Der kommer starter fra hele landet til stævnet i Århus, der byder på klasser fra MB til Grand Prix.
Fra fredag til søndag bugner startlisterne af etablerede ryttere og morgendagens stjerner. Du kan blandt andet opleve Daniel Bachmann Andersen, Severo Jurado López og Lone Madsen.
Sascha Vestergaard Levisen bliver snart 13 år, og har sidst sidste år på kategori 3 pony. Det skal udnyttes med hele 2 ponyer til start i DRF mesterskabet i weekenden. Sascha har redet så længe, hun kan huske og har elsket det fra dag et.
Dyvellyst Penny Lane bliver 7 år i år og skal som sagt gå mesterskabet i denne weekend, som den yngste pony i alle ponykategorier. Sascha og Penny har dannet par i tæt ved 3 måneder, og er på den korte tid gået fra at springe LA* til at springe MA*. Penny er en Dansk Sports Pony og avlet og ejet af Jette Pawelczuk på Sjælland. Det er meningen at Jettes barnebarn skal overtage Penny næste år, når Sascha er for gammel til 3’er pony.
Udover Penny, har Sascha også have den næstyngste pony med i mesterskabet, nemlig Jonquil som bliver 8 år i år. Ham har Sascha uddannet på et år fra LD-MA. Clausholm Lord Jonquil er en Welsh pony der er avlet af A. L. Jørgensen i Nordjylland, og er ejet af Karen Pugdal.
Sascha er en sej pige, der i begge tilfælde er blevet spurgt om hun vil ride ponyerne, på baggrund af hvad hun ellers har redet hjem af resultater.
Sascha har nemlig også selv tre ponyer og rider i alt 4 andre. Familien er meget involverede i Saschas sport, og er altid med på sidelinien, når hun bliver undervist af Rasmus Rise, Robin Grauff og vejledt af Jimmi T. Sørensen og Konstantin Deenken.
Efter 5 år på markedet lukker magasinet og bloggerportalen Riders NOTEBOOK, som blev opkøbt af Zibrasport i 2021. Lukningen sker som et led i det strategiske skifte i Zibrasport, hvor forretningen fremadrettet oprustes på streaming og kommercielle produkter. Mulighederne for at Riders NOTEBOOK kunne leve videre på andre hænder er blevet afsøgt, desværre uden held.
Målrettet fokus hos Zibrasport Opkøbet af Riders NOTEBOOK passede godt i Zibrasports forretningsmodel med at skabe et bredt ridesportscommunity, men i tråd med et strategisk skifte mod opgradering på streamingområdet samt udvikling af den kommercielle forretning, ligger udgivelsen af et magasin og driften af en bloggerportal ikke længere i tråd med det strategiske fokus. Det ses også i lyset af, at markedet for magasinudgivelse er blevet markant udfordret af stigende priser og et fald i forbrugernes købekraft.
”For os er det vigtigt, at vi fokuserer der, hvor vi kan se, at ridesporten får størst mulig gavn af de produkter vi leverer, samtidig med at det er rentabelt. Vi kan se, at den kommercielle del af influencer- og bloggermarkedet i stigende grad flyttes mod de sociale medier, og vi ønsker ikke, at lægge brugerbetaling på bloggerne på Riders NOTEBOOK. Så sammenholdt med udfordringerne på magasinmarkedet har vi valgt at lukke denne del af forretningen. Det gør vi for at kunne fokusere vores indsats og ressourcer på at give danskerne endnu mere ridesportsstreaming, samt at producere kommercielt content til vores samarbejdspartnere på tværs af branchen,” siger Louise Woss Sigerslev, direktør i Zibrasport.
Mulighederne for at Riders NOTEBOOK kan fortsættes af andre aktører er blevet afsøgt, men det er ikke lykkedes at finde en løsning for dette.
Bloggere og abonnenter får direkte besked
Der bliver ikke udgivet flere numre af magasinet Riders NOTEBOOK, og abonnenterne vil blive kontaktet direkte med info om refundering af evt. tilgodehavende.
Bloggerne på Riders NOTEBOOK bliver også kontaktet direkte og vil selvfølgelig få en frist, så de har mulighed for at trække deres content ud.
DIF sætter fokus på forældre i idrætten i en ny kampagne. Forældre er en meget vigtig del af børns idræt, og i ridesporten kan man som forælder få mange opgaver, som også involvere hesten/ponyen og det selvom man aldrig tidligere har haft med heste at gøre. Det er jo nok til at ryste de fleste ud af deres komfortzone, og måske smutter der noget i samværet med barnet undervejs i en travl hverdag.
Du er dit barns trivselskaptajn
Forældre er meget vigtige for børnenes idræt, og hvordan kan man så være en god rytterforælder for sit baren? Det giver DIF et bud på:
Vær nærværende
Spørg nysgerrigt ind til dit barns oplevelser
Bidrag til foreningsfællesskabet og de sociale relationer. Fx kan fællesspisning og frugtordninger være med til at styrke sammenholdet
Bak op om trænerne og deres beslutninger. De er frivillige og gør deres bedste med blik for hele holdet
Respekter dommerne – de er almindelige mennesker som dig og mig
Hold fokus på indsats og udvikling
Ros dit barn, når det øver sig – fejl er brændstof til udvikling.
Tilbyd din hjælp: tøjvask, kørsel og oprydning efter træning sker ikke af sig selv
Lær idrættens kultur og regler at kende. Det er sjovere for dig OG dit barn, hvis du kan tale med
Som et led i kampagnen har DIF udgivet en lille film, som sætter fokus på 3 forældretyper:
Kunne du genkende noget fra dig selv? DIF kommer med råd:
Til dig, der til tider går lidt for meget op i resultater
Fokuser på dit barns indsats og udvikling Det kan godt have været en rigtig god kamp, konkurrence eller træning selv om det ikke førte til sejr. Så anerkend dit barn for at prøve, ros ham når han bliver bedre, også selvom han ikke nødvendigvis er den bedste og bak hende op, når hun bidrager til holdet.
Respekter dommeren Hun er også bare et menneske og endda et, der bruger sig fritid på at sikre, at børn kan mødes og dyste i gode og trygge rammer. Anerkend begge hold/alle udøvere for deres indsats og lad dommerne og trænerne om resten.
Til dig der har brug for mere viden om dit barns idræt og forenings-fællesskabet
Lær idrættens kultur og regler at kende Det er svært at engagere sig, hvis du ikke forstår den idræt dit barn dyrker. Lad dit barn fortælle og forklare og opsøg viden på forbundets hjemmeside. En lang række forbund har forældremateriale, der er lige til at gå til.
Tilbyd din hjælp i foreningen Der er ofte brug for ekstra hænder, fx i forhold til tøjvask, kørsel eller oprydning efter træning. Din hjælp gør, at trænere kan fokusere på træningen og børnene.
Til dig derhjemme
Spørg nysgerrigt ind til dit barns oplevelser Dit barn oplever glæde ved at dele sine oplevelser med dig. Simple spørgsmål som ”har du lært noget nyt i dag” eller ”hvad var det sjovest til træning”, kan være starten på en rigtig god samtale.
Tag med og glæd dig sammen med dit barn Der venter mange gode fællesoplevelser for dig og dit barn, hvis du engagerer dig. En snak med de andre forældre på sidelinjen og med trænerne har positiv indvirkning på dit barns aktive idrætsliv.
Til brug i rideklubben
På DIFs hjemmeside kan man downloade forskelligt materiale, man kan bruge, hvis man vil sætte fokus på emnet.
Der var igen tvivl om, at Bøgegården Gladiola stod øverst på listen over mulige kandidater til titlen Årets Hingst i Dansk Varmblod 2022. Og det blev da også den nu tredobbelte DM-vinder, som blev galoperet ind i Jyske Bank Boxen af Lars Nørgaard Pedersen og fejret for sine præstationer i avl og sport.
Hvert år hædrer Dansk Varmblod en hingst, som har gjort sig særligt bemærket, og igen i år vil forbundet udpege Året Hingst i forbindelse med den festlige afslutning på hingstekåringen i Boxen søndag eftermiddag.
Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegården Gladiola. Foto: Zibrasport Equest
Ridehesteavlen i Danmark står i gæld til direktør Peder Hostrup Pedersen, Statenegaarden, der i perioden 1964-1974 var formand for Dansk Sportsheste Avlsforbund, som han i 1962 var med til stiftelsen af. I stiftelsesåret for Dansk Varmblod, 1978, blev Peder Hostrup Pedersen, som en af arkitekterne bag foreningen, udnævnt til æresmedlem. På et meget tidligt tidspunkt registrerede han navnet ”Dansk Varmblod”, så det lå klar i skuffen, da foreningen blev en realitet. Og det er hans ærespræmie som hvert år uddeles til en betydelig avlshingst, som får den eftertragtede titel af Årets Hingst i forbundet.
Årets Hingst i Dansk Varmblod
1998 Lucky Light DVE 366 1999 Midt-West Ibi Light DVE 360 2000 Schwadroneur DVE 343 2001 Lando DH 430 2002 Come Back II DVE 560 2003 Blue Hors Don Schufro DVE 690 2004 Carano DVE 521 2005 Solos Landtinus DVE 874 2006 Michellino DVE 542 2007 Blue Hors Hertug DVE 700 2008 Casir Ask DVE 497 2009 Cajus DVE 634 2010 Blue Hors Don Romantic DVE 801 2011 Blue Hors Romanov DVE 818 2012 Crelido DVE 752 2013 Heartbeat DVE 871 2014 Blue Hors Zack DVE 943 2015 Bøgegårdens Apollo DVE 767 2016 Blue Hors Hotline DVE 916 2017 Favorit Ask DVE 1035 2018 Fürstenball DVE 1021 2019 Skovens Rafael DVE 930 2020 Sezuan DVE 1110 2022 Bøgegården Gladiola DVH 1195
Vi er begunstiget af mange passionerede og vidende fagpersoner i avlen og ridesporten, dygtige ryttere, fremsynede, succesfulde avlere. H.K.H. Prinsesse Benediktes vandrepræmie har været uddelt til en ganske særlig Dansk Varmblods hest, som ved sin egen præstation eller som far eller mor til konkurrenceheste har gjort sig særlig bemærket.
Prinsessens pris til Danse
Heiline’s Danciera opdrættet af Stald Heiline og ejet af Ingrid og Poul Thøgersen, modtog Prinsesse Benediktes vandrepræmie ved Dansk Varmblods Hingstekåring sidste år. Det var, naturligvis hoppens rytter, Carina Cassøe Krüth, som red Danse for publikum i Dansk Varmblods gallashow lørdag aften foran godt 9.000 begejstrede tilskuere i Jyske Bank Boxen.
2005 MIDT-WEST IBI-LIGHT DVE 360 2006 BLUE HORS DON SCHUFRO DVE 690 2007 MOSEGÅRDENS DILIGHT DVH 642 2008 BLUE HORS FUTURE CUP DVH 753 2009 DIGBY DVH 744 2010 BLUE HORS ROMANOV DVE 818 2011 MICHELLINO DVE 542 2012 JONSTRUPGÅRDENS RANEUR 9905205 2013 EXQUIS CLEARWATER 208333199806618 2014 MILLIBAR 208333200105955 2015 FITOU L 208333199902160 2016 RAPITALÀ 208333DW0504364 ESRDH 2017 SEZUAN DVE 1110 2018 FIONTINI 208333DW1003877 SRDH 2019 HORSEBO SMARTIES 0103269 2020 ALBERT-K 208333200906198 2022 HEILINE’S DANCIERA 208333DW1100195 SRDH
Dyrlæge Hans Schougaard modtog MCH’s Varmblodspris under Dansk Varmblods gallashow. Her flankeret af Jan Pedersen (th) og repræsentant for MCH Anders Ladefoged. Foto: Kee Frandsen
MCH’s Varmblodspris
Dyrlæge Hans Schougaard modtog stormende bifald, da han takkede Dansk Varmblod og MCH Messecenter Herning for prisen MCH’s Varmblodspris. Dermed bliver han en del af en liste, som tæller personer, som har haft stor betydning for Dansk Varmblod siden prisen blev uddelt første gang i 2004. Prisen uddeles hver år i forbindelse med gallashowet.
Messen Hest & Rytter er et rent mekka for hesteelskere med udstyr til rytter og hest, samt et bredt udvalg af staldinventar, trailere og hestetransportvogne i millionklassen, foder, hegn med meget mere. Overvejer du, om du skal have hesten med på skole? Vil du vide mere om forsikringer? Eller bare blande din egen, velduftende hesteshampoo, der er noget for enhver på årets messe.
Som der er skabt en tradition for, vil der i forbindelse med messen Hest & Rytter i blive afvikle gratis foredrag i Auditorium 1. Indgang Vest.
De tre foredrag er: Genkender du hestens smerteadfærd? Dyrlæge Karina Gleerup, PhD & Hesteosteopat EDO Tid: fredag 10. marts kl. 17.00
Minimer risikoen for skader ved miljøskift Hestens Værn og Agria Dyreforsikring I panelet sidder:
Dyrlæge Jon Vedding Nielsen
Dyrlæge og behandler Lise Charlotte Berg
Daniel Bachmann Andersen
Tid: fredag 10. marts kl. 18.00
Forstå hestens mund Dyrlæge Heidi Nielsen og Mette Aarup Tid: Fredag 10. marts kl. 15.00 Lørdag 11. marts kl. 14.00 Søndag 12. marts kl. 13.00
DM for beslagsmede finder også sted under Dansk Varmblods Hingstekåring Foto: Canva
Varmt jern og glødende esser
Beslagsmedene dyster i DM ved Open Danish Farrier Championship 2023 i hal D, hvor amboltene kommer til at synge, når beslagsmedene bl.a. dyster i at smede i varmt jern.
Nyd at se det gamle håndværk komme til live, og mærk varmen fra det glohede jern, når de kompetente smede bruger al deres viden, kraft og snilde på at omdanne det rødglødende stål til hestesko. Konkurrencerne finder sted dagligt fra torsdag til lørdag.
I forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning fra den 8. – 12. marts bliver der, som sædvanligt, to forrygende gallashows fredag og lørdag aften. Temaet for dette års medrivende og fantastiske gallashows er: A sky full of stars. Hvert år arbejder show-udvalget på højtryk for at sammensætte et show, der kalder på hele følelsesregistret. Et show som underholder og tryllebinder publikum i Boxen.
I år er ingen undtagelse, lover arrangørerne. Sædvanligvis er indholdet i gallashowet en velbevaret hemmelighed, men et af højdepunkterne, blandt mange, bliver formodentlig Marie Desodt, som viser sine søde og veldresserede ponyer i smuk frihedsdressur.
North Carolina-baserede Double D Trailers siger, at printteknologien har mange fordele i forhold til traditionel fremstilling, og siger, at det vil være en miljøvenlig byggeproces. Der vil blive brugt bæredygtige materialer, og teknologien vil tillade inkorporering af innovative sikkerhedsfunktioner.
Hver trailer vil kun tage 15 til 20 timer at blive fuldstændig 3D-printet. Double D Trailers arbejder sammen med designteamet hos ONE/ONE Lab for at skabe traileren, der skal hedde SafeTack Reverse 2 Horse Bumper Pull Carbon Trailer. Det aktuelle prisestimat for traileren er 79.300 USD, selvom dette kan ændre sig, hvis der er prisbevægelser i materialeomkostningerne.
Trailerne bliver lavet af forstærket polycarbonat Den bærende struktur vil blive fremstillet af polycarbonat forstærket med sort kulfiber, hvilket giver et let, stærkt design. Resten af traileren bliver printet med polycarbonat forstærket med glasfiber. Dette gør det muligt at printe de indvendige og udvendige funktioner i enhver farve, mens den stadig bevarer fremragende styrke.
Materialerne siges at være holdbare, varme- og UV-bestandige og kan genbruges gennem en simpel slibeproces. Double D siger, at der vil være betydelige vægtbesparelser i forhold til konventionelle fremstillingsmetoder, der involverer stål eller aluminium. Den estimerede vægt for to-hestes trailermodellen er 3800 pund (1723 kg). Konventionelt fremstillede to-hestes trailere i USA vejer omkring 5100 pund (2313 kg).
“Vægtbesparelser er en kæmpe faktor; især med transport, der flytter til markedet for elektriske køretøjer, som har lavere nyttelast og trækværdier end benzinbiler,” udtaler virksomheden på sin hjemmeside. De fortæller, at Double D Trailers gennemgår omfattende testprocesser med ingeniører og sikkerhedseksperter for at sikre, at alle aspekter af design og konstruktion vil være fuldstændig sikre for både heste og førere.
“Sikkerhed står først, og vi vil aldrig frigive noget, som vi ikke er sikre på er sikkert.” skriver de. Prototypen mangler endnu at blive printet, selvom det forventes at ske meget snart.
Fremsynede hingsteholdere har igen indkøbt unghingste fra aller øverste hylde ved kåringer i de førende udenlandske avlsforbund, og de bedste af dem, får vi at se i Herning.
Kvaliteten af unghingste registreret i Dansk Varmblod har fulgt en stærk stigende kurve, og der er som altid spænding omkring årets kollektion.
Dansk Varmblods formand udtaler: ”På hingstekåringssiden ser vi frem til det nye koncept, der jo bl.a. indebærer, at unghingstene skal vises under rytter onsdag aften. Konceptet er udtryk for, at vores selektionssystemer hele tiden søges videreudviklet og forbedret, og så ligger det helt i tråd med den nyeste, evidensbaserede viden om tidlig ibrugtagning af hestene.”
Alle hingste til kåring skal mønstres for hånd for kåringskommissionen i løbet af torsdagen. Det sker inde i Dansk Hesteforsikring Hal E. Fredag skal dressur- og springhingstene vises i longe.
Der er tilmeldt 14 3-årige springbetonede hingste. De skal bedømmes i løsspringning lørdag og søndag i Krafft Hal M inden det hele afgøres med sortering og præmiering søndag i Jyske Bank Boxen.
Dressurhingstene, dem er der 43 af i holdet af 3-årige hingste, skal vises løse søndag formiddag inde i Jyske Bank Boxen inden sortering og præmiering.
Dansk Varmblods hingstekåring med meget mere i MCH Messecenter Herning fra den 8. – 12. marts rummer internationale spring- og dressurklasser på flere niveauer. Forbundet har i dag offentliggjort de såkaldte masterlister med en oversigt over de tilmeldte ryttere, og for det entusiastiske publikum i Herning er der et stort antal topryttere på listen, man kan se frem til at nye live.
Dobbelt World Cup-vinder til Herning
VITAMIN WELL FIVE STAR DRESSAGE afholdes den 10. og 11. marts 2023 i hhv. Grand Prix og Grand Prix kür. Og her kan man i høj grad glæder sig til at se tre af 4 ryttere på det danske VM-guldhold. Carina Cassøe Krüth har vundet to FEI World Cup kvalifikationer i sæsonen 2022/2023 hun kommer til start med Heiline’s Danciera e. Fürstenball (opdr. Stald Heiline). Nanna Skodborg Merrald, der har kvalificeret sig til World Cup finalen er til start med avlshingsten Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior, og Daniel Bachmann Andersen viser Zippo M.I e. Blue Hors Zack (opdr. Steen Bo Larsen). Der er blevet plads i den 5-stjernede dressur til flere danske topryttere: Lone Bang Zindorff/Thranegaardens Rostov, Anna Kasprzak/Addict de Massa, Nadja Aaboe Sloth/Favour Gersdorf og Andreas Helgstrand med avlshingsten Jovian.
Springryttere fra 19 nationer i 3*
Et stort antal springryttere fra Danmark får chancen for at ride med i de internationale springklasser i Herning, men alene i CSI3* er der ryttere fra 19 nationer. Især Tyskland, Holland og Sverige er stærkt repræsenteret, fra Sverige kommer bl.a. VM-guldvinder for hold Jens Fredricson med /Makan Cosmopolit.
Den største springklasse, Stutteri Ask Grand Prix finder sted lørdag middag. Der er tradition for, at klassen er særdeles spændende og medrivende, og skaber en fantastisk stemning i Jyske Bank Boxen.
”For vores vedkommende ser vi stor gavn af hesten som afgræsser, men vi insisterer på, at det skal ske under de rette velfærdsmæssige forhold – og her har vi et par ret centrale bekymringer,” sagde Landskontoret for Hestes formand Hans Marius Jørgensen under Hestekongressen og fortsatte: ”I lovrammen omkring naturnationalparker stilles ikke de samme krav til tilsyn af den enkelte hest, som der stilles, når andre ønsker at bruge heste til afgræsning. Det kan vi slet ikke se det rimelige i. Vi ønsker, at alle lever op til nøjagtig de samme krav. Hestevelfærd er jo hestevelfærd, uanset hvem der ejer hestene, og hvor hestene befinder sig!”
”Dette synspunkt har vi i øvrigt også anført ved høringen i forbindelse med vedtagelsen af lovrammerne for naturnationalparkerne. Herfra skal lyde en appel til vores lovgivere og myndigheder om at værne om respekten fra hesteholderne og gøre det ved at sørge for, at der til alle hesteejere bliver stillet rimelige krav til dyrevelfærd, og vel at mærke de samme krav, uanset i hvilket set-up dyrene befinder sig,” sluttede formanden.