Skip to main content

Tag: Helgstrand Event

Carina Cassøe Krüth og Danse kommer ikke til DM

Forrige år dansede Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera ind på andenpladsen i DM efter Cathrine Dufour. Siden da har Carina og ”Danse”, som hun kaldes, bjergtaget publikum over hele verden, da de sluttede på 7. pladsen i kür-finalen ved OL i Tokyo – og senest ved World Cup finalen i Leipzig i april, hvor de opnåede en fornem 4. plads.

Publikum i Uggerhalne må dog kigge langt efter den populære ekvipage. Der er for måneder siden lagt en plan for Heiline’s Danciera og den omfatter ikke deltagelse i DM i dressur.

Læs også: Nu kan du se startlisterne til DM i dressur

”VM i Herning har absolut førsteprioritet i år,” indleder Carina Cassøe Krüth. Hun fortæller, at Danse har gået hele vintersæsonen, og Carina ønsker ikke at slide unødigt på hoppen, og derfor er der lagt en plan sammen med hendes træner Andreas Helgstrand, elitesportschef Anne-Mette Binder og eksperttræner Wolfram Wittig. Og den plan omfatter ikke DM.

Hun passer godt på den sorte hoppe, som har haft tre ugers ferie efter World Cup finalen, og nu er godt i gang med træningen igen. De pauser er nødvendige for heste, der går på dette niveau og ”sund fornuft”, som Carina understreger.

”Danse er fint i gang igen, og vi har god til forberedelse til Aachen. VM er første prioritet i år, og så håber vi på det lykkes til VM,” siger hun. Hun har Grand Prix-hesten Heiline’s Zackton, som hun kunne have redet til DM, men hun har ikke fået lavet et velegnet kürprogram til ham endnu, derfor kommer hun ikke til start.

Ansætter beriderelev

Casper og Carina er flyttet ind i pragtfulde rammer på en stor gård nær Mariager. Efter en større om- og tilbygning er der nu skabt et topmoderne ridecenter, som Carina nyder, hver eneste dag. Hun har netop lavet aftale om at blive lærested for en lærling under den nye berideruddannelse.

”Jeg vil gerne være med til at støtte op om det system,” forklarer Carina, der selv er uddannet berider. Hun fortsætter: ”Da vi havde hestene hos mine svigerforældre, var der ikke mulighed for at få flere bokse. Den plads har vi nu. Og det nye system er mere tilgængeligt, fordi man som lærested ikke skal undvære eleven på lange skoleophold. Og så kan de specialisere sig fra starten. Jeg vil gerne støtte det system, jeg selv kommer fra. Vi skal værne om det, så rytterne bliver uddannet rigtigt,” slutter Carina Cassøe Krüth.

Læs mere om de nye uddannelser: Nye uddannelser erstatter ridelærer-, rideinstruktør- og berideruddannelse

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.

Nu kan du se startlisterne til DM i dressur

Det er lagt op til et særdeles spændende dansk mesterskab i år. Ikke mindre end 32 ryttere er meldt til start, og på listen finder vi blandt andet Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos, Nanna Skodborg Merrald på legendariske Blue Hors Zack og Blue Hors Zirrus, Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov, Charlotte Heering og Bufranco. Også Anna Kasprzak og Addict de Massa er taget til Uggerhalne for at kæmpe om medaljer, og det samme er Anna Zibrandtsen med den talentfulde Quel Filou.

Ydermere stiller Helgstrand Dressage selv med tre deltagere. Andreas Helgstrand kommer på banen med Seuzan-datteren, Queenparks Wendy, og Marianne Helgstrand er til start på Super Mario. Og så bliver det spændende at se Anne-Mette Strandby Hansen og den populære avlshingst Hesselhøj Donkey Boy.

Se hele startlisten her

Stort U25 felt

Der kommer flere og flere gode unge ryttere i sporten, og det afspejles da også i dette års Agria DRF-mesterskab for U25 ryttere. 15 ekvipager er til start, og her finder vi blandt andet ryttere som Karoline Rohmann med både Jakas Don Louvre og Aagardens Lianne og Josefine Hoffmann med Hønnerups Driver.

Se hele U25-startlisten

DM i paradressur

Traditionen tro skal der også kåres nye danske mestre i paradressur, og også her er flere kendte ryttere klar til at ride om medaljer. På startlisten er blandt andet Renee Igelski og Beyond Dreams, Susanne Jensby Sunesen og Leeds samt Camilla Christensen og Fürsten.

Alle startlister kan ses her

Gratis adgang for publikum

Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.

Andreas Schou bedste dansker i Grand Prix i Uggerhalne

Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegården Gladiola kom fejlfrit i mål i hovedspringningen i den store Grand Prix-klasse som afsluttede 5 dages springkonkurrencer ved Helgstrand Event. Det betyder, at han nu kun mangler en kvalifikation, for at være klar til VM i Herning til august. Det samme var desværre ikke tilfældet for Linnea Ericsson-Carey, som fik et nedslag med Skorphults Baloutendro, men alligevel var så hurtig, at hun var blandt de 13 ryttere som fik adgang til anden og afgørende runde. Linnea valgte dog at spare hoppen, da hun er blandt de ryttere, som skal til det 5*-stævne i Sopot.

Læs også: Disse ryttere er udtaget til den 5-stjernede nationsspringning i Sopot

Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegården Gladiola. Foto: Zibrasport Equest

Andreas Schou havde Independent til start. Han vandt sølv ved DM på den 11-årige Diamant de Revel-søn og red to 0-runder i Nations Cup fredag i Uggerhalne. Andreas er VM kvalificeret med Darc de Lux, men en VM-kvalifikation på Independent vil bestemt også være en stor fordel. Det skulle bare ikke ske i dag, Andreas kom i mål med en minimal tidsoverskridelse, og det kostede en tidsfejl. Den tog han med til anden runde, hvor han med et fejlfrit ridt rykkede ind på en 6. plads i Grand Prix-klassen. Ialt 9 ryttere kom fejlfrie til anden runde, men 4 af dem fik fejl, og desværre også Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegården Gladiola. De sluttede på 10. pladsen.

Vinder blev den belgiske rytter Constant van Paesschen og Diaz du Thot.

Resultatet af Grand Prix-klassen

Vinder af Grand Prix Constant van Paesschen og Diaz du Thot fra Belgien. Foto: Zibrasport Equest

Video: Margit kan noget med sine hænder

Margit Pedersen ved lige præcist, hvor hun skal sætte ind for at hjælpe hestene til at blive afspændte i kroppen, så de kan arbejde rigtigt under rytterne.

Et tæt samarbejde mellem landstræner, træner og rytter giver Margit værdifulde informationer, og så prøver hun altid at se ”sine” heste i konkurrence eller træning. Det giver en sammenhæng mellem det hun ser, og det hun udfører med hestene inde i boksen.

Kom med ind i stævnestalden, hvor vi har mødt Margit under Helgstrand Event. Hun har flere heste, som hun arbejder med. I denne video viser og fortæller Margit, hvordan det foregår. Det er Jacob Theodor Schmidts Commarron Z, som nyder godt af Margits erfarne hænder.

Margit bliver 80 næste år, og hun følger fortsat med i, hvordan det går de ryttere og heste, hun er involveret i. Hun rejser også med rytterne rundt til stævner i sin autocamper. Det regner hun ikke med, hun vil stoppe med, selvom hun er et godt stykke over normal pensionsalder. ”Jeg ved ikke, hvad der skal gøre, at jeg ikke vil køre med ryttere og heste mere,” slutter Margit Pedersen.

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister

Der stod 0 på tavlen, men det blev en 3. plads

Det blev en nervepirrende afgørelse på Longines EEF Series Nations Cup i Uggerhalne. Danskerne lå inden den afgørende runde lige med Sverige, Belgien, Japan og Frankrig med 0 fejl. I anden runde faldt Sverige og Belgien fra den absolutte topkamp.

Danskerne var helt i topform igen i anden runde hvor samtlige ryttere: Lars Nørgaard Pedersen. Konstantin Deeken Künnemann, Linnea Ericsson-Carey og Andreas Schou alle var fejlfrie. Så var der ikke andet at gøre, end at vente på, om danskerne ville stå alene tilbage uden fejl, eller Frankrig og Japan ville ride lige op mod danskerne. Både Frankrig og Japan havde en rytter med 4 fejl, så deres sidste rytter var helt afgørende. Da begge ryttere var fejlfrie, måtte der igen i år omspringning til for at afgøre holdspringningen.

Det blev et helt nyt og ungt hold fra Frankrig som sejrede. Foto: Zibrasport Equest


Modsat sidste år, hvor Danmark var sidst ude, måtte Linnea Ericsson-Carey åbne omspringningen med Skorphults Baloutendro og selvom hun var fejlfri, så tiden på 40.13 sekunder absolut ud til at kunne slås. Og det blev den. Først af den erfarne japanske rytter Eiken Sato (36,69 sek) og dernæst af den enlige kvindelige rytter på det franske hold Maelle Martin som standsede tiden på 36,41 sek. og sikrede sejren til det unge franske hold. Deres chef d’Equipe Eduard Couperie var meget stolt af sit hold og deres indsats, og meget glad for stævnepladsen og de gode forhold for hestene i stalden. “Det er noget vi sætter stor pris på,” understregede han.

Linnea Ericsson-Careys mand Shane har redet hoppen op til de store opgaver, og det er nu Linnea, som nyder godt af hans gode forarbejde, fortalte hun til Zibrasport Equest efter omspringningen. Hør hende fortælle:

Andreas Helgstrand fortalte efter afgørelsen på Longines EEF Series Nations Cup hvor meget han nyder at følge med i springningen, og han er absolut åben for at udvide stævnet endnu mere, og måske kombinere det med dressur.

Opbakning fra tilskuerpladsen fra Andreas Helgstrand, Christian Schou og Thomas Sigtenbjerggaard. Foto: Zibrasport Equest

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.
*Fredagens Longines EFF Nations Cup kan kun ses på CLIP MY HORSE (grundet rettigheder)

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister

Danmark med i topkampen ved Nations Cup

Danmark er fortsat med i topkampen ved Longines EEF Series Nations Cup efter tre fejlfrie ridt af Andreas Schou, Linnea Ericsson-Carey og Lars Nørgaard Pedersen og et let nedslag til Konstantin Deeken Künnemann er Danmark noteret for 0 fejl inden anden runde for samtlige hold.

Danmark er dog langt fra alene om at være fejlfri, Sverige, Belgien, Frankrig og Japan står ligeledes noteret med 0 fejl. Belgien og Norge kan også avancere i anden runde, da de kun har 4 fejl.

Andreas Schou. Foto: Zibrasport Equest


Der blev vist meget flot ridning af de danske ryttere, og igen var den 3-dobbelte danske mester Lars Nørgaard Pedersen og avlshingsten Bøgegården Gladiola sikkerheden selv på banen. Konstantin Deeken Künnemann var på det danske landshold ved EM og med på det vindende hold i Uggerhalne sidste år. I dag var han fejlfri til den store Longines 3-kombination, hvor AK’s Crowney lige fik en hov på udspringet.
Linnea Ericsson-Carey er igen tilbage i landsholdssammenhæng. Det er en fornøjelse at se hende på en bane, og selvom samme forhindring i 3-kombinationen raslede under Skorphults Baloutendro blev den hængende i holderne, og også Linnea var fejlfri. Igen var det Andreas Schou som var sidste rytter for Danmark i år på Independent, og de var sikkerheden selv, indtil den sidste linje, hvor publikum fik lidt åndenød, men Andreas kom fejlfrit i mål.

Linnea Ericson-Carey. Foto: Zibrasport Equest

Såfremt flere nationer har 0 fejl efter anden runde skal der en omspringning til, og her skal een rytter udpeges til at forsøge at ride sejren hjem.

Der var mange fejlfrie ridt i den første runde, og heldigvis også danske. I anden runde er det samme bane, men landstræner Bo K. Møller fortæller: “Jeg er super tilfreds med rytter efter 1. runde. Nu bliver 4 forhindringer hævet, så forventer jeg, der bliver flere fejl i anden runde, men jeg håber vi kan holde den!”

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.
*Fredagens Longines EFF Nations Cup kan kun ses på CLIP MY HORSE (grundet rettigheder)

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister

Linnea Ericsson-Carey. Foto: Zibrasport Equest

Vi tror på det, siger Bo K. Møller

10 nationer mødes kl 13 i dag hos Helgstrand Event i den spændende holdkonkurrence, Nations Cup, som er en del af en serie, hvor også hold, som ikke er en del af den præstigefyldte første division har mulighed for at deltage.

Longines EEF Series er en Nations Cup turnering i ridebanespringning, som er arrangeret af European Equestrian Federation. Turneringen er inddelt i fire europæiske regioner – Nord, Syd, Central og Vest.

Hvert hold består af 4 ryttere, og alle skal ride to runder, resultatet skal findes blandt de tre bedste resultater for holdet i hver runde. Danmark er i region North, og Drammen er vært for endnu en kvalifikation i denne liga fra den 9. – 12. juni. Der vil være semifinale mellem deltagerne fra North-West i Deauville, Frankrig den 23. – 26. juni og finale for de 10 bedste teams i Warszawa i Polen den 8. – 11. september, hvorfra der er en plads i første division i spil.

Danmark jagter points

Det danske hold sejrede sidste år i Longines EEF Nations Cup i Uggerhalne, og den sejr er rytterne og landstræner Bo K. Møller meget opsatte på at gentage. Danmark trak startnummer 3 ud af de 10 nationer, og det betyder, at første rytter Lars Nørgaard Pedersen, blot kommer til at se to ryttere ride banen, inden han selv skal i aktion. ”Det er en ok lodtrækning,” indleder Bo K. Møller. ”Vi starter med Lars for han har en naturlig, hurtig hest (Bøgegården Gladiola), vi kan se de to første ryttere og det giver os en lille fornemmelse af tiden.”

Er tiden stram, er Gladiola sædvanligvis så naturlig hurtig, at det ikke skulle give udfordringer.
Det er Konstantin Deeken Künnemann og AK’s Crowney, som er anden rytter for Danmark efterfulgt af Linnea Ericsson-Carey/Skorphults Baloutendro og Andreas Schou med Independent er sidste mand for Danmark.

”Vi vil gerne på podiet igen, men de andre hold har også rigtig gode ryttere til start. Vi tror på det, og hesten så fine ud i springklassen i går. Vi vil gøre alt for at komme på podiet, og så bliver det afgørende, hvem der lige har heldet i dag,” slutter Bo K. Møller.

Det er Sverige, som åbner Nations Cup konkurrencen, efterfulgt af Finland, Danmark, Polen, Belgien, Japan, Norge, Frankrig, Tyrkiet og Litauen.

Parade inden starten. Foto: Zibrasport Equest

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.
*Fredagens Longines EFF Nations Cup kan kun ses på CLIP MY HORSE (grundet rettigheder)

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister