Skip to main content

Tag: Equitour DM

Anne-Mette og Foco Loco-W vinder Guld for U25

Vi ser et meget højt niveau i mesterskabet for U25 ryttere, lød det i dagens finale, der blev afviklet i kür. Det blev en finale med både sol og regn og blæst, men det slog ikke de dygtige unge ryttere ud af kurs, og der blev redet for hvert eneste point.

Guldet gik ikke uventet til de nyslåede europamestre, Anne Mette Strandby Hansen og Foco Loco-W, parret viste en flot kür af høj sværhedsgrad, der spillede fantastisk sammen med musikken. Med 79,15% var ekvipagen da også uhyggeligt tæt på de magiske 80%.
Sølvmedaljen gik til Victoria E. Vallentin og Brooklyn, mens Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver tog bronze.

Det samlede resultat af mesterskabet kan ses her

Og Premium Medlemmer kan se – eller gense – finalen her

Se også vores interview med Anne-Mette Strandby Hansen inden mesterskabet blev skudt igang.

Equitour Denmark: Tidsplanen er klar

Equitour Denmark foregår på to baner, og det bliver uden springklasser og med begrænset antal publikum. Sådan kaster Corona pandemien sin skygge over mange sportsevents i disse tider, men det betyder ikke, at du ikke kan forvente en sportslig oplevelse ud over det sædvanlige denne første weekend i september.

De danske dressurryttere er nemlig klar til at ride for hvert eneste point – og det med de eftertragtede OL-pladser som en ekstra motivationsfaktor. DM i dressur og paradressur rides over to dage (lørdag og søndag), mens Agria DRF-mesterskabet for U25 afgøres fredag og lørdag.

Se hele tidsplanen her

Livestream alle dage

Vi livestreamer fra både CEGO og KRAFFT Arena fredag, lørdag og søndag, og det betyder, at du kan se alle klasser direkte her på Zibrasport Equest. Premium Medlemmer har den store fordel og kan se med gratis, mens Basic Medlemmer kan købe pay pr view for 129 kr. (gælder alle dage).
For mere info om livestreaming – klik her

Sidste år vandt Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack GULD og nedenfor et lille klip af det flotte ridt.

Equitour uden CSI klasser

Equitour Denmark skriver følgende:
CSI** & CSIU25 SPRINGNING AFLYST 
Som følge af den manglende udvidelse af forsamlings forbuddet i forbindelse med fase 4 af genåbningen, samt den internationale bekymring vedrørende mulig udvidelse af rejserestriktionerne, er det blevet besluttet at CSI** springning ved dette års Equitour Denmark er aflyst.

Info om streaming

Billetsalget er sat på standby

Equitour har meldt ud, at de midlertidig har stoppet billetsalget.

D. 12. august forventes der at komme en officiel udmelding, om hvorvidt der foretages ændringer i restriktionerne for større forsamlinger mm. 

Hvis forsamlingsforbuddet forbliver det samme, som på nuværende tidspunkt eller der åbnes op for større forsamlinger, vil billetsalget eventuelt blive åbnet gradvist igen. 

I tilfælde af, at restriktionerne strammes yderligere, vil det blive vurderet hvorvidt de allerede købte billetter kan anvendes. Hvis dette ikke er tilfældet, vil billetterne naturligvis bliver refunderet.

Vi håber som minimum på status quo, således at vi kan afvikle et fantastisk stævne for jer, som allerede har købt billetter til d. 5. og 6. september. 

Vi vil selvfølgelig holde jer opdateret på vores hjemmeside og sociale medier, men der vil først være en officiel udmelding efter d. 12. august. Vi håber derfor, at alle vil væbne sig med tålmodighed indtil da.

Pressemeddelelse

Zibrasport Equest streamer

Information om billetsalg til Equitour

Covid-19 sætter også sit præg på Equitour, hvilket nu har fået konsekvenser for billetsalget.

Fra lørdag d. 1. august kl. 12.00, har man kunnet købe campingbilletter og entrébillet inkl. tribuneplads. Såfremt at der sker ændringer vedr. forsamlingsforbuddet tættere på afviklingsdatoen, vil der komme yderligere billetter til salg.

Campingbilletten er inklusiv strøm og koster 750 kr., hvoraf man har en campingplads til rådighed fra onsdag til og med søndag.

OBS. campingbilletten giver ikke adgang til pladsen lørdag og søndag, og det er derfor nødvendigt at tilkøbe entrébilletter til disse dage, hvis ønsket.

Entrébilletten inkl. tribuneplads til henholdsvis lørdag eller søndag, koster 300 kr. og giver adgang til hele pladsen samt den overdækkede Helgstrand Dressage Tribune. Tribunen er placeret langs med hoved arenaen, hvor samtlige afdelinger af DM i dressur afvikles. På nuværende tidspunkt udbydes der 300 billetter til lørdag og 300 billetter til søndag, og disse sælges efter først til mølle princippet. OBS. Vi gør opmærksom på, at disse billetter ikke giver adgang til lørdagens Nordic International Sales følauktion, og ved interesse for denne kontaktes Nordic International Sales direkte her.

Det er gratis at besøge pladsen torsdag og fredag, og det er derfor kun nødvendigt at have en billet til lørdag og eller søndag. OBS. børn under 12 år har gratis adgang til pladsen alle dage.

I tilfælde af ændringer i restriktionerne vil der udbydes flere billetter på et senere tidspunkt.

Zibrasport Equest er til stede til stævnet, hvor vi streamer direkte fra de forskellige arenaer. Se mere her

Info om Equitour finder du her

  • 1
  • 2