, er det naturligt, at der kan opstå spørgsmål hos dig som eksisterende elev omkring, hvordan din uddannelse bliver berørt. Det kan du få et overordnet svar på i nedenstående skema, og har du brug for yderligere vejledning, kan du kontakte os på berider@rideforbund.dk.
Årgang
Betydning for nuværende elever
2017
Elever kan vælge at specialisere sig i dressur el. spring eller fortsætte som allround. Skoleophold vil være efter den nye ordning.
2018
Elever kan vælge at specialisere sig i dressur el. spring eller fortsætte som allround. Skoleophold vil være efter den nye ordning.
2019
Elever kan vælge at specialisere sig i dressur el. spring eller fortsætte som allround. Skoleophold vil være efter den nye ordning.
2020
Elever kan vælge at gå op til optagelsesprøven 2022, hvis de gerne vil ind på rideinstruktør- og berideruddannelsen med speciale i dressur el. spring eller allround elev. Praktik og skoleophold vil være efter den nye ordning.
2021
Elever kan vælge at gå op til optagelsesprøven 2022, hvis de gerne vil ind på rideinstruktør- og berideruddannelsen med speciale i dressur el. spring eller allround elev. Praktik og skoleophold vil være efter den nye ordning.
Alle eksaminer er fra og med 2023 efter den nye ordning.
Du sidder i sadlen og har stor lyst til at få en god træningslektion med din hest, og så oplever du, at hesten er af en anden holdning. Den arbejder ikke foran schenklen, og går næsten ikke frem af sig selv. Din første indskydelse er at forsøge at klemme hvert et skidt ud af hesten, for at få traven mere aktiv. Du er nødt til at bruge pisken for at animere hesten til at skifte til galop. Og når det så sker, må du arbejde dobbelt så hårdt, for at sikre, den ikke falder tilbage til trav. Din løsning er at sparke til hesten med schenklen i hvert et galoptrin.
Ikke alene er det udmattende og frustrerende, men du gør faktisk ikke noget godt for din hest og dens uddannelse. Det eneste du opnår er, at hesten bliver mere ”døv” for schenklen for hver gang du træner.
At have hesten fremme foran schenklen er helt afgørende for din træningssucces. Det er svært, for ikke at sige næsten umuligt, at træne/ride hvilken disciplin du nu har valgt, med en hest, som skal sparkes frem for hvert et skridt. Det gør det også nærmest umuligt for rytteren at indtage det rigtige og effektive sæde på hesten, når du konstant skal motivere hesten til at gå frem, og derfor ikke kan sidde stille i sadlen.
Som OL-guldvinder Charlotte Dujardin (GB) har udtalt: dovne heste skal arbejde uden støtte fra rytterens schenkel og varme heste, skal acceptere at arbejde med støtte fra schenklen (lazy horses need to work with the leg off while hot horses need to work with the leg on). Har du en hest, som fra naturen er noget flegmatisk, er målet at få dem til at reagere på en let hjælp.
Kort fortalt, ved konstant at bede hesten om at gå frem, ”slukker” de for kontakten og reaktionen på rytteren. Forestil dig, hvis en meget stille person pludselig råber ad dig, det vil du lægge mærke til. Omvendt så er det højst sandsynligt, at du vil ignorere det, hvis en meget højrøstet person, altid råber ad dig.
Hvis dine schenkler råber konstant, vil hesten ikke tage notits af det.
Derfor må målet være at blive i stand til at ride så let, at hesten reagerer omgående, når du bruger schenklen.
Hvordan får man hesten foran schenklen? Så, hvordan får du din hest foran schenklerne? Egentlig er det enkelt, men det kræver konsekvens og engagement fra dig. Du skal også bruge en dressurpisk i denne proces.
Hvis din hest reagerer med modstand mod dine fremaddrivende hjælpere, ved fx at bukke, eller du ikke føler, du sidder ”fast” i sadlen, hvis hesten skulle reagere – så kan du placere en læderrem, kan være en sporerem, forrest på sadlen. Den kan du gribe i, hvis du har behov for den ekstra støtte. I denne øvelse skal du kunne sende din hest fremad, uden at bruge tøjlerne til at holde balancen i.
Hvis du oplevede Cathrine Dufours clinik under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i 2019, vil du have set hende bruge stroppen i praksis. Hun fortalte dengang. – Når jeg skal have fat i stroppen, gør jeg det bekvemt mellem ringfingeren og lillefingeren. Jeg hægter lige min hånd på stroppen, og ellers har jeg fat på tøjlen, som jeg plejer. Man skal forsøge at holde hånden så korrekt som muligt – på højkant, selvom man har fat i stroppen. Og for en rytter som jeg, der gerne vil sidde lidt højt med hånden, hjælper det også til at holde hånden mere korrekt, fortalte Cathrine Dufour.
Det starter med et stop Du kan skærpe hestens reaktion på hjælpen ved først at ride ind i en parade. Herefter giver du hesten et let tryk med schenklen, for at bede den om at trave frem. Hvis hesten ikke reagere (hvilket den nok ikke gør), giver du den omgående at meget hårdere spark med støvlen. Det du skal søge efter er, at hesten skal springe fremad, gerne i galop, som en reaktion på din hjælp. Sker det, skal du være meget bevidst om ikke at trække hesten i munden, eller stoppe den hurtigt op. Det er her stroppen kan gøre gavn. Lad hesten løbe frem, og bring den langsomt tilbage til trav igen.
Og ros, ros, ros – gerne overdådigt meget ros og klap.
Reagere hesten fremad, men ikke med en hurtig, elektrisk reaktion, så kan man svirpe med pisken bag schenklen for at understøtte schenkelhjælpen. Du behøver ikke ramme hesten, lyden er nok til at understøtte schenklen.
Når du har bragt hesten under kontrol igen, lav en parade, og gentag processen. Nøglen til succes er at starte med den meget lette hjælp, så du giver hesten en chance for at svare på dine lette hjælpere. Hesten har formodentlig behov for, at dette bliver gjort nogle gange, men de fleste heste forstår budskabet i den først lektion. Det er dog en øvelse, som det er sundt for både rytter og hest at vende tilbage til flere gange under uddannelsen. Fra stilstand kan du også lave øvelsen i andre gangarter, hvor du laver temposkifter for en let hjælp.
Et er teori… Denne beskrivelse er, i teorien, meget enkel, og det er noget, som de fleste heste reagerer positivt på. Dog er der nogle forhold, du skal være opmærksom på. Først af alt skal du være sikker på, at hestens manglende gålyst ikke stammer fra en skade eller smerter. Som det altid er tilfældet, når hesten reagerer unormalt, er input fra dyrlæger, hestetandlæger og sadelmager vigtigt.
Hvis du er sikker på, at hesten har lært at gå bag schenklen i træningen, er det op til dig som rytter at sætte dagsordenen i træningen. Husk på det følgende:
Heste reagerer bedst på klare grænser, så du skal være totalt engageret i at forlange hesten springer fremad, når du beder om det. En halvhjertet reaktion er ikke godt nok!
Det er afgørende, at du roser hesten, når den reagerer fremad på din kraftige hjælp. Og at du gentager øvelsen med at starte med en let hjælp. Hvis du ikke tester reaktionen igen, har du simpelthen undervist din hest i, at den kun behøver at gå frem, når du bruger kraftige hjælpere og muligvis også bruger pisken.
Vær meget streng med dig selv med hensyn til at holde dine schenkler stille. Når din hest reagerer på en let hjælp, er belønningen også, at du sidder stille, uden at genere hesten med pres fra schenklen.
Endelig skal du huske, at det er meget let at falde tilbage i gamle vaner og lade din hest slippe afsted med nogle langsomme reaktioner på din hjælp. Før du ved af det, vil dette eskalere.
Vær altid helt ærlig over for dig selv, når du træner. Vil hesten reagere omgående for din lette hjælp? Hvis ikke, så er du nødt til at tage øvelsen op igen, og være mere opmærksom på dine ridevaner fremover.
Hvis du arbejder målrettet med problemet, bør du få en hest, der er foran schenklen og en fornøjelse at ride på.
For at kunne deltage i eksamen skal eleverne have gennemført et vist antal stævnestarter på et givent niveau, inden eksamen finder sted – der kan læses mere om hele uddannelsen her:
Censorer til eksamen var Anne-Mette Binder, Mette Svare Ehlers, Allan Blomgreen, Bo K. Møller, Rune Willum, Allan Bilgrav Christensen og Johnny Hansen.
Ridelærereleverne blev eksamineret i dagligt arbejde i dressur, dressurprogram LA2, spring dagligt arbejde samt spring af LB1* bane. Der var ti ridelærerelever samt én omgænger til eksamen.
Rideinstruktøreleverne blev eksamineret i dressur dagligt arbejde, dressurprogram MB2A, spring dagligt arbejde samt spring af MB1* bane. Der var otte rideinstruktørelever samt fem omgængere til eksamen.
På de sidste to år af uddannelsen kan eleverne specialisere sig, og i år var der én elev, der havde valgt at specialisere sig i dressur. Hvis man specialiserer sig i dressur, skal man som minimum ride Intermediaire I til eksamen. Hvis man ikke er specialiseret, skal man ride MA2 i dressur og MA1* spring.
På Helgstrand Dressage er der ansat et stort antal ryttere, beridere, kontormedarbejdere og staldhjælpere, der alle har hver deres opgaver på det store hestested nord for Aalborg.
Vi fulgte i hælene på berider Anne-Mette Strandby Hansen, der er uddannet berider i Tyskland ved Rudolf Zeilinger.
