Skip to main content

Beridereleverne dystede om mesterskabet i springning

Hvert år afholdes der et uofficielt DM for beriderelever i dressur og springning. I år afholdes konkurrencen hos Kolding Rideklub. Mesteskabet i dressur blev i forrige weekend afgjort og i den forgangne weekend, den 3.-4. september faldt afgørelsen i Springmesterskabet. 7 håbefulde beriderelever fra hele landet dystede om sejren i det uofficielle mesterskab.

Cecilie holdt hjem

Vinderen blev, efter sejr i både lørdages og søndagens klasse, der gik i henholdsvis LA* metode S1 og LA* metode S2, Cecilie Kjær og den brune Farvorit Ask søn Solbakken’s Fun Forever. Fun Forever er blot 5 år, og feltets yngste hest. Cecilie er til dagligt er beriderelev hos Lykkegaard Sportsrideklub ved Rikke & Jesper Haastrup Kristensen.

Cecilie Kjær og Solbakken’s Fun Forever

Maja og Caroline dystede om 2. pladsen

På de følgende pladser var der lidt mere kamp om rækkefølgen. Caroline Hansen lagde sig efter lørdagens klasse ind på 2. pladsen med J Norrentoft Jay, men blev i Søndagens klasse slået af Maja Raabjerg Sørensen og Cabahon sønnen Vestergaards Challenger. Maja snuppede derfor 2. pladsen i det samlede resultet og Caroline sluttede det uofficielle danmarksmesterskab som nr. 3.

Se hele resultatlisten for mesterskabet her.

Alle danske pararyttere placeret i Riesenbeck

Riesenbeck International var i weekenden fra 1. til 4. september vært for et internationalt paradressur stævne, CPEDI3* Danmark var repræsenteret med ialt 4 ryttere fordelt på Grad IV og V. Det blev igen en stor dansk weekend for paradressuren, da samtlige ryttere opnåede placering, i alle 3 klasser under stævnet.

Bianca åbnede med sejr

Bianca Andersen og Runehøjs Skyline e. Sir Donnerhall II (opdr. Birgitte Thomsen og Sten Andersen) åbnede flot for Danmark i grad V med en sikker sejr til 70,581% og i samme klasse blev Line Thorning Jørgensen og Højgaardens Zackzimo e. Blue Hors Zack (opdr. Stutteri Højgaardens Heste) placeret på 4. pladsen med 68,682%, der var noget dommeruenighed om hendes ridt, idet en dommer så hende på førstepladsen, mens de to øvrige satte hende på 4. og 5. pladsen.

I åbningsklasse for grad IV blev også Renee Igelski “offer” for dommeruenighed, de to dommere så hende hhv. på 1. og 2. pladsen med den sidste satte hende på 7. pladsen. Det gav en samlet 2. plads til Renee og Beyond Dreams e. Benetton Dream (opdr. Hanne Grue) med 70,625% – sejren gik til USA’s Kate Shoemaker og Quiana med 72,667% Sammen med hesten Solitaer vandt hun bronze ved WEG i Tryon og sluttede på hhv. 4. og 7. pladsen ved PL i Tokyo.

Pia Wulff Jelstrup og Zafia e. Blue Hors Zee Me Blue (opdr. Gitte Elkjær Kjeldsen) sluttede på 4. pladsen med 69,167% Pia rider sit første år som pararytter, og har bl.a. NM sølv i bagagen fra stævnet på Flyinge i juni.

Flotte placeringer lørdag

Lørdag var det grad V-rytterne som åbnede konkurrencerne i Riesenbeck med en andenplads til Bianca Andersen og Runehøjs Skyline med 69,881% og endnu en 4. plads til Line Thorning Jørgensen og Højgaardens Zackzimo med 68,214% Det var australske Amelia White og Genius som sejrede med 71,111% Hun deltog ved PL i Tokyo, og vi havde også fornøjelsen af den australske rytter med det internationale stævne på Blue Hors i marts i år, hvor hun fik en 3. plads i freestyle som bedste resultat.

I grad IV blev det igen til amerikansk sejr til Kate Shoemaker, mens Rene Igelski og Beyond Dreams kom ind på 3. pladsen. Renee rider i år sin første sæson i Grad IV, da hun blev nedklasset fra Grad V først på året. Også i denne klasse blev det til placering til Pia Wulff Jelstrup og Zafia.

Renee Igelski og Bianca Andersen. Foto: Privat

Bianca åbnede og sluttede med sejr

Søndag blev det traditionen tro tid for freestyle (kür) for de 8 bedste ryttere efter de to foregående konkurrencedage. i Grad IV blev det igen til sikker sejr til Kate Shoemaker foran hollandske Melissa Janssen og med Renee Igelski på 3. pladsen, Tysklands Hannelore Brenner kom ind på 4. pladsen lige foran Pia Wulff Jelstrup.

Bianca Andersen sluttede som hun åbnede stævnet, med en sejr sammen med Runehøjs Skyline i grad V, hvor de opnåede 75,658% Australiens Amelia White klemte sig ind på andenpladsen, og Line Thorning Jørgensen med Højgaardens Zackzimo red sig ind på 3. pladsen i küren.

Igen en flot dansk weekend for paradressurrytterne.

Se samtlige resultater fra Riesenbeck International

Sandra og Karoline vandt CATAGO Cup

To turneringer

CATAGO Cup består af to dressurturneringer i hhv. LA og MB, der afvikles over 6 kvalifikationer ved C-stævner og en finale, der afviklet ved et B-stævne – i år hos Vallensbæk Rideklub. Fredag blev de indledende runder afviklet, mens lørdagen bød på finalistklasser og B-finaler, og søndagen de endelige finaler.

Alle resultater: Landsstævnet hos Vallensbæk Rideklub

Sandra sejrede i LA

11 ekvipager gik hele vejen til den endelige LA-finale, der blev redet søndag eftermiddag i LA5. Herefter stod det klart, at Sandra Hansen på Kamar’s Fair Franzschu fra Holstebro Sportsrideklub havde leveret bedste resultat på samlet 143,173 point, mens Anne-Sofie Bjørnskov Fischer (Glostrup Rideklub) på Hvid’s Emperor blev nr. 2 med 138,485 point, og Liva Josephine Lang (Strandagergaard Rideklub) på Gørklintgårds Montreal blev nr. 3 med 136,084 point.

Samlet resultat: CATAGO Cup LA finale  

Karoline vandt MB-finalen

I MB-ekvipagernes finale var 10 ryttere og heste til start, og her blev det Karoline Hjort Bang på Karizma, der trak sig sejrrigt ud med samlet 135,327 point. 2. pladsen gik til Iben Dreyer Jacobsen på Galaxy Ray RV med 135,109 point, mens et resultat på 134,795 point sikrede ara Esther Christensen på Heiline’s oh da da 3. pladsen. 

Samlet resultat: CATAGO Cup MB finale  

Om Catago Cup

De dyster i Drammen

Allerede igår var ponyrytterne på banen, og det blev til mere end en dansk sejr, da Olivia Dresler og Jasmins Holly vandt Big tour for kat. 1 ponyerne, tæt forfulgt af landsmanden Laura Sargent og Foxtown Elderberry der sluttede klassen på 2. pladsen. Palma Sofie Jansson-Christensen og Nutbourne Paper Moon gjorde Olivia kunsten efter og tog sejren i Big tour for kat. 3 ponyerne.

Landstræner for Ponyspring Ulrik Kjær, har nu udtaget de ponyryttere, der som hold skal repræsentere Danmark ved Baltic Cup, der riders i netop Drammen, Norge i de kommende dage.

Kat. 3

Palma Jansson
Julie Bille Andersen
Sille Hartvig nielsen

Kat. 2

Selma Dresler
Palma Jansson
Smilla Kirial Hylleberg
Filippa Olympia Sønderby

Kat. 1

Olivia Dresler
Laura Sargent
Clara Røhrmann
Karla Baad Christensen

Udtagelse af Children og U25 hold bliver annonceret senere.

Kilde: DRF

Mange af de startende equipager leverede flotte runder ved det netop afholdte Agria DRF-mesterskab i Bernstorffsparken.

Vallensbæk er vært for finalen i Dressurens Venner Cup

Fredag, lørdag og søndag tager Vallensbæk Rideklub imod ekvipager fra nær og fjern, når de afholder landsstævne i dressur.

Læs mere: Højfyns Rideklub klar til Dressurens Venner Cup

Der skal findes en vinder af sjette kvalifikation af DRF Para Cup, i finalerne af Catago Cup samt i finalen af Dressurens Venner Cup.

Dressurens Venner Cup er en Danmarksturnering for klubhold i dressur, som bliver afviklet i LA2-A til C-stævner landet over. Turneringen afvikles over i alt seks kvalifikationsrunder samt en finale og er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam’s.

Vinderne fra de afviklede kvalifikationsrunder er:

  • Vallø Sportsrideklub, som vandt hos Midtsjællands Rideklub.
  • Vældgård Sportsrideklub, som vandt hos Skive Rideklub.
  • Aarhus Rideklub, som vandt hos Silkeborg Rideklub.
  • Rideklubben Falken, som vandt hos Nordsjællands Sportsrideklub.
  • Højfyns Rideklub, som vandt på hjemmebane

Læs mere om Dressurens Venner Cup her

Se startlisterne til weekendens finaler her

.

Charlotte Fry: Den nye dressur-dronning?

Følgende er et uddrag af et portræt af Charlotte Fry, som kan læses i sin fulde længde i det seneste Riders NOTEBOOK magasin.

Charlotte Fry, eller Lottie som hun kaldes af de fleste, var det helt store samtaleemne, da FEI World Championship blev afholdt i Herning i august. Sammen med den 11-årige KWPN-hingst Glamourdale e. Lord Leatherdale vandt hun guld i Grand Prix Special og Grand Prix Freestyle – og tog holdsølv med resten af teamet fra Storbritannien.

”Det er helt fantastisk, og jeg har slet ikke forstået det. Glamourdale gjorde det helt fantastisk inde på banen, og hans galop og changementer var højdepunkterne. Det giver den bedste følelse i verden,” var nogle af de ord, som den nykårede verdensmester sagde efter sine ridt.

Charlotte Fry og Glamourdale til VM i Herning. Foto: Kee Frandsen

Og den omtalte galop gjorde ikke kun sit indtryk på Lottie og dommerne. Man kunne mærke suset i Stutteri Ask Stadium, når Charlotte og Glamourdale satte i fi galop gennem arenaen. Den imponerende, sorte hingst med sin kæmpestore galop fik publikum til at bryde ud i begejstring og ”wow!” flere gange under sine ridt i Herning.

Danske Bjarne Nielsen skyede heller ikke væk fra at omtale Glamourdale som verdens pt. bedste hest, da han kommenterede på DR – inden den første medalje var i hus vel at mærke.

Mistede sin mor

Trods Charlottes unge alder har hun været igennem mere end de fleste unge kvinder – både på godt og ondt.

[…]

Læs hele portrættet af Charlotte Fry her

Abonnér på Riders NOTEBOOK magasinet

Riders NOTEBOOK er et magasin af hestefolk til hestefolk, som udkommer seks gange årligt. Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle hesteinteresserede, uanset om du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodsheste eller specialracer, nyheder eller faglige artikler.

Som Premium medlem har du fri adgang til at læse Riders NOTEBOOK her. Er du ikke Premium medlem, kan du i stedet købe abonnement på det online eller det fysiske blad lige her.

Så er det nye Riders NOTEBOOK på gaden

Det nye Riders NOTEBOOK magasin udkommer i dag, og du kan godt begynde at glæde dig til 82 sider med en god pose blandede bolsjer fra ridesporten! Er du Premium medlem, kan du GRATIS læse online udgaven.

VM på hjemmebane

I dette magasin kan vi naturligvis ikke komme udenom et veloverstået VM på hjemmebane i Herning. Vi ser tilbage på mesterskabet med nogle af de mange fantastiske billeder i en flot billedserie med højdepunkter fra Herning, et overblik over de danske medaljer og en særskilt artikel om voltigering, der tog publikum med storm! Når vi siger VM, kan vi heller ikke komme udenom den nykårede dobbelte verdensmester i dressur, britiske Charlotte Fry, som slog de rutinerede kræfter og vandt mange dressurelskeres hjerter med Glamourdale. Kom også tættere på den charmerende rytter i et fint portræt i magasinet. Du kan læse et uddrag af portrættet her.

Læs også: Riders NOTEBOOK special edition i forbindelse med VM (engelsk)

Bliv klogere på bl.a. mounted games og løsdrift

Årets fjerde magasin byder på flere spændende portrætter. Du kan bl.a. læse om en af landets bedste firspands-kuske Lars Jespersen Dau og hans haflingerspand, og kun 11-årige Emma Bahnson, som er på U12 landsholdet i mounted games!

Du kan også læse om Spotilas Boesgaard, den kårede knapstrupperhingst efter legendariske Totilas, og et stort tema om løsdrift, hvor vi ser nærmere på både lovgivning, praktik, sikkerhed og indretning samt de unge hestes opvækst i løsdrift hos Stutteri Ask.

Køb magasinet her

Om Riders NOTEBOOK

Riders NOTEBOOK er en del af Zibrasport Equest – og er et moderne magasin fra hestefolk til hestefolk.

Vi ønsker at skabe et flot visuelt magasin med kant og kvalitet, som både er relevant for dressurrytteren og familiemoren med sin islænder.

Vores magasin er fyldt med gode dybdegående artikler, små sjove noter, unikke og flotte billeder og inspirerende hestestof i øjenhøjde med læseren.

Visionen med magasinet er, at det skal henvende sig til en bred målgruppe – nemlig hesteentusiaster i alle afskygninger.

Riders NOTEBOOK favner bredden og skal skabe plads og inspiration til forskellige grene af hestesporten.

Læs mere om Riders NOTEBOOK

13 håbefulde beriderelever dystede om titlen

Hvert år afholdes der et uofficielt DM for beriderelever i dressur og springning. I år afholdes konkurrencen hos Kolding Rideklub.

I den forgangne weekend den 27.-28. august faldt afgørelsen i Dressurmesterskabet. 13 håbefulde beriderelever fra hele landet dystede om sejren i det uofficielle mesterskab.

Heidi var bedst

Vinderen blev, efter 2 flotte ridt i henholdsvis LA2 og LA4, Heidi Birch Kristensen og Lillevangs Santos. Heidi er til dagligt er beriderelev hos Preiss Stutteri/ Per Skærbæk. På 2. pladsen fulgte Emilie Sahra Jørgensen og Hedebo’s Arlino og på 3. pladsen kom Maja Raaberg Sørensen og Skikkild’s Affection.

Læs også: Her er de nye beridere og rideinstruktører

Mesterskabet i springning

I den kommende weekend afgøres det uofficielle mesterskab i springning for beriderelever. Også her er værten Kolding Rideklub.

Resultater fra TAF og Equsanas Elitedage

Resultater ridning:

Vinderen af TAF og Equsana’s mesterskab LA1-LA6:

  • Stine Hansen på Ristretto SB (e. Zonyx OX og morfar er Summertime)
  • 2. plads: Laura Carlé på Heaven Heartbeat (e. Heartbreaker og morfar Antares)

Vinderen af TAF og Equsana’s mesterskab MB0-PSG:

  • Jean Van Deventer på He’cula von Hestebjerggaard (e. Aston Martin og morfar Kafelnikov)
  • 2. pladsen Jean Van Deventer på Helouis Von Hestebjerggaard (e. Gribaldi og morfar Michelangelo)

Vinderen af FEI 6 års heste finale:

  • Frederikke Lundgren Skelmose på Evora II (e. Millennium og morfar Aston Martin)

Vinderen af FEI 5 års heste finale:

  • Sally Line Lundquist på Atikki (e. Finckenstein og morfar Schwadroneur)

Læs også: Anne Troensegaard: Jeg elsker bare den lille trakehner-dreng

Vinderen af TAF og Equsana’s Championat for 4 års:

  • Anders Uve Sjøbeck Hoeck på Halifax Lyng (e. Schwarzgold og morfar Aston Martin)

Avl: 

Årets hingsteføl:

  • Loronto e. Preussen Party, mor: Lumumba Sjælstofte, morfar: Imperio. Ejet og avlet af Lollands Varmblod v/ Kaj Olesen
  • 2. pladsen: Hecatolite Von Hestebjerggaard e. Ivanhoe, Mor: Heluniah Von Hestebjerggaard, morfar: Münchhausen. Ejet og avlet af Hestebjerggaard v/ Mette Hansen

Årets Hoppeføl:

  • Finess Tuesbøl e. Schwadroneur, mor: Frk. Fiona, Morfar: Goldino. Ejet og avlet af Rebekka C. Brandorff
  • 2. pladsen: Phelicity EH e. Urknall, Mor: Phillipha, Morfar: Irdenkreis. Ejet og avlet af Helle Ehlert

2 års hopper:

  • Laisa e. Preussen Party, Mor: Lumumba Sjælstofte, Morfar: Imperio. Ejet og Avlet af Lollands Varmblod v/ Kaj Olesen
Laisa e. Preussen Party Foto: Patricia Kjær Photography
  • 2. pladsen: Honeypie Selsø e. Schwarzgold mor: Honey Selsø Morfar: Lacroze Selsø. Ejet og avlet af Stutteri Selsø v/ Janus Haubroe og Camilla Qvistgaard

Endagsprøve:

  • 1. pladsen: Havanna e. Syriano, Mor: Hannah, Morfar: Induc. Ejet af Rebekka C. Brandorff avlet af Gadebjerggård I/S 
  • 2. pladsen: Bellissima’stein e. Finckenstein, Mor: Butterfly, Morfar: Summertime. Ejet og avlet af Tony N. Bang 

Årets 4 års og ældre:

  • 1. pladsen: Havanna e. Syriano, Mor: Hannah, Morfar: Induc. Ejet af Rebekka C. Brandorff avlet af Gadebjerggård I/S. Havanna blev også Bronzemedaljehoppe.
  • 2. pladsen: Heaven Heartbeat e. Heartbreaker, Mor: Haley, Morfar: Antares. Ejet af Rikke og Allan Carlé, avlet af Søren Nissen

Årets bedste kåringsresultat for 4 års og Ældre:

  • 1. pladsen: Heaven Heartbeat e. Heartbreaker, Mor: Haley, Morfar: Antares. Ejet af Rikke og Allan Carlé, avlet af Søren Nissen  
  • 2. pladsen: Havanna e. Syriano, Mor: Hannah, Morfar: Induc. Ejet af Rebekka C. Brandorff avlet af Gadebjerggård I/S

Årets 3 års titel og bedste kåringsresultat:

  • 1. pladsen: Kornelia Carmen e. Millennium, Mor: Kassandra Carmen, Morfar: Hibiskus. Ejet og avlet af Stutteri Carmen v/ Leise Pedersen (vandt bedækning ved Hingsten Heaven Dancer, sponsoreret af Kingston Park Warmblood Stud + sølvfad sponsoreret af Malermester Per Jensen. Kornelia blev også sølvmedalje hoppe
Kornelia Carmen e. Millennium Foto: Patricia Kjær Photography
  • 2. pladsen:  Bellisima’stein e. Finckenstein mor: butterfly, morfar: Summertime. Ejet og avlet af Tony N. Bang. Bellissima’stein blev også sølvmedaljehoppe 

Vinderen af årets avler klasse:

  • Tony N. Bang – vandt bedækning ved Lollands Varmblod v/ Kaj Olesen

Æresmedlem i trakehner avlsforbundet:

  • Erik Jørgensen. Efter mere end 50 år i trakehneravlen og meget aktiv i forbundet som både dommer, avler og en del af avlsledelsen. 

Årets Avler 2021: (udnævnes årets efter, derved 2021)

  • Steffen Madsen for et super flot avlsarbejde gennem tiden, som virkelig også har vist præstation på stævnepladserne.

Schwadroneurs vandrepokal:

  • Mia Hastrup på Mario Gomez. Flotte præstationer i military

Mest Talentfulde Equipage:

  • Rytter: Hannah Marie Bergström på Petra von Preussen

De skal være vært for DRF Mesterskaber og championatsfinalerne

Det indendørs Agria DRF-Mesterskab i springning for seniorer, ungryttere og juniorer er blevet tildelt Riders Cup for perioden 2024-2026.

Agria DRF-Mesterskabet i dressur for ungryttere, juniorer og U25-pararyttere er blevet tildelt Vallensbæk Rideklub for perioden 2023-2026.

I forbindelse med den årlige stævneplanlægning er finalerne i Pavo og DRF’s Championater for unge heste blevet tildelt for perioden 2023-2025:

Championatsfinalen i dressur er blevet tildelt Blue Hors.

Championatsfinalen i springning er blevet tidelt Stutteri Ask.

Kilde: DRF

Klasserne fra DRF-mesterskabet i springning for pony/children er nu i arkiv

I weekenden blev årets DRF-mesterskab i springning for pony og children afviklet i Bernstorffsparken, som er hjemmebane for Sportsrideklubben i Charlottenlund. Der blev uddelt medaljer til children og kat. I, II og III ponyer. Zibrasport Equest var på pletten i Bernstorffsparken og streamede klasserne lørdag og lørdag, og nu kan du se eller gense alle de spændende klasser i arkivet.

Se eller gense DRF-mesterskabet i springning her

Se resultatlisterne her

DM for haflingere afvikles i weekenden

I weekenden går det løs, når de smukke gyldne haflingere og deres ryttere indtager Revsø og Omegns Rideklub til DM for haflingere 2022. Fra den 2.-4. september skal der rides om DM medaljer i både dressur og springning, mens der også vil blive afviklet almindelige klasser, hvor alle kan være med.

DM for haflingere. Foto: Matilde Wilhelmsen

Det er 11. gang, at DM for haflingere afvikles, og når weekenden er omme, er de nye Danmarksmestre 2022 fundet i spring og dressur for ungheste (4+5 års), juniorer og seniorer.

Arrangørerne lægger op til en hyggelig og festlig weekend, hvor sammenholdet omkring haflingere er i fokus.

Se program og startlister her.

Haflingeren er en populær ridehest

Den lille stærke haflinger med den karakteristiske røde farve og lyse man og hale stammer fra Østrig, og er en i dag en særdeles populær lille hest/pony især i Europa. Haflingeren er kendt for sit gode sind og indstilling til arbejdet, den er hårdfør og udholden, og så er den meget, meget smuk. Ved Danmarksmesterskaberne for haflinger vil de dejlige haflingere vise netop, hvor alsidig racen er i forskellige discipliner på forskellige niveauer.