En af hestens mest imponerende muskler er hjertet.
Størrelsen af hestens hjerte varierer med dens størrelse, men vejer ca. 1% af den samlede kropsvægt. Den gennemsnitligehests hjerte vejer mellem 4 og 4,5 kg og er på størrelse med en basketball.
Læs også: Vidste du at? Alder og højde
– Jeg har testet markedet igennem for alle mulige, mærkelige varmelegemer, med strøm og uden. Jeg har set på udstyr til skisport, og jeg er kommet frem til, at det som virker for mig, er engangsvarmelegemer, indleder Karin Nissen, der siden 2006 har været daglig leder i Frederiksværk Rideklub. Hun rider flere heste daglig, og underviser lærlinge og elever, og det betyder lange dage i en kold ridehal i vintermånederne.
Hun har engangsvarmelegemer i ridehandsker og støvler, og under sin sædvanlige ridebeklædning bruger hun skiundertøj for at udgå frostknopper på lårene, noget som plager mange professionelle ryttere i vintermånederne.
Hendes erfaring er, kan hun holde hænder og fødder varme dagen igennem, er det muligt at få trænet og undervist uden at blive alt for generet af kulden. Og engangsvarmelegemerne holder på varmen i 8-9 timer.
– Når jeg skridter hesten varm, trækker jeg skridttæppet hen over mine lår, og så er varmen fra hesten nok til at holde mig varm, men jeg skridter ikke længe, forklarer Karin.
Kort skridtopvarmning og luntetrav
Karin har valgt ikke at gå sig varm ved siden af hesten under opvarmningen, som nogle vælger, for at få gang i kroppen. Hun ser ikke en ide i at gå sig varm, for så at blive kold igen, når hun kommer i sadlen.
– Jeg syntes jeg bliver varm sammen med hesten, og den kropsvarme, der kommer fra den, er nok. Hun understreger, at også hesten skal være pakket ind i et skridttæppe under opvarmningen, især hvis de som de fleste rideheste, er klippede.
– Mit indtryk er, at heste ikke reagere på kulden på samme måde som vi gør. Jeg skridter ikke længe i opvarmningen, max 5 minutter. Jeg luntetraver hellere – helt langsomt slow trav.
Karin forklarer, at hun på træningssamlinger har overværet foredrag af dyrlæger. Og der er evidens for, at det ikke har en større effekt på hesten at skridte den 10-15 minutter, men hellere skridte i kortere tid, for så at luntetrave den. Det bliver de mere varme og træningsparate af. Har man en meget temperamentsfuld hest, der trives bedre ved en længere skridtopvarmning, så er det naturligvis det rette, men rent fysisk betyder det ikke noget, har Karin erfaret.
– Jeg varmer op i ca. 10 minutter i helt roligt trav, hvor hesten ikke får lov til at tage store skridt. Den går i en lidt lang form, indtil den er blevet opvarmet, og kan begynde at gå mere samlet. Problemet er jo nu, at de bliver hammer friske i det her vejr, er Karins erfaring.
Hendes heste er på fold hver dag, men som vejret er lige nu med sne, frost og vind, rør de sig nærmest ikke på folden. Virker hestene meget friske, når Karin har sadlet op, vælger hun lige at lade dem bruge noget energi i longen inden træningen.
Longering kan give hestene mulighed for at bukke og røre sig frit, men under kontrollerede forhold. En overfrisk, kold hest der eksploderer, kan være den sikre opskrift på skader.
– På den måde får man toppen af energien af, for man kan ikke arbejde med en hest, der er fuldstændig opkogt i hovedet. Den er ikke modtagelig for uddannelse. Og så bliver det mere overlevelsesridning, forklarer Karin. Hun longerer hesten omkring 10 minutter, for det er ikke tanken, at den skal være svedig, men den skal have lov til at røre sig. Nogle heste kan man slippe løs i hallen, men andre kan køre sig selv op, og overreagere, med risiko for skader.
Har en stor pyt-knap
Karins heste er i god form, og de er ikke påvirket på deres vejrtrækning af kulden. Og som hun forklarer, er hendes heste i høj grad med på legen på de frostklare dage.
– Jeg rider normalt maksimalt tre kvarter på mine heste, inklusiv opvarmning. Jeg har en rimelig stor pyt-knap, specielt med de unge heste. Nogle dage kan jeg mærke, det kommer bare ikke til at lykkes i dag, så prøver vi igen i morgen, og det kan være, det er bedre i overmorgen.
Det er mange års erfaring, som har udløst den holdning, for tidligere var det ikke sådan, erkender Karin, som fortæller, at hun er blevet bedre til at forstå og erkende, når tingene ikke helt fungere, som hun gerne vil.
– Kan jeg mærke, det er på grund af friskhed, tingene ikke rigtig vil lykkes, vil jeg hellere tage dem en tur i longen. Heste der er overfriske, er ikke uddannelsesparate.
Karin er bevidst om, at hun hurtigt skal pakke hesten ind i skridttæppe efter træningen. På den måde bliver de ikke kolde for hurtigt.
Har aldrig været i så god form som nu
Karin begyndte for knap tre år siden at styrketræne ved siden af ridningen. Hun er super aktiv løber, hun træner dagligt, og dyrker forhindringsbaneløb kalder OCR-løb (Obstacle Course Racing). Hun er blevet så bidt af sporten, hun selv skal stå for at arrangere et motionsløb ”Taste & Run” til sommer. Og hvorfor nu gå i gang med det?
– For det første, fordi jeg var blevet for tung. Det må man indrømme kan være en konsekvens af at blive ældre. Og jeg tænkte, skal jeg blive ved med at ride på et ordentligt niveau, bliver jeg simpelthen nødt til at gøre noget andet.
De mange skader Karin har fået gennem årene med heste, var også begyndt at sætte sine spor i kroppen. Karin kom i kontakt med en professionel træner og kostvejleder, Freddy Hejgaard i det lokale fitnesscenter, Frederiksværk Motionscenter, og derfra er det gået slag i slag.
– Jeg træner fast to gang om ugen med Freddy, han er top motiverende at arbejde sammen med, og jeg træner selv ved siden af. Det er en god måde at få trænet hele kroppen på, for det træner alle muskelgrupper. Jeg tog beslutningen om at gøre noget i 40-års alderen. Og jeg føler selv, at jeg aldrig har været så godt ridende som nu, slutter Karin Nissen.
Artiklen blev første gang bragt i februar 2021
Vinteren er rigtig kommet ind over Danmark. Frosten bider, og vinden gør det mere end ubehageligt at bevæge sig udendørs. Ifølge Hestelovens paragraf 17 skal heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Det kan dog fraviges, ”hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Selvom vejet lige nu føles ”ekstremt”, er de nuværende temperaturer ikke tilstrækkelig grund for ikke at lade hesten få frisk luft og motion på folden. Er folden særlig udsat for vinden, kan man jo forkorte hestens ophold på folden.
Husk vandet
Når alting fryser til, fryser vandet i hestens vandtrug, hvis man ikke har lavet en frostsikker løsning. Ifølge Hesteloven skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Og selvom det ifølge loven kan fraviges ved kortere ophold på fold indtil 4 timer, har hesten faktisk et stort behov for at drikke. Heste drikker grundlæggende omkring 25 liter vand dagligt. Vandindtaget øges betydeligt med arbejde.
Forskerne er i dag lidt uenige om, hvorvidt heste foretrækker koldt eller lunken vand. Hovedsagen er, at de har fri adgang til vand, på folden, såvel som på stald.
Hestens fordøjelse er afhængig af det store vandindtag, får hesten ikke tilstrækkelig væske risikerer man, at den udvikler kolik.
Hvad er kolik
Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig, ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger. Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne.
Du kan selv danne dig et indtryk af symptomerne, det er god information, når du kontakter dyrlægen. Du kan forberede dyrlægens besøg ved at:
Ofte kan dyrlægen, efter en tydelig beskrivelse af symptomerne, give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.
Kilde: Agria Dyreforsikring
Artiklen er første gang bragt i februar 2021
Vinteren er rigtig kommet ind over Danmark. Frosten bider, og vinden gør det mere end ubehageligt at bevæge sig udendørs. Ifølge Hestelovens paragraf 17 skal heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Det kan dog fraviges, ”hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Selvom vejet lige nu føles ”ekstremt”, er de nuværende temperaturer ikke tilstrækkelig grund for ikke at lade hesten få frisk luft og motion på folden. Er folden særlig udsat for vinden, kan man jo forkorte hestens ophold på folden.
Husk vandet
Når alting fryser til, fryser vandet i hestens vandtrug, hvis man ikke har lavet en frostsikker løsning. Ifølge Hesteloven skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Og selvom det ifølge loven kan fraviges ved kortere ophold på fold indtil 4 timer, har hesten faktisk et stort behov for at drikke. Heste drikker grundlæggende omkring 25 liter vand dagligt. Vandindtaget øges betydeligt med arbejde.
Forskerne er i dag lidt uenige om, hvorvidt heste foretrækker koldt eller lunken vand. Hovedsagen er, at de har fri adgang til vand, på folden, såvel som på stald.
Hestens fordøjelse er afhængig af det store vandindtag, får hesten ikke tilstrækkelig væske risikerer man, at den udvikler kolik.
Hvad er kolik
Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig, ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger. Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne.
Du kan selv danne dig et indtryk af symptomerne, det er god information, når du kontakter dyrlægen. Du kan forberede dyrlægens besøg ved at:
Ofte kan dyrlægen, efter en tydelig beskrivelse af symptomerne, give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.
Kilde: Agria Dyreforsikring
Artiklen er første gang bragt i februar 2021
Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og Agria Dyreforsikring har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse hvordan sportsheste påvirkes af at blive redet med og uden sko. Baggrunden er Peder Fredricsons exceptionelle resultater, der er opnået på heste uden sko, kombineret med hans positive erfaring med hestenes sundhed.
Forskningsprojektet “En undersøgelse af bevægelser og kræfter med og uden sko” foretages af:
Baggrunden for undersøgelsen er, at flere toprytterer i springning, heriblandt Peder Fredricson, er begyndt at ride deres heste uden sko. Holdet bag studiet, ledet af forsker Lars Roepstorff, skal undersøge effekten af de manglende sko på hestens helbred og ydeevne.
Lars Roepstorff fortæller, at studiet er struktureret i tre dele, hvor første del er et litteraturstudie for at få et indblik i den forskning, der allerede er lavet på området. Derefter gennemføres dybdegående interviews med initierede ryttere, dyrlæger og beslagsmede om deres oplevelser. Det afsluttende delstudie består af avancerede målinger ved hjælp af SLU’s bevægelsesanalysesystem.
“Det faktum, at hesten er biologisk født uden sko, er en kendsgerning. Så er der spørgsmålet om, hvor meget vi har tæmmet dyrene, og hvor meget deres anvendelse påvirker biomekanikken. Jeg forventer ikke, at vi kommer til den konklusion, at “det er det, du skal eller ikke bør gøre”. Men vi ønsker at give en dybere forståelse af et komplekst område.” slutter Lars.
Læs også: Barfods – for og imod
Peder Fredricson tog selv kontakt Professor Lars Roepstorff for at få en videnskabelige forklaring på hans positive resultater på hestene uden sko.
Det var lidt et tilfælde at Peder i første omgang kom til at konkurrere på heste uden sko. En skadet hest, og efterfølgende genoptræning blev starten på dette forskningsprojekt. De positive oplevelser har ledt til et nyt fokus på hoven og hestens formåen uden sko.
De bedste oplevelser med heste uden sko udspringer af et tæt samarbejde mellem smed, hestepasser og rytter. Det er selvfølgelig ikke 100% problemfrit at ride uden sko. Man skal have underlaget for øje, og må nogle gange ride med boots hvis man skal ud i terrænet, eller færdes på ujævnt underlag. Skal der springes på græs kan det også være nødvendigt med sko, for at give hesten mordax i, så man er sikker på at stå ordentligt fast på underlaget.
Peder Fredricson oplever at hesten er mere i kontakt med underlaget når den er uskoet, og derved bedre fornemmer hvordan den sætter hoven. Det betyder også at bevægelsesmønstret ændres, hvorfor dressurrytterne måske vil være mere tilbøjelige til at fortsætte med skoede heste end tilfældet er for springrytterne. Her skal der i så fald gang i en helt anden debat, om vurdering af hestens bevægelsesmønster i konkurrencerne.
Undersøgelsen afsluttes i 2022.
Klide: Agria
Artiklen her er første gang udgivet i februar 2021
I serien om hestens skelet har vi fået gennemgået hele overlinjen på hesten, hvad låsninger og betændelsestilstande kan betyde – og nu er vi kommet til kissing spines og gigtforandringer. Som altid bruger Tone Lygren et skelet fra en ældre islandsk hest til at demonstrere de forskellige problematikker.
Hestens skelet: Låsninger og betændelsestilstande (2)
Hvis du rider ture i naturen eller udelukkende har fokus på motionsridning – altså ikke kun dyrker dressur eller springning – er det en god guideline, at dine stigbøjler skal være ankellange.
For at finde den længde, skal du tage dine fødder ud af stigbøjlerne og lade dem hænge ned ad hestens side. Stigbøjlen skal være i niveau med din ankel.
Før du stiger op på hesten, findes der desuden et ret godt trick, som du med fordel kan benytte til at få stigbøjlerne i den rigtige længde:
Det punkt, hvor stigremmen fæstnes til sadlen, rører du med dine fingre på højre hånd. Løft stigebøjlen ud med venstre hånd. Stigbøjlen skal derefter ramme din armhule, hvilket vil sikre en længde, der passer til din benlængde. Det kan dog være nødvendigt at foretage småjusteringer, når du sidder i sadlen.
Kaster du dig over ridebanespringning, så vil du nok have brug for en anelse kortere stigbøjler. Det vil gøre det nemmere for dig at skubbe din vægt ned mod hælene og dermed sikre en mere optimal opstilling, når du forcerer en forhindring. Hvis dine stigbøjler er for lange, kan du risikere, at dine ben glider tilbage, når hesten springer – eller det kan være næsten umuligt at komme op i let sæde.
En generel regel er, at dine springstigbøjler skal være to huller kortere end de er, når du rider “normalt”. Hvis I på et tidspunkt begynder at springe rigtig højt, vil du muligvis have brug for endnu kortere stigbøjler. Det kan du altid bedst fornemme selv.
Rider du i en dressursadel, så er det mest komfortabelt med længere stigbøjler. Er de for korte, kan de tvinge dine knæ til at lægge sig ovenpå på knæstøtterne. Derudover er lange stigbøjler et must, hvis du gerne vil opnå et korrekt, dybt sæde.
For at finde den korrekte stigbøjlelængde til dressur, så er godt udgangspunkt at gøre dem et hul længere. Til sidst vil de nok ende med at være på niveau med din hæle, når du sidder i sadlen. I begyndelsen, hvis du gør dem for lange, vil du dog opleve, at dine ben kan svinge, når du forsøger at ride letridning.
Oplever man præstationsnedsættelse hos sin hest, eller adfærdsmæssige problemer, er det af afgørende betydning at finde ud af, om hesten har smerter og, hvor de er lokaliseret.
– Umiddelbart kan det syntes som en nem opgave, men især diagnosen nakkesmerter er ikke altid så ligetil. For dyrlægen gælder det om at overveje alle tilgængelige oplysninger og observationer, som hesteejeren kan videregive, i kombination med egne observationer, sygehistorie, ligesom dyrlægen skal føle området igennem. Og her gælder det om at være opmærksom på de mest subtile tegn på ubehag fra hesten, fortæller forskere fra Universitetet i Colorado. De har set på nakkesmerter hos hesten, en lidelse, som der ikke foreligger mange forskningsresultater i.
Heste reagerer forskelligt på nakkesmerte, hvor nogle blot viser små tegn på ubehag eller har lidt nedsat præstation, reagerer andre langt mere dramatisk og i nogle tilfælde også farligt, er forskernes erfaring.
Den sidste type vil måske reagere ved at nægte at gå frem, bakke eller endog rejse sig og i yderste konsekvens vælte bagover. Mere skjulte tegn på ubehag kan være, at hesten begynder at blive bange i velkendte omgivelser. De kan reagere anderledes under pasning og opsadling, eller være svære at indfange på folden.
Den opmærksomme rytter og dyrlæge
Fordi hestene kan reagere så forskelligt på nakkesmerter, kræver det stor opmærksomhed fra rytter og dyrlægens side, for at kunne diagnosticere problemet. Forskerne forklarer, at heste med nakkesmerter nogle gange bliver præsenteret for dyrlægen, fordi de har tabt sig på uforklarlig vis. Det kan skyldes, at smerterne i nakken forhindrer dem i at strække sig frem og ned for at græsse, eller spise hø fra jorden. Eller de får smerter, når de skal dreje hovedet for at spise hø fra en høhæk.
Uvillighed til at gå frem til biddet, modvilje mod at bøje af til den ene eller begge sider i hals, nakke og krop, manglende afskub, og forbenshalthed kan også være indikationer på nakkesmerter.
Diagnosticeringen af problemet bliver kompliceret af, at der er mange årsager til smerter i nakkeregionen. Selv mennesker med nakkesmerte kan ofte have svært ved at præcisere overfor lægen, hvorfra smerterne stammer.
Knoglestrukturer, blødt væv og det centrale og perifere nervesystem kan alle spille en rolle i disse forskellige kliniske præsentationer. Efter diagnosticering kan behandlingen være medicinsk, kiropraktisk, brug af akupunktur, laserterapi, fysioterapi eller kinesiotape, eller endog operation, kan komme på tale.
Grundlaget for rapporten er indsamlet fra forskningsresultater, kliniske observationer og litteratur på området.
– Mere viden om nakkesmerter vil ideelt set bidrage til at forbedre hestevelfærden, og hestenes sportslige karriere. Da der konstant kommer mere viden, er det vigtigt for dyrlæger, der præsenteres for disse typer tilfælde, at holde sig ajour med nyt materiale, udtaler forskerne til en artikel bragt på www.horsetalk.co.nz
Er din hest lidt for frisk, når du skal starte med at ride? Eller er der dage, hvor du og hesten har brug for noget afvekslende arbejde? Longearbejde kan være løsningen, og her giver vi nogle gode råd til at få det optimale ud af arbejdet i longen.
1. Hav et mål med arbejdet
Alle heste er forskellige, og de har ikke alle samme behov for træning. Der er dog flere grunde til at logere hesten:
Der er mange grunde til at longere hesten, og du bør være opmærksom på formålet med longeringen, inden du starter. Et eksempel kan være: din hest har ikke reageret godt på dine hjælpere ved den seneste træning. Derfor vil du gerne øge hestens reaktion på hjælperne og forbedre dens lydighed. Og dermed er det lydighed og opmærksomhed, som skal trænes i longearbejdet.
2. Vær sikker på hesten er klar
Hvis din hest har vist nogle adfærdsproblemer, skal du først kontrollere, at der ikke er en underliggende fysisk årsag. Dette kan indebære et besøg fra dyrlægen eller hestetandlæge, massage eller kiropraktisk behandling, eller et besøg af en sadelmager for at få lavet en sadeltilpasning.
Før du starter med at bruge longering som et led i uddannelsen, skal du sikre dig, at din hest er klar til opgaven. Longering er, modsat hvad nogle måske tror, ikke noget hesten bare gør automatisk eller naturligt. Det er en færdighed, der skal trænes, og det bygger på færdigheder din hest har lært tidligere. Hesten skal være fortrolig med at blive trukket, og den skal være i stand til at stå stille, selvom om du fjerner dig lidt fra den eller går nærmere hen til den. Det kan måske syntes at være meget enkelt, men det er en vigtig del af hestens træning. Er du i tvivl, så søg hjælp hos din træner.
I longearbejdet lærer hesten at reagere på enkle mundtlige kommandoer (skridt, trav og galop) samt også at standse og gå frem på kommando. De mundtlige kommandoer understøttes af longepisken og dit kropssprog.
Enhver aggressiv eller farlig adfærd skal elimineres før longering, så din sikkerhed og hestens helbred ikke er i fare. Hvis du er i tvivl om hesten forstår dine kommandoer, og om du har helt styr på at arbejde korrekt med hesten i longearbejdet, så søg hjælp hos din træner. Det er vigtigt at huske, det er longeføren (dig) som styrer hesten rundt i longen – det er ikke hesten, som bestemmer.
Longearbejdet er ikke tænkt som et middel for hesten til at ”blæse derudaf” og brænde en masse overskudsenergi af. Naturligvis er det i orden, at hesten bukker lidt og løber lidt overskudsenergi af, men nogle heste bliver ekstra ophidsede i longearbejdet, og det er ikke hensigtsmæssigt. Har hesten noget overskudsenergi, så lad den brænde det af løs i ridehallen eller på folden før du begynder med longearbejdet.
I longearbejdet bør hesten arbejde afslappet under din kontrol.
3. Brug det rigtige udstyr
Det hjælper processen på rette vej at bruge det rigtige udstyr i longearbejdet.
Bruger du en trense til longering, skal tøjlerne enten tages af eller snos under hestens hals, og holdes på plads ved hjælp af kæberemmen.
Dernæst fører man longelinen ind gennem bidringen, på hestens indvendige side. Træk longelinen op over hestens nakke og fæstn linen i den udvendige bidring. Dette vil i høj grad reducere enhver chance for at skade hestens mund, mens du arbejder.
En longeline på omkring 6 meter giver dig tilstrækkelig længde til at skabe en vis afstand mellem dig og hesten uden at opgive for meget kontrol. Noget kortere, og du risikerer at gøre dine cirkler for små, hvilket er hårdt for hesten.
Hvis din hest ikke er bekendt med longepisken, så lad din hest til at vænne sig til den først. Du kan bruge den, når du mønstrer hesten, og væn den til, at du berører den på skulder og bagpart med pisken.
Pisken må aldrig bruges til at skræmme eller straffe hesten. Det er simpelthen et værktøj til at signalere, hvad du ønsker af den.
4. Gør det samme – hver gang
Det er vigtigt, du følger den samme procedure, hver gang du longerer hesten. Det hele starter med, hvordan du står.
Når hesten er klar, bak langsomt fra den, mens du lader longelinen glide ud mellem hænderne. Hesten skal blive stående, og du skal placere dig ud for hestens skulder og i centrum af den cirkel, du vil tegne under longeringen.
– Tænk på din placering som en trekant, siger Judy Smith, forsker i heste ved universitetet i Utah. Hesten er bunden af trekanten, og du er spidsen. Longelinen og longepisken danner de to sider af trekanten. Som du arbejder, så tænk på din trekant som en roterende skive pizza, hvor cirklen hesten går på, danner den ydre kant af hele pizzaen.
Bed hesten om at starte med at bevæge sig, ved at give den mundtlig kommando for ”skridt” samtidig med, at du løfter longepisken og ”peger” på hestens bagpart. Når du skifter til trav og galop, sker det på samme vis.
Hesten bør altid forblive afslappet og under din kontrol. Hvis det ser ud som tingene er ved at komme ud af kontrol, så lav en overgang til en langsommere gangart, eller lav en overgang til skidt og parade.
Som i arbejdet under sadel, vil hesten lytte og reagere på din stemme. Ved at sænke stemmen og tale mere blidt til hesten, signalerer du, at den skal tage det roligt, eller stoppe.
5. Gode råd og ekstra tips
Her er et par sidste tips til at få dit longearbejde til at fungere gnidningsfrit:
Longering skal være en positiv oplevelse for dig og hesten. Stop, mens det går godt, og du har nået dine mål med træningen eller din tidsgrænse. Ros hesten undervejs, så den kommer tilbage til arbejdet en anden dag med et positivt sind.
Kilde: FEI/Patricia Salem
I en serie på tre har dyrlæge og hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg gennemgået hestens skelet, men i den nyeste video i vores premiumarkiv, viser Tone, hvordan en kiropraktik behandling af hesten foregår, ligesom hun kommer med gode forslag til øvelser, du selv kan træne med din egen hest.
Hele indslaget kan ses i linket nedenfor (Premium):
I forbindelse med vores serie om hestekiropraktik, kan du deltage i en konkurrence og vinde lækkert Zibrasport Equest udstyr til din hest (Fleece, hood og underlag.
Klik her for at deltage i konkurrencen.
Har du haft kiropraktor til din hest? Svar her
Vil du vide meget mere? Se også:
Hestens skelet: Gigtforandringer og kissing spines (3)
Hestens skelet: Låsninger og betændelsestilstande (2)
Hestens skelet: Korsled, ryg og hals (1)
Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg
En undersøgelse foretaget af forskere på Sydneys Universitet, antyder, at heste, der bliver håndteret af mænd, er vanskeligere at indfange på folden, og de er betydelig mere i forsvarsposition, end når de håndteres af kvinder.
Hestenes forskellige reaktioner på mandlige og kvindelige ryttere/trækkere, tyder på, at køn er en vigtig faktor, når man ønsker at forstå hestens adfærd. Dette rapporterer Ashley Anzulewic og hendes kolleger fra Universitetet i Sydney i et studie. Hestens reaktion kan have velfærdsimplikationer, fordi hestevelfærden påvirkes af interaktionen mellem hest og rytter.
Undersøgelsen i praksis
Forskerne satte sig for at undersøge rapporterede forskelle i hestens adfærd, når de blev håndteret af kvinder eller mænd. De undersøgte hestenes tillid, arbejdsvilje og reaktion på berøring. De baserede deres fund på data leveret fra undersøgelser af 1420 heste via ”Equine Behavior Assessment and Research Questionnaire (E-BARQ)”, en løbende, online global undersøgelse af hesteejere og hestepassere. Spørgeskemaet inkluderer demografiske forespørgsler om respondentens køn, og hvor ofte deres hest er blevet redet eller håndteret af kvinder og mænd. Derefter samles observationer af hestens opførsel fra jorden og under sadlen eller forspændt en vogn.
– Ved hjælp af E-BARQs liste med 97 spørgsmål viste den aktuelle undersøgelse forskelle i hestens adfærd, når de blev redet eller håndteret fra jorden i relation til rytterens køn, fortæller forskerne.
Heste, der blev håndteret af mænd, blev rapporteret som værende betydeligt sværere at fange og betydeligt mere forsvarsberedte, når de blev indfanget.
I hænderne på kvinder viste hestene sig at være væsentligt mindre tilbøjelige til at trække i tøjlerne eller kaste hovedet end heste, der blev håndteret oftere af mænd.
Forskerne diskuterede deres fund: – Vores resultater viser, at sandsynligheden for menneskelig social tillid mindskes, når håndtering bliver fortaget oftere af mænd. Omvendt blev hestene mere håndterbare, når det var mænd, som håndterede hestene.
Kvinder er mindre skræmmende
Den måde kvinder nærmer sig heste på, sker i en lettere og mere rytmisk gang, end det er tilfældet for mænd. Det reagerer hestene positivt på. Undersøgelser har antydet, at den rette måde at nærme sig en hest er i en 45-graders vinkel og med en langsom gang. Den større skridtlængde og faste gang, som de fleste mænd nærmer sig hesten med, kan forklare, hvorfor heste håndteret af mænd er mere tilbøjelige til at blive rapporteret som svære at fange.
Det kan antages, at tilliden hos disse heste måske er blevet kompromitteret på et eller andet tidspunkt i deres liv, så de mangler menneskelig social tillid. – Det er også muligt, at den rapporterede defensive adfærd hos hesten, er svar på de mere utvetydige og faste holdning, man oplever hos mænd. Så hestens forsvarsparate adfærd overfor mænd, afspejler en øget årvågenhed eller hestes medfødte flugtadfærd.
Heste under rytter
Også under sadel observerede forskerne en forskel på mandlige og kvindelige ryttere. Heste redet af mænd var betydeligt mindre tilbøjelige til at trække i tøjlerne eller kaste med hovedet. – Det skyldes måske, at mænd ofte er fysisk stærkere end deres kvindelige kolleger, og derfor udøver større tøjlespænding, hvilket kan resultere i mindre hovedkast fra hesten. Forskelle i tøjlespændinger, der udøves af mandlige og kvindelige ryttere, ville være et interessant område for yderligere forskning, tilføjede undersøgelsesteamet. Det er sandsynligt, at mandlige og kvindelige ryttere reagerer forskelligt, når deres heste trækker i tøjlerne eller kaster hovedet. Mere hårdhed og straf i uddannelsen af heste er betragtes traditionelt som karakteristisk for maskulinitet mere end kvindelighed.
Forskerne filosoferer også over, hvorvidt heste, der håndteres jævnligt af mænd, bliver lettere at håndtere og omgås, og det kan have betydning for sikkerheden i omgangen med hestene.
Yderligere forskning med fokus på at finde en balance mellem tillid og håndterbarhed vil derfor være interessant, mener forskerne.
Kilde: Horsetalk (Anzulewicz, A.; Fenner, K.; Hyde, M.; Heald, S.; Burattini, B.; Romness, N.; McKenzie, J.; Wilson, B.; McGreevy, P. The Impact of the Sex of Handlers and Riders on the Reported Social Confidence, Compliance and Touch Sensitivity of Horses in Their Care. Animals 2021, 11, 130.)
Om eksperten: Burkhard Rau er hovterapeut og beslagsmed, og i hans hestepraksis har han specialiseret sig i sammenhænget mellem fysioterapi, osteopati og træning af heste. Læs mere www.equicura.de
I interviewet, der er bragt på den tyske site reiterrevue.de bliver Burkhard Rau spurgt indtil sin bog, der bærer titlen ”Rid hestens hove sunde”.
Det lyder næsten som om, at man bare skal ride på en bestemt måde, hvis hestens har problemer med hovene. Forholder det sig virkelig sådan?
– Nej, naturligvis ikke. Bogtitlen skal mere forstås som forebyggelse af det modsatte – nemlig at ride hovene syge. Dette er nemlig muligt, og det sker desværre også alt for ofte.
Det forholder sig sådan, at hvis ungheste har en sund og god opvækst, hvor de får al den pleje, de kræver, så har de oftest også sunde og stabile hove. Når de bliver sat i ridning og skal uddannes, så sker det tit en ændring i hovenes tilstand. Til det negative. Som beslagsmed forsøger man at bibeholde hovenes oprindelige form, men det er ikke altid en mulighed.
Årsager dertil finder vi ofte længere oppe – altså at der går noget galt i ridningen.
For at sige det på en anden måde: Hovenes tilstand afspejler problemer et andet sted. Det kan være minimale ændringer, men hvis man opdager dem tidligt, er det også muligt at gøre noget ved det.
Hvilke ændringer kan det være?
Et område, der er særdeles sensibelt, er kronen på hoven, hvor hovvæggen vokser ud fra. Normalt skal hornkvaliteten være glinsende og vokse lige ned.
Hvis du opdager små huller på hoven, kan det være et tegn på stress. Sålen kan også afsløre, at der er begyndende problemer i hestens trivsel. Den hvide linje skal forbinde sålen og hornvæggen kontinuerligt. Hvis den bliver brudt, som man ofte kan se i området ved dragterne, så er det et alarmsignal.
Et andet eksempel er strålen. En sund stråle har en V-form. Hvis hoven reagerer på problemer, så kan man spotte små uregelmæssigheder i midten. Det har altså ikke altid sammenhæng med manglende hovhygienje.