Skip to main content

Tag: Blue Hors Zack

Video: Satser på Orthilia til EM

Nanna Skodborg Merrald og den 16-årige hoppe Atterupgaards Orthilia blev nummer to til årets DM.

Men Blue Hors-rytteren har flere Grand Prix-heste i stalden pt. Sammen med Zack rider hun for at opnå en plads på OL-holdet, der skal til Tokyo.

Se også: Orthilia er en følsom dame

Og med Orthilia er målet også i sigte – at være en del af EM-holdet, der skal kæmpe i Hagen i september.

Video: Nanna har fundet knapperne på Zack

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack bragede ind på den internationale dressurscene i Hagen, Tyskland i slutningen af april. Efter kun en enkelt start i Le Mans tidligere på året, hvor hun opnåede godt 74% med Blue Hors Zack, kom parret til start i Grand Prix og Grand Prix kür i Hagen i konkurrence mod et særdeles stærkt felt. Her kom de ind på tredjepladsen med hhv. 75,739% og 82,025%

Fra pensionist til OL?
Nanna og Zack’s samarbejde har blot et halvt år på bagen. Da Daniel Bachmann Andersen forlod Blue Hors sidste forår, gik der forlydender om, at den dengang 16-årige hingst skulle pensioneres. Hingsten har haft flere forskellige ryttere, og vejen mod Grand Prix har derfor ikke været den lige, og letteste vej. Det var først i partnerskabet med Daniel Bachmann Andersen, at de sidste ”brikker” faldt på plads for hingsten, som Grand Prix-debuterede internationalt i en alder af 13 år. Daniel og Blue Hors Zack var med på landsholdet ved EM i Rotterdam i 2019, her nåede de den individuelle finale, hvor de sluttede på 7. pladsen med 83,7% Samme år blev parret danske mestre. Se eller gense kürfinalen fra DM dette år.

Efter Nannas flotte resultater i Hagen med Zack er hun nu rykket op i A-truppen, og kandidat til en landsholdsplads ved OL i Tokyo. Det kan man læse mere om i artiklen: Nanna og Daniel nu i A-truppen

Træner hos Michael Søgaard
Omkring enhver succesfuld toprytter står et godt og stærkt team, og for Nanna er det hendes træner gennem 13 år, berider Michael Søgaard og hendes hestepasser Ellen Nielsen.

– Det er vigtigt for mig at have et godt team omkring mig. Og jeg er heldig at have min erfarne hestepasser Ellen med mig til daglig og til stævnerne.
Nanna Skodborg Merrald

Se indslaget med Ellen Nielsen i artiklen og videoen: Ellen nyder sit job som groom

Nanna har trænet sammen med Michael Søgaard siden hun var succesfuld ponyrytter. – Jeg er glad for, han fortsætter med st komme her på Blue Hors. Det betyder enormt meget for mig at have ham med. Det giver mig ro at have ham i ørene på opvarmningen. Der er vi i vores egen lille boble, fokuseret på det vi skal. Uden ham og Ellen ville jeg ikke være der, hvor jeg er lige nu, understreger Nanna Skodborg Merrald.

Stempelhingst i særklasse
Det er ikke alene på dressurbanerne, at den nu 17-årige avlshingst har slået sit navn fast som værende blandt verdens bedste. I avlen betegnes han som en international ”stempelhingst” – en hingst af stor betydning for avlen af rideheste. Ikke alene i Danmark, men i Europa. Og når man taler om ridehesteavl, så er Europa at sammenligne med verden. Der er i Vesteuropa, at hovedparten af avlen til international sport foregår.

Zack er opdrættet i Holland, hvor han blev fløjhingst ved kåringen i KWPN. Kort efter blev han kåret i Dansk Varmblod.

– Han har været en utrolig stærk og holdbar hest, der stort set aldrig har været syg eller skadet, og så er han hver eneste dag super oplagt og motiveret til at arbejde – selv dagen efter et stort stævne, hvor han skal holde fri,
fortæller Zacks tidligere rytter Daniel Bachmann Andersen.

Blue Hors Zack er far til adskillige afkom i de førende forbund, og blandt dem den tredobbelte guldvinder ved UVM Sezuan samt flere internationale Grand Prix-heste som Blue Hors Zepter (Daniel Bachmann Andersen) og Glock’s Zonik (Edward Gal).

Zack er blind – på de ene øje
Blue Hors Zack var i 2010 klar til mellemrunden i dressur med Sune Hansen i sadlen. Hingsten stod bundet for opsadling, han trak sig tilbage i kæderne med det resultat, at grimen sprang, og uheldigvis blev grimens metalspænde slået ind i hingstens højre øje. Det medførte så store skader, at hingsten blev blind på det øje. Efter noget tilvænning blev Zack igen klar til at blive redet i konkurrence, men det er noget, som rytter og hestepasser skal tage højde for i ridning og omgang med hingsten.

Blue Hors Zack tages ud af avlen

Blue Hors har netop udsendt følgende meddelelse:

Efter en uge med 5 ud af 6 mulige placeringer til det firestjernede Horses & Dreams meets Japan Sports Edition stævne i tyske Hagen, er Nanna Skodborg Merrald netop blevet udtaget til A-truppen i seniordressur.

Som en følge af at have redet OL-kvalifikationerne i hus til samme stævne med hestene; Atterupgaards Orthilia (Gribaldi/Donnerslag) og Blue Hors Zack (Rousseau/Jazz) med bl.a. en tredjeplads og 82,025% i Grand Prix kür-debut på Zack og en sejr i Grand Prix med 74,478% på Orthilia, betyder dette at Blue Hors Zack i 60 dage,  i følge de opsatte karantænefordringerne for en eventuel deltagelse ved de Olympiske Lege i Tokyo, ikke må indgå i avlen,

Dette betyder desværre, at vores superbeskeler og stempelhingst Blue Hors Zack i perioden ikke kan tappes og følgende ikke står til rådighed for avlerne.

Hvis du allerede er i gang med et insemineringsforløb med Blue Hors Zack, bedes du tage kontakt til Blue Hors, så vi kan finde en løsning på dette.

Før international debut på St. Schufro: – Han har så meget kapacitet

Intet mindre end fire heste har Nanna Skodborg Merrald og hendes uundværlige hestepasser Ellen læsset på transporteren og taget med til Frankrig, hvor der i weekenden afvikles internationalt stævne.

Zibrasport Equest har talt med Nanna om de fire heste, hun stiller til start på:

Blue Hors Farrell

”Jeg skal starte Prix St. George og Intermediare 1 på ham. Hvis jeg kan ramme samme niveau som til World Cup-stævnet på Vilhelmsborg, så er jeg godt tilfreds. Han fik lidt ferie efter det stævne, og så har vi faktisk taget det stille og roligt. Han er 10 år,” lyder det fra Nanna, som har været ansat på Blue Hors siden 2018. Forinden havde hun sig dagligdag på Lykkesholm Ridecenter i Hvalsø, hvor hun har uddannet en del heste til Grand Prix.

Og mon ikke Farrell har en fremtid i de højeste klasser i dressur?

”Han er en fed hest at være på. Han giver enormt meget sving og tager sin rytter godt med. Farrel har været sjov at få i gang til stævner, fordi han er nem at have med.
Han leger også med Grand Prix-øvelser, og dem har han talent for. Men det hele kommer jo an på hans udvikling – han har også travlt med bedækningssæsonen.”

Quarter Boy

”Jeg købte ham som føl,” fortæller Nanna om den røde vallak, der nu er 12 år og til salg.

 ”Han har gået international Grand Prix tidligere, men jeg vil gerne have de andre med til dette stævne, så han skal gå en lille GP-tur, så det hele kan hænge samme praktisk. Jeg vil gerne have ham med og vise ham frem.

Quarter Boy kender jeg rigtig godt. Han er stadig ikke vildt erfaren i Grand Prix, så det er ikke sådan, at jeg bare sætter mig og er sikker på en fejlfri tur.

Nanna om sin røde vallak

Bliue Hors St. Schufro

I januar 2020 debuterede Nanna og Blue Hors St. Schufro, 10, med succes i Grand Prix. Derefter blev den smukke hingst skadet, men nu er han igen i topform.

”Han er tilbage. I hvert fald når vi rider derhjemme. Det er lang tid siden, han har været ude at gå stævne, så det bliver spændende,” siger hun.

”St. Schufro er stadig meget urutineret, men han er fantastisk at ride på og giver en god fornemmelse 10 ud af 10 gange.

Han har så meget kapacitet, så det er klart en, vi kommer til at satse på. Men i et tempo der passer til ham

Han har meget flair for piaffe, men det er stadig grønt, siger hans faste rytter.
Nanna tøver heller ikke, da hun bliver spurgt til præmiehingstens stærkeste øvelse:

”Travtraverser som han laver, har jeg aldrig lavet på nogen anden hest før.”

Blue Hors Zack

Mens det er St. Schufros debut internationalt, så er det Zack og Nannas debut som en ekvipage til et stævne i weekenden.
Tidligere blev den 17-årige stempelhingst redet af Daniel Bachmann Andersen, men nu står Nanna for den enøjede hests træning. Og det har været en stor, men dejlig, opgave at overtage ridningen af en så etableret dressurhest.

”Det har været spændende. Han er garvet herre, men jeg er rigtig glad for at få lov til at ride på ham. Og man kan ikke mærke alderen,” understreger Nanna, som skal ride GP og GP Special på Zack i Le Mans.

”Der er da en form for pres, men jeg siger til mig selv, at det ikke er sikkert, at jeg kan det samme som Daniel. Det hele er jo nyt, men jeg vil gøre det nu, fordi han har den alder, han har. Jeg håber at få en god tur, og jeg har det godt med at ride på ham.”

Ifølge Nanna har det krævet lidt tilvænning for både hende og Zack.

”Det tog lidt tid, men da det var på plads, så kan han bare alt. Men han skulle lige omstille sig til mig, og jeg skulle finde ud af hvor knapperne sad.”

Se startlister mm. lige her

Nanna Merrald medbringer fire heste til CDI i Frankrig

Det bliver en travl weekend for Nanna Skodborg Merrald. Hun drager til Frankrig for at deltage i CDI-stævnet i Le Mans, og hun medbringer intet mindre end fire heste.

I CDI 2* skal Nanna i sadlen på den 12-årige vallak Gørklintgårds Quater Boy, der iøvrigt er til salg. Derudover har hun også tilmeldt den 10-årige avlshingst Blue Hors Farrell, som hun havde stor succes med under World Cup-stævnet på Vilhelmsborg. Her blev parret nummer tre i CDI3* Prix St. Georges med 74,5%.

Debuterer på Zack

Det er ikke hvem som helst, Nanna har overtaget tøjlerne på, og som hun i weeekenden skal debutere på. Blue Hors Zack blev indtil sommeren 2020 redet af Daniel Bachmann Andersen, men da han stoppede på stutteriet, fik Nanna muligheden for at ride avlsmatadoren, der nu har 17 år på bagen.

Den tidligere Danmarksmester i dressur for seniorer skal med Nanna gå CDI 3* i Frankrig.

I samme klasse kan man også opleve Nanna og Blue Hors St. Schufro. Ekvipagen vandt i januar 2020 deres debut i Grand Prix, men kort derefter blev den smukke hingst skadet. Heldigvis er han nu tilbage i topform.

Daniel Bachmann og Blue Hors Zack