Skip to main content

Tag: Clinic

Video: En rigtig god oplevelse

Sådan beskriver Rasmine Laudrup-Dufour den netop afholdte clinic med NathalieStore Hestedag.

Hendes smukke hvide vallak Granato 4, er ellers ikke helt nem at have med i byen, hvilket blandt andet er en af grundene til at Rasmine har taget ham med.

“Granato er megabange for publikum, så jeg så det som en sindsygt god oplevelse for ham at komme ind, hvor nogle klappede, spiste mad og lavede alle de der lyder, der er når man kommer ud.”

Der er også fuld fart på Granato, mens vi snakker med Rasmine. Hendes trofaste groom Alberte har heldigvis et rigtig godt tag på den store vallak, der alt i alt har taget turen her på Store Hestedag rigtig godt.

Alberte og Granato, foto: Zibrasport

Dressuren i fokus

Rasmine bruger allermest krudt på at træne dressur, også i det daglige, selvom hun konkurrerer i ridebanespringning. Rasmine er gift med den internationale dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour, og lægger ikke skjul på at de to træner meget sammen.

“Vi træner alt fra overgange til bom øvelser, og alt hvad man har brug for inde på en springbane. Basicly går jeg efter at have styr på start og stop”

Dressurclinic med Eric Guardia Martinez

Se indslaget: Dressurclinic med Eric Guardia Martinez 

Du har måske allerede stiftet bekendtskab med Eric Guardia Martinez, der er født og opvokset i Spanien. 
I første indslag med ham fulgte vi ham på en ganske almindelig dag på jobbet hos Helgstrand Dressage, hvor han uddanner hestene i dressur.

I den nye video sætter Eric sig i sadlen på den otteårige Fabius – og han fortæller og forklarer om sin tilgang til dressur i indslaget, som du kan se her.

Se en teaser for indslaget:

Zibrasport Equest livestreamer fra unghesteevent på Helgstrand Dressage

(Foto: Helgstrand Dressage)

Eksklusiv adgang til unikke events
I starten af året lancerede Helgstrand Dressage en perlerække af spændende og lærerige events, hvor der allerede efter tre dage blev meldt udsolgt på det første event.
Den positive respons har givet grobund for et samarbejde mellem Zibrasport Equest og Helgstrand Dressage om streaming af deres events, så de, der ikke fik billet eller ikke har mulighed for at være til stede, alligevel kan komme med på første række.

Bliv klogere på træning af den unge hest
Første event bærer titlen ”Træning af ungheste”, så har du en unghest, der skal tilrides eller en hest, der skal klargøres til kåring, så sørg for at tune ind på www.zibrasportequest.com den 22. februar kl. 10.
Programmet byder på en guidet tur med Christian Springborg på Ny Ravnstrup – stedet, som huser Helgstrand Dressages føl og ungheste. Herefter er der teori og praktisk demonstrering på Helgstrand Dressage.  Efter oplæg og demonstration af det praktiske, vil der for jer, der ser med på streamingen, være mulighed for at få svar på jeres spørgsmål i en 30 minutters, eksklusiv, spørgerunde.

Helgstrand Dressage glæder sig over samarbejdet med Zibrasport Equest
– Vi fik så positiv respons på vores første event om ungheste, at vi desværre måtte melde udsolgt allerede efter tre dage.
Derfor takkede vi ja til samarbejdet med Zibrasport Equest omkring livestreaming af vores events, så vi kunne imødekomme dem, som ikke nåede at få en billet. Dermed håber vi, at rigtig mange vil kigge med hjemme fra stuen, når vi den 22. februar giver et unikt indblik i træningen og klargøringen af vores ungheste.
Og vi håber samtidig, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at deltage i debatten via den efterfølgende spørgerunde, som Zibrasport Equest åbner op for, fortæller Janni Korsbæk, marketingkoordinator, Helgstrand Dressage.

Zibrasport Equest ser frem til at tilbyde brugerne et unikt indblik i, hvordan Helgstrands personale forbereder deres kommende stjerner til opgaverne.

– Vi glæder os rigtig meget til at give alle ridesportsinteresserede en unik mulighed for at komme med ind i maskinrummet hos Helgstrand Dressage.
Uanset om man er avler, har en unghest eller rider dressur er der masser af inspiration og faglig viden at hente hos Helgstrand Dressage, og vi er rigtig glade for, at vi med samarbejdet kan brede dette ud til et endnu større publikum, end de, der får billet til eventsene.
Efterfølgende kan vores medlemmer også gense eventsene, ligesom der også vil kunne findes andre indslag og artikler fra Uggerhalne i vores store indholdskatalog, lyder det fra ansvarshavende chefredaktør, Rikke Højgaard.

Det praktiske
Livestreamingen finder du her: https://www.zibrasportequest.com/live/
Premium medlemmer kan se med for bare 19,- kr. mens det koster 99,- kr. for Basic medlemmer. 

Zibrasport Equest: https://www.zibrasportequest.com/

Helgstrand Dressage: https://helgstranddressage.com/da/

For yderligere info:
Janni Korsbæk, it@helgstranddressage.dk.
Ansvarshavende chefredaktør Zibrasport Equest, Rikke Højgaard, 40320072

 

Maria Gretzer og Björn Carlsson satte fokus på opvarmning

At galoparbejdet er vigtig, når du skal præstere på springbanen, ved de fleste ryttere sikkert. Men da Maria Gretzer og Björn Carlsson i weekenden underviste Firkløverets Springakademis mange dygtige, unge ryttere, forsøgte duoen at sætte endnu mere fokus på vigtigheden af grundig opvarmning.

Efter et besøg ved et større internationalt stævne for nylig var Maria forundret over, at mange af rytterne slet ikke udnyttede deres opvarmning optimalt. Maria understregende til Firkløverets Springakademi, at:

– Opvarmningen er utroligt vigtigt, og hvis man ikke har sin hest foran benene, og hvis man rider for meget ”tøjleridning”, kan man ikke få sin hest til at yde optimalt.

Få masser af inspiration: Stream Firkløverets Springakademis clinic

Vil du gerne modtage landstrænerens bedste råd til ridebanespringning, eller har du bare lyst til at finde inspiration hos Danmarks bedste talenter, så skal du tune ind på ZIbrasport Equest i den kommende weekend.

Når Firkløverets Springakademi afvikler årets første clinic for de unge talenter i dansk springsport, kan du se med direkte på Zibrasport Equest.
Er du Premium Medlem kan du bare sætte dig tilbage i sofaen, og se med når de unge ryttere modtager undervisning af Bo K. Møller og den svenske duo Maria Gretzer & Bjørn Carlsson. Er du Basic Medlem kan du se med alle dage for 59 kr. (pay pr. view).

Det foreløbige program er som følger:

FREDAG
13.00 – til ca. 20.00 U-25 truppen træner under den danske landstræner Bo K. Møller.

LØRDAG
8.30-9.30 Indlæg ved Diætist Camilla Lintrup: ‘Benzin til hjernen’
10-18 Junior & Youngrider truppen træner under svenske Maria Gretzer & Bjørn Carlsson.

SØNDAG
8.30-9.30 Gretzer Hour – Maria fortæller…
10.00 – slut kl. ca. 18.00 Junior & Youngrider truppen træner under svenske Maria Gretzer & Bjørn Carlsson.

Fakta om Firkløverets Springakademi:

Vores historie
Firkløverets Springakademi er en uafhængig non profit organisation, der er skabt af fire entusiastiske personer. Alle fire har et dybt engagement i rideheste og ridesport, og vil gerne gøre en forskel i sporten. De arbejder ulønnet for at udvikle unge danske springryttere, der har talent for og en drøm om at nå til tops.

De fire kræfter bag Firkløverets Springakademi startede akademiet for at give et løft til dansk springsport. Med tanke på at udvikle den danske springsport og opnå bedre resultater hos de danske ryttere, fokuserer Springakademiet på målrettet undervisning af de unge ryttere. Målet er at Danmark kan blive mere tydelig både nationalt og internationalt.

Målet for Firkøverets Springakademi

Løfte Danmark som springnation op blandt de bedste.
Hjælper unge talentfulde ryttere med at udvikle talentfulde unge heste til Grand Prix-niveau.

Målet for Firkløverets springakademi er at afholde flere arrangementer om året, hvor springundervisningen med kapaciteter af international kvalitet, er det centrale indhold. Undervisningen vil blive suppleret med ophold hos professionelle og veletablerede ryttere.

Springakademiet vil sammensætte et hold af unge ryttere fra 14-25 år (Juniorer, Youngriders og U25), som har evnerne og ambitionerne til at nå til tops inden for springsporten. Firkløveret kan til enhver tid optage ryttere, som har vist særlige talenter og resultater i springsporten, uden ansøgning.

Undervisningen skal være gratis for alle de unge deltagere. Derudover skal undervisningen være åben for publikum, så alle ryttere, der ikke er indbudt til at deltage med hest, kan få udbytte af springundervisningen.

Firkløverets Springakademi kan evt. også indbyde yngre seniorer til at deltage i undervisningen med hest.

Læs mere om Springakademiet og se hvilke ryttere, der er tilknyttet.