Skip to main content

Tag: Dressur

Zibrasport og ClipMyHorse.TV bliver streamingpartnere 

Fremover kan danske og udenlandske ridesportsinteresserede glæde sig over at kunne se ridesport fra både ind- og udland et og samme sted. Samarbejdet betyder nemlig, at danskerne nu både får adgang til alt det bedste fra dansk og international ridesport med samme medlemskab, samt at dansk ridesport bliver vist på en platform, der når ud til hele verden. 

Se alt det bedste springsport fra hele verden på ClipMyHorse.tv

Streaming – et og samme sted 
Som officiel mediepartner for Dansk Ride Forbund har Zibrasport Equest gennem mange år leveret livestreaming og videocontent fra de største danske stævner, mesterskaber, events og internationale stævner som Nations Cup og World Cup i Danmark.
ClipMyHorse.TV er verdens største streamingportal for ridesport og har i Danmark primært streamet fra avlsarrangementer og showevents. Men med det nye partnerskab, hvor Zibrasport bliver dansk ClipMyHorse franchisepartner, skal danskerne fremover altså kun gå et sted hen for finde alt det bedste fra dansk og international ridesport, avl og meget mere – nemlig ClipMyHorse.TV. Herudover kommer dansk ridesport over på en streamingplatform, der gør sporten tilgængelig for ridesportsinteresserede i hele verden.  

Se de danske dressurstjerner dyste på hjemmebane, OG til de store udenlandske stævner på ClipMyHorse.tv

Adgang til ALT det bedste fra hele verden  
Ved at indgå partnerskab kan ClipMyHorse.TV og Zibrasport sammen skabe den bedst mulige brugeroplevelse for det danske publikum, som udover fortsat at kunne se med fra de største danske stævner, nu også får adgang til avlshøjdepunkter og shows samt de største events i verden som FEI World Cup, FEI Nations Cup, CHIO Aachen, Horses and Dreams, EM, VM og OL.  

  
“Vi er meget glade for dette samarbejde med ClipMyHorse, da streaming af ridesport er en central del af vores forretning. Zibrasport har enormt mange spændende indgange til ridesporten, og med dette nye partnerskab kan man roligt sige, at vi kan give det danske publikum den bedst mulige streaming fra ridesport og avlsarrangementer, samt give annoncørerne helt nye muligheder for synlighed overfor både danske og internationale kunder”, fastslår Louise Woss Sigerslev, Direktør hos Zibrasport.  

“Hos ClipMyHorse er vi glade for at have fundet en veletableret partner i Danmark, med Zibrasport, der gør os i stand til at give vores danske publikum den bedst mulige brugeroplevelse”, kommenterer Markus Detering, CEO for ClipMyHorse.Tv 

Oplev dansk para dressur på hjemmebane og rundt om i hele verden på ClipMyHorse.tv

Hvordan får jeg adgang? 

Hvis du allerede har et Zibrasport Premium medlemskab vil du idag modtage en mail om, hvordan du gratis omdanner dit medlemskab til ClipMyHorse.TV og får de første tre måneder til sammenlignelig Euro pris.

Er du ikke medlem hos Zibrasport, kan du oprette dig direkte på ClipMyHorse.TV, og er du i forvejen ClipMyHorse-medlem, kan du bare glæde dig over, at du fremover også kan se med fra alt det bedste fra Danmark.  

Streaming og arkivmateriale fra danske stævner vil frem 26. juli 2023 både kunne findes på zibrasportequest.com og ClipMyHorse.TV, for premiummedlemmer, hvorefter det kun vil kunne findes hos ClipMyHorse.TV
   

For mere information, besøg: go.cmh.tv/zibrasport  

Højeste hammerslag lød på 47.500€

Lørdag aften satte Dansk Varmblod 19 føl af dressurafstamning under hammeren i et samarbejde med Blue Hors. Der blev handlet føl til 266.000 euro og 80% af dem fik nye købere – tre af dem gik til udenlandske købere.

Det var hingstestation Blue Hors som sikrede sig kollektionens mest eftertragtrede føl, Midt-West Strike e. Blue Hors St. Schufro/Revolution fra avlerparret Lisbeth og Poul Erik Nielsen i Spjald. Det var avlsleder Martin Klavsen, som sikrede sig det højeste bud på 47.500 euro.

Næst dyreste føl blev Worres Golden Days efter VM-guldvinderen fra Herning, Glamourdale/Franklin. Også her opstod der en budduel og den trak stutterileder Mette Riisager fra Nordentoft Equestrian sig sejrrigt ud af. Hun fik hammerslag på 42.000 euro. Føllet er opdrættet af June og Mogens Worre-Jensen, og de solgte endnu et føl på auktionen, Worres Glamour Boy e. Glamourdale/Dr. Doolitle for 16.000 euro til en udenlandsk køber.

Worres Golden Days, næstdyreste føl på gårsdagens auktion på Blue Hors Foto: Ridehesten.com

Gennemsnitsprisen for de solgte føl blev på 16.625 euro svarende til 123.856 kr. Ulrik Kristensen, der er repræsentant for Dansk Varmblods Hovedbestyrelse i Auktionsudvalget var meget tilfreds med resultatet af auktionen: ”Årets første auktion har været en fin succes med 16 solgte føl, og med nye bydere fra udlandet. Set ud fra det Europæiske marked i år, har vi løftet standarden. Det er et cadeau til vores gode avlere.”

Auktionen i tal:

Samlet salgspris        266.000 euro

Antal solgte føl          80%

Gennemsnitspris       16.625 Euro svarende til 123.856 kr.

Idag går det løs – Blue Hors Sommerfestival

På programmet er der alt fra følchampionater, til unghestechampionater, til konkurrenceklasser på Grand Prix niveau. Til start stiller blandt andre de regerende verdensmestre Nanna Merrald og Tobias Thorning Jørgensen.
Der er altså rig lejlighed for at opleve alle afkroge af dressurens verden i weekenden i de smukke rammer i Randbøll. Og står du og mangler en stjerne til fremtiden, afholder Dansk Varmblod i samarbejde med Blue hors følauktion lørdag aften, hvor kollektionen af kommende stjerne består af intet mindre end 20 fantastiske føl.
Læs også: Mangler du en stjerne til fremtiden?

Livestreaming

Har du ikke mulighed for at tage til Randbøll og opleve Blue Hors sommerfestival, kan du få stemningen hjem i stuen, eller tage den med dig på farten.

Vi streamer LIVE fra alle klasser, på begge baner til dette års Blue Hors Sommerfestival.
Som Premium Medlem ser du med GRATIS, og kan efterfølgende gense alle klasser i arkivet.

Det er også muligt at købe Pay per View adgang til kr. 129,- der giver adgang til at se med LIVE, men ikke efterfølgende i arkivet.

Program

Fredag: MB0, MB2, Prix St. Georges, Intermediare II, 3- og 4-års Dressurchampionat

Lørdag: MB1, MA1, Intermediare I, Grand Prix, 3- og 4-års Dressurchampionat, samt Følchampionat

Søndag: MB2, Prix St. George og Grand Prix Special

Kom direkte til streamingen HER

Find tidsplan og startlister HER

Pavo DM godt igang i Uggerhalne

Helgstand event har sat alle sejl til, for at sikre såvel publikum, som ryttere den bedst mulige oplevelse ved Pavo DM stævnet i denne weekend.
De første klasser er allerede afsluttet, og i Intermediere I og II procentklasse er det netop blevet til en overbevisende hjemmebanesejr til Marianne Helgstrand og ELVERHØJS RACCOLTO.

Se med LIVE fra stævnet

Zibrasport streamer LIVE fra begge baner under hele stævnet, så der er god mulighed for at følge alle de dygtige danske ryttere i årets mesterskabet for Senior, U25 og para Dressur.
Du kan komme direkte til streamingen her
Stævnets start- og resultatlister kan følges her

Billetsalget er åbent til FEI World Cup i Herning

Det populære World Cup-stævne med dressur og international springning er tilbage i MCH Messecenter Herning i dagene fra den 18. – 22. oktober. Billetsalget er åbent til stævnet, og du kan købe billetter via stævnets hjemmeside www.worldcupherning.com her finder du billetpriser, tidsplan med mere. Der er gratis adgang onsdag og torsdag, og messen åbner fra torsdag til søndag.

Adgang med forkælelse

Husk, du kan også forkæle dig selv og gode venner med en helt særlig oplevelse i den imponerende VIP-loge.

I år bliver der også en helt ny billettype, World Cup de Lux, som er en kombination af gode siddepladser i Jyske Bank Boxen og en meget lækker frokost incl. drikkevarer forud for World Cup klasserne lørdag og søndag. Frokosten serveres i det eksklusive terrasse-område på 1. sal i ankomstbygningen til Jyske Bank Boxen.

Dressur og springning på programmet

Dressurentusiaster kan se frem til en weekend med dressur på højt niveau. Programmet for FEI Dressage World Cup™ kvalifikationen afvikles med Blue Hors Grand Prix lørdag middag fra kl. 13.00 og Grand Prix kür, FEI Dressage World Cup™ Grand Prix Freestyle presented by ECCO søndag fra kl. 14.00.

Søndagen i Jyske Bank Boxen bliver dedikeret til dressur, da der under stævnet skal afvikles CDI3* Helgstrand Dressage Grand Prix og Grand Prix Special samt den

gennemgående, internationale cup; Lövsta Future Challenge for U25-ryttere. Der arbejdes også på at invitere til en amatørtur for dressurryttere.

Stemingen er altid noget helt særligt i Jyske Bank Boxen, når de danske verdensmestre er i konkurrence med topryttere fra flere Europæiske nationer. Det er, som altid, FEI World Cup i Herning som åbner World Cup-sæsonen i den vesteuropæiske liga. Danskerne er så stærke, at vi de senere år har kunnet krydre en stor sportslig oplevelse med dansk sejr. Senest vandt Carina Cassøe Krüth og herlige Heiline’s Danciera World Cup kvalifikationen på dansk grund.

Springrytterne er i gang fra onsdag

For springrytterne åbner stævnet onsdag kl. 15.30, og der bliver både 3- og 1-stjernede konkurrencer samt klasser for U25-ryttere og en pony-tour.

De 3-stjernede springkonkurrencer kulminere inde i Boxen med Stutteri Ask Grand Prix lørdag aften, med start kl. 20.30. Her skal de bedste springryttere kæmpe om placeringerne, som tæller til Longines Verdensranglisten, og der er i alt 3 rankingklasser til verdensranglisten under stævnet.

Inden Grand Prix-springning vil man kunne opleve; Agria Afternoon Show, og det er også lørdag fra kl. 17.30, at Blue Hors Arena M danner rammen om følauktionen, DWB World Cup Foal Auction, med 25 særligt udvalgte føl af høj kvalitet.

Den praktiske afvikling af stævnet står Casper Cassøe Krüth og Jens Trabjerg for, sammen med entusiastiske ansatte og frivillige som glæder sig til at gøre World Cup-stævnet i Herning til endnu en god hesteoplevelse for alle gæster.

På hjemmesiden www.worldcupherning.dk kan du løbende finde informationer og nyheder om stævnet, ligesom du via World Cup Hernings Facebookside kan deltage i konkurrencer, når vi sætter billetter på spil.

Kilde: Pressemeddelelse

Nye DRF-mestre kåret i Vallensbæk

Efter 3 fantastiske stævnedage på det smukke anlæg hos Vallensbæk Rideklub, er 3 nye DRF-mestre kåret.

Frederikke var fantastisk

Frederikke Gram Jacobsen og Ryvang Zafina vandt både kvalifikationen lørdag og finalen søndag. Parret var uovervindelige, og kunne derfor velfortjent stille sig øverst på skamlen, og modtage medaljen af guld. Sølvet gik til velridende Kristian Würtz Green, mens bronzen blev vundet af Pernille Korsgaard Madsen.

Nyt makkerpar vandt U25 para

Et helt nyt makkerpar vandt i overlegen stil mesterskabet for U25 pararyttere. Sejren gik nemlig i dette mesterskab til Nikoline Bjørkmann Holm Hansen og ponyen POPPELGÅRDENS DA CAPO. De to har kun dannet par i 2 måneder, men leverede altså 2 flotte ridt, der sikrede dem guldet. Sølvet gik til Selma Hauch Christensen og bronze til Line Faxe.

Podiet ved Agria DRF-mesterskabet for para U25 anno 2023 foto:Zibrasport

Spænding til det sidste i Junior-mesterskabet

I søndagens kür, hvor juniorernes medaljer endeligt skulle fordeles, blev det rigtig spændende at følge med. Josephine Gert Nielsen, leverede en vanvittig flot kür, og lagde sig straks i spidsen af dagens klasse. Men med i 4. plads fra første konkurrencedag, var en plads på podiet langt fra sikret. Sophia Boje Obel snuppede 2. pladsen i küren, og blev samlet vinder af dette åres junior mesterskab. Cornelia Munch Sinding holdt ligeledes fast i sin placering fra førstedagen og tog sølvmedaljen. Josephine Gerts vinderridt i küren holdt hele vejen hjem, og hun kunne således hyldes som bronzevinder i det samlede resultat.

Podiet ved DRF-mesterskabet for juniorer 2023 foto:Zibrasport

Find alle stævnets resultater her

Streaminger i denne uge

Der er rig lejlighed for at se hestesport LIVE, når Zibrasport streamer fra Agria DRF-mesterskabet for JY og paraU25 i Vallensbæk samt CSIO3* stævnet i Uggerhalne.

Springning fra onsdag til søndag

Allerede onsdag eftermiddag går den første CSIO1* klasse på banen i Uggerhalne, hvor Helgstrand event er værter for et storslået stævne med klasser helt op til CSIO3* gand prix. Du kan finde hele programmet og komme til streamingen lige HER

Dressur for JY og paraU25

I den anden ende af landet dyster Juniorer, youngrider og ParaU25 rytterne om metal i Agria DRF-mesterskabet. Det foregår på Vallensbæk Rideklub, og Zibrasport streamer lørdag, søndag og mandag fra Bane 1. Du kan komme direkte til streamingen HER

FEI World Cup er tilbage i Herning

Arrangørerne er i fuld gang med planlægningen af World Cup Herning fra den 18. – 22.
oktober, og nu er det populære stævne tilbage i MCH Messecenter Herning. Jyske Bank
Boxen og Arena M danner rammen om spring- og dressurkonkurrencer samt show,
DWB følauktion og en udstyrsmesse.

Vi glæder os til igen at komme tilbage til MCH Messecenter Herning, hvor vi har plads
til at afvikle international dressur og springning. Vi er ved at sammensætte et godt
program for ryttere og publikum
, fortæller en af arrangørerne bag, Jens Trabjerg.
Tilbage til velkendt afvikling
Dressurentusiaster kan se frem til en weekend med dressur på højt niveau.
Programmet for FEI Dressage World Cup™ kvalifikationen er tilbage i velkendt afvikling
med Grand Prix lørdag eftermiddag og Grand Prix kür, FEI Dressage World Cup™
Freestyle søndag eftermiddag.
Søndagen i Jyske Bank Boxen bliver dedikeret til dressur, da der under stævnet skal
afvikles CDI3* i Grand Prix og Grand Prix Special og den gennemgående, internationale
cup; Lövsta Future Challenge for U25-ryttere. Der arbejdes også på at invitere til en
amatørtur for dressurryttere.
Søndag kulminerer med FEI Dressage World Cup™ Freestyle, hvor de placerede ryttere
opnår points til World Cup serien. Kür-klassen er åben for de 15 bedste ryttere fra
lørdagens FEI Dressage World Cup™ Grand Prix, så det er den absolutte top, man kan
nyde søndag eftermiddag.
De hjemlige ryttere har haft stor succes på hjemmebane i FEI Dressage World Cup™
Freestyle i kamp mod flere af verdens bedste ryttere. Det har udløst en helt fantastisk
stemning i Jyske Bank Boxen, en stemning som rytterne er helt vilde med. De nyder at
præstere foran det entusiastiske publikum, og både ryttere og arrangører ser frem til
at opleve det i Boxen igen i år.
I sidste års FEI Dressage World Cup™ kvalifikation, som blev afviklet på Vilhelmsborg,
sejrede Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera foran sine holdkammerater fra
guldholdet ved VM i Herning Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen.

Springrytterne er i gang fra onsdag
For springrytterne åbner stævnet onsdag middag, og der bliver både 3- og 1-stjernede
konkurrencer samt klasser for U25-ryttere. Linket mellem ungdomsrækken og den
store springsport bliver synliggjort i en afdeling af FEI Jumping Ponies Trophy – en
international turnering for ponyer med en finale, som man kender det fra World Cup
serien samt en international springpony-tour.
Grand Prix, show og auktion
De 3-stjernede springkonkurrencer kulminere inde i Boxen med Stutteri Ask Grand Prix
lørdag aften. Her skal de bedste springrytterne kæmpe om placeringerne, som tæller til
Longines Verdensranglisten, og der er i alt 3 rankingklasser til verdensranglisten under
stævnet.
Inden den spændende Grand Prix-springning sammensætter arrangørerne; Agria
Afternoon Show. Lørdag eftermiddag kan man i Arena M opleve en spændende
følauktion, DWB World Cup Foal Auction, med over 25 føl.

Vi har sammensat et godt og alsidigt program, hvor der bliver meget at opleve for
publikum i begge haller. Vi forventer at få deltagelse af de hjemlige eliteyttere i
dressur og springning, så vi kan give publikum den bedste oplevelse ved World Cupstævnet i Herning,
siger Casper Cassøe Krüth, der sammen med Jens Trabjerg står bag
den praktiske afvikling af stævnet.


Billetsalget åbner den 2. juni.
Se mere på www.worldcupherning.dk
Kilde: Pressemeddelelse

Alle klasser fra Aalborg dressage event er nu i arkiv

Se eller gense de mange flotte ridt fra weekendens internationale klasser ved CDI3* Aalborg Dressage event i arkivet. Nyd blandt andet Andreas Helgstrand og avlshingsten Jovians vinderridt i CDI3* Gand Prix. Se eller gense Daniel Bachmann Andersens internationale debut på hoppen Shirley, og nyd de smukke kür programmer redet af både seniorer, juniorer og youngriders.

Josephine Gert Nielsen sejrede med sin smukke skimmel Bravio Bianco i junior kür foran Annabelle Rehn og Sophia Boje Obel Jørgensen.
Frederikke Gam Jacobsen sloges med Alexander Yde Helgstrand og Sophia Ludvigsen om placeringerne i top 3 hos Youngriderne.

Søstrene Sara og Sandra Hyrm red blandt andre også mange flotte ture og placeringer hjem i Aalborg.

Kom til arkivet her

Carina sejrer igen, og det danske dressurhold vinder Nations Cup i Compiégne

Sikken en dag for dansk dressur i franske Compiégne. Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera gentog succesen fra igår, og vandt med 76,107% CDI5* Grand Prix Special i et særdeles stærkt felt. Danske Anna Kasprzak og Addict De Massa leverede også en rigtig flot tur, og slutter som nummer 9 i Gand Prix Special med flotte 71,553%.

Lone leverede i Kür
Lone Bang Zindorff var dagens sidste danske rytter på banen i Frankrig, og den equipage der var udvalgt til at ride Grand Prix Kür for Nations Cup holdet. Sammen med Tranegaardens Rostoff hentede Lone 77,390% hvilket rakte til en fornem 4. plads, kun overgået af den regerende verdensmester britiske Chalotte Fry med Everdale der vandt klassen, svenske Patrick Kittel og Touchdown der blev nummer 2 og hollandske Thamar Zweistra og Hexagon’s Ich Weiss

Samlet sej til Danmark

Med en total score på 36 point vinder Danmark Nations Cuppen i Compiégne. Det gælder om at få så lav en samlet score som muligt, da pointene bliver tildelt efter den placering rytterne får i de pointgivende klasser. Holland bliver nummer 2 med 41 point efterfulgt af Tyskland med 45 point.

Find alle resultater fra stævnet her

Carina sejrede – Danmark bedst i Nations Cup Compiégne

Carina Cassøe Krüth leverede dagens bedste resultat i CDI5* Grand Prix ved Nations Cup’en i franske Compiégne. Med Helines Danciera satte hun alle konkurrenterne til vægs, og sikrede sejren med 78,674% foran britiske Chalotte Fry og Everdale, der idag blev belønnet med 77,413%. klassens tredje bedste ridt blev leveret af Tyske Mathias Alexander Rath og Destacado, der opnåede 74,870%.

Find resultatlisten her

Danskerne bedste hold

På det danske hold var udover Carina Cassøe Krüth og Danse, Anna Kasprzak og Addict De Massa, der placerede sig som nummer 10 i dagens klasse med 71,717%, samt Lone Bang Zindorff og Tranegaardens Rostoff der med 71,630% placerede sig som nummer 12.
Alt i alt sluttede de danske damer med det samlede bedste resultat i dagens CDI5* Grand Prix Nations Cup klasse, det betyder at Danmark fører Nations Cuppen, efter første dagen. Imorgen afgøres konkurrencen i ved at 2 ryttere fra hver nation rider Gand Prix Special og 1 rytter rider Grand Prix kür.

Nanna og Carina i top 10 på ny FEI verdensrangliste i dressur

Nanna Skodborg Merrald er hoppet 2 pladser op ad FEI verdensranglisten efter en række flotte præstationer, senest ved World Cup finalen, hvor hun med Blue Hors Zepter kun blev overgået af listens nummer 1, Jessica von Bredow Werndl, og sluttede som nummer 2.

Ranglistens nummer 3 Isabell Weth måtte ved World Cup finalen se sig slået af Nanna, og endte i denne på 3. pladsen.

Carina Cassøe Krüth fløj ikke til Omaha med Danse, selv om parret var kvalificeret til at ride med ved finalen, allivel er hun fortsat at finde i top 10. Carina har nemlig haft en flot sæson, og ligger på den nye rangliste nummer 6.

Flere danskere i top 20

De to dygtige danske piger har fået selskab i top 20. Som nummer 15 finder vi nemlig Daniel Bachmann Andersen, der har et par rigte spændende heste godt på vej i sporten, og som nummer 17 Andreas Helgstrand. Andreas har ligeledes flere gode heste der er rigtig godt på vej i sporten.

Danske Junior, Youngriders og U25 i top 3

Det er ikke kun seniorerne der ligger godt til på den nye FEI rangliste.
Hos alle 3 ungdomskategorier gør de danske ryttere sig positivt bemærkede med flere placeringer i toppen.
Junior:
3) Sophia Boje Obel Jørgensen
9) Theresa Rosenkilde
Youngrider:
3) Sophia Ludvigsen
5) Frederikke Gram
7) Alexander Yde Helgstrand
U25
3) Thea Bech
4) Karoline Rohmann

Se hele ranglisten her

DM bliver en fest

Det bliver spændende at følge de danske rytteres vej mod EM, der afvikles senere på året. En del af udtagelsen til det endelige EM hold, der skal repræsentere Danamark, er det forestående DM. DM afvikles hos Helgstrand Events i starten af juni, hvor der er lagt op til sport på virkelig højt niveau.