Skip to main content

Tag: Charlotte Dujardin

Storbritannien sender et rutineret dressurhold til OL

Dressur

Storbritannien har nu offentliggjort, hvilke ekvipager de sender til OL i Tokyo senere i juli.

Charlotte Dujardin er forsvarende OL-vinder (Rio 2016 og London 2012) og kan dermed vinde sin tredje OL-guldmedalje i træk. Denne gang medbringer hun dog ikke Valegro, men er udtaget sammen med sin 10-årige vallak Gio.

Charlotte og Pumpkin (Gio)

For Carl Hester vil dette OL være hans sjette, mens den tredje på holdet, Charlotte Fry, får olympisk debut. Gareth Hughes er udnævnt som reserve og rejser derfor med resten af teamet til Japan.

Holdleder Richard Waygood siger om udvælgelsen:

”Det har ikke været nemt at forberede sig til OL i Tokyo, men vi fortsætter med at være fokuserede, og vi skal nok klare alle udfordringer. Vores hold er en fantastisk blanding af ungdom og erfaring, og alle ekvipager har potentialet til at slutte på podiet. ”

DRESSUR (24. – 28. JULI)

  • Charlotte Dujardin (35) Gio (kastanje, vallak, 10 år, Apache x Tango, opdrættere: H J de Jong, A Valk NED, groom: Alan Davies)
  • Charlotte Fry (25) Everdale (sort hingst, 12 år, Lord Leatherdale x Negro, Opdrætter: P Kluytmans NED, groom: Steven Caley)
  • Carl Hester (54) En Vogue (brun vallak, 12 år, Jazz x Contango, Opdrætter: A Van der Goor NED, groom: Lucy Scudamore)
  • Rejsereserve: Gareth Hughes (50) Sintano Van Hof Olympia (vallak, 11 år, Sandro Hit x Silvano, opdrætter: Hof Olympia NED, groom: Steph Sharples)

Military

Mens de ryttere der får lov til at stille op i ridebanespringning først bliver udtaget senere, så er military-rytterne klar.

Her er alle fire debutanter til et OL, men de mangler bestemt ikke erfaring. Oliver Townend er pt nummer et på verdensranglisten, mens Tom McEwen indtager femtepladsen. Derudover er talentfulde Laura Collett også udtaget. Reserve er Piggy March.

Dufour, Dujardin og resten af verdenseliten skal kæmpe i Hagen

At verdens bedste ryttere ligesom mange andre har savnet at blive luftet, bærer deltagerlisten til CDI-stævnet i Hagen præg af.

Masterlisten er netop blev offentliggjort, og flere ryttere medbringer deres bedste heste.

Danmark sender Cathrine Dufour og Vamos Amigos, Daniel Bachmann skal ride Marshall Bell og Carso’ni, Andreas Helgstrand og Fiontini, Carina Cassoe Kruth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald stiller til start på både Blue Hors Zack and Atterupgaards Orthilia i CDI4*.

Andreas Helgstrand, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen mangler stadig en OL-kvalifikation, hvis de skal i spil til en plads ved OL, og den kvalifikation kan komme i hus i Hagen.

England sender også toppen af poppen.

Charlotte Dujardin rider Mount St. John Freestyle og Gio, hendes lærermester Carl Hester starter En Vogue, mens Sonnar Murray-Brown og Erlentanz samt Charlotte Fry med Dark Legend, Everdale og Glamourdale også har meldt sig klar til start. 

Værtsnationen Tyskland sender også sine bedste kort.

Isabell Werth har meldt Emilio og Quantaz til stævnet, mens Jessica von Bredow-Werndl også rider to – nemlig Dalera og Ferdinand BB. Ingrid Klimke og Franziskus, Helen Langehanenberg på Annabelle, Benjamin Werndl på Daily Mirror, Hubertus Schmidt på Denoix og Escola er ligeledes at finde på deltagerlisten.

Sönke Rothenberger har valgt at spare Cosmo og rider derfor Santiano R.

Fra Sverige kommer Patrik Kittel på Well Done de la Roche, mens Juliette Ramel rider Buriel KH og søsteren Antonia Ramel starter Brother de Jeu og Curiosity. 

I Spaniens line up er der især et navn, der klinger velkendt. Danmark-bosatte Severo Jurado Lopez tager til Tyskland med Fendi T, og han får bl.a. selskab af Beatriz Ferrer-Salat og Juan Matute Guimon.

Læs mere om begivenheden her

Charlotte Dujardin er ambassadør for Herning2022

Britiske Charlotte Dujardin har vundet utallige medaljer ved EM, VM og OL i dressur, så det må siges at være noget af et scoop for Herning2022 – de har netop meddelt, at den 35-årige rytter er officiel ambassadør for VM i Herning i 2022.

Dermed er der føjet endnu et navn til listen, der indtil videre tæller:

  • Stinna Tange, para-dressur
  • Patrik Kittel, dressur
  • Cathrine Dufour, dressur
  • Dorothee Schneider – dressur
  • Sheena Bendixen, voltigering
  • Andreas Schou, springning
  • Roger-Yves Bost – springning
  • Douglas Lindelöw – springning

Herning2022 skriver sådan på deres Facebook-side:

Som en del af vores officielle ambassadørteam vil vi gerne præsentere dig for Charlotte Dujardin – som vi er meget stolte af at have på teamet.  Charlotte er en meget talentfuld britisk atlet, som er kendt for at være en af de mest succesfulde dressurryttere nogensinde! 
 En af hendes mange storslåede præstationer var til Europamesterskaberne i Herning, Danmark 2013, hvor hun vandt flere guldmedaljer sammen med hendes populære vallak Valegro også kendt som “Blueberry”!
Måske er hun i stand til at gøre det igen på præcis samme stadion i 2022? 

Dujardin blev britisk mester

Ingen kunne true Charlotte Dujardins sejr, da der mandag og tirsdag blev afholdt det britiske mesterskab i dressur. Sammen med den 11-årige hoppe Mount St. John Freestyle vandt hun første klasse, Grand Prix, 83.04%, og i Grand Prix kür blev resultatet opgraderet til 90,2%.

Eurodressage kom efterfølgende med denne analyse af hendes ridt:

Vi kunne bedst lide Freestyles Grand Prix, selv om Charlotte baseret på sine egne kommentarer virkede mere begejstret for küren. I Grand Prix så hoppen ubesværet og afslappet ud, selv om vi har set hende piaffe og passage bedre før. Imidlertid var resten af ​​programmet på et højt niveau.

Placeret som nummer to fandt man også Charlotte Dujardin. Her var det Gio hun sad i sadlen på. Den røde vallak er kun ni år, men det forhindrer ham ikke i at score flotte karakterer på det højeste niveau i dressur.

79.10% i Grand Prix og flotte 88.05% for küren blev ekvipagen belønnet med.

Charlotte takkede sine mange støtter på Facebook:

– Hvilke utrolige to dage ved British Dressage National Grand Prix Championships. Jeg kunne ikke være mere stolt af Mount St John Freestyle og Pumpkin (Gio). I GP i går scorede Freestyle 83,04% og dermed en sejr, og Pumpkin kom på andenpladsen med 79,1%.

I dag i küren tog smukke Freestyle os over 90% (!), Og Pumpkin scorede flotte 88,05%, hvilket gjorde mig og Freestyle til British National Champions. Tak til British Dressage for at få denne konkurrence til at lykkedes, til Carl for at støtte mig og til ejerne Emma Blundell og Renai Hart for deres støtte. Til vores team derhjemme og alle, der støtter mig – jeg håber, I har nydt de seneste to dage. Jeg vil fejre sejren i aften!

Se hele resultatet her.

Nyd Gio og Charlotte:

Q&A med Carl Hester

Carl Hester er uden tvivl en af verdens mest populære dressurryttere – og også en af verdens allerbedste, og nu kan du, og alle andre der er fan af Carl, komme helt tæt på den engelske rytter.

Alle har kunnet stille spørgsmål
Tusindvis af hesteglade mennesker har sendt spørgsmål til Carl, som han svarer på i interviewet, der ligger i de to videoer nedenfor. Derudover fortæller han blandt andet, hvordan han under pandemien har brugt tiden på at lære sine heste bedre at kende og arbejde på farmen.

OL i Tokyo… engang.
Når det handler om det udsatte OL, er Carl Hester ikke så bekymret for både han og Charlotte Dujardins heste er forholdvis unge og tager bestemt ikke skade af at blive modnet lidt mere inden et OL. Begge ryttere har deltaget i lokale stævner for at holde sig selv og hestene i form, og det har været rigtig fint. Selvfølgelig, opfører Charlotte (Dujardin red.) sig om hvert eneste stævne er et OL, siger Carl med et glimt i øjet, inden han begynder at svare på spørgsmål.

  • 1
  • 2