Skip to main content

Tag: Anatomi

Derfor skal sadlen passe til rytteren

Ligger sadlen godt på hesten, så er alt i skønneste orden. Det tror mange hestefolk i hvert fald, men man må ikke lade sig bedrage.

På et eller andet tidspunkt melder der sig muligvis knæ-, hofter eller rygsmerter hos rytteren, hvilket gør vedkommendes opstilling alt andet end perfekt. Men at dette kan skyldes sadlen, konkluderer de færreste ryttere faktisk.

Beate Altenkirch, der bl.a. er uddannet bevægelsestræner, ser ofte, at rytteren slet ikke er i stand til at bruge de korrekte hjælpere, fordi sadlen sætter en stopper for det.

Nu til dags er mange heste udstyret med et kraftfuldt gangartsmønster, og det gør det svært for rytteren at sidde korrekt.

Beate Altenkirch

– Rytteren mangler balance og den positive kropsspænding, og det får dem til at efterspørge en sadel, der kan udligne problemet – altså en sadel med et dybt sæde og store knæpuder, der kan give følelsen af, at man sidder fast, fortæller hun.

– Store knæpuder kan give den illusion, at der er noget, der holder dig fastlåst. Det giver rytteren sikkerhed og stabilitet, lyder det.

Undgå rygproblemer

Men det går faktisk ud over balancen – en god balance sikres nemlig bedst ved, at kroppen konstant er i bevægelse for at finde sit tyngdepunkt.

– Hvis du ikke har plads til bevægelse i sadlen, så kan du heller ikke finde den rette balance, konkluderer Altenkirch.

Sadelmager Natalie Diebold har oplevet tilfælde, hvor rytteren red i for lille en sadel, der påvirkede bækkenet så meget, at rytteren fik hold i ryggen og endte med at få en diskusprolaps.
Omvendt kan en for stor sadel også være årsag til, at rytteren glider frem og tilbage og forsøger at klamre sig fast med sine knæ.

Mande- og kvindesadler

Når du vælger en ny sadel, så er det vigtigt at have fokus på rytterens anatomi.

– Der er en stor forskel på mænd og kvinders bækken. Mandens er mere smalt og mindre bevægeligt end kvindens, forklarer Beate Altenkirch.

– En sadel, der passer 100 procent til både rytter og hest, findes ikke. Det vil altid være et kompromis på nogle punkter.

Tip til den rette sadel for dig og hesten, finder du herunder

Seks trin, der hjælper dig til at finde den rette sadel:

Tyngdepunktet

I området omkring 15. og 16. brysthvirvel ligger sadlen perfekt i forhold til dens tyngdepunkt.

Hvis dette ikke er tilfældet, så har det ikke kun konsekvenser for hestens løsgjorthed.

Er tyngdepunktet for langt tilbage, så har rytteren automatisk tendens til at sidde i såkaldt stolesæde.

Sadelmager Natalie Diebold

– Ligger tyngdepunktet derimod for langt fremme, så bliver rytteren konstant nødt til at kæmpe imod tyngdekraften for at kunne følge hestens rytme – og samtidig undgå at sadlen bliver presset i retning af hestens skuldre.

Størrelsen på sadlens sæde

– Hellere for stor end for lille, lyder tippet fra Beate Altenkirch.

Mange ryttere kan måske genkende følelsen af, at et mindre sæde giver mere sikkerhed, fordi bevægelsesfriheden ikke er så stor. Flere sadler har et dybt sæde, der hævder at placere rytteren tættere på hesten.  

Det kræver dog, at sadlen er tilpasset hesten – hvis sædefladen er for lille, så kan det føles for snævret.

– Dybden på sæden har indflydelse på bækkenet, fortæller Natalie Diebold. Vigtigst er, at du hele tiden kan vippe bækkenet frem og tilbage uden problemer.

Sædets form

Det bliver en anelse mere kompliceret, når vi tager et kig på sædets form. Den kan nemlig variere meget afhængig af producenten, men sædet vil altid påvirke trykfordelingen på siddeknoglen og skamben.

Også her skal man være opmærksom på, at man kan sidde afslappet.

– Sadelmageren kan dog tilpasse sædet, oplyser Diebold – og det kan man med god grund forsøge, hvis sadlen ellers passer hesten perfekt.

Sadelklapperne

Er sadelklappen for lang, så kan det provokere rytteren til at lægge sit ben for langt tilbage i forhold til at kunne indvirke korrekt på hesten.
En for kort sadelklap kan medføre, at ridestøvlen sætter sig i spænd.  

Knæpuderne

Knæpuderne på sadlen giver støtte og fornemmelsen af mere balance.

– Puderne skal passe til dine lår, siger Natalie Diebold. Bredere lår har brug for knæpuder, der ikke sidder for højt og ikke er for runde.

Generelt gælder, at knæet skal ligge til men ikke klemmes.

– Rytterne med længere lår har tendens til at klamre sig fast med knæet bag knæpuderne. Og det blokerer for bækkenets bevægelsesfrihed.

Sadelbommens størrelse

Det er hestens ryg, der bestemmer sadelbommens form, men rytteren har altså også noget at skulle have sagt.

– Er er bommen for smal, så fører det til en belastning af rytterens skamben. Er den derimod for bred, så vrides låret, forklarer Natalie Diebold og uddyber:

– Rytteren skal altid mærke efter om sadlen giver en god fornemmelse.

Kilde: reiterrevue.de

Øvelser, der hjælper hesten med at opbygge muskler

Bliver du grøn af misundelse, når du ser smukke overlinjer og muskuløse bagparter på andre heste?

Selv om din hest måske ikke kommer til at ligne hestenes svar på Arnold Schwarzenegger, er det altså muligt for dig at opbygge dens kondition og muskler.

Og det vil i høj grad være gunstigt for hesten – en hest med god kondition vil have bedre beskyttelse mod skader, og det arbejde, der kræves for at opbygge en god muskulatur, er også fantastisk for hestens udvikling.

Så hvis du har et mål om at få lidt mere muskelmasse på din hest, er her tre øvelser, du kan indarbejde i den daglige træning. Husk dog, at arbejdet ikke skal intensiveres for hurtigt.

Hvis du forlanger for meget, vil din hest sandsynligvis bare blive stiv og øm. Mennesker kan heller være en sofakartoffel den ene uge for så at ligne en bodybuilder i fitnesscentret en uge senere.

1. Bomarbejde

Hvis du har en hest, der kan lide at springe, så er bomarbejde en god måde at opbygge muskler på den uden at belaste dens led for meget.

Fordi hesten skal skubbe vægten på bagparten og sætte af fra jorden for at komme over forhindringen, er det en særlig gavnlig måde hvorpå at styrke dens muskulatur i bagparten.

Når det er sagt, forbedrer bomarbejdet også teknikken, fordi det kræver, at hele kroppen arbejder med. Derudover opmuntrer arbejdet også til, at hesten bruger ryggen – at den runder ryggen over forhindringen. Øvelsen vil altså have en effekt på hele overlinjen og definitonen på skulderen.

Hvis hverken du eller hesten er helt vilde med ridebanespringning, så kan bomøvelser på jorden være løsningen.

Skridt, trav og galop over bomme har den effekt, at hesten arbejder med mange forskellige områder af kroppen. Det har dog én ting til fælles: at hjælpe med at styrke bagparten og forbedre hele overlinjen og hjælpe hesten til at engagere sin core og løfte sin skuldre.

Små forhindringer og cavalettis kan give dig en lignende følelse og tilskynder hesten til at aktivere det indvendige bagben. Men bomarbejdet bør udføres i alle gangarter for at få maksimalt udbytte.

2. Bagpartvending og tilbagetrædning

Denne øvelse er fantastisk til at opbygge bagpartens muskulatur, men husk på, at den kan være anstrengende.

Når det gøre korrekt, så får tilbagetrædningen hesten til, at træde længere ind under sig selv med bagbenene og engagerer derved coremusklerne.

Bagpartsvendingen kræver, at hesten mobiliserer brystkassen og virkelig bruger det indvendige bagben til at bære vægten, når den drejer, hvilket er med til at opbygge styrke. Disse to bevægelser hjælper også med at lette hvor meget, du har i hænderne.

For at ride øvelsen skal du samle skridten over midterlinjen. Gå fra C, stop ved I, og lav tilbagetrædningen, 3-5 skridt tilbage. Skridt videre og lav en bagpartsvending til venstre eller højre mellem L og D.

Du kan derefter gentage øvelsen på den anden volte. Sørg for, at hesten træder aktivt tilbage i tilbagetrædningen, og at bagbenet ikke står stille i bagpartsvendingen.

3. Udstrækkende overgange

At ride overgange, mens din hest strækker og bøjer sig, kan hjælpe dem til at udvikle styrke i ryggen og hele overlinjen.

Overgange er et af nøgleprincipperne for hestens muskeludvikling. Når den rides korrekt, skal hesten engagere bagparten og være let på tøjlen. Ved afspænding har din hest god mulighed for at udvikle musklerne.

Rid ind på en 20 meter-volte og bed din hest om at blive “lang og dyb”.

Fokuser på overgange i tyve minutter eller deromkring, hvor din hest holdes løs, mens du bevarer rytmen. Afhængigt af din hests uddannelsesniveau kan du ride:

  • Parade-skridt-trav-overgange
  • Galop-skridt-overgange
  • Parade-trav eller galop-overgange
  • Temposkift

Kilde: FEI.com

Gamacher, bandager, klokker – hvad er det rigtige for din hest?

Hvad enten du bruger din hest til polo, voltigering, dressur eller noget helt fjerde, så vil du helt sikkert gøre alt, hvad du kan for, at den undgår skader.

Uanset hvilken disciplin du dyrker, så er der altid en risiko for, at din hest kan komme galt af sted med sine ben. Men heldigvis kan du minimere risikoen ved at bruge passende beskyttelse – såsom gamacher eller bandager.

Hvis de er tilpasset og bruges korrekt, så kan de hjælpe med at beskytte mod utilsigtede stød og skrammer.

Det kan også være, at din hest slet ikke har behov for ekstra beskyttelse. Du kender din hest bedst.

Typer af gamacher og bandager

Men hvilken slags beskyttelse er den rette? Det kommer fuldstændig an på, hvilken disciplin I dyrker – samt hvilke behov din hest har.

Overordnet set findes der to former for benbeskyttelse – bandager og gamacher.

Men derfra bliver det en smule mere kompliceret, for der findes et hav af forskellige gamacher og bandager. 

Gamacher

Gamacher har virkelig vundet indpas hos rytterne de seneste år af flere grunde. De er hurtige og nemme at tage på og af, og så findes der et bredt udvalg.

  • Strygegamacher bliver brugt som beskyttelse fra slag fra hoven fra det modsatte ben. De laves både til for- og bagben.
  • Springgamacher (Front) bliver brugt på forbenene, og de er oftest åben i fronten. De bruges typisk, når man springer, hvis hesten uheldigvis rammer bommene – men senerne er stadig beskyttet.
Emil Hallundbæks hest med springgamacher for og bag Foto: Zibrasport Equest
  • Springgamacher (Bag) bliver brugt på bagbenene. De kan både været åben i fronten eller lavet på samme måde som strygegamacherne.
  • Beskyttelsesklokker er beregnet til hesten, der har tendens til at træde op i koden/hoven med bagbenet. Disse reducerer risikoen skrammer og sår, og de kan nogle gange hjælpe afhjælpe, at hesten mister en sko.
  • Boots”/hovstøvle minder om vores egen sko ved, fordi de beskytter hoven. Vær opmærksom på at bruge en tilpasset boot.

Husk at tjekke, hvilke slags gamacher og klokker, du må bruge i konkurrencer.

Bandager

For nogle ryttere og heste giver det mere mening at brug bandager.

  • Fleecebandager bliver brugt til polo, og de kaldes på engelsk netop polo wraps. Dressurryttere er dog også begejstret for denne slags benbeskyttelse til hesten.
    De fæstnes normalt med velcro og er lavet af et materiale, der tilpasser sig hestens ben. De giver beskyttelse mod slag, og de er længere end de fleste gamacher. Derudover beskytter de mod snavs og sand.
Her ses Tiril Bachmann, hvis hest har klokker og bandager på Foto: Zibrasport Equest
  • Staldbandager bruges til heste, når de står i boksen eller under transport. Underlaget er lavet af skum, og bandagen påføres ovenpå underlaget.
    Pas på med ikke at lægge den for stramt, så blodcirkulationen tager skade. Du kan også bruge denne form for bandage, hvis en sårforbinding skal holdes på plads eller for at hjælpe med at reducere væskeophobning eller hævelse. 

Se også: Pas på hestens ben

Bandager kan beskytte hestens ben (Foto: Canva)

Find den rette størrelse

De fleste heste kan passe en standardstørrelse i gamascher eller bandager.

Medmindre de er særligt ædle eller grove, så er en generel tommelfingerregel, at ponyer under 148 cm bruger ”pony”. Små heste eller særlig ædle vil sandsynligvis bruge ”cob”, mens store heste bruger ”full” eller ”X-full”.

Læs også: Dækken eller ej?

Du kan ikke vide dig sikker på størrelsen, så prøv dig frem – det kan variere afhængig af producent, og nogle heste bruger forskellige størrelser i front og bag.

Gamacher skal sidde tæt, men ikke stramt. De skal være store nok til, at de beskytter indersiden af ​​benet, men de må heller ikke være så lange, at de forstyrrer hestens bevægelser.

Når det kommer til bandager, er den gyldne regel, at du ikke må lægge dem for stramt, da det kan give seneskader. Du bør nemt kunne klemme to fingre ind under bandagen. Hvis du ikke har prøvet at lægge bandager før, så få en til at vise dig det. 

Læs hele artiklen her

Studie: Overraskende variation i hestes rygsøjler

Ikke alle rygrader er ens. Faktisk kan individuelle heste ifølge en nylig undersøgelse have så vidt forskellige rygsøjler, at de ikke engang har det samme antal ryghvirvler.

Selvom denne variation sandsynligvis ikke vil påvirke deres grundlæggende sundhed, kan den antyde forskellige kapaciteter for visse former for bevægelse og fleksibilitet. Hvis yderligere forskning understøtter teorien, skal ryttere måske overveje, at selv heste inden for samme race har forskellige hvirvelsøjlestrukturer, der kan påvirke deres præstationer. Det siger Tijn Jan Pieter Spoormakers, dyrlæge ved Fakultetet for Veterinærmedicin ved Utrecht University, i Holland.

Scanning af shetlands-, varmblods- og konikhestes rygge

Forskere har i årtier vidst, at tamhestes rygsøjle adskiller sig fra Przewalskis heste, men forskere har aldrig tidligere sammenlignet hele rygsøjlens anatomi på tværs af – eller inden for – racer.

Spoormakers og hans team kørte computertomografi (CT) scanning på rygraden af ​​77 friske hestekadavere, der repræsenterede tre racer: varmblods (for det meste hollandsk varmblod), shetlandsponyer og konikheste.

Kun halvdelen af ​​hestene havde den “almindeligt accepterede formel” med 29 ryghvirvler, der består af 18 thorax-, seks lændehvirvler og fem sakrale hvirvler, sagde Spoormakers. Det forekom hyppigst ved konikhestene, hvor 78 % havde 29 hvirvler. Kun 53% af varmblods og 38% af shetlandsponyer havde 29 hvirvler. Nogle af hestene havde kun 28 ryghvirvler, og nogle havde asymmetriske brystkasser med færre ribben på den ene side end den anden.

Udsnit af hestens ryg og lænd, skelet. Foto: Canva

De meget varierede ponyrygge

Det viste sig, at ponyerne havde de største rygsøjlevariationer. Mange havde 30 ryghvirvler, og visse individer havde 17 ribben i stedet for 18. En havde syv lændehvirvler i stedet for seks. Forskerne bemærkede også betydelig mere variation i, hvordan og hvor visse hvirvel-led stivnede eller smeltede sammen – som det er typisk i lænden.

“Du kan forestille dig, at visse forskelle – for eksempel i antallet af hvirvler – kan føre til en forskel i bevægelsesområde for rygbevægelse,” sagde Spoormakers. “Og måske er nogle heste mindre fleksible på grund af dette og kan derfor være mindre egnede til den disciplin, de er avlet til. Men før vi drager disse konklusioner, er vi nødt til at lave mere forskning på området.”

Individuelle forskelle var ‘overraskende’

Antallet af hest-til-hest forskelle var uventet, sagde Spoormakers.

“Du ville forvente meget sammenlignelige egenskaber inden for specifikke racer, men der er store forskelle i grundlæggende anatomi – for eksempel antallet af tryg eller lændehvirvler – og det er overraskende,” sagde han.

Forskellene kan opstå som utilsigtede bivirkninger af selektiv avl, da avlere sigter efter visse egenskaber uden at overveje det mindre indlysende – som antallet af hvirvler, sagde Spoormakers.

“Jeg tror, ​​det har med avl at gøre,” sagde han. “Nogle racer er udvalgt til fart; nogle til at springe; og nogle for deres ydre egenskaber. Disse udvælgelseskriterier for visse egenskaber tager ikke alle andre egenskaber i betragtning, fordi nogle er svære at vurdere hos det levende dyr. Og nogle gange, hvis de primære mål for udvælgelse er opfyldt, tages andre, bevidste eller ubevidste, for givet.”

Forskere har fundet lignende tendenser i hushunde, med forskelle i rygsøjleanatomi på tværs af og inden for racer, sagde Spoormakers.

Undersøgelsen “A comparative study of breed differences in the anatomical configuration of the equine vertebral column, » blev publiceret i The Journal of Anatomy d. 15. maj 2021.

Kilde: The Horse

Diagnosticering og behandling af nakke- og halssmerter hos heste

En hests hals er en kompleks struktur, hvor mere end hundrede muskler støtter og bevæger syv meget store hvirvler. Det er ikke ualmindeligt, at præstationsheste på et eller andet tidspunkt udvikler smerter i nakke eller ryg. Når alt kommer til alt, bruger heste hele deres krop i deres atletiske karriere. Succesfuld diagnosticering og behandling kan dog være problematisk eller udfordrende, da hals og nakke er en vital og kompleks del af hestens bevægeapparat.

Heldigvis har dyrlæger gennem årene registreret nogle særlige tegn, der kan hjælpe med diagnostik, ligesom de har lært, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når det kommer til at afhjælpe smerten. Ved 2016 Western Veterinary Conference, afholdt i marts i Las Vegas, gennemgik halthedsspecialist Robin Dabareiner, hvordan dyrlæger kan diagnosticere og behandle hestes hals- og rygsmerter.

Smerter i nakke og hals

Ifølge Dabareiner (lektor i medicin og kirurgi for store dyr ved Texas A&M University College of Veterinary Medicine and Biomedical Sciences, i College Station) forekommer hals og nakkesmerter ofte hos midaldrende præstationsheste og er almindelig hos heste, der skal samle sig eller vende hurtigt (såsom dressur-, spring- og militaryheste).

Nakkesmerter viser sig ofte som dårlig præstation eller en adfærdsændring, der ikke matcher en hests personlighed. Dabareiner sagde, at specifikke tegn kan omfatte et gnavent udtryk, en reduceret vilje til at bøje nakken, at holde nakken i en neutral eller udstrakt position, en vilje til at arbejde i den ene retning, men ikke den anden, og modstand når hesten bliver bedt om at dreje eller bøje nakken.

(artiklen fortsætter under billedet…)

Hestens halshvirvler. Foto: Canva

Vær opmærksom på ændret adfærd

Det er vigtigt for en dyrlæge at vide alt om hestens forhistorie, når han vurderer en hest for potentielle nakke og hals-smerter, så vær forberedt på at informere ham eller hende, hvis din hest for nylig har vist følgende tegn:

  • Modstand mod at tage biddet ved opsadling
  • Indsigelse mod at få rørt ørerne
  • Er faldet
  • Trækker bagud, når den er bundet
  • Er begyndt at græsse med det ene forben mere fremme end det andet.

Ud over at indsamle facts om ændringer i adfærd skal dyrlægen udføre en detaljeret undersøgelse, herunder:

  • Visuel undersøgelse for muskelatrofi (svind), især på den ene side af nakken
  • Tjekke halsen for asymmetri eller knoglefremspring
  • Udførelse af en nakkefleksibilitetstest (hvor udøveren beder hesten om at bøje nakken til venstre og højre side)
  • En fyldestgørende halthed- og neurologisk undersøgelse
  • Om nødvendigt udfører røntgen, ultralyd og/eller scintigrafi

Behandlingsmuligheder

Mens mange heste med nakkesmerter kommer sig godt efter behandling, er nogle skader eller lidelser for alvorlige til at bringe en hest tilbage til sit tidligere præstationsniveau. Det er vigtigt at behandle hver enkelt hests tilstand individuelt med hjælp fra dyrlægen.

Dyrlæger har en række forskellige behandlinger til deres rådighed for heste med nakkesmerter, herunder:

  • Administration af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler
  • Nedtrapning eller et fald i hestens arbejdsbyrde, enten midlertidigt eller permanent afhængigt af scenariet
  • Cervikale (nakkehvirvler) injektioner med antiinflammatorisk medicin, kortikosteroider og/eller profylaktiske antibiotika i facetleddene mellem halshvirvlerne
  • Mesoterapi – injektion af små mængder kortikosteroider og lokalbedøvelse i vævet under huden med det formål at reducere ubehag og forbedre bevægelsesområdet
  • Akupunktur
  • Kiropraktik
  • Laserterapi
  • Chokbølgeterapi.

Nakke- og rygproblemer er almindelige hos sportsheste, men de resulterer ikke altid i en forkortet karriere eller pensionering. Arbejd med din dyrlæge for at identificere problemet præcist og anvend målrettet behandling for at hjælpe med at eliminere din hests smerte og betændelse.

Mange heste vender tilbage til arbejdet efter behandling, og nogle kan endda føle sig bedre end nogensinde før.

Kilde: The Horse

Se også vores videoserie om kiropraktik og hestens anatomi

Hold hestens hove sunde

Om eksperten: Burkhard Rau er hovterapeut og beslagsmed, og i hans hestepraksis har han specialiseret sig i sammenhænget mellem fysioterapi, osteopati og træning af heste. Læs mere www.equicura.de

I interviewet, der er bragt på den tyske site reiterrevue.de bliver Burkhard Rau spurgt indtil sin bog, der bærer titlen ”Rid hestens hove sunde”.

Det lyder næsten som om, at man bare skal ride på en bestemt måde, hvis hestens har problemer med hovene. Forholder det sig virkelig sådan?

– Nej, naturligvis ikke. Bogtitlen skal mere forstås som forebyggelse af det modsatte – nemlig at ride hovene syge. Dette er nemlig muligt, og det sker desværre også alt for ofte.

Det forholder sig sådan, at hvis ungheste har en sund og god opvækst, hvor de får al den pleje, de kræver, så har de oftest også sunde og stabile hove. Når de bliver sat i ridning og skal uddannes, så sker det tit en ændring i hovenes tilstand. Til det negative. Som beslagsmed forsøger man at bibeholde hovenes oprindelige form, men det er ikke altid en mulighed.

Årsager dertil finder vi ofte længere oppe – altså at der går noget galt i ridningen.

For at sige det på en anden måde: Hovenes tilstand afspejler problemer et andet sted. Det kan være minimale ændringer, men hvis man opdager dem tidligt, er det også muligt at gøre noget ved det.

Hvilke ændringer kan det være?

Et område, der er særdeles sensibelt, er kronen på hoven, hvor hovvæggen vokser ud fra. Normalt skal hornkvaliteten være glinsende og vokse lige ned.

Hvis du opdager små huller på hoven, kan det være et tegn på stress. Sålen kan også afsløre, at der er begyndende problemer i hestens trivsel. Den hvide linje skal forbinde sålen og hornvæggen kontinuerligt. Hvis den bliver brudt, som man ofte kan se i området ved dragterne, så er det et alarmsignal.

Et andet eksempel er strålen. En sund stråle har en V-form. Hvis hoven reagerer på problemer, så kan man spotte små uregelmæssigheder i midten. Det har altså ikke altid sammenhæng med manglende hovhygienje.

Hestens nyrer – lidt ligesom en vaskemaskine

Fast og mørk

Hestens nyrer er et organ, hvor der sker meget blodtilførsel. Det er også derfor, at nyren er rødbrun. Dens overflade er ganske glat, mens konsistensen er fast. Det skyldes bindevævet, den er beklædt med – også kaldet bindevævskapslen.

Enorm ydeevne

Nyren er et organ med høj ydeevne. Det bliver tydeligt, når man kigger nærmere på, hvilke funktioner den varetager.
Det regulerer væske-, elektrolyt- og syre/basebalancen. Det producerer hormonet renin og kontrollerer således blodtrykket i kroppen, og den producerer hormonet erythropoietin, hvilket er vigtigt for dannelsen af ​​røde blodlegemer.

Hestens nyrer omdanner vitamin D og påvirker således knoglemetabolismen.

De gode ting fra blodet, som kroppen stadig, kan bruge, såsom dextrose, aminosyrer, elektrolytter og vand, genanvendes.

Et umage par

Både hos mennesker og heste finder vi nyrerne parvis. Men de er faktisk ret forskellige selv om, de er et par i kroppen.

Den venstre nyre ligner en bønne, den højre nyre et hjerte. I gennemsnit måler hestens nyre 15 centimeter og vejer ca. 700 gram, den højre hjerteformede nyre vejer lidt mere, ca. 840 gram.

Er nyren ok?

Dyrlægen undersøger organet ved hjælp af en blod- og urinundersøgelse og en supplerende nyrefunktionsanalyse.

Bedste beskyttelse giver naturen

Skridttæpper kender de fleste ryttere til, men dyrlæge Sonja Berger mener allerede, at nyrerne er beskyttet.

Nyren er meget godt beskyttet af det omgivende fedtvæv, så der forekommer faktisk ikke afkøling af nyrerne.

Sonja Berger

Tæpper holder derfor ikke nyrerne varme, men i stedet musklerne i dette område af hestens ryg.

– Heller ikke en sadel presser på nyrerne. Nyrerne ligger dybt inde i kroppen.

Dybere end man tror

De to nyrer adskiller sig i forhold til deres placering i hestens krop: den venstre nyre er placeret mellem det 17. ribben og den øverste del af flanken. Den højre nyre ligger længere fremme mellem det 14. og det 17. ribben. De ligger dog i samme højde.

– Så hestens nyrer er lavere placere end mange forestiller sig. Derover finder vi lændens muskler, forklarer Sonja Berger.

Sund urin

Vær altid opmærksom, hvis hesten tisser rødlig urin.

Dette kan indikere myoglobin eller blod i urinen – hvilket kan være advarselstegn for nyreslag, andre muskelsygdomme, blæresten eller nyretumorer. Hvis urinen er klar kan dette indikere enten øget drikkevand, høje blodsukkerniveau eller nyresygdom.

Kilde: Reiterrevue

Bliv klog på hestens anatomi

Begynder dagene at føles en smule lange og ensformige med hjemmeundervisning eller et job, der skal passes fra computeren i sofaen, så und dig en pause – og bliv samtidig meget klogere på, hvordan hestens anatomi egentlig er skruet sammen.

iKeyVet, der er Danmarks første hesteklinik, der er fuldstændig mobil, og platformen Equiloco har taget initiativ til virtuel undervisning for hesteinteresserede.

I første modul, der blev sendt live på Facebook, var temaet “Den fantastiske hest”. Selv om det blev sendt live, kan hele afsnittet stadig ses her.

DYRLÆGENS BIOLOGITIME – MODUL 1
Den fantastiske hest
Kl. 11.00 siger vi velkommen til første del af vores undervisningsserie i dag med Dyrlæge Karsten Thuren Key.
Vi har glædet os så meget til at dele de her videoer med jer og nu er vi i gang!
Efter at modulet her er slut, har I mulighed for at stille spørgsmål til Karsten i kommentarfeltet og I må også meget gerne komme med forslag til emner som I ønsker at vi tager op.

Vælg du følge den spændende undervisningsserie, så er det bare med at klikke her.