Skip to main content

Tag: Agria

Aflivning er den hyppigste dødsårsag for heste i Danmark, og det er hårdt at sige farvel

Det er tungt at tage afsked, når hesten dør

Det føles faktisk som at miste et familiemedlem for to ud af tre, viser ny Dansk undersøgekse foretaget af Agria. Næsten alle hesteejere kommer i løbet af livet til at sige farvel til deres trofaste ven. I Agrias undersøgelse har 94 procent af de adspurgte haft denne oplevelse. Og det er meget hårdt for de fleste. Hele 65 procent af hesteejerne oplever, at sorgen over at miste deres hest er lige så stærk som sorgen ved at miste et familiemedlem eller en nær ven.

”To ud af tre hesteejere er helt knust ved tabet af deres hest og føler tabet lige så stort som at miste et elsket familiemedlem. Der er stærke følelser, og det viser med al tydelighed hestens store følelsesmæssige betydning for hesteejerne,” siger Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring og fortsætter:

”Hesten har ofte en helt særlig betydning i familien, som har at gøre med den nære relation, man etablerer, når man er sammen hver dag, oplever naturen og de små som store milepæle i livet.”

”Det kan være svært at håndtere hestens død både følelsesmæssigt og praktisk. Derfor kan det være en god idé at tale med en dyrlæge eller andre personer med erfaring i disse situationer.”

Langt de fleste heste dør ved aflivning

Aflivning er klart den hyppigste dødsårsag for heste i Danmark. 92 procent af alle heste dør på denne måde – de fleste aflives i stalden (76,8 procent), mens nogle køres på dyrehospital (15,2 procent).

88 procent af de danske hesteejere i undersøgelsen svarer, at de vil vælge aflivning, når deres hest ikke længere har en god livskvalitet. Ved selve aflivningen vælger 75 procent at være til stede – af disse vælger 13 procent at tage deres børn med.

Læs også: Blogspot: Jasmin fik skåret hovedet af sin hest

Den svære beslutning

Det kan være et svært spørgsmål, hvornår man træffer den endelige beslutning. Hvornår lider hesten for meget? – og holder man hesten i live af forkerte årsager? Nogle gange er det ikke hesteejeren, der tager beslutningen, hvis der fx sker et uheld, eller hvis hesten pludselig ligger dør på folden. Langt de fleste hesteejere kommer dog før eller siden til at stå med den svære beslutning om, hvornår det er tid til at sende hesten til de evige græsmarker.

”Vi ønsker ikke, at vores heste skal leve med smerte og holdes i live for vores skyld. Samtidig vil vi gerne være med på hestens sidste rejse og sikre, at den er i vante omgivelser og trygge hænder, når den aflives,” siger Tine Stabell.

”Det er svært at stå ved siden af sin hest, når den styrter til jorden, og det kan være en voldsom oplevelse. Samtidig føler mange hesteejere, at de skylder hesten at følge den til det sidste åndedrag. Jeg synes, det er vigtigt, at man følger sit hjerte og vælger det, der føles bedst,” tilføjer Tine Stabell.

Gode råd til hesteejere om det sidste farvel

· Som hesteejer er du ansvarlig for, at hesten ikke lider, at den får et værdigt liv – og en værdig afslutning.

· Sorg gør ondt! Men vi må altid sætte hestens trivsel før vores egne følelser.

· Giv dig selv tid til at sørge. Alle skal have lov til at sørge på deres egen måde.

· Forbered dig på en svær tid efter aflivningen.

· Sørg for, at du har nok information til en sikker beslutning, så bliver sorgprocessen lettere.

· Lad en, der ikke har et forhold til hesten, hjælpe med det praktiske som dyrlæge og bortskaffelse.

· Sørg for, at hesten har nogen ved sin side, som den kender godt og er tryg ved under aflivningen, hvis du ikke selv kan være med. Se hesten bagefter og sig et sidste farvel.

Kilde: Pressemeddelelse Agria Dyreforsikring

Ny forskning sætter fokus på heste uden sko i topsport

Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og Agria Dyreforsikring har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse hvordan sportsheste påvirkes af at blive redet med og uden sko. Baggrunden er Peder Fredricsons exceptionelle resultater, der er opnået på heste uden sko, kombineret med hans positive erfaring med hestenes sundhed.

De varetager projektet

Forskningsprojektet “En undersøgelse af bevægelser og kræfter med og uden sko” foretages af:

  • Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
  • Peder Fredricson, der i skrivende stund er verdens nummer et i springning, og som de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau uden sko på hestene. Dette med positive oplevelser.
  • Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds Hesteklinik.
  • Undersøgelsen er udført i samarbejde med Agria Dyreforsikring.
    “Agria har i flere år bestræbt sig på at mindske risikoen for, at heste bliver halte. Nu går vi med i et nyt studie sammen med et drømmehold inden for hesteviden. Jeg har store forhåbninger til, at resultaterne på sigt kan komme flere heste og hesteejere til gode”, siger Agnes Fabricius, administrerende direktør i Agria Dyreforsikring i Sverige og initiativtager til vidensprojektet #stophalthed.

Baggrund

Baggrunden for undersøgelsen er, at flere toprytterer i springning, heriblandt Peder Fredricson, er begyndt at ride deres heste uden sko. Holdet bag studiet, ledet af forsker Lars Roepstorff, skal undersøge effekten af de manglende sko på hestens helbred og ydeevne.

Lars Roepstorff fortæller, at studiet er struktureret i tre dele, hvor første del er et litteraturstudie for at få et indblik i den forskning, der allerede er lavet på området. Derefter gennemføres dybdegående interviews med initierede ryttere, dyrlæger og beslagsmede om deres oplevelser. Det afsluttende delstudie består af avancerede målinger ved hjælp af SLU’s bevægelsesanalysesystem.

“Det faktum, at hesten er biologisk født uden sko, er en kendsgerning. Så er der spørgsmålet om, hvor meget vi har tæmmet dyrene, og hvor meget deres anvendelse påvirker biomekanikken. Jeg forventer ikke, at vi kommer til den konklusion, at “det er det, du skal eller ikke bør gøre”. Men vi ønsker at give en dybere forståelse af et komplekst område.” slutter Lars.

Læs også: Barfods – for og imod

Sådan opstod ideen til projektet

Peder Fredricson tog selv kontakt Professor Lars Roepstorff for at få en videnskabelige forklaring på hans positive resultater på hestene uden sko.
Det var lidt et tilfælde at Peder i første omgang kom til at konkurrere på heste uden sko. En skadet hest, og efterfølgende genoptræning blev starten på dette forskningsprojekt. De positive oplevelser har ledt til et nyt fokus på hoven og hestens formåen uden sko.

Samarbejde er nøglen

De bedste oplevelser med heste uden sko udspringer af et tæt samarbejde mellem smed, hestepasser og rytter. Det er selvfølgelig ikke 100% problemfrit at ride uden sko. Man skal have underlaget for øje, og må nogle gange ride med boots hvis man skal ud i terrænet, eller færdes på ujævnt underlag. Skal der springes på græs kan det også være nødvendigt med sko, for at give hesten mordax i, så man er sikker på at stå ordentligt fast på underlaget.

Peder Fredricson oplever at hesten er mere i kontakt med underlaget når den er uskoet, og derved bedre fornemmer hvordan den sætter hoven. Det betyder også at bevægelsesmønstret ændres, hvorfor dressurrytterne måske vil være mere tilbøjelige til at fortsætte med skoede heste end tilfældet er for springrytterne. Her skal der i så fald gang i en helt anden debat, om vurdering af hestens bevægelsesmønster i konkurrencerne.

Undersøgelsen afsluttes i 2022.
Klide: Agria

Nyt studie: Konkurrenceheste uden sko – holdbarhed og præstation

Med eller uden sko – forskning skal give svar

Agria Research Fund indgår nu et nyt samarbejde med Peder Fredricson, professor Lars Roepstorff fra SLU og dyrlæge Staffan Lidbeck, der vil undersøge forskellen i hestens bevægelsesmønster og styrker – med og uden hestesko.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at Peder Fredricson de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau med sin hest uden sko, med positive erfaringer. Nu vil holdet dykke ned i emnet for at få viden om, hvornår og hvordan det er tilrådeligt at ride med eller uden sko. 

“Agria har i flere år bestræbt sig på at reducere risikoen for heste, der lider af halthed. Nu går vi ind i et nyt studie sammen med et drømmehold i hestekendskab. Jeg har store forhåbninger til, at vi kan få et resultat, der på sigt kan gavne flere heste og hesteejere,” siger Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring. Vidensprojektet #StopHalthed startede hos Agria Dyreforsikring Sverige, med CEO Agnes Fabricius som initiativtager. 

Lars Roepstorff (t.v.), Peder Fredricson (midt) og Staffan Lidbeck (t.h.) Foto: Agria

Eksperthold bag studie

Holdet, der bliver ledet af forsker Lars Roepstorff, vil undersøge effekten på hestens helbred og præstation, men også om der er situationer, hvor risikoen for skade stiger, hvis hesten går uden sko.

Ved at indsamle data vil man være i stand til at analysere, hvordan hestens bevægelsesmønster påvirkes af at gå med eller uden sko, samtidig med at man undersøger, hvordan hestens styrke påvirker sener, ligamenter og led. 

Mere information om, hvordan styrken påvirker benene, er vigtig for hestens præstation, men også for at øge kendskabet til risikoen for skader og overbelastning. Dette er igen et nødvendigt grundlag for fremtidige anbefalinger, hvis, hvornår og hvordan det kan være tilrådeligt at arbejde med hesten som går med sko eller er uskoet.

Undersøgelsen er gået i gang og vil blive rapporteret i 2022. 

Deltagerne i forskningsstudiet “En undersøgelse af bevægelser og styrke med og uden sko” er:

  • Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala
  • Peder Fredricson, verdens bedste springrytter, der altid er på udkig efter nye veje frem
  • Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds hesteklinik
Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring

Planlæg hestens restitution – for holdbarhed

“Tidligere var sommeren og en del af vinteren de mere stille perioder for hestene, hvor der ikke var så mange stævner eller de blev ikke trænet i samme udstrækning som under stævneperioden. De gik også på fold med mange flere heste og blev oftere reddet ud i naturen. Sådan er det ikke rigtig mere, og derfor skal der løbende planlægges tid til restitution” fortæller Tine Antvorskov, administrerende Direktør i Agria Dyreforsikring.

Restitution handler ikke om at stille hesten ud på en fold i et par dage efter et stævne. Det er ikke alle der har mulighed for at lukke hesten ud på en stor fold sammen med mange heste, hvor det indbyder til mere naturlig bevægelse. Så er det meget bedre at skridte hesten fra jorden eller skridte en tur i roligt tempo, da skridtturen vil gøre at hestens muskler vil restituere hurtigere.

Hvor længe hesten har brug for at komme sig, kommer an på graden af træningsintensiteten fra både det fysiske og mentale perspektiv. Mange konkurrenceryttere på højt niveau, træner ikke med hestene hjemme i nogen større udstrækning, uden at de også fokuserer på lange skridtture eller afslappede rideture i naturen mellem stævnerne.

Et godt råd er at lave en samlet årsplan, som opdeles i ugentlige planer for hesten, hvor de mere intense træningsperioder er afbrudt af restitution.

“Lav gerne en ugeplan, hvor en til to dage med intens træning er afbrudt af en til to dage med let træning. Så vil det også være naturligt at variere bundforhold og miljø, som også spiller en stor rolle i hestens holdbarhed,” råder Tine Antvorskov.

Det sker der i leddet ved overanstrengelse uden restitution

Når et led bliver overanstrengt, sker der en process i ledbruskens celler som gør at bruskmaterialet bliver nedbrudt hurtigere, end bruskcellerne er i stand til at opbygge.

“Når brusken er beskadiget, betyder det, at der ved den tilbagevendende ledinflammation vil blive nedbrudt endnu mere og hurtigere, hvorved der opstår en ond cirkel med yderligere nedbrydning. Gentagen inflammation i leddene kan i sidste ende føre til slidgigt, hvilket er smertefuldt og i øjeblikket desværre uhelbredeligt,” siger Jon Vedding Nielsen, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

For hestens holdbarhed på langt sigt, er det vigtigt at variere træningen både i det daglige og efter en skade. Dette gælder både i øvelserne, intensiteten og bundforhold, som hesten går på.

Kilde: Agria Dyreforsikring, pressemeddelelse

Læs også:

Hestens præstation falder, når andelen af kropsfedt stiger – Zibrasport Equest

Kan længere foldtid give færre skader? – Zibrasport Equest

Agria Super Sunday ved ECCO FEI World Championships Herning

Der er ingen tvivl om, at verdens bedste springryttere vil levere super sport under verdensmesterskaberne i Herning i august 2022. Stutteri Ask Stadium vil summe af entusiastiske publikummer, når verdenseliten mødes i kampen om hold- og individuelle medaljer. Agria Dyreforsikring bliver hovedsponsor for springkonkurrencerne under VM.
– Hos Agria har vi forsikret heste siden 1890. Præcis som hesteejerne, ønsker vi, at alle heste lever et langt holdbart liv. Gennem vores samarbejde med hesteorganisationer som for eksempel Dansk Ride Forbund og Stiftelsen Hästforskning bidrager vi til forskning og hestevelfærd på mange niveauer. Vi beskæftiger os med alle aspekter af hesteholdet – fra føllet bliver født, til det præsterer på højt plan indenfor hestesporten. Ved VM 2022 bliver vi præsenteret for den ypperste ridesport, og vi glæder os til mødet med alle hestevennerne fra hele verden, siger Agnes Fabricius, CEO for Agria Djurförsäkring.

Agria er hovedsponsor for springkonkurrencerne ved Herning2022. Her ses EM guldvinder, Sveriges Peder Fredricson og “H&M All In” over Agria forhindringen ved Longines FEI European Championships i Göteborg.
Foto: Ridehesten

Agria Super Sunday bliver en helt særlig oplevelse, hvor de allerbedste ryttere mødes for at afgøre konkurrencerne om de individuelle medaljer. Det sker søndag den 14. august, og Agria Super Sunday markerer afslutningen på ni konkurrencedage under ECCO FEI World Championships Herning (DEN).

– Vi er meget taknemmelige for opbakningen fra Agria Dyreforsikring, udtaler Jens Trabjerg


Jens Trabjerg og Casper Cassøe er arrangør af det firedobbelte mesterskab i springning, dressur, para-dressur og voltigering.

– Agria har været i dialog med os fra begyndelsen, og vi er meget glade og stolte over den store interesse, vi oplever fra mange sider. Med Agria som hovedsponsor for springningen under VM er vi sikre på, at vi har lagt et godt grundlag for at vise super sport for publikum på stadion og hjemme bag tv-skærmene verden over, slutter han. 
Springrytterne skal i konkurrence første gang onsdag den 10. august. Fredag den 12. august afgøres holdkonkurrencen blandt de ti bedste nationer, og søndag den 14. august på Agria Super Sunday afgøres kampen om de individuelle medaljer.

Agria Super Sunday at ECCO FEI World Championships Herning

There is no doubt – the world’s best showjumpers will deliver exciting sport during the ECCO FEI World Championships in Herning in August 2022. Stutteri Ask Stadium will buzz with enthusiastic spectators when the world’s top riders meet in a battle for team and individual medals. Agria, an insurance company providing insurances for horses and pets will be the main sponsor of the jumping competitions during Herning2022.

Agria is the main sponsor of the jumping competitions at Herning2022. European gold medal winner, Sweden’s Peder Fredricson on “H&M All In” clears the Agria fence at Longines FEI European Championships in Gothenburg.
Photo: Ridehesten

– At Agria, we have insured horses since 1890. Just like the horse owners we want all horses to live long and healthy lives. Through our collaboration with equestrian organisations such as the Danish Equestrian Federation and the Horse Research Foundation, we contribute to research and horse welfare on many levels. We deal with all aspects of horse ownership from when the foal is born until it performs at a high level in equestrian sports. At the ECCO FEI World Championships, we will experience top equestrian sport, and we are looking forward to meeting horse friends from all over the world, says Agnes Fabricius, CEO of Agria, Sweden.

Agria Super Sunday will be a very special experience. The world’s leading showjumpers will meet in a trilling battle for the individual medals. The individual final takes place on Sunday 14 August, and Agria Super Sunday marks the end of nine competition days during the ECCO FEI World Championships Herning (DEN).

– We are very grateful for the support from Agria Animal Insurance, says Jens Trabjerg

Jens Trabjerg is the organiser of the four-time championship in Jumping, Dressage, Para Dressage and Vaulting together with Casper Cassøe.
– We have had a constructive dialogue with Agria from the very beginning of the planning of the championships, and we are very happy and proud of the great interest in Herning2022 we experience from many companies and individuals. With Agria as the main sponsor for the jumping competitions during the ECCO FEI World Championships, we are sure we have established a good foundation to show amazing sports to the audience at the Stutteri Ask Stadium, and at home behind the TV-screens around the world, he concludes.

The jumping competitions begin on Wednesday 10 August. On Friday 12 August, the team competition among the top ten nations will be settled, and on Sunday 14 August at Agria Super Sunday, the battle for the individual medals will be settled.