Skip to main content

Author: admin

Royal fejring af de danske VM helte

Den ekstraordinære danske præstation ved VM i Herning i august fortjener en ekstraordinær hyldest, og det blev i går markeret på fineste vis, da H.K.H Prinsesse Benedikte inviterede til reception i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.

5 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje indkasserede de danske VM ryttere i dressur, paradressur og voltigering – en præstation der gjorde Danmark til den bedst rangerede nation på grund af de mange guldmedaljer, som tæller ekstra i medaljeregnskabet og dermed henviste Holland med 11 medaljer til andenpladsen.

Læs også: Dansk medaljeregn til VM

Det danske paradressurhold vandt sølv. Foto: Zibrasport Equest

Prinsesse Benedikte var som protektor for ECCO FEI World Championships til stede i Herning under hele verdensmesterskabet og var bl.a. med til at uddele guldmedaljer til det danske dressurhold.

– Hvis nogen havde spået, at Danmark blev den mest vindende nation, så havde vi slået det hen med utopi og latter! Men Danmark viste verden, hvor stærkt et hold vores land kan mønstre, når der er lagt en solid og langsigtet strategi bag, sagde prinsesse Benedikte bl.a. i sin tale til gæsterne, som talte alt lige fra medaljevinderne til forskellige aktører bag det største ridesportsevent på dansk grund.

Læs også: Voltigering tog publikum med storm

Det danske hold vinder sølv i voltigering. Foto: Kee Frandsen / Den Smukke Hut

Blogspot: Fra fed til fit sportshest

I 2014 var Minna taget ud for at se på fjordhesten Estel sammen med et par veninder. Synet der mødte dem var dog noget overraskende – Estel var nemlig meget overvægtig og kunne knapt gå 100 meter uden at blive forpustet!

På trods af overvægten så Minna potentiale i den kraftige fjordhest, og derfor valgte hun at tage ham til sig. I forbindelse med den forestående træning købte Minna et vægtmålebånd for at kunne holde øje med vægttabet, og det skulle vise sig, at det blev en god idé. Vægten viste nemlig skræmmende 950 kilos kampvægt for den kun 138 cm høje pony, som burde veje omkring 450 kilo. Det var altså bare med at komme i gang!

I Minnas blogindlæg på Riders NOTEBOOK fra 2019 fortæller hun om den vilde rejse, som de to gennemgik sammen og ikke mindst Estels forvandling fra at være fed til fit og rent faktisk kunne blive redet.

Læs eller genlæs hele blogindlægget på Riders NOTEBOOK her.

Fjordhesten Estel. Foto: Privat

Danske ryttere til NM i military

Fredag går det løs for militaryrytterne i Starum, Norge. Der skal nemlig dystes om medaljer ved “Nordic Baltic Eventing Championship”.
Som navnet lyder er det de nordiske lande der dyster mod hinanden, som vi også kender det for henholdsvis dressur og springning.

Af danske ryttere til start kan blandt andre nævnes seniorrytter Anne Dorte Møller Espersen med hendes trofaste makker, den hvide vallak Polar fox, der har flere sejre og placeringer på dette niveau i rygsækken. For junior/ungrytterene kommer bland andre den nykårede danske mester Victoria Suzette Kahr med hele 2 heste. Den ene, hendes DM guld-makker Sartre. Ponyrytterne stiller også talstærkt til start, og her finder vi også en nykåret danmarksmester, nemlig Sofia Zornig Sylvestersen på Gredsagergaards Roberto.

Læs også: Militaryguldregn over Peter, Victoria og Sofia

Følgende mesterskaber afgøres

Der er en række medaljesæt, der skal uddeles inden weekenden går på held, og de nordiske militaryryttere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland har meget at glæde sig til i løbet af de kommende dage, herunder:

-Senior holdmesterskab
-Junior/ungrytter holdmesterskab
-Pony holdmesterskab
-Senior individuelt
-Junior/ungrytter individuelt
-Pony individuelt

Det bliver spændende at følge danskernes præstationer i Norge, hvor konkurrencen imorgen fredag, starter på dressurbanen.

Find start- og resultatlisterne her.

Håb om finalepladser ved UVM på Zangersheide

De kommende dage er det de 5-, 6- og 7-årige springheste, som er i konkurrence om hæder og medaljer ved UVM. Verdensmesterskaberne for de unge springheste, har været afviklet på det belgiske stutteri Zangersheide siden 1995, og afvikles i et samarbejde mellem FEI, det internationale rideforbund og WBFSH, en paraplyorganisation for ridehesteavlsforbund, som i øvrigt har Dansk Varmblods formand Jan Pedersen som præsident. I lighed med UVM for dressur- og militaryhestene er fokus rettet mod hestenes nationalitet og avlsforbund. Danmark har som medlem af WBFSH 5 pladser i hver årgang til Dansk Varmblodsheste, da Dansk Varmblod er det eneste avlsforbund herhjemme, som er medlem af WBFSH. Traditionen tro er der flere danske ryttere, som har fået start på udenlandsk registrerede heste, og dermed rider de for de forbund, hestene repræsentere.

Flere 5-års heste i spil til finalen

Reglerne ved dette UVM gør det vanskeligt at overskue, om hestene når ind i søndagens finale, når det gælder de 6- og 7-årige heste – her er det nemlig placeringerne fra de to kvalifikationer torsdag og fredag, som afgør, hvilke heste, der når ind i finalen – sædvanligvis er det 30 ekvipager, men antallet kan forhøjes. Anderledes ser det ud for de 5-årige heste, her er kravet for en finaleplads to fejlfrie kvalifikationer. Da der ikke er en opvarmningsspringning, så hestene og rytterne kan komme igang uden pres, er presset stort på ekvipagerne fra første konkurrence.

I dag er det lykkedes for Jesper Meyenburg og Cordento II DWB e. Cornet Obolensky (opdr. Linus Camitz) at ride fejlfrit i klassen for 5-års heste. Og det samme var også tilfældet for Anne Katrine Kolborg Johansen med Hesselhøj Captain Morgan e. Casallco (opdr. Anders Uve Sjøbeck Hoeck) og Karen Møller Rohde med Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask (opdr. Stutteri Ask) – Jesper Meyenburg, Sabine Korfitz Christensen og Mille Bisgaard var fejlfrie på udenlandsk opdrættede heste.

Sarah Wehler fejlfri i 6-års klassen

I klassen for 6-årige heste, som havde 276 starter, blev Sarah Wehler bedste danske repræsentant på en 84. plads efter et fejlfrit ridt i anden fase med Kirkelodgaards Ci Ci Chopin DWM e. Ci Ci Senjor Ask (opdr. Charlotte Schiøler).

I klassen for 7-års heste var der desværre ingen fejlfrie danske hest/rytter kombinationer, men håber lever i høj grad for Laura Baaring Kjærgaard, som var fejlfri og flot placeret med to heste, og det samme er tilfældet for Karen Møller Rohde og Cassado Ask.

Se startlister og resultater

Dansk Varmblodsheste til UVM

Der livestreames fra alle arenaer

Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

I uge 41 skal Pavo og DRFs championatsfinaler i både dressur og springning afvikles hos Blue Hors, men inden da skal vi have fundet årets finalister. I denne weekend bliver det afgjort hvilke ungheste, der skal konkurrere om titlen i dressur, når mellemrunde ØST og mellemrunde VEST bliver redet på henholdsvis Heslegård Sportsrideklub og Grindsted Rideklub.

Hård konkurrence om finalepladserne

Der er nok at holde øje med i weekendens mellemrunder, som er spækket med spændende navne blandt både ryttere og ungheste.

I Grindsted kan du bl.a. glæde dig til at opleve VM guldvinderen Nanna Merrald sammen med Blue Hors Monte Carlo i 5-års klassen og den nykårede UVM guldvinder Victoria E. Vallentin med Sparkling Champagne i den indledende 4-års kvalifikation – en klasse hvor hele 47 ekvipager er til start.

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Zack under deres Grand Prix i Herning. Foto: Riders Notebook

Mellemrunde VEST byder på et væld af seværdige ekvipager som er værd at holde øje med, der tæller navne som Anders Uve Sjøbeck Hoeck, Moisés Azuar, Silje Bakken, Michelle Hvid og Severo Jurado López.

Også i Heslegård er der nok at holde øje med i mellemrunde ØST. Glæd dig bl.a. til at følge Selina Solberg Vittinghus, som har hele fem Atterupgaard heste med sig foruden Netstutteriets Daiquiri. Også Anna Zibrandtsen har flere heste med sig, hvoraf bl.a. Franklini bliver spændende at følge. Derudover kan du også få Hesselhøj Dream efter Hesselhøj Donkey Boy at se i 6-års championatet sammen med Jan Møller Christensen.

Selina Solberg Vittinghus på Delorean. Foto: Zibrasport Equest

Se med LIVE

Du kan følge begge mellemrunder LIVE på Zibrasport Equest, når vi streamer derfra både lørdag og søndag. Som Premium medlem kan du se med GRATIS hele weekenden fra begge stævner. Er du ikke Premium medlem, kan du i stedet købe Pay pr. view adgang for 99 kr. pr. event (giver adgang til streaming både lørdag og søndag fra én mellemrunde).

Få adgang til mellemrunde ØST her

Få adgang til mellemrunde VEST her

Beriderelev brækker ryggen

I 3. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”, møder vi den jyske beriderelev Kristian, der trods en ret alvorlig skade, hvor han brækkede flere knogler og måtte igennem et langt genoptræningsforløb, nægter at give op på drømmen om at blive berider.
Berideruddannelsen er benhårdt arbejde og dedikation fra morgen til aften, men det generer på ingen måde Kristian. Han elsker alle de udfordringer den alsidige hverdag i beriderlærer fører med sig.


Hest reddet fra druknedøden

Tirsdag aften blev en hest reddet fra druknedøden af Østjyllands Brandvæsen.
Brandvæsnet blev tilkaldt til en noget anderledes opgave, da en hest havde forvildet sig ned i Giber Å i Beder. Hesten sad fast i åen og var ude af stand til at komme op af det kolde vand.

Brandvæsnet lagde en slagplan

»De kommer derud og lægger en plan. Og her var det klart, at det handlede det om at få noget under hesten. Samtidig var der også en lokal derude med en rendegraver, som kunne hjælpe og dermed skabe noget træk,« fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Anders Ratchke

Dyrlægen på stedet rådgav og vejledte i, den mest skånsomme måde at få hesten reddet op på.
Det tog godt 1,5 time at få den stærkt nedkølede hest op af grøften og tilbage på land, hvorefter den hurtigt blev pakket ind i tæpper, for at genvinde normal kropstemperatur.

Har det efter omstændighederne godt

Hesten havde det efter redningsaktionen godt, og var efter 1,r5 time oppe og stå igen og ved godt mod.

Kilde: Lokalavisen

DRF-mesterskaberne i dressur for hold og springning for ponyhold er i arkiv

I weekenden blev årets DRF mestre i henholdsvis dressur for hold og springning for ponyhold fundet på Sportsrideklubben og Riders Cup. Trods ustadigt vejr blev begge mesterskaber velafviklet og bød på mange flotte runder.

Læs også: Nye DRF mestre i spring for ponyhold

Gik du glip af noget fra søndagens finaler, så kan du nu se alle streamede klasser fra begge mesterskaber i vores videoarkiv som Premium medlem:

Se eller gense Agria DRF-mesterskab i holddressur (hest)

Se eller gense Agria DRF-mesterskab i springning for ponyhold

Læs også: Ertebjerggaard Sports Rideklub vinder Agria DRF mesterskabet for klubhold

Flere danskere er til start ved UVM i denne uge

Imorgen går det løs med UVM i springning på Zangersheide i Belgiske Lanaken. De unge heste skal over 4 dage dyste om at blive verdens bedste i netop deres årgang.

Stærkt dansk hold

Danmark sender hele 27 heste afsted til Zangersheide, der med 19 danske ryttere i sadlen skal dyste om UVM titlerne. Karen Møller Rhode fra Stutteri Ask får særdeles travlt, da hun har hele 5 heste til start i Belgien.

Læs også: Disse springheste skal til UVM

Sådan forløber mesterskabet

Onsdag: Vettjek
Torsdag: 1. kvalifikation
Fredag: 2. kvalifikation
Lørdag: 2. vettjek, og trøste finale for de heste, der ikke er direkte kvalificeret til finalen.
Søndag: Finale og kåring af de nye verdensmestre for 5-, 6- og 7-års heste.

Shires of the world

Ved stævnet kan man også opleve den traditionsfyldte konkurrence Shires of the world. Det er en prestigefuld konkurrence for godkendte avlshingste. Her finder man altså den uofficielt bedste registrerede avlshingst i springsporten lige nu. Den indledende runde går i en 1.40m klasse, og finalen afgøres i en storslået 1.50m springning.

Find hele programmet for stævnet her

Lær hvordan du træner en showhest

Søndag den 25. september fra kl. 11-14 afholder Charmaine Berdino sin årlige showheste træningsdag. Du har mulighed for at komme med bag kulisserne og se, hvordan den daglige træning med hendes fire heste foregår, og hvad det egentlig kræver at blive en rigtig showhest. For første gang afholdes arrangementet hos Roligheden i Svallerup lidt udenfor Kalundborg.

Charmaine er hestetræner og har specialiseret sig i tricks og frihedsdressur, at arbejde med hestene helt frit, samtidig med at de udfører diverse svære tricks og øvelser. Charmaine optræder med sine heste til forskellige events og arrangementer i ind- og udland, samt træner heste til tv og reklamefilm. Hestene er alle på forskelligt niveau, så du vil både se, hvordan det ser ud, når hesten skal lære ny øvelser, og hvordan det ser ud, når de har lært dem.

Til arrangementet vil du bl.a. lære om:
Hestens kropssprog – Hvordan læser du din hest?
Arbejde med hesten på afstand – Hvordan giver du din hest signaler, når du står flere meter fra den?
Tricks – Hvordan lærer du din hest sjove tricks, og kan alle heste lærer det?
Frihedsdressur – Arbejde med flere heste samtidig, hvad kræver det, og hvad er vigtigt at kunne?
Hesten som partner – Hvordan får du en glad og samarbejdsvillig hest?

Derudover kommer hun ind på emner som ridning helt uden udstyr og ridning i damesadel.

Læs også: Sådan kommer du i gang med frihedsdressur

Hestene du skal møde til træningsdagen er tre spanske heste, Inferno, Meloso og Kazarro. Kazarro har været med i biograffilmen ”Valhalla”, som udkom i 2019. Derudover skal du hilse på shetlandspony hingsten Orion. Orion er i gang med at blive trænet i forskellige tricks, og du vil se nogle af de nye ting, han træner på. Inferno skal tage over, når Kazarro engang skal pensioneres, så han er i fuld gang med at lære en masse nye ting. Meloso kommer fra Mallorca i Spanien, og hans speciale er at stejle og gå på bagbenene samtidig. En øvelse kun meget få heste kan udføre.

Formålet med træningsdagen er, at du selv kan blive inspireret til at træne din egen hest derhjemme, eller få nye input, hvis du bare gerne vil lære mere om heste generelt. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Arrangementet er både for børn og voksne.

Entre koster 275 kr. og er inkl.  kaffe, te og kage.

Varighed: 3 timer.
Adresse: Roligheden 14, 4400 Kalundborg.
Billetter: www.billetto.dk

MIDLERTIDIG ÆNDRING AF KRAV OM VACCINATION AF HESTE DER STARTER FEI-STÆVNER 

Fra 1. oktober 2022 til 1. april 2023, vil der være en midlertidig ændring i kravene for vaccination af heste, der starter FEI-stævner. Læs mere i nyheden her.20. september 2022


Starter din hest FEI-stævner vil der fra 1. oktober 2022 til 1. april 2023 ikke være krav om, at hesten er vaccineret med 6 mdr. (+ 21 dages) interval.

Det vil i denne periode være tilstrækkeligt, at hesten er vaccineret med 12 mdr. interval. Der skal dog som sædvanligt gå minimum syv dage fra vaccination til stævnestart. 

Årsagen er iflg. FEI mangel på vacciner i Europa, som følge af opgraderinger af en vaccineproducents produktionsfaciliteter.

FEI har i den anledning opdateret FAQ’s omkring Equine Influenza Vaccines.

Find listen her

kilde:DRF

Blogspot: Jasmin fik skåret hovedet af sin hest

Det lyder formentlig voldsomt i de fleste ører, men bag den dystre overskrift gemmer sig en kærlighedserklæring til Jasmins bedste ven ponyen Felex. De to havde været sjælevenner i 12 år, men i februar 2020 fik den 24-årige pony erklæret kræft – og der var ikke noget at gøre. Jasmin var på ingen måde klar til at give afkald på Felex, og derfor undersøgte hun mulighederne for, hvordan hun bedst kunne bevare mindet om ham efter hans død.

Læs også: Blogspot: Den rigtige hest til den rigtige rytter

Efter flere overvejelser faldt valget på en kremering af ponyens hoved. En beslutning der var ment som en smuk gestus, men som pludselig væltede Jasmins indbakke med hadefulde beskeder, der bl.a. indeholdt dødstrusler om, at hun selv burde få skåret hovedet af.

Læs den gribende fortælling

Læs hele Jasmins fortælling i hendes blogindlæg Ja, jeg fik skåret hovedet af min hest, der er en del af PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK. Her fortæller hun om hele oplevelsen, som fik selv dyrlægen og krematoriet til at spærre øjnene op, samt hvordan hun efterfølgende oplevede bagsiden af at stille sig frem med sin historie.

Læs hele blogindlægget her.

Foto: Jasmin Bahnsen