Jessica Toelstang er kun 24 år, men hendes cv afslører, at hun har mere rutine end de fleste ældre ryttere. EM, DM og NM har hun allerede deltaget i, men den unge rytter har stadig mange ambitioner og drømme for fremtiden.
I vores serie giver hun tips til din springtræning. I første afsnit viser Jessica, hvordan hun opvarmer sine heste, før de skal præstere på springbanen.
– Nu er hende her ikke så rutineret en hest, så jeg bruger ikke så meget tid her inden springningen. Jeg vil gerne have hun kan bruge al sin energi på at springe og ikke bliver lidt flad inden. Så får hun lige en lille skridtpause og så går vi ellers i gang med at springe.
I den nye video sætter Eric sig i sadlen på den otteårige Fabius – og han fortæller og forklarer om sin tilgang til dressur i indslaget, som du kan se her.
Tirsdag morgen tog Marie Thielsen og hendes døtre ud for at morgenfodre deres islænder, som gik sammen med 9 andre heste. Alt var fint, hestene fik mad og de tog hjem for at begynde dagen. Klokken 17 samme dag fik Marie et voldsomt opkald: hendes hest Eyja var syg, og hun skulle komme straks. Marie skyndte sig ud til hesten for at se, hvad der var galt. Da hun kom frem, rystede Eyja, kunne ikke stå på sine ben, og hendes næse løb. Hun tissede også blodig urin. En dyrlæge var allerede på stedet, da Marie ankom, og hendes hest havde allerede fået morfin. Desværre havde det ingen effekt. Det blev derfor besluttet, at hesten skulle køres på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup.
Måtte aflives Eyja nåede kun at være på dyrehospitalet i et par timer, før hun måtte aflives. To andre heste fra samme fold måtte også aflives. Alle tre heste var blevet forgiftet af en ahornplante, de havde spist, hvilket er livsfarligt for heste.
– Heste er sensitive, og de forkerte planter kan have dødelige konsekvenser. Ahorntræer er giftige for heste, og derfor er det vigtigt, at man sørger for, at der ikke vokser ahorntræer i nærheden af folden, fortæller Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Frøene fra ahorn spredes med vinden, så selv om ahorntræet står flere meter fra hestefolden, kan de små helikopterformede frø bevæge sig langt. Når hesten indtager blot en lille mængde ahorn, vil den hurtigt blive meget afkræftet og få symptomer, der minder om kolik og få stive bevægelser.
Flere tilfælde Indtil videre er der set flere tilfælde af ahornforgiftning i år rundt omkring i landet. Marie Thielsens hest gik på fold ved Dyrehaven i Nordsjælland, men både Højgård Hestehospital på Fyn og Bindslev Dyrehospital i Nordjylland har på deres Facebook-side advaret om flere tilfælde af forgiftning. Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at man som hesteejer er særligt opmærksom på sin fold, så man undgår de giftige ahorntræer.
– Hesteejere skal ikke være bange for at lukke deres heste ud på folden, men det er vigtigt, at de tilser folden regelmæssigt og grundigt. Hestene har godt af fri bevægelse på fold. Af andre planter, man skal være på udkig efter, findes også engbrandbæger og taks, som er meget giftige for heste. Man skal også være opmærksom på, at hvis hø eller wrap er slået på en mark med giftige planter, kan det stadig gøre heste syge selv i tørret tilstand, siger Yvonne Johansen.
Hvad kan gå galt? I det øjeblik man sætter foden i den ene bøjle og begynder at stige til hest, er man i en meget sårbar position, og det betyder, at meget kan gå galt de sekunder, det tager at sætte sig sadlen: Står hesten ikke stille, mens du har et ben på jorden og et i stigbøjlen, kan du miste balancen, hvis hesten går frem. Ordner du stigbøjler, når du har sat dig i sadlen, har du ikke altid styr på hesten, hvis den begynder at gå (eller løbe). Er gjorden ikke strammet nok, kan sadlen dreje under opstigning, og mister du balancen og falder ind under hesten, kan du risikere at blive trådt på.
Kom sikkert til hest En af de vigtigste ting hesten derfor skal lære i forbindelse med op- og afstigning er, at den skal stå stille. Det er dig som rytter, der bestemmer, hvornår den skal stå, og hvornår den må gå. Hvis hesten kan det, er du allerede godt på vej til en god ridetur. Herefter er der andre ting, der spiller ind, og det forklarer Jan Ladewig således:
”Inden du sætter foden i stigbøjlen, samler du begge tøjler i venstre hånd. Tøjlerne skal være så tilstrækkeligt lange, at de netop ikke indvirker på biddet. Samtidig tager du med venstre hånd fat i den forreste øverste del af sadlen. Derved undgår du at rykke hesten i munden, mens du stiger op. Hvis hesten begynder at gå, slipper du dit tag i sadlen og trækker bagud, til hesten står stille. Og dette skal du gøre, hver gang hesten bevæger sig, lige meget hvor langt du er kommet i opstigningen. Men husk at giver efter i tøjlerne igen, når hesten er standset.”
Hesten skal lære at stå stille ved opstigning.
Ved at benytte en skammel ved opstigning, undgår du at trække sadlen skæv, og gør det mere behageligt for hesten. For at kunne bruge en skammel, kræver det selvfølgelig, at hesten kan stå stille ved siden af skamlen, hvilket også kræver træning.
Sikkert op – sikkert af Når du skal af hesten igen, så skal det selvfølgelig også ske så sikkert som muligt. Hvis du ikke får begge ben ud af bøjlerne inden afsidning, kan du miste balancen, hvis hesten bevæger sig fremad mens du har et ben på jorden. Ligeledes kan en sikkerhedsvest hænge fast i sadlen, når du glider ned, så du i værste fald kan falde under hesten. Derfor vær altid opmærksom på følgende:
”Inden du svinger højre ben over hestens ryg, skal du tage begge fødder ud af stigbøjlerne, svinge dig ned, og lande på begge ben. Skub dig lidt væk fra hesten, i det du hopper ned fra den. Hvis du bruger air-vest, husk at spænde den fra sadlen, så den ikke udløses, når du sidder af.”
I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Købehavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden omkring heste i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk
Heste er flugtdyr. Vi kan ikke lave om på deres trang til at flygte, når de skræmmes, men vi kan i høj grad ændre deres opfattelse af, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt.
Jan Ladewig
Sikkerhed omkring heste og i ridesporten er noget, vi alle tænker over. Desto længere tid man har været i ridesporten, desto mere indgroet bliver de gode vaner omkring hesten, og desto bedre bliver man til at læse hestens kropssprog og forstå dens adfærdsmønstre. Heste er store dyr med masser af kræfter, og dertil er de flugtdyr, hvilket betyder, at deres bedste forsvar er at reagere hurtigt og gerne væk fra det, der skræmmer dem. Derfor er det en nødvendighed for ryttere og hesteejere altid at være på forkant med de potentielle farlige situationer, der kan opstå i dagligdagen med heste, og det er netop, hvad Jan Ladewigs nye bog Sikkerhed for hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning stiller skarpt på.
Omgang med hesten på folden Der findes mange hverdagssituationer, der kan være potentielt farlige, hvis man ikke kender til hestens adfærd. Bare sådan en ting som at hente hesten fra fold. Det er noget, vi alle gør jævnligt – eller måske ligefrem dagligt – uden måske at tænke over det. Men når man nærmer sig en eller flere heste. der går frit, kan der opstå situationer, hvor hesten bliver forskrækket og sparker ud, eller hvor hesten ikke vil fanges og truer rytteren. Heste kan også lege sammen, hvilket kan være voldsomt, og har du en godbid med til hesten, kan det udvikle sig til skænderier slagsmål mellem de slikglade heste.
Men hvordan indfanger du så hesten på den mest sikre måde? Det giver Jan Ladewig sit bud på her:
”Når du nærmer dig hesten, skal du lade den vide, at du kommer. Du kan for eksempel kalde på den. Du skal gå roligt hen mod hesten. Du må ikke løbe. Når du nærmer dig en hest, skal du gøre det fra siden, helst den venstre side og lidt forfra. Der kan hesten se dig komme. Hvis hesten er tilbøjelig til at løbe væk, bør du nærme dig fra den retning, hesten er mest tilbøjelig til at løbe, så du afskærer dens flugtmulighed. Så er der større chance for, at den bliver stående stille.”
Min hest vil ikke med ind! Hvis hesten ikke vil fanges, kan det være fristende at løbe efter, men hestene kan opfatte det som at blive jagtet, og dermed sparke ud efter sin forfølger. Den bedste og mest sikre måde at få fat i en hest, der ikke vil fanges, er ifølge Ladewig:
”Du bør starte med at gå roligt efter hesten uden at jage den. Det kan tage lang tid. Stop eventuelt op hvis du kan se, at hesten vil gå væk. Du skal være mere tålmodig (eller stædig) end hesten. Efter et stykke tid finder den som regel ud af, at den ikke kan slippe af med dig. For nogle heste kan det tage lidt lang tid, inden de opgiver at undvige, men det er som regel besværet værd. Næste gang vil hesten ikke være helt så vanskelig at fange.”
Kom sikkert ud på den anden side Når man har fanget hesten, så kender de fleste nok problemet med at få hesten ud fra folden. Nogle gange står man og balancere med hegnet i den ene hånd, en utålmodig hest i den anden hånd, samtidig med at man skal passe på at de andre heste ikke løber med ud, når man åbner leddet. Det kan igen være en potential farlig situation, hvor man kan blive trådt på, sparket, eller løbet ned, hvis alle hestene prøver at komme ud af leddet på en gang. Derfor er det vigtigt, at du lære din hest at stoppe og gå frem på kommando, så du kan kontrollere den i situationen, hvor du skal have den gennem leddet:
Før hesten hen til leddet
Giv den signal til at standse
Åbn leddet
giv hesten signal til at gå fremad
Drej hesten rundt og giv den signal til at standse
luk leddet
Giv hesten signal til at gå fremad, drej rundt og gå væk fra leddet.
Video: At føre hesten ud gennem et led
Har hesten tendens til at rive sig løs fra sin rytter på vej ud fra folden og selv løbe tilbage til stalden, så har Jan Ladewig følgende råd:
”Inden hesten drejer sig rundt for at løsrive sig, begynder den med at dreje hovedet. Hvis du ved, at hesten er tilbøjelig til at stikke af, kan du dreje den hoved en smule ind mod dig, eventuelt samtidig med at du presser din albue mod hestens hals. Derved kan du nemmere kontrollere hesten, idet den er mindre tilbøjelig til at dreje rundt og rive sig løs.”
Om Jan Ladewig I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog ’Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning’, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Københavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden for heste og ryttere i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk
Næste indslag i serien handler om det at placere biddet i hestens mund. Herunder bidtilpasning, problemer med tænder, og hvilke udfordringer biddet kan give hesten.
Få gang i aktiviteterne i en svær tid Formålet med Appen ”NIVO Record” er, at give klubber, ryttere og trænere et værktøj, hvor de nemt og hurtigt kan arrangere aktiviteter og formidle video og bedømmelse af ridtene mellem rytter og dommer/træner – uden at mange mennesker er samlet på en gang.
”Vi ved, at mange klubber er gået i stå og er økonomisk trængte som følge af krisen. Derfor håber vi, at denne App kan bidrage til at sætte gang i nogle aktiviteter, der kan afholdes udendørs uden at gå på kompromis med myndighedernes retningslinjer. App’en er i sin første simple version, men vi lancerer den nu for at kunne bidrage aktiviteter mellem klubber, ryttere og trænere. Efter påske fortsætter vi udviklingen af App’en, så den hurtigt kommer til at kunne endnu mere,” siger Rikke Højgaard, ansvarshavende chefredaktør hos Zibrasport Equest.
Ingen plads til snyd Appen kan benyttes til eksempelvis bedømmelsesklasser i klubben eller bedømmelse mellem rytter og træner, hvor rytterne kan ride på forskellige tidspunkter og steder. Appen udskiller sig særligt ved, at den video, der sendes til dommeren eller træneren, hverken kan redigeres eller tages om.
”Det er helt naturligt, at man gerne vil tage sig så godt som muligt ud foran sin træner eller en dommer – det ligger sportsudøveres DNA. Men den mest konstruktive feedback kommer, hvis du bliver bedømt ud fra et ridt, som du hverken har mulighed for at redigere eller tage om – præcis som det ville være i en stævnesituation eller træningssession. Til gengæld har dommeren/træneren mulighed for at spole frem og tilbage, hvilken giver dem muligheden for at give en endnu mere konstruktiv og brugbar kritik til den enkelte ekvipage,” fortæller Henrik Flintegaard Ehlert, direktør hos NIVO.
Nemt at gå til Stævnearrangør: Det er nemt at oprette et bedømmelsesevent, og I bestemmer selv hvilke klasser, der skal være. Når eventen er oprettet, sørger I selv for dommer/bedømmer, information til medlemmer/ryttere og tilmelding inkl. evt. startgebyr. Her skal I være opmærksomme på, at klasserne i appen angives med antallet af øvelser, så hvis I ex. holder to klasser med hhv. 12 og 13 øvelser, skal ridtene optages i den klasse, der hedder ”15 exercises”. Vi anbefaler, at I angiver, hvor optagelsen skal foretages, så dommeren ser det samme for alle ekvipager – ex. fra dommer C. Find vejledning her: https://www.nivo.nu/quick-start-guide-staevnearrangoer/
Rytter: For at deltage skal du bruge en iphone eller en ipad og downloade Appen ”NIVO Record” fra App Store (er desværre ikke tilgængelig til android endnu, men det kommer). Her opretter du en bruger og logger ind, vælger det aktuelle event og klasse, og så er du klar. Når du og din fotograf er klar, trykkes på optageknappen og ridtet er i gang. Så snart, der trykkes stop, sendes ridtet automatisk til platformen, hvor dommeren kan se det igennem. Husk at fotografen skal fortælle i starten af optagelsen hvilket program, der rides, så dommeren ikke er i tvivl. Find vejledning her: https://www.nivo.nu/quick-start-guide-rytter/
Dommer/træner: Når eventen er afsluttet og rytterne har sendt deres ridt ind, logger dommeren ind på hjemmesiden med det login, som klubben har brugt til at oprette eventen. Her kan dommeren tilgå videoerne og udfylde kritikken, som automatisk sendes til rytteren bagefter. Dommeren har mulighed for at spole i ridtet, hvilket giver mulighed for at give en endnu bedre kritik. Find vejledning her: https://www.nivo.nu/dommer/
En del af vores community For at kunne indsende ridt gennem App’en skal man være Premium Medlem hos Zibrasport Equest, og tilmelde sig eventen direkte hos klubben eller træneren. Klubben/træneren opretter selv eventet og sørger for tilmelding, dommer m.m. og klubben betaler 25,- kr. pr. start for brugen af Appen.
Første step Det er første version af Appen er nu lanceret, så den kan komme ud og give værdi for sporten i en meget presset tid. Denne version er simpel og egner sig bedst til bedømmelse af dressurprogrammer – men I skal velkomne til selv at udforske mulighederne og melde tilbage med jeres input. Vi fortsætter nemlig udviklingen af App’en, så den kan bruges på endnu smartere måder i sporten og integreres i Zibrasport Equest’s community. Vi ser bl.a. på mulighederne for flere discipliner, indlagte dressurprogrammer, start- og resultatlister, virtuelle holdaktiviteter til klubben og træningsoptimering med NIVOs træningssensorer. Og så skal den selvfølgelig også kunne hentes til Android via Google Play.
