Skip to main content

Author: admin

Kæmpe overraskelse ved VM i military

De to danske ryttere kom begge igennem den krævende terrænbanen ved VM i Italienske Pratoni. Mia Hastrup med en del fejl, mens Hanne Wind Ramsgaard overraskede med en rigtig fin tur i terrænet. Hanne lå langt nede i klassementet efter dressuren, men fik med en fejlfri tur, kæmpet sig et godt stykke op ad resultatlisten efter terrænet.

Læs også: Terrændag ved VM i military

Smilet var ekstra stort

Hanne er kendt som “the smiling rider” og smilet var ekstra stort, da hun blev overrasket af sin kone Charlotte og sønnen Robin, der havde taget den lage tur til Pratoni, uden hun vidste det.
Flere omkring danskerne ved VM, havde en andel i den store overraskelse, der gik rent ind hos Hanne, der skrev følgende på sin instagram profil:

“Shit hvor blev jeg glad.
Helt ind i sjælen, kom vist også til at tude lidt

De to danske ryttere kom begge igennem den krævende terrænbanen ved VM i Italienske Pratoni. Mia Hastrup med en del fejl, mens Hanne Wind Ramsgaard overraskede med en rigtig fin og meget overbevisende tur i terrænet. Hanne lå langt nede i klassementet efter dressuren, men fik med en fejlfri tur, kæmpet sig et godt stykke op ad resultatlisten efter terrænet.

Læs også: Danskerne er klar til VM i military

Springningen afgjorde det

Inden tredje og sidste del af konkurrencen, nemlig ridebanenspringningen, skal alle hestene igennem endnu et vettjek. Terrænet er en hård omgang, og ingen equipager får derfor lov til at fortsætte ind på springbanen, før hestene er kigget på af dyrlægen og erklæret fit to compete.
Mia Hastrups Shjabrina strøg lige igennem vettjek, mens Hanne i samråd med dyrlæge Linus Camitz valgte at trække Ameque Torino fra konkurrencen.
Mia lagde godt ud på første del af springbanen, men i den sidste halvdel indløb en del fejl, og hun slutter VM som nr. 68.

25årige Yasmin tog guldet

Guldet gik til den bare 25 årige britiske mesterskabsdebutant Yasmin Ingham med hesten Banzai du Loir med blot 23,2 strafpoint efter alle 3 discipliner. Efter hende fulgte tyske Julia Krajewski der tog sølvet med hesten Amande de B’Néville. Bronzemedaljen gik til australske Tim Price med hesten Falcon.

Holdmesterskabet blev en gyser

Den største overraskelse var tyske Michael Jung, der kom til ridebanespringningen med blot 18,0 strafpoint, og dermed var klar fører af konkurrencen. 2 nedslag gjorde at den rutinerede Jung endte helt udenfor den individuelle medaljerække. Det var dog ikke nok til at tage holdguldet fra netop Tyskland, foran sølvvinderne fra USA og bronze medalisterne fra New Zeeland.

Find alle resultaterne fra VM i military her.

Brand på Klampenborg Galopbane

En er lettere tilskadekommen, og en anden undersøges for røgforgiftning efter brand på Klampenborg Galopbane.

Politi og beredskab er mandag eftermiddag rykket ud til Klampenborg Galopbane, hvor der er opstået en brand i en tagkonstruktion ved en tribune.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Branden er formodentlig opstået, i forbindelse med at håndværkere arbejder med tagpap på stedet, siger kommunikationsmedarbejder Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi.

Politiet fik meldingen klokken 13.06. Både politi, redning og beredskab er på stedet.

En time senere er den seneste melding, at spredning af branden er stoppet, men at det stadig brænder på stedet.

Politiet oplyser, at en person er lettere tilskadekommen, og en anden person tilses for mulig røgforgiftning.

Kilde: Ritzau

Tyske stjerner til kamp for retfærdighed efter barsel

Ridesporten er en af de få sportsgrene, hvor mænd og kvinder konkurrerer på lige vilkår og har de samme betingelser for at nå til tops. Og så alligevel ikke helt. Nu gør tyske stjerner nemlig op med FEIs regler omkring barselsorlov, som lige nu sætter en stopper for Jessica von Bredow-Werndls comeback efter hendes fødsel tilbage i august.

FEI nægter Werndl deltagelse

I et opslag på Instagram fortæller Werndl, at hun alligevel ikke gør comeback i Ludwigsburg i denne uge.

“Jeg har virkelig set frem til mit comeback i Ludwigsburg efter min baby pause, men jeg er ikke blevet godkendt til at stille op. FEI har nægtet mig deltagelse på grund af deres barselsregler.”

Det skyldes, at Werndl tilbage i april søgte om barsel hos FEI, hvilket ifølge reglementet bl.a. betyder, at hun bevarer halvdelen af sine point på verdensranglisten i den periode, hvor hun er på barsel. Dertil fremgår det af FEIs regler, at en rytter minimum skal gives seks måneders barselsorlov – og her opstår problemet for Werndl.

Læs også: Missede VM – Nu er hun blevet mor

Den tyske verdensetter havde nemlig gjort sig klar til sit comeback ved CDI Ludwigsburg i denne uge. Et comeback der må udskydes, da FEIs tolkning af egne barselsregler siger, at man ikke kan deltage i konkurrencer under sin barselsperiode.

Jessica von Bredow-Werndl og Dalera fra Tyskland. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

“Jeg har spurgt FN til råds, og vi er ikke enige i FEIs udmelding. Vi fortolker reglen således, at når en atlet søger om barselsorlov, så skal FEI minimum give seks måneder. Men det betyder ikke, at atleten SKAL tage en pause på seks måneder. Atleter bør også kunne afslutte deres barsel tidligere”, skriver Werndl i sit Instagram opslag.

“Jeg kender reglerne og ville have accepteret at miste de tilsvarende ranglistepoint, hvis jeg havde fået lov til at starte i Ludwigsburg. Jeg synes, at det er uretfærdigt ikke at få lov til at starte, og jeg forstår slet ikke beslutningen taget ordvalget i FEIs reglement i betragtning”, fortsætter Werndl.

Til kamp for retfærdighed i ridesporten

Sagen med Werndl er endnu et led i kampen for retfærdighed i ridesporten, som for nogle måneder siden blev bragt op af den tyske springrytter Janne Friederike Meyer-Zimmermann med hashtagget #EqualEquest. Problemet for de kvindelige ryttere i forbindelse med graviditet og fødsel er, at de i perioden mister deres ranglistepoint, hvilket betyder, at de falder så langt ned på verdensranglisten, at det næsten er umuligt at komme til at starte de store internationale stævner, når de vender retur.

Med #EqualEquest initiativet ønsker man at give kvindelige ryttere mulighed for at holde en midlertidig og fleksibel pause ved graviditet, hvor atleterne får wildcards til internationale stævner målt på deres placering på verdensranglisten før pausen.

Tyskland vandt Longines FEI Jumping Nations Cup of Poland 2022 – Otto BECKER (Chef d’Equipe) – Christian KUKUK – Philipp WEISHAUPT – Janne Friederike MEYER-ZIMMERMANN – Andre THIEME Foto: ©FEI/Łukasz Kowalski

FEIs barselsregler gældende fra 1. januar 2019:

Athletes may request a maternity leave or a medical leave providing the pregnancy/medical condition is certified in writing by a medical doctor; requests for maternity/medical leave must be addressed to the FEI Dressage Director. During the period which an Athlete has officially ceased to compete due to pregnancy or a medical condition, he/she will retain 50% of the Dressage World Rankings points earned from the corresponding month of the preceding year until he/she recommences competing internationally.

The minimum length of time for which an Athlete may be granted a maternity/medical leave is six months; if the maternity/medical leave lasts less than six months, no points will be retained from the corresponding month of the preceding year.

The maximum length of time an Athlete may benefit from a maternity/medical leave of absence at one time is twelve months. During the period in which an Athlete is on maternity/medical leave, he/she may not compete in international or national Competitions; the FEI will inform the Athlete’s NF accordingly. The Athlete concerned must inform the FEI Dressage Director when he/she resumes international participation.

Hestene følger dronning Elizabeth til graven

Idag bliver den afdøde britiske monark dronning Elizabeth lagt til hvile ved Prince Philips side.

Dagen er planlagt fra A-Z med et hav af mindehøjtideligheder og officielle akter. Hvis man har fulgt dronningens liv, ved man at heste var en af hendes helt store passioner, hvorfor der selvfølgelig også er heste på dagens program.

Det ridende Canadiske Politi eskorterer kisten på turen fra Westminster Abbey til Wellington Arch ved Hyde Park Corne. Dronningen fik i 1969 en helt særlig gave af netop the Royal Canadian Mounted Police, i form af hoppen Burmese, som dronning Elizabeth red i damesadel ved “Trooping the Colour” 18 år i træk.

Dronning Elizabeth fik sin første ridetime i en alder af blot 3 år, og i 4års fødselsdagsgave fik hun af sin far, Kong George V, shetlandsponyen Peggy.

Læs mere om dronningens liv med heste her: Dronning Elizabeth hyldes af hestefolk

TIDSPLAN OVER BEGRAVELSEN

09:00 – Westminster Abbey slår dørene op for gæsterne.

11:44 – Kisten transporteres i et optog fra Palace of Westminster til Westminster Abbey.

12:00 – Ceremonien begynder.

Det er præsten i Westminister Abbey, David Hoyle, der står for ceremonien. Ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, der leder Den Anglikanske Kirke, samt premierminister Liz Truss ventes også at tale.

12:55 – Fanfaren “The Last Post” spilles af en enkelt hornblæser efterfulgt af to minutters stilhed over hele landet. Herefter synges nationalsangen, og dronningens sækkepiber spiller et sørgestykke.

13:15 – Kisten bringes fra Westminster Abbey til Wellington Arch ved Hyde Park Corner ad en rute flankeret af soldater og betjente. Hvert minut er der kanonsalut fra Hyde Park og klokkeslag fra Big Ben i Westminister Palace.

14:00 – Kisten ankommer til triumfbuen Wellington Arch, hvor den flyttes til den nye kongelige rustvogn, der skal bringe den til Windsorslottet vest for London.

16:00 – I Windsor transporteres kisten langs Long Walk til Saint George’s Kapel.

17:00 – En privat gudstjeneste afholdes for dronningens familie og andre særligt inviterede.

Kilder: Ritzau, BBC, SkyNews, royal.uk og Reuters.


Dobbelt op på vindere i 4års klassen

Der var hele 49 velforberedte 4års heste til start i Pavo og DRFs championat for unge heste idag i Aalborg Sportsrideklub. Stævnet har allerede budt på 5-, 6-, og 7års klasser igår, og idag var det altså 4års hestenes tur til at blive bedømt.

Læs også: Krüth tæt på hattrick i Pavo & DRF’s championater for unge heste

Flotte karakterer

Der var rift om pladserne i toppen, og hele 6 equipager red sig over de magiske 85%. Tættest var dog de 2 equipager der i sidste ende måtte deles om førstepladsen.
Marie Witt Poulsen og Bee-Revolutionary (e.Revolution/L’espoir) og Michael Grønne Christensen og Nicaragua (e.Blue Hors st. Schufro/Westpoint) blev begge honoreret med 86,6%.

Marie Witt Poulsen/be Revolutionary og Michael Grønne/Nicaragua foto:Pavo


De høstede hver et 9 tal hos dommerne. Bee-Revolutionary fik idag 9 for sin enormt dejlig trav, mens Nicaragua scorede sit 9 tal for sin store rummelige op-ad-bakke galop.
På 3. pladsen kom Moisés Azuar og Forever Love (e. Fair Game/Destano), der høstede hele 9,2 for galop, som det absolutte højdepunkt, hos denne smukke sorte hest.

Find alle resultaterne for 4års klassen her.

Nye DRF mestre i spring for ponyhold

Riders Cup har i denne weekend været værter for årets Agria DRF mesterskab i spring for ponyhold, og sikke en weekend. Banen på Riders Cup kan klare det meste, og er altid god at ride på. Første runde af mesteskabet blev da også afviklet på fornemmeste vis på den store bane, der grænser op til skoven.

Men idag, søndag, ville vejrguderne altså at stævnet ikke skulle afholdes på banen. Heldigvis er der mere end gode indendørs faciliteter på Riders Cup, så med en forsinkelse på 1,5 time, blev resten af stævnet og mesterskabets finalerunden afviklet indendørs.

Spænding til det sidste

Efter mesterskabets føste dag havde holdet fra Hillerød Sportsrideklub lagt sig i spidsen foran holdet fra Kongsdal Rideklub og med Capacity Showjumping Center på en foreløbig 3. plads.

Der blev rykket lidt rundt i toppen idag, hvor de velridende piger fra Rebelsig Sportsrideklub løb med sejren efter 3 flotte nulrunder, som det eneste hold i dagens finale. Holdet bestod af Caroline Mie Blæsbjerg/Hørdum Athena, Smilla Kirial Hylleberg/Gogo M, Nicoline Bo Rasmussen/Aille Suki og Silje Frederikke Kristoffersen/Why not Equus.

Kamp om sølv og bronze

2. og 3. pladsen skulle afgøres i endnu en runde, da både holdet fra Egene og holdet fra Kongsdal havde 4 fejl i første runde. Anden runde blev en sand gyser, da alle rytterne på begge hold, leverede flotte fejlfrie runder. Hurtigst var Egene Rideklub, aka Julie Bille Andersen/BallyValley Liberty, Laura Sloth Kjær/Rosa og Amalie Breum-Harild/Pidget, der løb med 2. pladsen og sølvet. Mens pigerne, Christel Engelbrecht/Gribsvad General Monty Jo, Knirke Emilie Lebeck/Black Assasin, Milla Josefina Wichmann Duus/Socrates Optimus og Anne Ley/ Ballynagran Island Girl, fra Kongsdal Rideklub måtte tage til takke med bronzen.

Læs også: Nye DRF-mestre i spring for Pony og Children

Ertebjerggaard Sports Rideklub vinder Agria DRF mesterskabet for klubhold

Vejret så ikke for lovende ud, da finalene i årets Agria DRF mesterskab for klubhold skulle afvikles hos SPR i Bernstorffsparken i Charlottenlund. Men vejret holdt rimelig tørt, og der blev vist masser af flot ridning fra de 8 finalehold.

Sådan fordeles medaljerne

Ertebjerggaard Sports Rideklub lå allerede efter den indledende runde igår på 1. pladsen, og den placering holdt holdet bestående af Karsten Hansen/Drisdal’s Royal Mezzi, Nadia Aaboe Sloth/Satchmo, Linda Aasted/Kgs Hørgaard Zig-Ziag og Maria Mejlgaard Jensen/Antango Du Feuillard fast i, i dagens finale.

Vinderne fra Ertebjerggard – DRF mesterskabet 2022


Med en score på 432,568% snuppede de sejren foran det stjernespækkede “Team Blue Hors” Fra Billund Sportsrideklub bestående af Tania M Joensen/Blue Hors Zen, Tobias Thorning Jørgensen/Jolene Hill og Sophia Ludvigsen/Blue Hors Elliott med en samlet score på 423,685%.

På 3. pladsen med 421,785% fulgte holdet fra Glamsbjerg Rideklub, bestående af Jonas Rasmussen/Bastardos, (der iøvrigt blev belønnet med en særlig præmie, fordi han red mesterskabsfinalens højeste score hjem) Valentin Munkedal/Severis Jody, Anne Sofie Aaen/Dandy Hit og Laura J. Rasmussen/Seventeen JR.

Læs også: Regerende verdensmester, olympiskmester og europamester stiller til start i DM for klubhold

Alt i alt en virkelig flot finale, med gode ridt og højdepunkter hos alle holdene.

Krüth tæt på hattrick i Pavo & DRF’s championater for unge heste

Aalborg Sportsrideklub er i denne weekend vært for endnu en kvalifikation i ungehestechampionatet i dressur for 4-, 5-, 6- og 7års heste.

Solen skinnede over de mange talentfulde unge heste i det nordjyske, hvor Carina Cassøe Krüth gjorde sig særdeles positivt bemærket med en sejr i både 6- og 7års klasssen. I klassen for de 5årige heste var Carina igen til start, men måtte se sig slået af blandt andet den nykårede verdensmester Victoria E Vallentin.

Resultat 7års

  1. Carina Cassøe Krüth og Koblenz-st (e. Vioncent Maranello/Uphill) med 77,9%
  2. Thomas Johnsen og Gangster Bang (e. Grand Galaxy Win/Prinz K3) med 76,0%
Carina Cassør Krüth vinder 7års klassen. Foto: Pavo

Resultat 6års

  1. Carina Cassøe Krüth og Movie Star 29 (e. Morricone I/Blue Hors Bentley) med 93,6%
  2. Frederikke Lundgren Skelmose og L.S Zonik. L (e. Zonik/Goodtimes) med 86,2%
  3. Michelle Hvid og Højgaardens La Negro (e. Blue Hors First Choice/Don Frederico) med 86,0%
Carina Cassøe Krüth vinder også 6 års klassen. Foto: Pavo

Resultat 5 år

  1. Victoria E. Vallentin og Estelle De Fontaine (e. El Capone/Vivaldi) med 86,2%
  2. Kenneth Damgaard og Riva Unik (e. Revolution/Blue Hors Don Schufro med 85,4%
  3. Michelle Hvid og Højgaardens Florida (e. Blue Hors Farrell/Don Frederico) med 83,8%
5års holdet med Victoria E. Vallentin i spidsen ved præmieoverrækkelsen i Aalborg. Foto:Pavo

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Imorgen går det løs med kvalifikationen for 4års hestene, hvor der er hele 49 equipager til start.

Find alle resultaterne her.

Terrændag ved VM i military

Idag skal terrænbanen forceres af de 88 equipager, der er til start ved VM i Italien. Her iblandt er de to danskere, der efter dressuren ligger et godt stykke nede i klassementet. Men military er en sport hvor alt kan ske, hvorfor det bliver spædende at følge danskerne idag. Den krævende terrænbanen har rytterne allerede inspiceret flere gange. Landstræneren har udtalt at den er svær, teknisk og alt hvad man kan forvente af en terrænbane ved VM.

Danske starttider

Danskerne har idag følgende starttider:

  • Kl. 11:34 – Hanne Wind Ramsgaard og Amequ Torino
  • Kl. 12:58 – Mia Hastrup og Shjabrina

Du kan følge resultaterne live her.

Læs også: 2 danske militaryryttere til VM

Stillingen før terrænet

Ikke overraskende har tyske Michael Jung lagt sig i spidsen efter dressuren med blot 18,8 strafpoint. 2. pladsen indtages af britiske Laura Collett med 19,3 strafpoint og 3. pladsen er efter dressuren også britisk besat af Yasmin Ingham med 22,0 strafpoint.

Holdkonkurrencen føres af England, med henholdsvis Tyskland og USA på 2. og 3. pladsen før terrænet.

Det bliver en spændende dag i Italien. Husk du kan følge de danske ryttere på deres instagram, hvor de løbende opdatere om stort og småt fra konkurrencen.

Dronning Elizabeth hyldes af hestefolk

Den nyligt afdøde britiske Dronning Elizabeth hyldes af hestefolk fra hele verden.
Dronning Elizabeth er den hidtil længst siddende monark i britisk historie. Hun regerede fra februar 1952. frem til den dag hun gik bort, 96 år gammel.

Dronningen var kendt for sin hesteinteresse, og hun var aktiv rytter også i livets efterår. Dronning Elizabeth er den første til at opnå FEIs lifetime achivement award for sin opbakning og indlevelse i hestesporten. Hun modtog denne pris i 2014.

“Hendes majestæt Elizabeth II var en sand hestekvinde og repræsentant for hestesporten igennem hele hendes liv og regeringstid” FEI’s President, Ingmar De Vos. 

Avler, hesteejer og rytter

Dronning Elizabeth avlede og ejede flere fuldblodsheste, der gjorde særdeles god figur på væddeløbsbanerne, og vandt mange store løb. Hendes majestæt blev blandt andet den første monark i mere end 200 år, der ejede den vindende hest ved det prestigefyldt løb Royal Ascot i 2013.
Hun avlede Shetlandsponyer, fell- og highlandponyer, fordi det var vigtigt for hende at bevare netop disse racer og deres gode egenskaber. Dronningen var aktiv i flere forbund, herunder the British Horse Society, the Fell Pony Society, the Highland Pony Society, the Shire Horse Society, the Welsh Pony and Cob Society and the Thoroughbred Breeders’ Association.
Ikke alene avlede hendes majestæt heste, hun nød også samværet med hestene, der blev hendes fristed, efter hun blev indsat som regent. En hest ser dig ikke som dronning, men som menneske, og dette fristed var vigtigt for dronningen. Dronning Elizabeth fik sin første ridetime i en alder af blot 3 år, og i 4års fødselsdagsgave fik hun af sin far, Kong George V, shetlandsponyen Peggy.
Herefter har dronningen ved flere lejligheder optrådt til hest. Ofte red hun på hoppen, Burmese, som blev givet til hende af the Royal Canadian Mounted Police i 1969, da de kom for at optræde ved det Royale Windsor Horse Show. Dronning red Burmese i damesaddel ved “Trooping the Colour” 18 år i træk.

Heste har altid været en del af den Royale familie

Dronning Elizabeths passion for heste delte hun med sin afdøde mand, Prins Philip, der gik bort sidste år. Han var præsident for FEI fra 1964-1986 og har desuden vundet VM guld i kørsel i 1980 med Storbritanien.

Prince Philip stiftede i sin tid i forbundet FEI Jumping Nations Cup™, der idag er en kæmpe stor del af springrytternes stævnekalender. Det var ligeledes Prins Philip der opfordrede til lanceringen af FEI Jumping World Cup™ i 1970erne.

Da han stoppede som præsident, overtog Prinsesse Anne, Dronningen og Prinsens eneste datter, og hun holdt rollen indtil 1994. Prinsesse Anne har en flot militarykarriere bag sig, og det samme har hendes datter, hvis far, prinsesse Annes mand, er en berømt banebygger.

Kong Charles, er ligesom sine sønner Prins William og Prins Harry, en særdeles dygtig polospiller.

Hyldes af de olympiske atleter

Både Ben Maher og Charlotte Dujadin har udtrykt deres store sorg over dronnings død, og hylder hende som en sand hestekvinde, der elsker dyrene og sporten.

Læs også: Interview with Charlotte Dujardin

Kilde: Eurodressage

Har du en designer gemt i maven?

Så er det måske dig der løber med sejren, og muligheden for at få dele af dit design bragt til live, under FEI Wold Cup finalen i Omaha.
FEI og Longines har søsat en storstilet konkurrence, der opfordrer alle der kunne have lyst, til at prøve kræfter med forhindringsdesign. Lyder det som noget for dig, så tøv ikke, med at indsende dit design. Sidste frist for deltagelse er d. 9. oktober 2022.

Det bedste design udvælges i slutningen af året, og springet eller dele af dette, vil herefter blive produceret og taget med som en del af banen til Wold Cup finalen i Omaha

Læs også: Louis har designet VM springbanen i Herning

Der er allerede nu mange gode bud på spændende, flotte og anderledes forhindringer og selvom du ikke har lyst til at prøve kræfter med at designe en forhindring, er der mange sjove designs at kigge på på konkurrencesiden.

Du kan læse alt om konkurrencen, finde templates, og se de andre deltageres designes hos FEI/Longines.

Regerende verdensmester, olympiskmester og europamester stiller til start i DM for klubhold

Allerede da vi mødte Tobias efter hans første tur på banen, under holdkonkurrencen ved VM i Herning 2022, løftede han sløret for, at fremtiden bød på mere raskridning.

Læs også: Tobias Thorning vinder VM-guld med vild procentscore

Nu gør han og Jolene Hill alvor af planen, og stiller til start i intet mindre end MB2, som er et af de 4 programmer der skal rides, i Agria DRF mesterskabet for hold i dressur.
Et hold består typisk af 4 equipager, hvoraf en rider LA5, En rider MB1, en riders MB2 og den sidste rider Prix St. Georges. Dog kan et hold vælge kun at stille med 3 equipager, da det 4. resultat er en såkaldt dropscorer, og altså ikke tækker med i det samlede resultat.

DRF-mesterskab i holddressur

“Et hold består af 3 ryttere på 3 heste eller 4 ryttere på 4 heste.
Rytterne på holdet skal starte for samme klub.
Ingen rytter må starte på mere end ét hold.
Består holdet af tre ekvipager rides der LA5, MB2 og PSG. Består det af fire ekvipager rides der LA5,
MB1, MB2 og PSG.
For alle startende heste gælder det, at de, ved C-stævner eller højere, ikke må være startet i klasser
to sværhedsgrader højere end den klasse, de skal gå i mesterskabet.
B-stævne kvalifikation er ikke et krav for rytteren, der skal ride LA-5.
Minimum 1og max. 2 rytter(e) på holdet skal være junior eller ungrytter.”

Du kan læse mere om opbygning af holdmesterskabet i DRFs reglement.

Holdmesterskabet afholdes hos SPR i Bernstorffsparken, og der er i skrivende stund meldt 20 hold til start, hvoraf det ene altså kommer fra Billund Sports Rideklub, og har den regerende Verdensmester, Olympiskemester og europamester Tobias Thorning Jørgensen på holdet.

Har du ikke mulighed for at se holdene dyste om medaljer i nordsjælland, streames finalen lige her på Zibrsport.