Skip to main content

Tag: Foder

Pas godt på din gamle hest

Hvornår er en hest gammel?
Først skal vi måske redegøre for, hvornår en hest er gammel. Det varierer selvfølgelig meget fra race og funktion – men som udgangspunkt betragtes en hest på 20 år og ældre som en ’gammel hest’. En hest kan blive omkring de 30 år, mens ponyer lever længere og kan blive næsten 10 år mere. Verdens ældste hest er engelske Old Billy, der efter sigende blev imponerende 62 år gammel. Han blev født i 1760 og døde i 1822.

Moderat arbejde eller helt fri?
For nogle heste er det vigtigt at have et job – også når de bliver gamle. Heste trives med vaner og faste rammer, og hvis hestene altid har været vant til at blive redet, så kan de godt blive deprimeret og lige pludselig ældes hurtigt, hvis man tager deres job fra dem.

Andre heste nyder dog et otium med masser af foldtid og selskab med andre hest. De fleste ryttere kender deres heste så godt, at de ved, hvad hesten trives med, når den går på pension.

Et sundt liv i flokken
Ældre heste har som regel en vis status i deres flok på grund af deres alder. Det er derfor vigtigt, at ældre heste ikke skal skifte foldkammerater ofte. Hver gang nye heste lukkes sammen, kæmpes der om hierarki og rangorden, og det kan være stressende for en hest af en høj alder. En ældre hests fysik er heller ikke, hvad den har været. Der kan være gigt, ledsmerter eller ømheder, der gør, at hesten bliver nødt til at passe på sig selv. Det betyder, at den måske må afgive sin position til nye og yngre heste, som den fysisk ikke kan hamle op med. I naturen går heste sammen i familier, og familien danner en form for sikkerhedsnet, der giver også de ældre og mere slidte heste en tryghed. Sørg for at din gamle hest føler sig tryg på folden, så den ikke bliver frataget sin autoritet og måske bliver deprimeret.

Vær opmærksom på tænderne
Et af de største problemer for gamle heste er deres tænder. Når hesten bliver ældre, bliver tænderne nedslidte, og hesten kan ikke længere tygge og kværne sit stråfoder, som den gjorde tidligere. Når hesten ikke kan tygge sit stråfoder, danner den ikke spyt, og syren i maven bliver ikke neutraliseret. Ydermere kan den ikke udnytte sit foder godt nok og taber sig. Som ejer af en ældre hest, er det vigtigt, at man er obs på at give foder til hesten, som den kan tygge, så vægten og tarmfunktionen bibeholdes. Flere små måltider i løbet af dagen er ofte en god løsning. Ældre heste taber også deres tænder, og det giver naturligvis også problemer i forhold til græsning, tygning etc. Igen er flere og lette fordøjelige måltider vigtige for at holde hesten sund og rask.

Se denne lille video, der fortæller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til tænder hos ældre heste.

Fodring af seniorhestene
Mange ting ændrer sig hos de ældre heste, og nogle ældre heste har svært ved at holde huld, selv om de ikke har problemer med tænderne. Der er derfor mange foderproducenter (heldigvis), der har udviklet foder, der er letfordøjeligt og fremmer foderudnyttelsen hos de firbenede seniorer. Igen er flere små måltider i løbet af dagen rigtig godt, og du kan hjælpe hesten ved at tilsætte vand i fuldfoderet. En ældre hest har ofte brug for ekstra Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær, hvilket du som ejer skal være opmærksom på. Ydermere kan ældre heste have svært ved at omstille sig til temperaturændringer, og dermed bliver de hurtigere kolde eller varme. Det kræver energi og kan være en faktor til vægttab. Hold øje med om hesten har brug for at få dækken på tidligere, når det bliver efterår og dårligt vejr, og sørg for at der er masser af skygge og vand på folden om sommeren.

Omvendt kan nogle heste også blive overvægtige, når de ikke længere er i skarp træning, og måske får lov at nyde livet mere på græsmarkerne. Overvægt kan resultere i forfangenhed og andre livsstilsygdomme, og det er vigtigt at have i mente, at gamle heste generelt ikke bevæger sig så meget som yngre heste. Doser foderet til aktivitetsniveauet, og husk at det ikke altid er godt for hesten at have græs/hø/wrap ad libitum, selv om vi ønsker det bedste for vores gamle venner. 

Sygdomme
Når hesten bliver ældre, er der risiko for flere sygdomme. En af dem der er mest relateret til seniorheste, er stofskiftesygdommen Cushings syndrom eller Pituitary Intermedia Dysfunktion (PPID). Cushing skyldes en sygdom i hjernen, der blandt andet forårsager en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne, hvorved muskelopbygning, immunforsvar og stofskifte påvirkes. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, men der er også nogle tydelige tegn, der indikerer, at hesten har cushings: Længere pels, fælder ikke forår/efterår, drikker og urinerer mere samt tab af muskler hen over ryggen. Sygdommen kan behandles, men ikke kureres.

Melonomer
Melonomer er en slags kræftknuder, der ses mest på skimler. Melonomerne er ofte placeret omkring haleroden og endetarmen, men de forekommer også ved struben eller andre steder på kroppen. De fleste melonomer er godartede, men de kan vokse sig så store, at det kan give problemer ved endetarmen, når hesten skal gøde, ligesom de kan vokse indad og dermed også give problemer ved tarmen indvortes. Der findes forskellige behandlingsmetoder til melonomer, men ikke noget universel middel, det er dog sjældent at heste må aflives på grund af melonomer.

Vaccinationer og ormekur

Hesten er blevet pensioneret. Den går mest på fold og måske bliver det til lidt let ridning et par gange om ugen. Skal man fortsætte med at vaccinere den en gang om året – og tjekke den for orm? Ja, det skal man. Med alderen får hesten et svagere immunsystem, og dermed er den mindre modstandsdygtig over for sygdomme og ormeangreb. Regelmæssige ormetjek og de obligatoriske vaccinationer hjælper hesten til at forblive sund og rask – og dermed leve længere.

Når jeg bliver gammel…
Hvis hesten kunne tale, kunne den fortælle os, hvad den ønskede sig af sit otium. Men det kan den ikke, så det er vores fornemmeste opgave at være opmærksom på den ældre hests behov, således at vi kan give vores trofaste firbenede kammerater den bedst mulige alderdom.

Analyse af grovfoderet – hvorfor?

Hvad skal hesten have at spise?
Forskellige heste har forskellige behov. Det er vigtigt at have i mente, når man skal fodre sin hest. Er det en stor hest eller en lille pony? Bliver den brugt til hyggeridning, eller er den en atlet på absolut topniveau? Er det en nøjsom race som fjordhesten, eller en race der kræver mange foderenheder som fuldblodshesten? Alle disse parametre skal tages med i betragtningen, når man skal udforme den optimale fodersammensætning til hesten. Heste har som mennesker forskellige behov.

Foderproducenter tilbyder en bred vifte af kraftfoder, så du kan tilpasse din hests kraftfoder (krybbefoder) ret nøjagtigt. Der står på sækken, hvilken type hest foderet er udviklet til, og hvad foderet indeholder. Nemt. Sådan er det ikke med grovfoderet – altså hø og wrap. Her er der stor variation i foderets foderværdi og sammensætning, og man kan ikke med det blotte øje se, hvad det indeholder. Derfor er det meget relevant at lave en analyse af hestens grovfoder. En analyse redegør for, hvor meget energi, sukker og protein grovfoderet indeholder, hvilket gør det nemmere at beregne, hvad hesten mangler af næringsstoffer, og hvilket kraftfoder hesten har brug for ved siden af sit hø/wrap. Har stråfoderet eksempelvis et højt indhold af protein, skal hesten have en mindre mængde end af stråfoder med lavt indhold af protein. Har du en hest med cushings, EMS eller måske forfangenhed, er det vigtigt at have en viden om sukkerindholdet i stråfoderet, idet de letoptagelige kulhydrater bør holdes på et minimum.

I grovfoderanalysen kan der også laves en komplet analyse for mineraler, hvilket gør det endnu nemmere at tilpasse foderplanen til hesten.

Når du skal lave en prøve til analyse
Grovfoderets kvalitet afhænger blandt andet af art og sorts sammensætning, alder, slæt, tidspunkt for høst, opbevaring samt temperatur. Ethvert forsøg på at sige noget om indholdet uden en analyse er dermed bare et gæt. Mange større leverandører af grovfoder får lavet en analyse af foderet, så du kan få de informationer, du skal bruge, når du køber grovfoderet. Kommer dit hø/wrap fra en mindre leverandør eller egne marker kan du selv indsende prøver til analyse.

Når du laver en prøve af grovfoderet, er det vigtigt, at prøven er repræsentativ. Det vil sige, at du tager prøver fra flere enheder. Den mest enkle metode er at udtage prøven umiddelbart inden høet eller wrappen presses. Prøven bliver repræsentativ, når du tager strå fra forskellige steder på marken. Alle stråene blandes sammen, inden det sendes til laboratoriet der foretager analysen (500 g.).

Er høet allerede presset eller pakket, skal du udtage prøver fra mindst tre forskellige baller, blande det sammen og indsende de ca. 500 g. til laboratoriet. Husk at sende prøven i starten af ugen, så den ikke ligger i posten weekenden over. Med prøven sender du en følgeseddel, som kan printes ud fra laboratoriets hjemmeside.

Hvad fortæller analysen om grovfoderet
I en grovfoderanalyse bliver følgende analyseret: Tørstof, aske, råprotein, træstof, sukker, IVOS, NDF og chlorid. Derudover kan der laves en uddybende mineralanalyse. Kort fortalt beskriver tørstofanalysen, hvor fugtigt eller tørt grovfoderet er. Er tørstofprocenten lav, er foderet altså til den våde side, har lavere holdbarhed, og det kræver mere foder at opnå samme mængde næring som ved mere tørt grovfoder.

Fordøjeligt råprotein er indholdet af protein. Kløver, gødning og et tidligt slæt er blandt andet med til at få proteinindholdet op. Protein er vigtige byggeklodser og energi til hesten. Har grovfoderet et lavt proteinindhold, skal der selvfølgelig suppleres op med protein i kraftfoderet.

Sukkertallet fortæller hvor mange letomsættelige kulhydrater, der er i hø/wrappen. Som tidligere nævnt er dette en vigtig faktor, hvis du har heste, der døjer med EMS, forfangenhed, overvægt og lignende.

NDF (Neutralt Detergent Fibers) redegør for, hvor meget fiber foderet indeholder. Er NDF indholdet højt, betyder det længere spisetid, hvilket er godt for fordøjelsen og hestens velbefindende. Træstofanalysen sætter tal på mængden af de ufordøjelige fibre, der ligeledes er gode for hestens fordøjelse. Analysen af Aske redegør for indholdet af uorganiske bestanddele i foderet herunder mineraler. Er indholdet af aske højt, kan det betyde, at der er jord i dit grovfoder.

Mange heste får deres mineraler gennem grovfoderet, hvormed viden om mineralindholdet også er vigtigt. Calsium (Ca) er vigtigt for knogler og tænder, og heste har brug for fosfor (P) til blandt andet nyrerne. Får hesten for meget fosfor, hæmmer det dog udnyttelsen af Calsium, og derfor anbefales det, at Calsium og Fosfor er i forholdet 1.2- 1,8. Hvordan forholdet er i dit grovfoder, får du altså svar på i en analyse.

Grovfoderanalyser i Danmark laves blandt andet på Eurofins.dk. Her kan du finde yderligere info samt følgeseddel til dine prøver m.m.

Større foderpiller er måske bedre for hestens fordøjelse

Fodrer du med pelleterede foder i stedet for müsli, så tygger hesten sig måske hurtigere igennem sit fuldfoder, end det er optimalt for dens helbred. En ny form for foderpiller, der er større og hårdere, kan måske være det bedre valg ifølge en gruppe tyske forskere. Især når det kommer til sportsheste. De nye foderpiller forlænger nemlig tyggetiden og aktivere spytproduktionen, hvilket giver længere spisetid og beskytter mod mavesår, lyder det fra forskerne fra Martin Luther University Halle-Wittenberg’s Institute of Agricultural and Nutritional Sciences Animal Nutrition Gruop i Halle.

I undersøgelsen sammenlignede forskerne den tid, det tog seks varmblodshopper at spise 1 kg. af standard-størrelse piller versus 1. kg. piller, der var ca. tre gange større. Både standardpillerne og de store piller var produceret fra samme blanding af ingredienser, ligesom hestene fik det samme mængde hø i løbet af dagen.

Standardpillerne måler typisk omkring 5 mm i diameter og 2 cm i længde. Pillerne der blev brugt i undersøgelsen, var omkring 6 cm lange og målte ca. 1,5 cm på hver af pillens fire side. De store piller var seks gange hårdere end de små piller.

Det viste sig, at hestene var betydelig længere tid om at færdiggøre måltiderne med de store piller end måltider med de små piller. Hestene tyggede også længere på de store piller, inden de slugte foderet, hvilket betød, at de producerede mere af det vigtige spyt, der modvirker mavesyre.

Forskerne opdagede også, at hestene lavede en slags spyt-suppe, når de havde spist de store piller. De producerede så meget spyt/savl under måltidet, at der lå en slags suppe tilbage i krybben efterfølgende. Når de havde spist pillerne, drak hopperne suppen, hvilket var godt for deres fordøjelse.

Det er endnu ikke muligt at købe de store foderpiller i forretningerne, men flere undersøgelser kunne bane vejen for produktion blandt forskellige fodervirksomheder.

Læs hele original artiklen og mere om undersøgelsen i TheHorse.com

  • 1
  • 2