Video: Orthilia er en følsom dame
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Dufour har lagt sig i front ved DM
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Det var på forhånd ventet, at DM i dressur ville blive en kamp mellem Cathrine Dufour og 18-årige Atterupgaards Cassidy og 16-årige Atterupgaards Orthilia redet af Nanna Skodborg Merrald.
De to Atterupgaard-heste var de mest rutinerede i feltet, og begge med store meritter bag sig. Det også som ventet. Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy brillerede med et smukt, harmonisk ridt, men meget symptomatisk for mesterskaber – ikke uden fejl.
Adskillige 8-taller og enkelte 9-taller blev strøet ud over deres flotte ridt. De sluttede med 77,920%, og da de var sidste par i mesterskabet, der i dag talte 22 ekvipager, var sejren hjemme.

Nanna – godt tilfreds
Nanna Skodborg Merrald fortalte til Zibrasport Equest, at hun har en drøm om en podieplads, og den drøm kom hun nærmere efter Grand Prix-klassen, hvor hun opnåede 73,86% – pointene kunne potentielt have været højere, men der indløb en fejl i 2’erne. Ellers fik Nanna vist et smukt program med piaffe og passage som det absolutte højdepunkt.
“Jeg er godt tilfreds,” fortæller Nanna Skodborg Merrald efter andepladsen var en realitet, “jeg havde en god tur, men jeg er irriteret over fejlene i 2’erne. Jeg havde gode piaffer, specielt den anden og den sidste. Det piaffe og passage er noget af det bedste jeg har lavet,” fortæller Nanna, om uddyber:
“Jeg red lidt på sikkerhed og kontrol.”

Dobbelt Daniel i placering
Daniel Bachmann Andersen fortalte til Zibrasport Equest inden starten på DM, at han glædede sig, og tog opgaven som træning for sine to, meget urutinerede heste. Det var en god træning, må man sige, for han har lagt sig på tredje og femtepladsen med hhv. Fanalino, som gik sin anden Grand Prix, og Marshall-Bell, der også er meget urutineret på dette niveau.
“Jeg er SÅ glad,” sagde Daniel efter mesterskabets første afdeling, “Der blev lidt for mange fejl på Marshall, men han var bedre i nogle øvelser nu i forhold til Hagen, så jeg er meget tilfreds. Det er super fedt at have sådan to heste til fremtiden.”
Daniel har valgt at ride Marshall-Bell i kür-finalen – han er den eneste som har en kür, fortæller Daniel med et bredt smil. Og så vil han ride Fanalino i Grand Prix Special.

Lone Bang har en ny stjerne på vej
Lone Bang Larsen har ikke altid haft det let på banen med Bakkely’s Onandt, kvalitet har hesten til overmål, men hovedet har ikke altid været med ham i kampens hede. I dag var samarbejdet helt på plads mellem Lone og Onandt, der sluttede på 6. pladsen med 71,7%
Lone red sig dog ind på 4. pladsen med Thranegaardens Rostov. Den 11-årige hoppe efter Blue Hors Romanov havde sin DM-debut, og hvilken debut! Der var så mange gode momenter i programmet, mange øvelser som passage, travasader og changementer, som blev vist med stor kvalitet. De opnåede 72,6%
“Det var bare vores anden Grand Prix,” fortalte Lone efter klassen med begejstring i stemmen over den talentfulde hoppe. “Jeg er så uendelig glad for hende. Hun har konstant ja-hatten på, og hovedet med.”
Mesterskab præget af fejl
Det blev et mesteskab præget af fejl. Det var tydeligt at se, mange ryttere manglede den stævnerutine, som de normalt kan ride sig til over vinteren og foråret – inden mesterskabet. Corona og herpesvirus med nedlukninger og manglende stævneaktivitet har gjort det vanskeligt for de mindre rutinerede ekvipager at opnå tilstrækkelig rutine. Men kan man se sig ud over det, var der mange gode momenter, og meget man kunne nyde undervejs.
I morgen mødes de 15 bedste i kürfinalen, mens de øvrige kan start Grand Prix Special.
Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.
Sejr til Victoria Vallentin i U25
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Det blev en meget seværdig finale med otte startende i Agria DRF mesterskab for U25. Det var dog på forhånd klart, at afgørelsen lå i hænderne på de to erfarne ryttere Josefine Hoffmann og Victoria Vallentin.
Men også Sandra Aagaard Hyrm fik vist et flot kürprogram. Hun åbnede med piaffe og øgning efter indridningsparaden, og så var parret ligesom i gang. Hun og Heslegaards Rismon opnåede 72,550% og en bronzemedalje i det samlede resultat.

Victoria mod Josefine
Victoria Vallentin havde tidligt startnummer med Brooklyn. Hun er en særdeles erfaren kürrytter, og hun har sammensat en kür, der fremhæver Brooklyns styrker i piaffe og passage på bedste vis. Og dommerne var begejstrede for hendes ridt, der indbragte 76,425% Dermed satte hun Josefine Hoffmann under maksimalt pres. Josefine var sidste rytter i mesterskabet, så al fokus hvilede på hende og Hønnerups Driver.
Parret dansede sammen, letfodet og elegant i travprogrammet, med flot passage, mens piafferne ikke har helt samme kvalitet. Der er få heste, som udfylder en bane, som Hønnerups Driver gør det, når han galoperer op-ad-bakke med stor bæring. Det var helt umuligt at afgøre, om Josefine kunne holde føringen, eller Victoria havde overtaget guldet. Alle stirrede ned i telefonerne for at følge karaktererne, som tikkede ind på Equipe. Men nej, Josefine måtte tage til takke med andenpladsen i küren med 74,625% og den samlede andenplads.

Landstræner Nathalie zu Sayn Wittgenstein har udpeget Victoria Vallentin og Josefine Hoffmann til det landshold, som skal repræsentere Danmark ved EM for U25 i Hagen til september. “Jeg sender et hold til NM, det er nye og får erfaring der. Efter NM peget jeg på, hvor den ser ud med de øvrige ryttere til EM,” forklarer hun.
Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.
Nanna Merrald og Farrell scorede 76.272%
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Hele 30 ekvipager var til start i lørdagens Bundgaard Byg 1. afd. ved Equitour. Og der var flere ryttere, der ville deltage i kampen om sejren.
Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald og niårige Farrell viste et sikkert Intermediare I-program med utallige højepunkter. Sidetraversade, samlet trav og middeltrav var nogle af de øvelser, der især faldt i dommernes smag, for her blev der givet 8, 8,5 og 9.
Den samlede score endte på 76.272%, hvilket var nok til en sejr i klassen.
Fire placeringer – to ryttere
Svenske Jeanna Högberg, der til daglig rider for Helgstrand Dressage, indtog andenpladsen på salgshesten Devonport. De pustede Nanna og Farrell i nakken med en totalscore på 75.658%.

Også fjerdepladsen stod der Jeanna Högberg på. Ridtet på Empire B blev belønnet med 73.947%.
Landstræneren for både pony- junior- og ungryttere Dennis Fisker ville åbenbart ikke stå tilbage for Jeanna, så han gentog hende kunsten med to placeringer i toppen.
Tredjepladsen blev redet hjem på Rosenstolz – flotte 75.614% var belønningen for programmet. Og 72.500% fik han på Baunehøjens Carpaccio/DWB, hvilket udløste en femteplads.
Se med søndag, når rytterne skal ride Bundgaard Byg Intermediare Freestyle

Kampen om medaljerne spidser til i paradressur
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
I går red Line Thorning Jørgensen, som den eneste, i rent skybrud ved DM i paradressur ved Equitour.
Hendes unge hest Højgaardens Zackzimo DWB klarede opgaven fint, og Line red sig i spidsen af mesterskabet, men med lille margin. I dag red hun forkert!
“Jeg var så koncentreret om at ride, og jeg tror det er første gang, jeg rider forkert, fortalte hun efter sit ridt, men med smil, da hun samtidig konstaterede, at hesten var bedre under hende i dag.
“Han skal bare have noget mere rutine. Den føles ung på banen,” slutter hun.
I stedet er det nu Camilla D.F. Christensen, som har lagt sig i spidsen i den samlede stilling med Fürsten og 136,209 point foran sidste års mester, Renee Igelski, og Elmegårdens Rivaldi med 135,863. Line Thorning Jørgensen ligger nu til bronze med 135,406 og dermed er alt endnu åben i denne grad inden kürfinalen i morgen.
Tobias sikker i front
Line Thorning Jørgensens søn Tobias Thorning Jørgensen har lagt sig sikkert på guldkurs med Jolene Hill med samlet 155,735 point – knap 12 procentpoint foran Caroline Cecilie Nielsen og Malene Høi Sommerlund.
I grad IV har sidste års mester Susanne Jensby Sunesen trukket fra konkurrenterne med Leeds, der er godt 11 procentpoint ned til Line Schlünsen på anden pladsen, men hun er knap et procentpoint foran Anne Mette Hasselstrøm, så kampen om sølvmedaljen pågår fortsat i denne grad.
I grad II er Katrine Kristensen sikkert i front med Welldone Dallas, og igen i dag red Tina Chabert Jensen et program til over 70% med Skovens Rosselli i grad I, og hun bejler dermed til en plads i bruttotruppen til PL i Tokyo med sin nye hest.
Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.
Intermediaire-hest for 7.000 kr.
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Dior e. Blue Hors Don Romantic/Gefion var 8 år, da han blev sat til salg. Ejerens søn havde mistet interessen for ridning, og Dior stod til salg hos forældrene – der var ingen købere.
”Vi var til Dansk Varmblods hingstekåring i marts, og hørte fra nogle venner, at ejerne af Dior havde besluttet at slagte ham,” fortæller Elin Hove, der sammen med sin mand Hans Jul Andersen driver et succesfuldt stutteri, Stutteri Nexen. ”Jeg spurgte min søster, om vi skulle købe den sammen. Det gjorde vi. Vi vidste det var et projekt, for den havde stået stille længe. Da vi hentede ham, fik vi at vide han ikke kunne stå i en boks, eller gå baglæns,” husker Elin. De gav 7.000 kr. for ham – 3.500 kr. til hver.

Den beholder vi
Tanken var at fortsætte hestens uddannelse, og derefter sætte ham til salg. Han var uddannet til LA-niveau, og Elins søster Maj-Britt Clayton tog hesten med til Fredensborg, og startede uddannelsen.
Kunderne begyndte at komme, men Maj-Britt fortalte hver gang til Elin, at det ikke lige var de rigtige kunder til Dior. Da Elin mente, at nu var tiden kommet til at sælge, de rette kunder eller ej, måtte Maj-Britt indrømme, at hun var blevet så glad for at ride Dior, at hun ville beholde ham.
”Han har bare ja-hatten på, ” fortæller Maj-Britt, men samtidig har han nogle særheder, staldkrampe med mere. ”Vi kørte til Tyskland, for at købe en ny trailer, men den ville han ikke køre i, så vi måtte sælge den igen, og bruge den gamle,” fortæller hun.
Til start i Hamburg
Dior er nu 17 år – Elin og Maj-Britt købte ham som 8-årig, og de har været på en fantastisk rejse med ham. Han er uddannet fra LA til Intermediaire, og det har givet Maj-Britt chance for at ride Almased i både Hamburg og Herning.
”Som amatør har man ikke mange chancer i sådan et felt som Bundgaard Byg Cup, men det er en stor glæde for mig, at få lov til at ride de store ting. Det har jeg ikke prøvet tidligere,” fortæller Maj-Britt.

Træner hos Hasse Hoffmann
”Jeg kan få lov til at ride de svære ting på ham. Det er sjovt at få lov til at øve sig, og det gør ikke noget, jeg laver fejl, det sker der ikke noget ved. Han er en sjov hest at ride på.”
”Jeg træner hos Hasse Hoffmann en gang om måneden, når han kommer til Sjælland. Han mener, der helt sikkert er en Grand Prix hest i Dior, og vi laver tingene i træningen. Det har hjulpet mig så meget at ride hos Hasse. Han har så meget værktøj han kan gribe til, for at løse tingene på forskellige måde, og det er nødvendigt med Dior, for han er lidt speciel. Jeg er utrolig heldig at have en hest med den mentalitet,” understreger Maj-Britt.
Hun glæder sig over, at Diors avler Dorthe Sandberg Svensson også følger med dem til flere stævner. ”Det er skønt,” understreger hun.
Almased konkurrencerne i Verden er et stort mål for Maj-Britt. ”Det håber jeg på, jeg har skrevet til forbundet og ønsket en plads. Og jeg håber meget på at få chancen,” slutter Maj-Britt Clayton.
Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.
Michael Grønne og Thomas Sigtenbjerggaard kommenterer lørdagens DM for seniorer
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Zibrasport Equest er selvfølgelig på pletten, når Grand Prix, der er første afdeling i årets DM for seniorer, bliver fløjtet i gang lørdag klokken 15 på Supervin Arena.
Helgstrand Dressages Thomas Sigtenbjerggaard og Michael Grønne Christensen guider seerne gennem klassen, så du kan få deres mening om de 23 ekvipager, der skal på banen.
Du kan se med her – Grand Prix begynder klokken 15.00.
Kort om Thomas Sigtenbjerggaard
Ansat som General Manager hos Helgstrand i Danmark. Thomas er uddannet berider, og han har bl.a. vundet DRF’s Championat for 4-års heste i 2019 på hingsten Kardieno.
Kort om Michael Grønne
Uddannet berider. Ansat hos Helgstrand Dressage siden 2020 efter mange år som leder af Sønderborg rideklub. Du kan læse mere om Michael her.
Se interviews: Tæt i U25-toppen
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Se med:
Stream fra stævnet lige her
Det sker lørdag til Equitour
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
SUPERVIN ARENA
Klokken 9
DM Grad V – 2. afd
Klokken 10.25
DM Grad IV – 2. afd
Klokken 11.25
DM Grad III – 2. afd
Klokken 11.55
DM Grad II – 2. afd
Klokken 12.15
DM Grad I – 2. afd
Klokken 13
Agria DRF mesterskab U25 Freestyle
Klokken 15
DM senior
KRAFT ARENA
Kloken 9
Bundgaard Byg Int. I 1. afd.
Se med
Stream fra stævnet lige her
Adgang til event:
Premium Medlemmer: Gratis
Basic Medlemmer: Pay pr view 129 kr. (gælder begge baner, alle dage)
Josefine Hoffmann har redet sig i front ved DM
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
Konkurrencen i toppen af mesterskabet for U25 ved Equitour er benhård mellem sidste års bronzevinder Josefine Hoffmann/Hønnerups Driver og sølvvinder Victoria E. Vallentin med Brooklyn. Ni ekvipager mødtes i mesterskabet for U25, der er de unge rytteres overgang fra ungdomsrækkerne til seniorkonkurrencerne.
Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver opnåede 71,907% og det er især hestens fantastisk trav- og galoparbejde, som træller op på resultatlisten. Josefine og 17-årige Driver har opnået et stærkt makkerskab, og de scorede flere 8-taller i både trav- og galopprogrammet. Desværre er skridt ikke Drivers spidskompetence, og bliver han spændt, som han blev i dag, resulterede det i et par 4-taller fra dommerne. 4 af 5 dommere så parret som vindere, mens en enkelt dommer havde parret på 6. pladsen.

Brooklyn brillerer i piaffe og passage
I lighed med Josefine var Victoria Vallentin på det landshold, som vandt bronze ved EM for U25 sidste år. Hun sluttede på andenpladsen i sidste års danmarksmesterskab, og det er også den plads hun indtager inden kürfinalen. Med Brooklyn har hun en hest med stort talent for de samlede øvelser, som viser piaffe og især passage i absolut særklasse. Victoria åbnede med at satse i travøgningen, og der red hun med for meget risiko og fik taktfejl. Det udløste 4-taller fra dommerne, men hun kom stærkt tilbage i traverserne og i piaffe og passage, hvor hun opnåede adskillige 8-taller. Galopprogrammet fungerede godt for Victoria, lige indtil etterne, hvor hun fik fejl. Victoria sluttede på andenpladsen med 71,149%

Det er svært – især i år
Sandra Aagaard Hyrm og Heslegård’s Rismon kom ind på tredjepladsen, tæt efter Josefine og Victoria med 70,721% Og hun viste et sikkert, fejlfrit program, hvor hun høstede enkelte 8-taller undervejs.
Der var ni ryttere til start. Flere af dem debuterede på dette niveau, og det har været meget svært at få stævnerutine under nedlukningen som følge af corona og herpesvirus. Naturligvis er betingelserne ens for alle, men netop U25-mesterskabet er ekstra svært, fordi dressuren jo dybest set ikke bliver vanskeligere end Grand Prix. Selvom rytterne ikke skal vise helt så meget passage, så mange piaffetrin i U25-Grand Prix, så indeholder programmet præcist de samme øvelser som den “rigtige” Grand Prix. Og derfor må man tage hatten af for de unge ryttere for at kæmpe på og ride deres chance.
På Zibrasport Equest var det sidste års danmarksmester for U25 Anne-Mette Strandby Hansen og berider Thomas Sigtenbjerggaard fra Helgstrand Dressage, som kommenterede rytterne, deres ridt og de enkelte øvelser. Det var en udpræget fornøjelse at høre de to “tale dressur” undervejs. Og i morgen er det Thomas Sigtenbjerggaard, som igen sidder ved mikrofonen, når der rides senior Grand Prix, i morgen sammen med sin kollega berider Michael Grønne Christensen.
Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.
Video: Michael Søgaard er tilbage i topform
Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.
I 2020 blev Michael Søgaard og Slæbækgård’s Santino nummer fem til DM for seniorer.
Og nu er parret klar til endnu et mesterskab under Equitour i Nordjylland. Lørdag skal parret ride Grand Prix, og søndag står den forhåbentlig på kür, hvis Michael og den 12-årige Sir Donnerhall I-afkom bliver blandt de 15 bedste i første afdeling.
I begyndelsen af maj skulle det rutinerede makkerpar have debuteret i World Cup-sammenhæng, men det satte pludselig sygdom desværre sat en stopper for.
Heldigvis er Michael Søgaard kommet stærkt tilbage, og han melder sig fuldstændig klar til DM.