Dressuruddannelse kræver kreativitet
Anna Kasprzak inviterede 30 unge, talentfulde dressurryttere på besøg en lørdag formiddag i januar, inden de skulle videre til træningssamling uden hest på ECCO Centeret i Tønder. Anna og Frederikke Gram Jacobsen, som rider for Anna 4 formiddage om ugen, viste to heste og Anna fortalte nærmere om, hvordan træningen udvikler sig for hhv. 6-årige Roxette e. Revolution og 7-årige Danciero e. Dancier. Anna var som altid meget ærlig omkring det, som har været svært og let i træningen af hestene.
Inden alle gik i ridehuset for at se hestene i praksis, samledes rytterne i Annas hyggelige rytterstue til en snak om uddannelse, træning, undervisning med mere. Anna fortalte, hvordan hun har en plan for sine dressurheste, så deres daglige træning suppleres med ture ud i naturen, daglig ophold på fold og en tur i spa eller på vandbånd, og det faktum, at hun faktisk kun har fire dage om ugen, hvor der står egentlig dressurtræning på programmet.
Det blev til en god pingpong mellem Anna Kasprzak og de to landstrænere Lisbet Seierskilde og Dennis Fisker.
Her følger lidt guldkorn fra dagen:
Hvis man har en hest, som ikke er så god til fri trav, hvordan griber man så det an? “Om det er fri trav eller en galoppirouette, man har udfordringer med, skal man overveje, hvad er årsagen til problemet? Og så må man prøve at mærke efter om ens grundarbejde er helt på plads. Jeg tror ikke, det er en fordel, hvis hesten ikke er god til fri trav, at lave mange fri trav i træningen. Så tror jeg ikke, man kommer til at ride længe på den hest, for det er enormt slidsomt for hesten. Jeg fokuserer i stedet på at få hesten styrket. Jeg oplever ofte, at lader man den problematiske øvelse ligge, og i stedet får opbygget hestens styrke, at problemet løser sig selv. Og det samme med pirouetterne, lad være med at snurre rundt og rundt og tro det hjælper noget. Vær kreativ og prøv nogle andre ting af, opfordrer Anna. Find ud af, hvad der virker.
”Sammen med underviseren skal man finde ned i kernen til problemet, for det kan være at hesten mangler smidighed, styrke mv. så man derigennem kan løse tingene. Det er sjovt, som dressuruddannelse kræver kreativitet, og ikke bare at terpe rutinemæssigt,” supplerede Lisbet.
Programridning
I stedet for at ride hele dressurprogrammet igennem, på det niveau, man nu er nået til i sin træning, så opfordrer Anna og Lisbet til, at ride brudstykker af programmerne i stedet for.
”Jeg har heste, som skal et niveau op i vintertræningen, og på dem rider jeg hele programmet igennem, så jeg ved, hvor jeg er i forhold til at ride programmet til stævne. Nogle gange kan man blive grueligt overrasket,” fortæller Anna ærligt med et smil.
”Jeg er klar tilhænger af at ride kombinationer og brudstykket af programmerne. Jeg deler det måske også op i travsekvenser den ene dag og galop den næste, især op mod stævnestart, hvor jeg tænker, jeg skal have finpudset linjerne i programmerne,” supplerer Anna.
Læs også: Redskaber til inspiration og udvikling
Husk skridtpauserne
Anna og Lisbet er meget enige om, at skridtpause velplaceret gennem hele træningstimen er særdeles vigtigt, både for rytter og hest. ”Man kan godt blive opslugt, når man er i ridningen, og få sprunget en skridtpause over, som burde være der. Som underviser, hvor man observerer hesten fra jorden, er det væsentlig nemmere at huske skridtpauserne, fordi man kan se på hestens reaktioner og krop, at den trænger til en pause – og rytteren lige til luft. Det er en stor del af det, man skal have fokus på, også i forhold til hestens helbred, så man ikke få lavet en træthedsskade,” understregede Lisbet.
”Det er ofte også sådan, at sidder man og bøvler med et eller andet, og man ikke lige kan komme igennem med det, sammen med hesten, så tag lige en skridtpause. Få luft, både rytter og hest, og så er det ofte sådan, at problemet er blevet bedre eller løst,” siger Anna.
Læs også: Vi går efter medaljer ved EM
Hvornår skal man stoppe i indlæringen?
Det kan være svært at sige, hvornår man er nået dertil i træningen, at man kan standse, fordi den øvelse, man har arbejdet med, er blevet fin. Til det siger Lisbet: ”Det kan godt være, det er changement nr. 2 eller 3 du laver, som egentlig blev det bedste. Og så er de efterfølgende changementer måske ikke helt lige så gode. Så må man erkende, man må stoppe, og ikke blot fortsætte indtil man måske igen får et godt changement.”
”Den erkendelse af, man har lært hesten noget, selvom man ikke nødvendigvis ender med den bedst udførte øvelse til slut, er også vigtigt. Man kan godt rykke sig positivt, selvom der er op og nedture undervejs.”
Læs også: Dennis Fisker ser frem mod en god sæson
Husk selv at mærke efter undervejs
Noget af det aller vigtigste man skal kunne som rytter, er at huske og også lære, at mærke efter, hvordan hesten har det. Det er godt at lægge en plan for ugen, og gå efter den, men det er samtidig meget vigtigt, man kan mærke på hesten, om den er med på dagens program.
Dennis Fisker supplerer: ”Hvis man træner, og alting fungerer, efter 15-20 minutters træning, så er der ingen grund til at ride i 40 minutter. Så kan det være, det er den dag, hvor hesten får lov til at slutte træningen tidligt, og gå en tur ud i skoven.
”Man skal hele tiden vurdere sin træning, brug hjernen, når I rider i stedet for at blive en maskine, som blot kører derudaf. Se logisk på træningen,” opfordrede han.
Hvis man er afsted til stævner over flere dage, bliver hestene ofte morgentrænet og/eller aftentrænet foruden de går programmet. Igen skal man være meget opmærksom på, hvad det er man forlanger af hesten, bemærker Dennis: ”Hvor tit er det, at hesten er i så god form, at den kan gå tre gange på en dag? Så her er vi nødt til at tænke os om, og gøre noget ekstra, give den noget tilskud, få trukket med den, så den får syren ud af kroppen eller andet, vi kan gøre for hesten. Tænk i helheder, både til stævner og i hverdagen. Tænk på, hvad du skal gøre for din hest, for at få det bedst mulige resultat.”
