Operationen, der fandt sted i starten af december, er sket i fællesskab mellem Europol og den spanske civilgarde (Guardia Civil). Operationen var rettet mod ulovligt salg af hestekød, der var uegnet til konsum. Det kriminelle netværk involveret i dette ulovlige salg er forbundet med en række forbrydelser, herunder fødevaresvindel, hvidvaskning af penge og dokumentsvindel. Det usporbare kød blev solgt på det spanske, men også belgiske, tyske og italienske marked.
Efterforskningen afslørede et stort kriminelt netværk, som ændrede sporbarheden af hestekød ved at forfalske overførsels- og identifikationsdokumenter. Under de operationelle aktiviteter arresterede de nationale myndigheder 35 personer, herunder lederne af netværket, mens de var rettet mod 6 virksomheder med tilknytning til den kriminelle organisation. Under razziaerne i Spanien beslaglagde myndighederne et halvt ton hestekød, der var uegnet til konsum.
Video fra operationen:
Dyremishandling genererer millioner i ulovlig fortjeneste
De mistænkte erhvervede heste fra hele Spanien gratis eller ved at betale op til 100 euro pr. dyr. På grund af flere faktorer var disse dyr ikke bestemt til fødevaremarkedet, og den potentielle ulovlige fortjeneste var betydelig. Da lederen af det kriminelle netværk havde erhvervet nok husdyr til at aktivere den ulovlige ordning, oprettede de en komplet dyreudnyttelsesfacilitet i 2019 og begyndte at eksportere kødet til andre europæiske markeder. Spanske betjente raidede de hemmelige faciliteter og fandt 80 heste, som var blevet mishandlet og led af forskellige ubehandlede sygdomme på grund af manglen på veterinærkontrol.
Denne manglende overvågning udgjorde en betydelig risiko for udviklingen af zoonotiske sygdomme, der kan overføres til mennesker. Desuden manglede hestene både mad og vand samt var udsat for permanent stress under transport og på opsamlingsstedet. En enkelt ulovlig forsendelse genererede 35.000 euro til transportørerne, som samlet set havde en anslået omsætning på 4,5 millioner euro. Det kriminelle netværk forvandlede heste til en værdi af 100 EUR hver, til et ulovligt overskud på omkring 1,5 mio. EUR.
I slutningen af sommeren købte Victoria Eade en travhest direkte fra travbanen. Hoppen havde vundet et løb, men blev sat billigt til salg og Victoria valgte ikke at bruge penge på at få hoppen gennem en handelsundersøgelse.
Da hun hentede hesten, indså hun dog hurtigt, at den ikke var i den stand, hun forventede, faktum var, at hoppen var så tynd, at Victoria satte spørgsmålstegn ved, hvordan hun overhovedet havde fået lov til at starte.
Vel hjemme blev hoppen grundigt inspiceret, og Victoria og hendes datter reagerede begge på, at hesten lugtede meget kraftigt af medicin. Da Victoria vågnede næste morgen, havde hun høj feber, og hendes ansigt var helt opsvulmet. Lymfeknuderne var hævede og hendes hovedbund gjorde ondt.
Hun lugtede virkelig af medicin
Victora Eade
Kunne ikke længere se
I omkring et døgn blev Victoria hjemme, men da hendes øjne igen hævede så meget, at hun ikke længere kunne se, besluttede hun sig for alligevel at tage på hospitalet. Alle mulige test blev taget, og lægerne var uforstående overfor Victorias reaktion, og bekymrede for, om hun ville miste synet. Først efter nogle dage og meget spekuleren, forbandt hun sin sydom med købet af hesten.
Hun undrer sig over, hvad hesten egentlig blev behandlet med. Siden Victoria lavede en anmeldelse til Svensk Travsport om hestens tilstand, har sælger ikke ønsket at have yderligere kontakt med hende, ligesom han heller ikke har svaret på hvilke præparater han brugte, hvorfor Victoria ikke har fået nogle sikre svar. Lægerne kan dog se på prøverne, at det er et præparat, de ikke genkender.
– Hun lugtede virkelig af medicin, siger Victoria, der konstaterer, at hun i sidste ende må bebrejde sig selv, at hun ikke tog hånd om sagen på stedet. Hun er nu rask igen, men må igennem en retssag med sælger, da han ikke har overgivet hestens pas til hende ved handlens indgåelse.
I juni samlede FEI en kommission: Equine Ethics and Wellbeing Commisson, en uafhængig kommission for at udvikle en praktisk ramme, der vil gøre det muligt for det internationale forbund at løse nuværende og fremtidige bekymringer i forbindelse med brugen af heste i sport.
“I vores branche er Social License to Operate (SLO) betegnelsen for samfundets accept af udøvelse af hestesport og alle dens relaterede aktiviteter,” forklarede FEI-præsident Ingmar De Vos.
“Ridesport og FEI’s aktiviteter er mere end nogensinde under offentlig kontrol, og gennem Kommissionen ønsker vi at omfavne denne kontrol for at skabe forandring og sætte fokus på vores største interessent – hesten.
”Der er omfattende systemer og mekanismer på plads til at beskytte hestens velfærd, men der er mere, der kan gøres, og mere, der skal gøres. Og i et samfund i konstant forandring, hvor opfattelser skifter og normer udvikler sig i et stadig hurtigere tempo, skal FEI adressere disse bekymringer og kritik fra samfundet og i ridekredse på en klar og gennemsigtig måde.
“Dette er vores pligt som det styrende organ med ansvar for ridesporten, og det er derfor, vi har nedsat denne vigtige og uafhængige kommission for at give os mulighed for at gå videre med en handlingslinje, der vil styrke ridesportens plads i samfundet.”
Bliver brugen af sporer i dressurkonkurrencer frivilligt i fremtiden? Foto: Canva
Kandar og sporer – frivilligt?
Som en respons på dette har Holland fremsat et forslag om, at gøre brug af kandar frivillig for rytterne i CDI/CDIO3*/4*/5*/U25, CDI-W samt ved mesterskaber og ved OL. ” inden for rammerne af hestevelfærd og baseret på gode erfaringer og bedste praksis indenfor flere nationale forbund,” lyder det fra hollænderne, som foreslår, at kandaren, hvis rytteren fortsat vil ride med den, skal have en beskyttelse på kandarkæden i læder, gummi eller fåreskind, dette er valgfrit i dag.
Fra Englands side kommer et forslag om at gøre brug af spore frivilligt, og at de kan laves af syntetisk materiale og ikke i metal. “Med nogle højprofilerede velfærdsspørgsmål rejst ved OL i Tokyo, hvor vores sportsgrene ses af et ikke-ridesportspublikum, ser nogle brugen af sporer som en negativ hjælp. Selvom vi selvfølgelig bør fokusere på det pædagogiske aspekt og fremme den korrekte brug af sporer, kan det, hvor hestevelfærd nu er i højsædet, ses som selvmodsigende at håndhæve en obligatorisk brug af sporer i reglerne,” lyder det fra Engelsk side.
Eksisterede regler er gode nok
Den internationale sammenslutning af dressurryttere og -trænere, Internattional Dressage Riders Club (IDRC) har i et brev til FEI, understreget at de eksisterende regler på området tager højde for, at brugen af kandar og sporer følger reglerne.
De skriver bl.a.: “Kandaren gør det muligt for rytteren at forbedre præcisionen af sine hjælpere og etablere en raffineret kommunikation med sin hest. Det ‘ligger bogstaveligt talt i hånden’ på rytteren, da hændernes bevægelighed og fingerfærdighed er resultatet af et korrekt sæde og fin følelse. Tilsvarende giver sporer rytteren mulighed for at give subtil og raffineret schenkelhjælp. Og igen er der i øjeblikket betydelige velfærdsforanstaltninger på plads. Selvom det kan være fristende at gøre disse genstande valgfrie som et ‘fredsoffer’ til kritikere i håbet om, at de bliver tilfredse, er den tilgang ukorrekt og naiv. …. Det ville reducere FEI’s troværdighed som en organisation styret af principper og beviser.” Skulle der angiveligt stå i brevet til FEI, men det er fjernet fra nettet.
Hvis hesten ikke er redet lige, vil det blive svært, for ikke at sige umuligt for den at have en jævn kontakt på tøjlen. Er hesten ikke ligeudrettet, kan den ikke udvikle sit afskub, eller udnyttet sit gangartspotentiale, hvis den arbejder skævt. Hertil kommer slitage og udfordring af holdbarheden.
Derfor er ligeudretning et så afgørende element i dressur- og springhestens uddannelse, og der er noget, man skal have fokus på gennem hele hestens træning.
Det er faktisk meget vanskeligt at ride ligeud, og have hesten i total ligeudretning. En lille stilning til invendig side vil for de fleste være det tætteste, man kommer ligeudretning, men hesten må ikke være bøjet.
Ligeudretning i galop
Forskellen i en hests styrke, balance og koordination fra den ene til den anden side er meget, som vi er venstre- eller højrehåndet. Men gennem systematisk træning kan man udvikle lige stor styrke og smidighed på begge sider af hestens krop, hvilket gør det muligt for hesten at gå ligeudrettet, og rytterens hjælpere kan bruges ensartet på begge volter.
At udvikle hestens evne til at bære sig ensartet på begge volte og lige reducerer også ujævnt slid på led, muskler og ledbånd, så det kan bidrage til en hest, der er sund og glad i længere tid. I galop er skævheden ofte tydelig, og ses ved at hesten går på to spor, dvs. den skubber bagparten ind eller ud af volten. Den kan også ”sejle” ud til siden i volter og vendinger, eller gå med hovedet på sned.
At hesten går på to spor, kan skyldes rytterfejl, eller manglende styrke hos hesten. Det kan man bl.a. rette op ved arbejde med kontragalop.
En af de primære grunde til at arbejde med kontragalop, er kontragaloppens evne til at udvikle ligeudretning. Der er også andre fordele, herunder balance og engagement fra bagparten. Hvis en hest arbejder skævt i retvendt galop, vil kontragaloppen vise det næsten med det samme.
I kontragalop er rytteren i stand til at påvirke det udvendige bagben. Mens hesten er i kontragalop, skal det udvendige ben træde mere ned og bære mere vægt, og de halve parader tilskynder hesten til at udligne vægtniveauet, som bæred på begge bagben, hvilket giver hesten mulighed for at justere sin krop korrekt. Når man rider gennem hjørner eller vendinger, kan kontragalop hjælpe med at forhindre, at bagparten falder ind, eller at skuldrene falder ud.
En nem måde at introducere kontragalop på er ved at ride en lille sløjfe på langsiden i retvendt galop ind mod midten og tilbage ud mod langsiden igen. Efterhånden kan man fx ride en volte tilbage for fortsætte i kontragalop ad langsiden og ind på kortsiden og videre ud på den modsatte langside. Hesten skal være stillet let, men den må ikke være bøjet.
Det er en svær øvelse for unge heste at mestre, så vær sikker på, at den retvendte galop er veletableret, og at man sidder rigtigt; hjælperne skal styres af galoppen, ikke af den retning, du galopere i.
En anden øvelse kan være, at fx i højre galop, at bøje hesten til venstre over nogle galopspring, inden man igen retter hesten lige. Dette kan være med til at flytte hestens forpart mere på linje med bagparten. At kontrabøje hesten i træningen kan også hjælpe med til at strække den mere stive og ufleksible side af hesten, så det giver den mulighed for, med tid og arbejde, bedre at gå i ligeudretning.
Hvis hesten er forbøjet i galoppen og ikke ligeudrettet eller med en let stilning til invendig side, slider det på hestens fysik. Foto: Canva
2. Tjek din egen opstilling
Alt for ofte stammer problemer med ligeudretning af hesten fra rytterproblemer. Da de fleste af os har en stærkere og svagere side, kan vi opleve, at vi anvender hjælperne ujævnt og for eksempel bruger et stærkere højre ben eller hånd.
Ovenikøbet sidder mange ryttere også skævt. Dette kan fx medføre:
Vægten lægges mere på det ene sædeben end det andet
Vrid i over- eller underkrop i den ene retning mere end den anden
Skuldrene tipper frem eller tilbage – eller trækkes op
Det betyder, at hesten kan reagere forskelligt på den ene volte i forhold til den anden, eller at man måske skubber hestens bagpart ind eller ud af volten eller tipper dens nakke og hoved utilsigtet. Det kan dog være svært at vide, om man virkelig rider ligeudrettet, fordi enhver rettelse ofte kan føles mærkelig og fremmed!
Man kan lade en erfaren træner longere sig, og derigennem identificere eventuelle skævheder i ens ridning, så man kan arbejde på ens egen position og prøve at blive mere bevidst om, hvordan man sidder og indvirker på hesten.
Hvis det ikke er muligt, så få optaget en video af træningen og prøv at identificere, om du sidder centreret og korrekt i sadlen.
Ridning af firkanter på ridebanen er et uvurderligt redskab i alle gangarter, og selvom hesten ikke er klar til det i galop endnu, kan man stadig få store fordele i skridt og trav for at forbedre hestens generelle ligeudretning.
Når man rider en firkant, er det vigtigt at sørge for, at man gør vendingerne til en rigtig ret vinkel, før man rider ligeud og derefter drejer i endnu en ret vinkel.
At lære at gøre dette præcist giver kontrol over hestens skulder, hvilket forhindre, at hesten falder udad eller indad gennem skulderen. Dette hjælper også hesten med at blive lettere på hånden.
Husk, at vendingerne skal rides med den udvendige tøjle, der styrer vendingen, og det indvendige ben skaber bøjningen, ikke ved at trække i den indvendige tøjle. At bruge den indvendige tøjle til at dreje vil faktisk forværre problemet med ligeudretning!
Kilde: FEI/Sophie Baker og Hasse Hoffmann/Dressur med hjerte og forstand
Træningsskalaen
Træningsskalaen er en guideline, der i logisk rækkefølge beskriver en dressurhests korrekte udvikling. Træningsskalaen er den vigtigste retningslinie for trænere, ryttere og dommere. Den er gældende for træning af unge heste og mere uddannede heste helt op til GP-niveau. At følge disse klassiske uddannelsestrin vil uundgåeligt føre til en succesrig opvisning inden for dressursporten. Træningsskalaen er desuden en målestok for dommerne til at vurdere kvaliteten af et program.
Tristan Tucker holdt lørdag en clinic i forbindelse med VM i Herning.
Og det var dressurhesten Logo’s Gaya, som bliver redet af Emma Ahlberg, der var omdrejningspunktet.
“Jeg valgte denne hoppe (Logo’s Gaya), fordi det er en situation, jeg ofte ser. Hoppen har allerede haft en del succes ved stævner, men har så haft nogle oplevelser, der har gjort hende usikker. Så dette vendepunkt i hestens liv kan være altafgørende. Altså, at hesten atter oplever succes, eller at hest og rytter bliver mere frustrerede. Jeg føler for hesten i disse situationer, den har været udsat for noget, der har ødelagt dens selvtillid. Så jeg vil prøve at hjælpe Emma og hendes hest,” har Tristan udtalt om, hvorfor valget faldt på Gaya.
Du kan senere lørdag gense hele den spændende clinic i vores videoarkiv
Emma var meget begejstret efter, Tristan Tucker havde arbejdet med hoppen:
Heste sover ikke meget, men det betyder ikke, at de ikke har brug for det. Heste, der ikke får nok dyb søvn – den slags, der kræver at de ligger ned med hele kroppen eller i det mindste hviler hovedet mod jorden – kan kollapse af træthed, ifølge en hestedyrlæge og adfærdsekspert.
”Når hesten er i dyb søvn, altså enten ligger på siden eller hviler hovedet, så kan de sove så dybt, at de drømmer (drømmesøvn/REM), og alle deres muskler slapper af – hvilket betyder, at hvis de ikke ligger ned, kan de falde,” sagde Katherine Houpt, VMD, PhD, Dipl. ACVB, professor ved Cornell University’s College of Veterinary Medicine, i Ithaca, New York.
Houpt redegjorde for hestes søvnmangel på den 2. konference i Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz.
Den vigtige REM-søvn
Heste bruger omkring seks timer på at sove hver 24 timer, og det meste af den søvn sker i løbet af natten. Alle heste kan låse deres led, så de kan sove stående, men det tillader kun en let slow-wave søvn (dyb søvn), sagde Houpt.
Heste bruger også omkring 25% af deres sovetid i ’Rapid Eye Movement’ også kaldet REM eller drømmesøvn – omkring halvanden time om dagen i mange korte sekvenser, tilføjede hun. Når de er i REM-søvn, skal de ligge ned, fordi alle deres muskler – inklusive låsemekanismen i benene – slapper af. Alligevel falder nogle heste i REM-søvn, mens de står op, forklarede hun. Når det sker, knækker deres ben sammen under dem, og de falder til jorden, normalt på knæ.
“Det er et klinisk problem,” sagde Houpt. “Heste har en tendens til at skade deres knæ og koder under sådanne fald.”
REM søvn – eller drømmesøvn – betyder, at hesten skal ligge ned, enten fladt eller med hovedet hvilende på jorden. Foto: Canva
Hvorfor der nogle heste, der ikke ligger ned?
Heste, der ikke lægger sig ned, før de falder i REM-søvn, kan måske ikke lide deres sovemiljø, eller måske er de decideret utrygge.
Bunden i boksen kan være en årsag. Mens heste på stald ikke ser ud til at have nogen præference mellem halm og spåner i tests, ligger de på siden betydeligt længere hver dag, når de er opstaldet på halm, hvilket jo betyder, at de sover mere.
Heste bruger også mere tid på at ligge ned, når deres strøelse er dybere og tykkere. “Hvis du har råd til det, så er det bedre at bruge mere strøelse,” sagde Houpt. “Ellers kan man evt. lægge den nye balle halm eller spåner i en bunke, og så lade hesten lægge sig på den, før man selv spreder den ud,” tilføjede hun.
Hvad angår beton, så lægger heste sig aldrig ned på en så hård overflade, hvis de har et valg, sagde hun.
Til gengæld ser det ud til, at heste på græs ligger mere ned end heste på stald. I Houpts observationer lagde heste med lidt strøelse i deres bokse sig også regelmæssigt ned for at hvile eller sove, når de var på fold (græs).
Boksstørrelse er også et muligt problem, sagde Houpt. En holsteinerhoppe, hun observerede, nægtede at lægge sig på trods af rigeligt strøelse, og videooptagelser viste, at hoppen faldt ned på knæene midt om natten. Da ejerne gjorde hendes boks dobbelt så bred, begyndte hoppen at lægge sig ned for at få en god nattesøvn.
“Hoppen var stor, og hun var i en mindre boks og var derfor tilbageholdende med at lægge sig ned,” sagde Houpt. “I stedet valgte hun at sove stående op – og det betød, at hun faldt.”
Smerte kan være en anden faktor, sagde Houpt. Heste med smerter kan nægte at ligge ned, fordi det kan forårsage for meget ubehag at komme ned eller op igen. Det gælder især for aldrende heste, da de begynder at opleve smerte og stivhed fra gigt.
“Vi kan bruge smertestillende og fysisk behandling til at forsøge at forbedre hestes vilje eller fysiske evne til at ligge ned,” sagde hun. “Det er ofte individuelt, hvad der vil hjælpe den enkelte hest.”
Stressede heste har også en tendens til at sove mindre og vågne brat fra dyb søvn. Derfor bør ejere af konkurrenceheste være opmærksomme på, at deres heste muligvis ikke får nok søvn, når de rejser til nye steder.
Føl og plage har brug for mere hvile og søvn end ældre heste. Foto: Canva
Overvåg din hests søvnvaner
Udstyret med moderne teknologi kan ejere af sports- og fritidsheste overvåge deres hestes søvncyklusser, sagde Houpt. Videokameraer eller bærbare monitorer kan give ejere værdifuld feedback om, hvorvidt deres heste ligger ned om natten og hvor længe.
“Jeg tror, at nu hvor alle kan have et kamera på deres heste, vil vi opdage, at der er nogle heste, der aldrig ligger ned,” sagde hun. Det er tilfældet med hendes egen 27-årige arabiske hoppe. “Hun lever sandsynligvis på en meget lille mængde REM-søvn,” slutter Houpt.
Mærkerne er erfarne hestefolk, der har gennemgået en specialuddannelse, og de har lang erfaring med signalementsbeskrivelse og chipmærkning af heste. En korrekt signalementsbeskrivelse er især vigtig ved en senere identifikation af hesten (f.eks. forsikring, handel, stævnedeltagelse o.l.)
Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip på nedenstående pladser. Man kan møde op uden forudgående tilmelding.
Se hvor du kan få besigtigelse og mærkning af din hest:
Lørdag den 25. juni 12.00-slut: Følchampionat Blue Hors, Randbøl – Kun tilmeldte føl
Søndag den 10. juli 10.00-slut: DV følskue Esbjerg Rideklub, Sjelborg Kirkevej 30, 6710 Esbjerg
Lørdag den 16. juli 10.00-slut: DV følskue Ikast Rideklub, Navervej 23, 7430 Ikast
Søndag den 17. juli 10.00-slut: DV følskue Vilhelmsborg, Vilhelmsborg Alle 1, 8320 Mårslet
Søndag den 24. juli 10.00-slut: DV følskue Brønderslev Rideklub, Golfvejen 63, 9700 Brønderslev
Fredag den 29. juli 10.30-12.30: DSP følskue Finstrupgård, Dallvej 5, 9230 Svenstrup
Lørdag den 30. juli 10.30-12.30: DSP følskue Egum Rideklub, Gl. Egumvej 140, 7000 Fredericia
Lørdag den 30. juli KN følskue Lykkeshøj Rideklub, Lykkeshøjvej 8, 8960 Randers
Lørdag den 27. august 10-12: Fjordfølskue, Tidselbjergvej 2, 8881 Thorsø
Søndag den 28. august 11- 14: Fjordfølskue, Gl. Egumvej 140, 7000 Fredericia
Fredag den 2. september 15.00-17.00: Mærkeplads Ugiltvej 942, Ilbro, 9800 Hjørring Fredag den 2. september 15.00-17.00: Mærkeplads Tofthøj Møllevej 47, 7321 Gadbjerg
Fredag den 9. september 15.00-17.00: Mærkeplads Fyrstenborgvej 2, 6900 Skjern
Fredag den 9. september 15.00-17.00: Mærkeplads Mølbakvej 27, Skelund, 9560 Hadsund Der vil blive tilføjet tidspunkter, når de kendes. Der tilføjes eventuelt flere pladser.
Lørdag den 23. juli 10.00-slut: DV følskue Stutteri Ask, Bogensøvej 254, 5390 Martofte Der vil blive tilføjet tidspunkter, når de kendes. Der tilføjes eventuelt flere pladser.
Fredag den 15. juli DV følskue Ridecenter Cape, Ejlstrupvej 120, 4100 Ringsted
Lørdag den 23. juli 10.00-slut: DV følskue Vallensbæk Ridecenter, Vejlegårdsvej 123, 2625 Vallensbæk
Søndag den 31. juli 16.30-18.30: DSP følskue Team Cape, Ejlstrupvej 120, 4100 Ringsted
Fredag den 19. august 12.30-16.30: Mærkeplads Ny Hagestedvej 59 A, 4530 Gislinge
Onsdag den 24. august 14.00-18.00: Mærkeplads Skovlundegård, Ebbe Allé 6, 4891 Toreby Der vil blive tilføjet tidspunkter, når de kendes. Der tilføjes eventuelt flere pladser.
Chipmærkning på central plads: kr. 315,- Chipmærkning hjemme 1. føl: kr. 810,- Efterfølgende føl: kr. 450,- Udtagning af hår til DNA/afstamningskontrol: kr. 125,-
Priser for føl fra avlsforbund med obligatorisk afstamningskontrol på alle føl:
Dansk Varmblod, Fjordhesten Danmark, Avlsforeningen for Connemaraponyer i Danmark og Dansk Tinker Forening.
DNA-analyse, chipmærkning og besigtigelse central plads: kr. 760,- DNA-analyse, chipmærkning og besigtigelse hjemme – 1. heste/føl: kr. 1.235,- DNA-analyse, chipmærkning og besigtigelse hjemme – efterfølgende hest/føl: kr. 895,- Hårudtagning og DNA-analyse på moderhoppe i forbindelse med følbesigtigelse: kr. 505,-
Tests for genetiske sygdomme hos heste
2019 lancerede vi muligheden for at få lavet test for genetiske sygdomme i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture. Nedenstående priser inkluderer både hårudtagning, forsendelse til laboratoriet, selve laboratorietesten samt registrering i Hestedatabasen. Desuden afregner SEGES med laboratoriet, så avlerne kun vil få én samlet regning fra SEGES for besigtigelse, chipmærkning og den/de ønskede tests.
Priser
FFS – Warmblood Fragile Foal Syndrome: kr. 455,- HWSD – Hoof Wall Separation Disease: kr. 455,- Skeletal Avatism (shetlandsponyer): kr. 865,- CA – Cerebellar Abiotrophy: kr. 455,- PSSM1 – Polysaccharide Storage Myopathy 1: kr. 505,-
Farvetests af heste
Ligeledes lancerede vi i 2019 muligheden for at få lavet farvetest i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture.
Nedenstående priser inkluderer både hårudtagning, forsendelse til laboratoriet og selve laboratorietesten. Desuden afregner SEGES med laboratoriet, så avlerne kun vil få én samlet regning fra SEGES for besigtigelse, chipmærkning og den/de ønskede tests.
Priser
Farvepanel: (der testes for basisfarve (E- og A-locus), champagne, creme, dun, skimmel (tilstedeværelse), pearl, silver) kr.865,-
Enkelttest for farve (agouti, appaloosa spotting, appaloosa pattern 1, brindle, camarillo white, champagne, creme, dun, domi-nant white, lethal white, skimmel, pearl, red factor roan, sabino1, silver, splashed white, tobiano) kr. 455,- for første test, kr. 295,- for efterfølgende
White Pattern 1 (der testes for tobiano, LWO, Sabino1, splashed White (SW 1-4), Dominant White (W5, W10, W20) kr. 615,-
White Pattern 2 (der testes for skimmel (tilstedeværelse), tobiano LWO, Sabino1, Splashed White (SW 1-4), Dominant White (W5, W10, W20), leopard, pattern1) kr. 865,-
Appaloosa 1 (der testes for leopard, pattern1, basisfarve (E- og A-locus), Splashed White (SW 1-4), Dominant White (W5, W10, W20) kr. 615,-
Appaloosa 2 (der testes for leopard, pattern1) kr. 490,-
Kombination af farvepanel og White pattern 2 kr. 990,-
Det kan være svært at afgøre præcis hvad der får hestens immunforsvar til at reagere og udløse allergi eller give eksem. Derfor er det en god idé at få hesten testet, og herefter for så vidt muligt undgå at udsætte den for de udslagsgivende faktorer. Jo færre allergener din hest er i kontakt med, jo bedre begrænses eventuelle udbrud.
Du kan opnå stor effekt ved at sørge for hesten udsættes mindre for det der forsager allergien. Det kan f.eks. være at sørge for at hesten altid har insektdækken på og ikke lukkes ud i ydertimerne. Det kan være pleje af foldene, der sikrer at hesten ikke lukkes ud på blomstrende græs, hvilket giver mindre pollengener. Du kan skifte strøelse, og minimere støvgener ved at vande stråfoder, og nøjes med at feje når hestene ikke er i stalden.
Af mulig årsager til allergi hos hest kan nævnes; Pollen, insektbid, strøelse og støv.
Understøt hestens antiinflammatoriske respons med omega 3
For at undgå kraftige udbrud af eksem og allergi, kan det være rigtig fornuftigt at understøtte hestens antiinflammatoriske respons, med korrekt ernæring. Her er omega 3 fedtsyrer rigtig gode.
Mange heste er fint dækket ind på plantebasserede omega 3 fedtsyrer, hvis de går på gode græsfolde. Frisk græs er nemlig i modsætning til hø, rigt på omega 3 fedtsyrer, der ikke tåler varme og derfor går tabt i tørringsprocessen. Heste der ikke går på godt græs, kan derfor have et øget behov.
Til disse heste er hørfrø er en god plantekilde med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer. Det er at foretrække de knækkede eller stabiliserede hørfrø fremfor de hele eller hørfrøolien. Her får det fulde udbytte af de gavnlige fedtsyrer der sidder i skallen, som er hård og derfor kan være svær for hesten at knække når den tygges. Når skallen ikke knækkes, går en del af omegafedtsyrerne tabt, og udbyttet er derfor mindre.
Alternativt til hørfrø er cameline (dodder) olie eller den mindre kendte ahiflower olie rigtig gode og stabile plantebasserede omega 3 fedtsyrer.
Har man brug for en kraftigere virkning, kan omega 3 fedsyrer tilføres via fiskeolier eller alger. Begge har en mere særpræget smag, som hesten ofte skal vænne sig til.
Immunforsvaret og fordøjelsessystemet spiller også en rolle
Et andet sted, der er godt at understøtte hos den allergiplagede hest er fordøjelsessystemet. Fordøjelseskanalen spiller en enormt stor rolle i hestens almene immunforsvar. Er der ubalancer her kan det komme til udtryk flere andre steder i hestens krop, blandt andet som allergi eller inflammatoriske tilstande såsom eksem.
Fordøjelsessystemet kan med fordel understøttes med gærkulturer og fiberrig fodring.
Ved at sætte dig ind i din hest specifikke allergier og optimere management med dette in mente, vil du kunne give din hest de bedste betingelser for en mindre allergipræget sommer.
Har du mistet papirer tilknyttet din hest, kan du anmode om et nyt hestepas, ejercertifikat eller stamtavle. Det kræver dog, at du udfylder en Tro- og loveerklæring, hvori du redegør for de bortkomne papirer.
Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at en hest skal være mærket, registreret i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid.
Reglerne gælder for alle dyr af hestefamilien, det vil sige heste, æsler og zebraer samt krydsninger heraf.
Hvornår skal identificeringen være på plads?
Heste skal være identificeret, inden de forlader fødselsbedriften permanent, og senest når de er 12 måneder gamle.
Dog skal heste, der skal udføres til et andet land, være identificeret, før de må udføres, uanset deres alder.
Heste, der identificeres for sent, bliver automatisk udelukket fra konsum i passet, hvilket betyder at hesten aldrig kan slagtes.
Passet skal altid følge hesten, og det skal kunne fremskaffes umiddelbart, der hvor hesten befinder sig. Når der udstedes pas, skal hesten beskrives både i ord og ved grafisk fremstilling.
I forbindelse med besigtigelsen skal hestens alder også vurderes.
Hvornår skal passet følge hesten?
Hestepasset skal altid følge hesten. Brugeren af hesten skal altid kunne fremvise hestepasset umiddelbart, uanset om hesten er opstaldet, ude at ride, græsser eller er under transport.
Det betyder ikke, at du skal have passet med på f.eks. en ridetur, eller når du er ude at køre med hestevogn, men passet skal kunne fremvises umiddelbart på opstaldningsstedet.
Er din hests øjne hævede, skelende eller løber de i vand, så er det tegn på, at et eller andet ikke er, som det burde være.
Hestens øjne kan give os fingerpeg om dens humør og sundhedstilstand. Er den opmærksom og engageret eller træt? Tryg eller stresset? Øjnene tiltrækker desværre også mere uvelkomne opmærksomhed fra trægrene, skarpe genstande, støv, sand og insekter.
”Øjenskader repræsenterer så meget som 10 % af de nødopkald, som hestedyrlæger modtager, siger Ann Dwyer, dyrlæge ved Genesee Valley Equine Clinic i Scottsville, New York.
Når en hest viser tegn på øjenskade – om det er tårer, blødninger eller besvær ved at åbne øjnene lige meget – så skal du kontakte dyrlægen med det samme.
”Man skal ikke spøge med øjneskader. Den klogeste fremgangsmåde er at ringe til din dyrlæge med det samme,” siger Caryn Plummer, assisterende professor ved University of Florida i Gainesville.
Gængse tegn på øjenskader
Heste kan på en række forskellige måder vise os, at de har skadet et øje. I ekstreme tilfælde kan en hest have en alvorlig traumatisk skade på siden af sit ansigt, hvilket har beskadiget øjet såvel som knoglerne omkring det.
Hævelsen, blødning og deformation vil være ret indlysende, siger Dominic Alexander, direktør for Belmont Farm & Equine Vets.
Det kan også være så subtilt, at en øjenskade kan kun opdages ved, at hesten øjenvippehøjde adskiller sig, siger Dwyer. Eller hesten viser afsky for skarpt lys fra en mobiltelefons lommelygte.
Mellem disse to yderpunkter finder man hestene med øjne, der løber i vand eller med udflåd.
“I et sundt øje vil øjenlågene være pæne og åbne, hornhinden (det ydre lag af øjet) vil glinse, og der vil ikke være nogen tårer,” siger Dominic og tilføjer, at pupillerne vil være lige store, hvis de bliver udsat for den samme mængde lys; betændte øjne vil have indsnævrede pupiller.
Ved et skadet øje kan sclera (det hvide i øjet) være rødt, fastslår Dwyer. Den normalt gennemsigtige hornhinde kan også ændre farve, blive rød, brun, blå eller endda gul.
Et andet muligt tegn på et øjenproblem er næseblod, tilføjer Dwyer.
“Dette kan indikere et traume i bihulerne.
I sjældne tilfælde, såsom ved grøn stær (øget tryk i øjet på grund af betændelse), kan trykket bygge sig så meget op i øjet, at selve øjet ser større ud, fortæller Plummer.
Hvad kan du gøre?
Det er sikkert og vist, at enhver øjenskade kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.
”Jeg kan ikke huske, hvor mange gange jeg har været nødt til at håndtere sager, hvor hesten allerede var blevet behandlet af ejeren med en salve, der viste sig at være helt forkert,” husker Plummer.
For eksempel kan en øjensalve, der indeholder steroider, være meget nyttig i nogle tilfælde, men katastrofal i andre, hvilket får øjet til at “smelte” – det betyder, at et sår bliver meget dybere, som så kan ende med at skade hornhindens overflade.
“Det er virkelig farligt at bruge de forkerte salver og medikamenter i disse tilfælde,” siger hun.
Dyrlægen kan tjekke hestens øjne Foto: Canva
Selv erfarne heste-ejere bør undgå hjemmebehandlinger, når det drejer sig om øjenskader, især fordi det er så svært at vide præcis, hvad problemet skyldes.
“Man har ikke færdigheder eller udstyr til at se, hvad der sker inde i øjet,” forklarer Dwyer.
“Øjenundersøgelse kræver veterinærfærdigheder såvel som de helt rigtige værktøjer.”
Heste lader dig sjældent behandle et smertefuldt øje alligevel, tilføjer hun.
“De har meget stærke muskler i deres øjenlåg og vil bare ikke tillade inspektion af øjet uden hjælp fra beroligende midler.”
En ting, ejere kan gøre, er at tage billeder af hestens øjne, være omhyggelig med at sætte kameraets fokus på selve øjet og sende dem til dyrlægen, fortæller Alexander.
“Dette kan være nyttigt og hjælper også med at overvåge udviklingen i øjet før og efter behandling.”
(Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Riders NOTEBOOK og skrevet af Dyrlæge Niels Guss)
Lad os starte fornuftigt.
Op til folingen er der nogle ting ved hoppen, der ændrer sig. Dette er nogle tegn, vi kan se, og som vi kan holde øje med, inden vi bliver oppe i 14 dage for at holde øje med en hoppe, der ikke har tænkt sig at fole. Og som lige præcis foler i det øjeblik, vi lukker øjnene og bliver nødt til at sove af ren og skær udmattelse.
Tegn ved hoppen, som vi direkte kan se, er afslapning af bækkenligamenterne og perineum (mellemkødet), udvikling af yver, vokspropper på patterne og ændring væsken fra mælkekirtlerne.
Ændring af bækkenligamenterne sker fra ca. 2 uger før foling, og slaphed af hale og perineum, hvor halen kan løftes op uden modstand, sker typisk 1-2 dage før foling.
Vokspropper på hoppens patter sker typisk ca. 72 timer før foling, men igen har vi ingen regel uden undtagelse, idet visse hopper kan sætte vokspropper op til 2 uger før foling.
Udvikling af yver begynder ca. 1 måned før foling, hvor de største forandringer sker inden for de sidste 14 dage. Ændringerne begynder tidligere ved unge, førstegangsfolende hopper end ved ældre fleregangsfolende hopper. Den endelige udvikling af yver sker inden for de sidste 24-48 timer.
Der er dog nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Præmaturt mælkeløb væsentlig tid før foling kan være tegn på forestående abort. Det vil sige, at ser vi mælkeløb godt henne i drægtigheden, bør vi overvåge hoppen og få den tjekket med hensyn til fostrets sundhed og om alt er, som det skal være.
Hopper med tidligt mælkeløb bør klassificeres som ”højrisiko”-hopper, hvor vi nærmere bør følge fostrets sundhed.
Hoppens yver. Her med små vokspropper. Foto: Shutterstock
FORBEREDELSE AF HOPPEN
Som en tommelfingeregel kan vi sige, at ca. 14 dage før forventet foling skal hoppen være på det sted, hvor vi vil have folingen til at foregå. Det vil sige i et specielt staldafsnit/boks eller lignende. Det er vigtigt, at vi etablerer en tryg rutine for hoppen, at vi gør tingene på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Herved bliver hoppen tryg. Er hoppen derimod utryg, kan hun udskyde folingen i dagevis, indtil hun føler sig tryg.
Jeg skal her også nævne, at de fleste folinger sker mellem kl. 23 og 04, da der som oftest er mest ro på dette tidspunkt.
Og ro i stalden/området, hvor hoppen opholder sig, er bestemt afgørende. Her er der mange, der benytter sig af videoovervågning af boksen eller brug af en folingsalarm. En folingsalarm er typisk en gjord omkring hoppen, der registrerer sammentrækningen af maven. Den er typisk koblet til enten mobiltelefon eller en alarm. Fejlalarmer vil dog forekomme i perioden op til folingen, da føllet ændrer leje i hoppens mave i dagene op til foling.
Og netop i perioden op til foling vil nogle hopper udvise uro, som kan vise sig som koliksymptomer. Dette skyldes, at føllet flytter sig inde i hoppen, ændrer position, og at der derved kan blive øget tryk på hoppens indre organer. Typisk vil hoppen respondere på at skridte en tur og falde til ro igen. Det kan dog være nødvendigt at tilkalde dyrlæge for at tjekke, at alt er ok og eventuelt give hoppen lidt smertestillende. ”Kolikanfaldene” er typisk kortvarige og forbigående, ellers skal vi mistænke, at der kan være noget galt.
Helt op til foling vil hoppen typisk vise nedsat appetit og spise mindre. Dette er helt normalt. Hun vil også søge væk fra flokken, hvis hun går sammen med flere på fold for at få ro. Dette er helt klare tegn på nært forestående foling. Men husk igen, at vi har at gøre med biologi, og tegnene behøver ikke være så klare.
NÅR FOLINGEN GÅR I GANG…
Vi starter med at bandagere det øverste af hoppens hale samt vaske den ydre kønsåbning og perineum med rent vand og en mild sæbe, inden vi tørrer området.
Hvis hoppen har fået lavet en Caslich-operation, hvor den øverste del af hoppens kønslæber er syet sammen, skal vi være lidt på forkant. Typisk vil man nogle dage før, når hoppen begynder at blive løs omkring ligamenterne i bækken og halerod (= bløde op omkring halerod), lokalbedøve området let og klippe hoppen op, så skadeåbning har den normale dimension, og hoppen ikke sprækker, når føllet drives ud under foling.
Under ovenstående procedure tæt på folingen, vil man helst undgå at bedøve hoppen, og man vil klart foretrække at have hende stående i en tvangsboks. Vi vil ikke risikere, at bedøvelsen påvirker føllet i negativ retning.
Og vi har styr på folingsboksen, som har et godt lag tør strøelse, rolige omgivelser og ingen stressfaktorer i stalden. Så er vi klar til at modtage vores føl.
FOLINGEN KAN KLASSISK INDDELES I 3 STADIER:
STADIE 1: Dette stadie involverer sammentrækning af livmoderen og åbning af livmodermunden (børmunden). Varigheden af denne fase er typisk 1 time, men kan variere fra 30 minutter til 6 timer. Og hoppen kan faktisk påvirke denne fase. Hvis hun forstyrres eller føler sig utryg, kan hun udsætte denne fase i timer, ja helt op til dage. Føllet bliver meget mere aktivt i denne 1. fase. Man kan se føllets bevægelser i hoppens flanke. Føllet ændrer position fra ”upside-down” til ”højre side” op. Hoppen kan hjælpe føllet i denne fase og rulle sig. Her må vi altså ikke forhindre hoppen i at rulle sig, men igen skal vi skelne mellem, hvad der er normalt, og andre tilstande af smerte og rulning, som ikke er normal adfærd for hoppen. Igen må vi observere og ikke gå i panik.
Normale tegn ved stadie 1: Hoppen ruller sig, sparker mod maven, ser tilbage på maven, nedsat appetit (problem ved overvægtige ponyer, der kan udvikle fedtlever ved nedsat eller ophørt ædelyst), svedudbrud, hyppig gødningsafgang og urinering, rejser og lægger sig, flehmen (overlæbe løftes).
Stadie 1 afsluttes ved afgang af fostervandet, ”vandet går”. Dette er en større mængde væske, let rødfarvet.
STADIE 2: Nu er vi i gang. Defineres som leveringen af føllet. Hoppen er i denne del meget afhængig af aktiv deltagelse af føllet. Et svagt eller dødt føl vil derfor forhale denne proces og gøre, at folingen går i stå. Et dødt føl inde i hoppen kræver ofte hjælp fra dyrlægen og er ikke nemt at få ud. Netop fordi føllets egen hjælp under uddrivningen er af afgørende betydning for hoppen og for os.
Stadie 2 tager oftest 20 minutter. Det kan variere fra under 10 minutter og helt op til en time.
Normale tegn ved stadie 2: Under denne fase vil hoppen typisk ligge ned og have aktive sammentrækninger af maven. Hoppen vil typisk ligge ned på den ene side. Man kan dog opleve, at nogle hopper foler stående.
Når føllet presses ind i bækkenkanalen (fødselsvejen), strækkes det omkringliggende væv, og vigtige hormoner frigives, som resulterer i sammentrækningen af maven og livmoderen (hedder Fergusons refleks).
Sammentrækningerne af maven (veer) er meget stærke og varer mellem 15-60 sekunder. Typisk ser vi flere på hinanden følgende sammentrækninger efterfulgt af en kort periode med hvile (2-3 minutter), hvorefter sammentrækningerne starter igen.
Hoppen vil her typisk vende og dreje sig.
Føllet er lige kommet ud. Foto: Canva
Kort efter, at vandet er gået, vil vi se amnion-sækken, som er den hinde, der direkte omkranser fostret. Denne pose er blå-hvid-agtig og ligner en ballon. Når føllet er på vej ud og ved at passere igennem bækkenkanalen, er det en god ide at fjerne hinden fra fostrets hoved og mule, så føllet kan trække vejret.
Betegnelsen født i hammen kan kobles sammen med ovenstående. Her ser vi typisk, at hoppen selv har folet, og at hinden ikke er bristet, hvilket resulterer i at føllet ikke kan trække vejret og kvæles umiddelbart efter foling.
Dog skal det siges, at under normale omstændigheder vil føllets egne bevægelser under uddrivningen få hinden til at briste.
Vi skal holde øje med flere ting. Er ballonen, som præsenteres ved skedeåbningen, ikke blå-hvid-agtig, men i stedet gul-brun, tyder det på afgang af meconium (fæces, det første fra føllet). Dette tyder på, at føllet er stresset (som ved mennesker og fødsel). Der er her også risiko for, at føllet har inhaleret fostervand.
Hvis vi i stedet ser en kødagtig, rød-brun struktur (og ikke blå-hvid), er det navlestrengsregionen, der præsenteres først, og viser, at moderkagen er løsnet. Dette er en absolut nødsituation, og føllet skal ud hurtigst muligt og sikres tilførsel af luft/ilt.
Ved normal foling ser vi to ben præsenteret i skedeåbningen, det ene ben lidt længere fremme end det andet. Føllets hoved hviler på forknæene. Når føllet er nået ind i fødselskanalen, ser vi voldsommere og hyppigere veer, indtil føllets hofter er igennem kanalen. Her kan vi se, at den liggende hoppe kan hvile sig flere minutter, inden føllet endelig uddrives helt. Der er altså ikke noget galt. Man kan her assistere hoppen ved træk i forbenene for at få føllet ud.
Omvendt skal vi også under uddrivningsfasen passe på ikke at forcere denne. Hoppens fødselskanal skal have tid til at udvide sig. Vil vi hjælpe for meget og går ind og henter benene frem og trækker, er der stor risiko for at ødelægge hoppen og lave unødvendige udrivninger på hende.
Stadie 2 slutter med den endelige uddrivning af føllet og varer ca. 15-60 minutter.
Stadie 2 giver ofte mange følelsesladede opkald til dyrlægen… Og det er helt ok, og jeg kan efter mange år som dyrlæge godt forstå det. For hvornår skal man gribe ind og hjælpe, og hvordan kan hoppen klare det selv. Igen skal vi huske på, at en drægtighed og en foling ikke er en sygdom. Naturen er fantastisk og kan klare mange ting selv. Alligevel kan hjælp være på sin plads. Og overvågning er altid på sin plads, så vi kan gribe ind, hvis noget ikke forløber planmæssigt.
Vi skal gribe ind, hvis der ikke ses stærke veer og fremskridt i folingen ca. 15 minutter efter af vandet er gået.
Hvis vi kun ser et ben og føllets hoved, to ben og intet hoved eller kun ser føllets hoved. Her kan være tydelige tegn på, at føllet er lejret forkert og vil have svært ved at komme ud.
Hvis moderkagen (placenta) er på vej ud før føllet. Dette er en nødsituation.
Hvis føllets ene ben er på vej ud gennem anus. Nødsituation. Der er sket en perforation af fødselsvejen, og hjælp er påkrævet.
Noget af det værste, man kan opleve, er en hoppe, der presser voldsomt på og har meget stærke veer, og noget af det første, man ser i skedeåbningen, er tarme. Dette er en absolut nødsituation. Her er der sket perforation af hoppens livmoder, eller hoppen har presset så hårdt på, at tarme begynder at pose sig ud igennem endetarmen. I så ekstreme situationer har jeg faktisk oplevet, at føllet har været levende endnu. Men det kræver øjeblikkelig hjælp. I disse tilfælde står hoppens liv næsten aldrig til at redde.
Når føllet er kommet ud og ligger bagved hoppen, lader man typisk navlestrengen være intakt, indtil den brister, ved at føllet rejser sig eller hoppen bevæger sig. Nogle mener, at det er vigtigt for føllets blodforsyning, at den er intakt så længe som muligt. Jeg tror, det er godt, den brister af sig selv. Men brister den lige umiddelbart efter foling, skal man ikke gå i panik. Det gør ingen forskel for føllet, og føllet er ikke svagere af den grund.
Nyfødt føl. Hoppen har rejst sig og efterbyrden er ikke afgået. Foto: Shutterstock
STADIE 3: Defineres som fasen, hvor moderkagen (placenta) ryger ud, og hvor livmoderen trækker sig sammen, og hvor væske og rester presses ud.
Denne fase tager ca. 1-3 timer.
De stærke sammentrækningsfaser kan inducere smerte og koliksymptomer. Hoppen kan rejse og lægge sig i denne fase.
Hvis hoppen udviser stærke koliksymptomer, kan man gå med den for at forhindre selvbeskadigelse og skade på føllet. Typisk responderer de godt og hurtigt på dette, men…
Igen skal vi være vågne, idet der kan være andre årsager til kolik ved den nyligt folende hoppe. Som komplikationer kan nævnes ruptur af blindtarmen, stortarmsdrejning og bughindebetændelse.
Lette koliksymptomer giver på den anden side mening, idet livmoderen, som har huset vores føl, i løbet af ca. 12 timer har trukket sig så meget sammen, at den kun fylder 1,5 gange en normal livmoder. Det er vildt fascinerende, hvad naturen kan!
Efter overstået foling skal føllet op og die. Både for at få råmælk (colostrum), så vi kan få gang i føllet og få meconium (= tarmbeg = det første, der afgår fra endetarmen) ud. Samtidig gør det, at føllet dier, at der blandt andet frigøres oxytocin i hoppen. Oxytocin er med til lægge yderligere mælk ned i yveret og sammentrække livmoderen, hvorved moderkagen løsnes.
Det er vigtigt, at vi igen maner til ro efter foling. Ja, det er vildt spændende med det nye føl, men hoppe og føl skal have ro til at bonde; hoppen skal have tid og ro til at nurse sit føl.
Vi kan rengøre yver let, hvis det er blevet beskidt under foling, så det er klart til, at føllet skal die.
Endvidere, hvis moderkagen ikke er afgået, bindes en knude på denne, så hoppen ikke træder på moderkagen med risiko for at ødelægge denne.
Når føllet er kommet op, nogle gange hjælper vi det godt på vej, skal vi have føllet til at die. Tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed. Det kan godt tage tid!
Det er af afgørende vigtighed, at føllet dier og får råmælk (colostrum). Det er så at sige hele forsvaret til dets fremtidige liv og sikrer en god start. Samtidig er det med til at sikre, at der kommer gang i tarmsystemet, og at der kan komme afgang af tarmbeg, som er det første, der ligger i føllets rektum. Drikker føllet ikke nok, og kommer der ikke gang i meconiumafgang, ser vi en forstoppelse ved det nyfødte føl med kolik til følge. Man kan ved mangelfuld afgang bruge et klysma. Igen kan det være en god ide at konsultere dyrlægen. Og ja, der er beskrevet forgiftningssymptomer ved føl ved overdreven brug af klysma!
Føllet har fundet hoppens yver og dier. Foto: Canva
Tilbageholdt efterbyrd, hvad og hvornår, og normalt/u normalt.
Normalt skal moderkagen afgå inden for 2-4 timer efter foling. Men kendskab til hoppen er sandsynligvis vigtigere. Dette skal forstås på den måde, at nogle hopper kan have moderkagen siddende 6-8 timer uden problemer. Nogle gange ved lidt koldere vejr kan dette ses og ikke være et problem for hoppen.
Samtidig vil føllets dien ofte hjælpe på afgang af efterbyrden.
Og ved andre hopper kan vi se et problem med tilbageholdt efterbyrd, selv efter få timer.
Derfor skal vi nok i stedet se på hoppen samt på, hvordan moderkagen ser ud i stedet for at sige, at den skal være afgået efter præcis 3 timer!
Det er dog en god ide at få dyrlæge til at tjekke hoppen, hvis moderkagen har siddet igennem nogle timer. Også at gennemgå moderkagen (skal ligne at par ”lange herreunderbukser”). Er den afgået, inden dyrlægen kommer, kan man gemme den. Grunden til, at jeg maner til respekt omkring dette, er, at sidder der bare et 5-kroners stykke tilbage af moderkagen i hoppen, kan dette give en voldsom infektion i livmoderen med efterfølgende forgiftning og forfangenhed til følge. Hopperne bliver meget syge af dette og kan i værste fald dø af forgiftningen.
Som en afsluttende kommentar vil jeg sige, at en drægtighed og foling ikke er en sygdom. Min pointe er bare, at vi skal tænke os godt om og bruge vores sunde fornuft, så kommer vi langt.
Og eventuelt bruge de ældre avleres viden. De har taget imod føl et helt liv igennem og kan en masse ting, som man skal være opmærksom på. De har min dybeste respekt, og vi skal huske at bruge hinanden på denne måde.
