Skip to main content

Andreas Schou dominerer eliteranglisten i springning

Dansk Ride Forbund’s Eliterangliste i springning er netop blevet opdateret, og især Andreas Schou dukker op mange gange, hvis man lader øjnene glide ned over listen.

Hele fem heste har den erfarne sønderjyde nemlig samlet nok point med i løbet af de forgange 12 måneder.

Om eliteranglisten skriver DRF følgende:

Formålet med Eliteranglisten er at honorere de danske ekvipager, der konkurrerer på højeste niveau, på samme måde som “Longines Ranking” gør det på internationalt niveau. Eliteranglisten er opbygget på samme måde som Dansk Ride Forbunds andre ranglister, dog er det kun resultater opnået i sværhedsgrad 5 og 6, der tæller med. Altså resultater fra 145 cm og højere. Eliteranglisten opdateres én gang om måneden og indeholder kun danske ekvipager på danskregistrerede heste.

Dansk Ride Forbund

Se hele listen her

Q&A med Carl Hester

Carl Hester er uden tvivl en af verdens mest populære dressurryttere – og også en af verdens allerbedste, og nu kan du, og alle andre der er fan af Carl, komme helt tæt på den engelske rytter.

Alle har kunnet stille spørgsmål
Tusindvis af hesteglade mennesker har sendt spørgsmål til Carl, som han svarer på i interviewet, der ligger i de to videoer nedenfor. Derudover fortæller han blandt andet, hvordan han under pandemien har brugt tiden på at lære sine heste bedre at kende og arbejde på farmen.

OL i Tokyo… engang.
Når det handler om det udsatte OL, er Carl Hester ikke så bekymret for både han og Charlotte Dujardins heste er forholdvis unge og tager bestemt ikke skade af at blive modnet lidt mere inden et OL. Begge ryttere har deltaget i lokale stævner for at holde sig selv og hestene i form, og det har været rigtig fint. Selvfølgelig, opfører Charlotte (Dujardin red.) sig om hvert eneste stævne er et OL, siger Carl med et glimt i øjet, inden han begynder at svare på spørgsmål.

Status på VM for islandske heste 2021

Fremtiden er på nuværende tidspunkt ikke til at forudsige, og vi vil derfor gerne lave et status på arbejdet og forberedelserne til Verdensmesterskabet 2021 – set gennem ’Corona briller’.

Forberedelserne til Verdensmesterskaberne 2021 (VM2021) i Herning, Danmark er i fuld sving – selv om det selvfølgelig er svært at forudsige, hvordan Covid-19 situationen sommeren 2021. Men en ting er sikkert:

FEIF og arrangørerne af verdensmesterskaberne arbejder målrettet på at gennemføre VM i Herning i august 2021.

Planlægningen er i fuld gang med design af baner, frivillige hjælpere, tilskuere, forhandlere/udstillere og meget mere. Men vi arbejder selvfølgelig med forskellige løsninger for at gennemfører eventet, så det følger de danske myndigheders anbefalinger. Vi tager dette meget seriøst, og det er vigtigt for os, at fra ankomst til afrejse – er et besøg ved VM2021 sikkert og ansvarligt.

Du kan allerede nu sikre dig din billet her

Og følge med på www.vmdenmark.com

Se den opdaterede bruttogruppe for senior springning

A-gruppe 2020-2021

Andreas Schou
Emil Hallundbæk
Kasper H. Hansen
Konstantin Deeken Künnemann
Lars Bak Andersen
Lars Nørgaard Pedersen
Linnea Ericsson-Carey
Martin Mose Knudsen
Nikolaj Hein Ruus
Rikke Haastrup Kristensen
Søren Møller Rohde
Søren Nørgaard Pedersen
Tina Lund
Zascha Nygaard Andreasen

B-gruppe 2020-2021

Adam S. Olesen
Christina Nielsen
Daniel Hald Cassøe
Hans Ley
Jack Ray Nielsen
Karen Møller Rohde
Kim Kristensen
Maria Hjorth Frederiksen
Martin Neergaard
Mathias Nørheden Johansen
Rikke Andersen
Thomas Sandgaard
Thomas Velin
Torben Frandsen

Kilde: DRF

Isabell Werth kæmper videre: Vil have lov til at bære høj hat

For et par uger siden skrev vi således om debatten om brug af høj hat i de højeste dressurklasser:

Høj hat eller ridehjelm til dressurstævner? Fra 2021 bliver det obligatorisk at bære sikkerhedsridehjelm, men forleden kom det frem, at 150 topryttere havde sendt en anmodning til FEI, hvor de opponerede mod det nye lovkrav. De ville i stedet have, at det skulle være frivilligt, om man bar hjelm eller hat i de sværeste dressurklasser. Ligesom det forholder sig pt.

Blandt underskrifterne på “Pro Top Hat Choice”, som forslaget bliver kaldt, finder man bl.a. Kyra Kyrklund, Juan Matute Guimon, Isabell Werth, Dorothee Schneider og Helen Langehanenberg, skriver Eurodressage.

Men nu forlyder det altså, at anmodningen er blevet sendt for sent i forhold til FEI’s generalforsamling.

Ifølge Dressage News har FEI udtalt, at forslaget er kommet efter deadline, og derfor vil spørgsmålet om hat eller hjelm ikke bliver taget med i overvejelserne.

Men Isabell Werth har ikke opgivet at få FEI til at diskutere emnet til deres generalforsamling, der finder sted fra den 13. november til den 23. november.

Isabell siger

– Jeg er forbløffet over, hvor voldsom en diskussion vores International Dressage Riders’ Club-anmodning har udløst. Det handler ikke om ridehjelm eller høj hat eller sikkerhedsaspektet. Det handler om, at voksne erfarne ryttere skal have retten til at vælge selv…

Vi er hverken gammeldags eller dumme. Vi er heller ikke imod ridehjelme.

Isabell Werth

Vi vil bare én ting – og læs dette omhyggeligt – og det er friheden til at vælge, om vi vil bære hjelm eller hat til ridestævnerne. Det handler om retten til at bestemme selv, når du er et voksent menneske.

Der har aldrig været en ulykke under en international Grand Prix-konkurrence eller et dressurchampionat, der kunne udløse tvunget brug af ridehjelm… Pludselig bryder en diskussion løs, hvor du får en fornemmelse af, at dressur er en af ​​de farligste sportsgrene i verden. Som om vi dyrker motorcykelløb eller noget lignende, lyder udtalelsen fra Isabell ifølge Dressursport Deutschland.

– Faktisk får den her diskussion nærmest en latterlig undertone, når vi tænker på, at en voltigør ikke skal bære hjelm. Lige præcis i voltigering er faren for ulykker større end i dressur.

Så for at være klar og tydelig: Det handler ikke om enten eller hjelm eller hat. Det handler om såvel som. Muligheden for selv at vælge, når du er voksen. Kort sagt vil vi have, at det forbliver, som det er lige nu.

Læs hele Isabells brev lige her

DRF lancerer ny Forhindrings Cup

Som lovet lancerer vi et nyt koncept, som bygger på ALT det gode fra TREC – men i et nyt format. Det betyder, at vi fra 2021 udbyder en ny Cup, som henvender sig specielt til voksne ryttere, og som bliver simpel både at deltage i og afvikle. I cuppen skal rytterne, i samarbejde med deres heste, gennemføre en forhindringsbane, og alle kan være med.

Fokus er på samarbejde mellem hest og rytter, og tillid og lydighed vil være i højsædet. Derudover bliver der fokus på at skabe et fællesskab for de ryttere, der motiveres af konkurrence, men ønsker et lettilgængeligt alternativ til f.eks. spring og dressur.

Vi glæder os til meget snart at løfte sløret for endnu flere detaljer om DRF’s ForhindringsCup for voksne, slutter Dansk Ride Forbund.

Læs også DRF: Farvel til TREC som disciplin

DRF med ny udmelding ift. restriktioner i Nordjylland

Hvor længe gælder de nye restriktioner for Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammer-bugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner?

De nye restriktioner er foreløbigt gældende til og med lørdag den 3. december 2020.

Må vi afholde rideundervisning indendørs (i ridehallen)

Vi kan desværre ikke komme med et entydigt svar på nuværende tidspunkt. Myndighederne har pt. meldt ud, at al indendørs undervisning lukkes ned: ”Lokaler, hvor der udøves idræts- og fritids- og foreningsaktiviteter, herunder idrætshaller, spillehaller og kasinoer, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler lukkes for offentlig adgang. Dette gælder kun indendørsarealer de pågældende steder.” (Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland)

Vi er dog ved at undersøge, hvorvidt ridehaller skal betragtes som indendørs eller udendørs, og der skal ikke herske tvivl om, at vi mener, de bør betragtes som udendørs. Så snart vi har en afklaring, melder vi naturligvis klart ud. Indtil da opfordrer vi til, at man kontakter det lokale politi for sparring.

Må vi afholde rideundervisning udendørs?

Ja, der er ikke lagt restriktioner på udendørsaktiviteter, så der må gerne afholdes rideundervisning udendørs. Vær dog opmærksom på, at undtagelsen fra forsamlingsforbuddet for børn og unge under 21 år bortfalder, og at der derfor max. må være 10 personer til stede samtidig (inkl. elever, underviser, eventuelle hjælpere, forældre, etc.). Der må fortsat gerne afvikles flere hold ad gangen, så længe man overholder krav om afstand samt forsamlingsforbuddet.

Må elevskoler benytte ridehallerne?

Det kan vi på nuværende tidspunkt desværre ikke svare på. Vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for en kollektiv udmelding, men i mellemtiden opfordrer vi til, at man kontakter det lokale politi for sparring. Må private benytte ridehallerne? Det kan vi på nuværende tidspunkt desværre ikke svare på. Vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for en kollektiv udmelding, men i mellemtiden opfordrer vi til, at man kontakter det lokale politi for sparring.

Gælder forsamlingsforbuddet på 50 for børn og unge under 21 år fortsat?

Nej, undtagelsen fra forsamlingsforbuddet for børn og unge under 21 år bortfalder i forbindelse med de nye restriktioner. Derfor er det nu forsamlingsforbuddet på 10 personer, der er gældende.

Kilde: DRF

Studie viser: Halthed hos hesten bliver ofte overset

I et studie foretaget af dyrlæge Sue Dyson fra Center of Equnie Studies i Newmarket er formålet at finde ud af, om ryttere er gode nok til at opdage, når deres heste viser tegn på halthed.

I forberedelserne fastslog rytterne af de 60 testheste, at deres hest var helt rengående. Derudover gennemgik alle hestene også en grundig undersøgelse før ride-sessionen, hvor der blev kontrolleret muskelspændinger, ømhed, lavet en halthedsundersøgelse samt vurdering af sadeltilpasningen.

Halthed hos mange

Efter ridningen var tendens entydig. I 73 procent af tilfældene var hesten ikke rengående – de heste viste nemlig tegn på let halthed, hvor rytteren altså ikke havde mærket noget.

Haltheden var ikke voldsom, men den var til stede – på en halthedsskala fra 1 til 8 scorede hestene op til 2.

Desuden var urenheden ikke konstant hos de 73 procent, men den reflekterede hestens ubehag, forklarer Sue Dyson.

I undersøgelsen blev det også klarlagt, at næsten halvdelen af ​​hestene udviste en eller anden form for anormalitet i gangarterne. Og flere af hestene var dertil udstyret med ukorrekt tilpasset sadel.

Sådan gjorde hun

Helt konkret kom resultaterne i hus ved hjælp af et såkaldt smerte-ethogram, der beskriver 24 udslag i adfærd hos hesten. Adfærd, der er videnskabeligt valideret, som forbundet med smerte

Sue Dyson

Det kan være et smerterelateret ansigtsudtryk eller ændret kropssprog, og så inkluderer adfærden også, at hesten trækker ørerne tilbage i mere end fem sekunder såvel som åben mund i mere end 10 sekunder.

Ifølge Dyson er det selvfølgelig problematisk, at ryttere ikke genkender tegn på smerte eller halthed hos deres heste.

-Jeg er altid skuffet, når jeg laver en undersøgelse med frivillige ryttere og deres heste, hvor hesten betragtes som klinisk sund, og man finder ud af, at det desværre ikke forholder sig sådan, lyder det.

– Dette betyder ikke, at rytterne ikke er opmærksomme på deres heste. Snarere afspejler det måske rytternes tidligere erfaringer med heste og manglende træning i at genkende smerterelateret adfærd.

Kilde: The Horse

Dartmoorponyen: Fra minearbejder til turistattraktion

Den smukke natur i Dartmoor

Opkaldt efter deres smukke men barske hjemegn, Dartmoorponyen er en lille, stærk og charmerende ponyrace. I gamle dage blev den fornuftige pony brugt til at transportere tin fra miner eller som hyrdernes pony, når der skulle vogtes får. Ligeledes blev ponyerne også brugt til at bringe post (og andet gods) rundt på egnen – som en mindre og roligere udgave af ponyekspressen. I dag bruges Dartmoorponyen primært som tur- og børnepony, og dens charmerende ydre og gode temperament gør den populær blandt både børn og voksne.

En del af Englands Historie
Dartmoorponyens historie går langt tilbage. Arkæologer har i hvert fald fundet rester af ponyer i Dartmoor, der kan dateres til omkring 1500 fr. Kristus. I Middelalderen og mange århundrede frem var den lille stærke pony uundværlig for minearbejderne, der brugte Dartmoorponyen til at bære tunge læs af tin over heden. Sikker på benene, rolig og arbejdsom, de små ponyer var deres vægt værd i … nårh ja, tin.
Da minerne lukkede, fik nogle ponyer nye hjem på de omkringliggende gårde, men de fleste blev sluppet fri på heden.

Kortfilm om Darmoorponyen

Et avlsforbund sætter retningen
I 1898 blev der for første gang gjort et forsøg på at definere og registrere ponyerne som en race, da de blev optaget i en stamborg oprettet af The Polo pony Society. I 1924 blev et egentlig avlsforbund grundlagt, og en specifik stambog blev åbnet. Ponyerne blev nu registret,  og selv om de stadig levede på Dartmoors hede, var der retningslinjer for et fremadrettet avlsarbejde. Den oprindelige pony fik et skud araberblod gennem araberhingsten Dwarka og hans søn The Leat. Welsh blod blev tilføjet gennem hingsten Dinarth Spark, og så blev der også introduceret Fellpony til avlen.
Alt i alt – historiens favntag og mange menneskers dedikation til ponyerne har formet den pony, turister og lokale i dag nyder i Dartmoor National Park.

Turistattraktionen i Dartmoor
Hvert år kommer tusindvis af rejsende fra hele verden for at opleve Dartmoor ponyerne, der lever frit i det smukke naturområde. Selv om det ser ud som om, at ponyerne er vilde, er de alle sammen i ejerskab, og der bliver naturligvis ført opsyn med de små heste. En gang om året indfanges ponyerne, og nogle bliver kåret, inden de sendes ud i naturen igen, andre sælges som børneponyer. Desværre bliver mange plage aflivet og sendt til zoologiske haver som fodre til rovdyr, fordi der ganske enkelt ikke er samme efterspørgsel på de små ponyer som tidligere.

I dokumentaren nedenfor kan du få et indblik i den skønne ponyrace – og de problematikker der følger med deres traditionelle livsstil på heden.

Længere dokumentar om Dartmoorponyerne med meget flotte billeder fra deres liv på heden.

For mere viden om Dartmoorponyer i Danmark – besøg Avlsforeningen for Dartmoor Ponyer i Danmark

Kunne du tænke dig at opleve det smukke Devon og måske besøge Dartmoor National Park (når Coronasituationen er under kontrol), så kan du blive inspireret af denne rejsebeskrivelse fra Anne Vibeke rejser.

Dartmoor ponyer i det smukke landskab

Video: Fendi Ask – En helt unik hoppe

Fendi Ask er godt nok kun ni år, men den charmerende brune hoppe har allerede oplevet og opnået mere end de fleste andre heste.

Som ung vandt hesten championatet tre år i træk, og Fendi var godt på vej mod de højeste klasser, da sygdom satte en midlertidig stopper for den plan.

Vi mødte Karen Møller Rohde i forbindelse med World Cup på Vilhelmsborg.

Fendi Ask er resultatet af en mor og en far, der forstår at gøre det godt på en springbane. Faderen er FAVORIT ASK, men moderen er den lille, men velspringende, FELINE ASK.

Se indslag med Fendis mor:

Ikoniske avlshopper: Feline Ask

Se Cathrine og Vamos Amigos Grand Prix fra Vilhelmsborg

Det er #TBT torsdag, og vi ser tilbage på et af højdepunkterne fra World Cup Vilhelmsborg 2020 – Cathrine Dufour og den 8-årige super talentfulde Vitalis søn: Vamos Amigos. Det blev til en 2. plads i Grand Prix til parret og til en 4. plads i Grand Prix Special, og der er ingen tvivl om, at når Vamos Amigos får lidt mere rutine – så bliver han en hest i verdenstoppen.

Se parrets Grand Prix fra Vilhelmsborg herunder, og har du lyst til at se mere – kan du se hele den 3*Grand Prix her