Skip to main content

Ny springturnering for de unge

Stutteri Ask Trophy bliver en landsdækkende turnering for children-, kat. 1-, junior-, ung- og U25-ryttere på B-niveau. Turneringen strækker sig som udgangspunkt over tre kvalifikationsstævner og et finalestævne, som afvikles hos Stutteri Ask. I 2020/2021-sæsonen er det dog, pga. COVID-19, kun muligt at få plads til to kvalifikationsstævner inden finalen.

Det betyder dog bestemt ikke, at forventningerne til lanceringen af turneringen er mindre, fortæller DRF’s Elitechef, Kimi Nielsen:

– Vi er glade for endelig at kunne offentliggøre og skyde Stutteri Ask Trophy i gang, for vi ser et stort potentiale i turneringen. Hun uddyber: 

– Vi har længe haft et ønske om at få skabt en mere struktureret uddannelse af de unge talenter, hvor de i et kontinuerligt og aldersrelateret konkurrencemiljø kan forberede og dygtiggøre sig frem mod et internationalt niveau. Den vision er vi så heldige, at Stutteri Ask deler med os, og vi ser frem til samarbejdet.

Kan gøre en forskel

Og Søren Møller Rohde fra Stutteri Ask stemmer i:

– Med Stutteri Ask Trophy kan vi gøre en forskel for springsporten på den lange bane ved at fange og udvikle de unge ryttere endnu tidligere, end vi har gjort hidtil. Vi får også mulighed for at sammensætte en langt bredere bruttogruppe, fordi flere unge ryttere vil få mulighed for at udvikle sig og komme op på et højere plan, og det er et kæmpe plus, for sporten skal jo bæres videre af dem, der kommer nedefra, understreger han.

For Landstrænere Bo K. Møller og Lars Trier Kjøller er turneringen et yderst kærkomment initiativ, da den bliver et vigtigt element i deres arbejde:

– Som noget nyt løber turneringen i vinterhalvåret, og det er en kæmpe fordel for os som landstrænere, for så har vi flere muligheder for at observere rytterne, inden vi skal udtage de endelige bruttogrupper, og det vil uden tvivl sikre et endnu bredere og stærkere felt”, siger Bo K. Møller.

De to kvalifikationsstævner kommer til at ligge hos hhv. Vejle Rideklub og Fredericia Sportsrideklub i starten af det nye år, og finalen bliver afholdt hos Stutteri Ask i uge 15.  

Pressemeddelelse DRF

Se med lørdag: Bliv en bedre springrytter med OL-rytter Maria Gretzer

Glæd dig til en lørdag i ridebanespringningens tegn, når vi sender live fra Firkløverets Springakademi.

Du kan glæde dig til at få masser af tips til din springtræning, når vi følger et udvalgt hold fra Firkløverets Springakademi. Vi har sammensat et spændende program, hvor Maria Gretzer giver seerne brugbare redskaber, som I kan bruge I jeres egen træning.

Svenske Maria Gretzer har flere gange deltaget i OL, og hun er klar til at besvare spørgsmål fra Zibrasport Equests Louise Rømer før, efter og under undervisningssessionen med:

Freja Høyer / Christiania, Line Busk Heltborg / Gaville, Emilie Mosegaard / Rocket Queen og Maria Langhoff / Diarada

Læs meget mere om livesendingen her

Dressurfestivalen aflyses, men Bundgard Byg Cup består – og vi streamer selvfølgelig derfra

Endnu et stævne er aflyst som følge af covid-19.

Fra Blue Hors lyder meldingen:

– Vi skulle i uge 45 have haft afholdt vores CDI3* Blue Hors Dressurfestival, men pga. de gældende COVID-19 restriktioner, har vi desværre måtte aflyse stævnet, da vi hos Blue Hors ikke har kunne finde en forsvarlig løsning, der ville kunne gøre afviklingen af så stort et internationalt arrangement mulig.

Selvom 2020 bliver uden 3-stjernet CDI-dressur på Blue Hors, kan vi fortsat glæde os til at se topdressur.

Blue Hors værter for Championatsfinalerne 12.-15. november 2020:

I uge 46 vil der på Blue Hors blive afholdt finale i Unghestechampionaterne i Dressur. Selvom arrangementet afvikles uden publikum vil det blive online-streamet af Zibrasport.

ECCO Cup finalen + Bundgaard Byg Finalen 27. – 29. november 2020:

Som noget helt nyt under ECCO Cup Finalen afvikles samme weekend den udskudte Bundgaard Byg Finale.

Den endelige tidsplan for årets finale i Bundgaard Byg Cup er endnu ikke på plads, men vil blive offentliggjort hurtigst muligt. En ting er dog sikker; finalen vil blive afviklet i uge 48 og foregår forsat hos Blue Hors.

Alt dette er selvfølgelig med et fortsat uundgåeligt forbehold i eventuelle ændringer af de pågældende COVID19-retningslinjer, hvilket desværre også er årsagen til at stævnerne indtil videre afholdes uden deltagelse af publikum.

Husk du kan streame stævnerne på Zibrasport Equest!

Cathrine gentog successen – vandt World Cup kür

Efter flere dage med dressur og springning i den store hal på Vilhelmsborg, var det søndag klokken 14 tid til højdepunktet. Nemlig World Cup kür.

Lørdag aften havde Cathrine Dufour og Bohemian virkelig tur i den, og parret tog sejren World Cup Grand Prix, så der var lagt op til en spændende eftermiddag med dressur til musik.

Da første halvdel af klassen var overstået, førte Helen Langehanenberg på Damsey. Men med en dansker lige i hælene. Lone Bang Larsen og Bakkely’s Onandt havde et kiks til sidst i programmet, men ekvipagen scorede alligevel flotte 80.055 procent.

Efter pausen ventede endnu syv ryttere og heste at indtage banen.

Dansk dominans

Akkompagneret af meget passende musik af Queen guidede Cathrine Dufour Bohemian gennem küren. Og det var noget, der faldt i de fem dommeres smag (og publikums), for parret kunne ride ud af hallen velvidende, at de lige havde redet 88.200 procent i hjem.

Det stoppede dog ikke Jessica von Bredow-Werndl og Zaire-E at gøre et solidt forsøg på at slå Cathrine. 85.335 procent blev det til og en foreløbig andenplads, før de resterende ryttere.

Patrik Kittel fik hallen til at koge med sit ridt tilsat Guns N’ Roses-musik. Sammen med Delaunay, i daglig tale kaldet Dude, blev resultatet 82.575 procent og en foreløbig placering som nummer tre.

Carina Cassøe Krüth og smukke Heiline’s Danciera var klassens andensidste startende. Musikken er velvalgt fra bl.a. Dirty Dancing og Fame, rigtige dansefilm, og passer helt perfekt til Danciera, der har kælenavnet “Danse”. Med 84.455 procent indtog ekvipagen tredjepladsen, før det var Isabell Werth og Emilios tur.

Og hun gjorde det, hun gør bedst – fremfører et stabilt program. Men ligesom aftenen forinden var det ikke nok til at slå Dufour. 87.845 procent var dog rigeligt til en andenplads i küren.

Se interviews med Dufour og Werth

Resultatet blev som følger:

  1. Cathrine Dufour
  2. Isabell Werth
  3. Jessica von Bredow-Werndl

Dermed blev resultatet fra lørdagens Grand Prix gentaget søndag eftermiddag, hvor Cathrine Dufour og Bohemian sammen vandt World Cup-kvalifikationen på dansk jord.

Se hele resultatet af klassen her

Cathrine og Bohemian slog verdensstjernerne

De fem dommere Hans-Christian Matthiesen, Susanne Baarup, Katrina Wuest, Mariette Sanders-Van Gansewinkel og Magnus Ringmark fik lov til at dele de høje karakterer ud under lørdagens FEI World Cup Dressage Grand Prix på Vilhelmsborg.

Det var et meget stærkt felt af dressurryttere, der indtog den stemningsfyldte ridehal nær Aarhus – og de red op til deres bedste.

I første halvdel af klassen var det især Heiline’s Danciera og Carina Cassøe Krüth, der blev to’er til DM, der begejstrede publikum og dommere. Efter ridtet kunne hun glæde sig over en foreløbig føring med 74.304.

Andreas Helgstrand og Fiontini, der scorede bronze til DM, kunne heller i dag slå Carina. Men med 73.913 procent fra dommerne placerede den forholdsvis nye duo sig som nummer to – før pausen.

Afgørelsens time

I sidste del af Grand Prixen fortsatte de prominente navne med at ride op ad midterlinjen.

Da Cathrine Dufour og 10-årige Bohemian fremviste deres program, var der helt stille i hallen. Men det varede kun ved indtil Cathrines sluthilsen, hvor bragende klapsalver fyldte Vilhelmsborg. Flere 10-taller blev uddelt, og resultatet endte på imponerende 83.435 procent.

Dermed var spændingen intakt, inden de sidste ryttere skulle på banen.

Sveriges Patrik Kittel og Delaunay var, som ofte før, garant for et solidt Grand Prix-program. Og med 75.696 point strøg de direkte ind på andenpladsen.

Verdensetteren Isabell Werth, der pt. har tre heste i top 10, sad i sadlen på Emilio. Og selv ikke dronningen af dressur kunne slå Cathrine af tronen, men blev belønnet med 77.978 procent.

Sidste ekvipage i GP, Jessica Von Bredow-Werndl og Zaire, viste ligeledes topform. Dommerne gav dem 77.348 procent, hvilket rakte til en endelig tredjeplads.

Dermed blev Cathrine Dufour og Bohemian vinder af FEI World Cup Dressage Grand Prix.

Se hele resultatet fra klassen

Livestreaming fra World Cup Vilhelmsborg

Videoarkiv World Cup Vilhelmsborg

Tysk sejr på dansk hest i CDI3* PSG

Der blev uddelt flotte procenter til ekvipagerne i lørdagens første klasse under World Cup-stævnet på Vilhelmsborg.

Vinder af Prix St. George blev Helen Langehanenberg på den kun syvårige hoppe Straight Horse Ascenzione efter Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro.

Parret fremviste et flot program, som de fem dommere belønnede med 76.412 procent.

Se hele resultatet her

– Vi er utrolig glade for, at Ascenzione nu fortsætter sin uddannelse under Helen Langehanenberg. Helen har kompetencerne qua sine mangeårige erfaring og Ascenzione har kapaciteten til at nå hele vejen til tops.

Helen har adskillige gange selv uddannet sine heste fra rå til Grand Prix og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for de to. For der er ingen tvivl om, at her har vi fundet et perfekt match, fortalte Andreas Helgstrand i forbindelse med salget af hoppen i 2018.

Dansk tredjeplads

Ind på plads nummer to strøg svenske Patrik Kittel med den otteårige Touchdown. Også deres ridt var en fornøjelse at overvære, og de scorede især flotte karakterer i travprogrammet.

Danmark kunne dog også være med i topplaceringerne. Nanna Skodborg Merrald og charmerende Blue Hors Farrell førte længe klassen, men måtte tage til takke med tredjepladsen og et resultat på 74.500 procent.

Livestreaming fra World Cup Vilhelmsborg

Videoarkiv World Cup Vilhelmsborg

Zascha Nygaard Andreasen vandt Grand Prix på ny hest

Quinn 33 og Zascha Nygaard Andreasen var hurtigst og bedst, da der fredag eftermiddag skulle findes en vinder af CSI2* Stutteri ASK Grand Prix. Klassen var samtidig stævnets sidste springklasse, før dressurrytterne indtager Vilhelmsborg lørdag og søndag.

Se vinderinterviewet med Zascha Nygaard Andreasen:

Resultatliste

1) Zascha Andreasen, DEN – Quinn 33 (0)-(0)/35.57-0,

2) Kasper H. Hansen, DEN – Contador (0)-(0)/36.15-0,

3) Martin Dinesen Neergaard, DEN – Chadeur (0)-(0)/37.60-0,

4) Soren Moeller Rohde, DEN – Chacco Finest Ask (0)-(0)/38.68-0,

5) Karen Moeller Rohde, DEN – Quarz Ask (0)-(0)/38.73-0,

6) Maria Hjorth Frederiksen, DEN – Duble (0)-(4)/35.54-4,

7) Thomas Sandgaard, DEN – Noerremoellehoejs Ariel (0)-(4)/37.04-4,

8) Rikke Haastrup, DEN – Casira (0)-(4)/37.42-4,

9) Benedikte Rie Truelsen, DEN – Cassina Z (0)-(4)/38.19-4,

10) Christine Thirup Christensen, DEN – Vedric (0)-(8)/39.02-8,

Dansk sejr i Medium Tour til World Cup

Der blev sunget med på den danske nationalmelodi “Der er et Yndigt Land” under World Cup Vilhelmsborg, da der fredag formiddag skulle findes en vinder af CSI2* Medium Tour.

Hans Ley og 14-årige Kong’s Alli slog nemlig hele startfeltet med to fejlfrie runder, og ekvipagen kunne dermed kalde sig vinder af CSI2* Medium Tour.

  • 1) Hans Ley, DEN – Kong’s Alli 0-0/36.91,
  • 2) Emma Emanuelsson, SWE – Stakantura 0-0/38.34,
  • 3) Selma Hammarström, SWE – Seed 0-0/41.04,

Livestreaming fra World Cup Vilhelmsborg

Videoarkiv World Cup Vilhelmsborg

Ny dato for PAVO og DRF’s championatsfinaler for springheste

Under normale omstændigheder plejer finalerne i PAVO og DRF’s championat for både unge dressur- og springheste at blive afviklet ved samme stævne, men i år har de gældende COVID-19-restriktioner desværre gjort, at det ikke har været muligt. Derfor afholdes finalerne i dressuren hos Blue Hors i uge 46, og nu er det så også lykkedes at placere springfinalerne, som løber af stablen fra den 16.-18. november hos Danish Derby på Vilhelmsborg. 

”Det har været lidt af et puslespil at få omplaceret springfinalerne, hovedsageligt fordi stævnets omfang stiller utroligt høje krav til stævnearrangøren og faciliteterne pga. de gælde COVID-19-restriktioner. Derfor er vi meget glade for, at Danish Derby har takket ja til at afvikle på Vilhelmsborg” siger formand for DRF’s springudvalg, Jakob Leth. 

Og på Vilhelmsborg glæder man sig til at byde de unge springheste og deres ryttere velkomne i uge 47: 

”I øjeblikket er der som stævnearrangør en lang række corona-retningslinjer, man skal kunne overholde for at kunne afvikle et stævne som dette, og på Vilhelmsborg har vi faciliteterne til at kunne gøre det. Derfor vil vi naturligvis hellere end gerne hjælpe med at afvikle springfinalerne” siger Casper Cassøe.

Det praktiske
Finalerne afvikles over tre dage med opvarmning og 1. kvalifikation mandag, 2. kvalifikation tirsdag og finale onsdag. Tilmelding skal som altid ske via DRF Go!.

Zibrasport streamer live fra stævnet
Er du én af dem, der ikke har mulighed for at være til stede hos Danish Derby, behøver du ikke at gå glip af de spændende finaler, da Zibrasport Equest streamer live fra stævnet. Programmet for streamingen vil snarest muligt være at finde her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

5 fra Top 20 stiller til start til World Cup på Vilhelmsborg

Når World Cup-sæsonen i dressur løber af stablen på lørdag, så er det med nogle af verdens bedste ryttere i hallen på Vilhelmsborg. Den danske afdeling af World Cup er desuden den første i rækken af seks kvalifikationsstævner. Derefter følger Lyon, Salzburg, Mechelen, Neumunster og ‘s-Hertogenbosch, før World Cup-finalen finder sted i Göteborg i april 2021.

Men i weekenden er det som skrevet Vilhelmsborg, der danner rammen om dressurkonkurrencen, hvor prominente navne har meldt deres ankomst.

Faktisk kan du glæde dig til at se hele fem ekvipager fra verdensranglistens Top 20 – og vi streamer selvfølgelig derfra.

Se med her

Verdens nummer 7

Isabell Werth og den 14-årige vallak Emilio har taget sejre med hjem fra deres seneste stævner. Deres tre seneste resultater gav procenter mellem 77 og 86, så de er stærke kandidater til at vinde kvalifikationen i Aarhus.

Verdens nummer 8

Endnu en sej tysker drager nordpå for at dyste i World Cup i weekenden – nemlig Helen Langehanenberg og 18-årige Damsey. Parret har tidligere opnået flotte resultater til World Cup. I 2019 blev det til bronze i finalen i Göteborg.

Verdens nummer 9

Den danske mester 2020 er også at finde på startlisten. Cathrine Dufour har dog valgt at sadle Bohemian op i stedet for Cassidy. Den 10-årige vallak har sin unge alder til trods opbygget solid Grand Prix-erfaring, så Cathrine og Bohemian kandiderer også til en topplacering. Deres seneste resultat er fra marts, hvor de vandt GPS under CDI5* i Herning med mere end 82 procent.

Verdens nummer 11

Tyske Jessica von Bredow-Werndl og hoppen Zaire-E tager ligeledes kampen op mod sine landsmænd og resten af det stærke startfelt.

Ekvipagen har i løbet af sommeren vist topform til flere stævner i ind- og udland med placeringer som et og to og dertilhørende flotte procenter.

Verdens nummer 17

Sverige bliver repræsenteret med Patrik Kittel og Therese Nilshagen der rangerer som nummer 17 på Dante Weltino OLD. Den udtryksfulde hingst kunne opleves i Hagen i september, hvor dommerne belønnede ekvipagen med procenter omkring 75. Og ellers skal vi helt tilbage til 2019, hvor de senest havde en international start.

Se hele startlisten her