Skip to main content

Tag: Hestebog

11 gange PL-guldmedaljetager udgiver selvbiografi

Foto: FEI/Liz Gregg

11 guldmedaljer ved PL, 14 guldmedaljer ved VM, 5 guldmedaljer ved EM – og udnævnt til medlem af Det Britiske Imperies Orden samt slået til ridder i 2017 … Sir Lee Pearson er en af tidens allerstørste paraatleter, og nu fortæller han sin historie i en hæsblæsende selvbiografi med masser af anekdoter og humoristiske tilbageblik.

I Am Who I Am udkommer den 15. maj 2021. Bogen er udgivet af Away with Media og kan forudbestilles her. Biografien starter med Pearsons fødsel, hvor hans deformiteter forskrækkede sygeplejerskerne så meget, at han blev gemt væk i et kosteskab de første dage af sit liv. Det har dog ikke holdt den populære paraatlet tilbage, der siden har vundet et utal af guldmedaljer ved PL, VM og EM, er blevet slået til ridder, har vundet titlen som BBC Sports Personlighed og været nomineret to gange til Laureus World Sports Personlighed.

37 medaljer i paradressur
Pearson har inspireret mennesker over hele kloden med sit positive livssyn og sin fantastiske sportsmentalitet. I 2016 var han fanebærer for England ved OL i Rio, og hans medaljehøst tæller ikke mindre end 37 medaljer ved PL, VM og EM. Den engelske pararytter er født med Arthrogryposis Multiplex Congenita (AMC), der er karakteriseret ved stivhed eller stærkt indskrænket bevægelighed i to eller flere led i arme/ben. Forandringerne er blivende og progredierer ikke, men uden behandling kan der opstå yderligere funktionsbegrænsninger.

De fysiske udfordringer fik Pearson til at kaste sin kærlighed på heste og ridesport, og hans liv med heste fylder selvfølgelig også en del i bogen.

”Det, jeg elsker mest, er at ride en hest så godt, som jeg kan. Jeg red det bedste, jeg kunne ved PL i Sidney, og det var det, der betød mest – endda mere end at vinde medaljen,” siger Pearson blandt andet.

Lee Perason ved PL 2012 i London

Kilder:

Horse and Hound
Wikipedia
Away with Media

Husker du Artax fra Den Uendelige Historie?

Var du barn i 80erne? Så var der nok en filmscene med en hest, der gjorde et særligt stort indtryk på dig, og højst sandsynligt fik dig til at knibe op til flere tårer. Scenen i Den Uendelige Historie, hvor Atréjus (mesterligt spillet af unge Noah Hathaway) elskede hest Artax drukner i Sørgmodighedens Sumpe, var i hvert fald en hjerteskærende og næsten traumatisk filmisk oplevelse for det unge publikum.

Det var også en af de mest mindeværdige scener i den populære fantasyfilm, der havde premiere i 1984.

Venskabet mellem drengen og hans hest
Hesten Artax og hans rytter, grønhuden Atréjus (som bærer mange paralleller til prærieindianerne i Nordamerika), er fra det øjeblik de bliver præsenteret på det store lærred seernes absolutte favoritter. Det er de også i bogen af samme navn, der er skrevet af den tyske forfatter Michael Ende i 1979.

I bogen kan Atréjus og Artax tale sammen, hvilket synliggør venskabet mellem dreng og hest. Denne specifikke evne til at tale med dyr blev ikke taget med over i filmen.

Hvor er Atréjus er mod og uskyld og troen på det gode i verden, er Artax symbolet på loyalitet og venskab og et billede på den fuldstændige ubetingede kærlighed mellem barn og hest. Artax bærer tappert sin lille modige rytter på lange strækninger gennem Fantasien i forsøget på at redde deres verden fra en altopslugende grå tomhed – opstået af børns manglende fantasi.

“Uden for stod Artax, hans hest. Den var blisset og lille som en vildhest, dens ben var kraftige og korte, og alligevel var det den hurtigste og mest udholdende hest i miles omkreds.”
Den Uendelige Historie

Screendump. YouTube

Da Artax forsvinder i Sørgmodighedens Sumpe
For alle der elsker heste, og husker det særlige bånd man knytter til sin første pony, var scenen med Artaxs urimelige død ganske enkelt forfærdelig – både i filmen og i bogen.

Atréjus rykkede fortvivlet i tømmen, men hesten sank dybere og dybere i. Da det til sidst ikke var andet end dyrets hoved, der stak op af vandet, tog han det i sine arme... “Jeg holder fast på dig Artax,” hviskede han. “Jeg vil ikke lade dig gå under.” Hesten vrinskede svagt en sidste gang.
Den Uendelige Historie

I bogen er der en værdighed og ro over hestens sidste minutter, og Artax siger ligefrem, at han ikke kan mere og ønsker at dø, og at Atréjus skal fortsætte sin færd. Det er sørgeligt, men det er stadig i børnehøjde. Helt så pædagogisk er det ikke i filmen, hvor Atréjus kæmper og græder og gør alt for at redde sin hest:

Alle bekymrede sig for Artax
Som at Artaxs død ikke var traumatisk nok efter filmen gik sin sejrsgang på det store lærred, så startede der også et frygteligt rygte efterfølgende om, at hesten, der spillede Artax, var død under indspilningerne. Den historie var selvfølgelig ikke sand.

Efter sigende fik Noah Hathaway en af hestene fra filmen samt sadlen han red i, som tak for hans store indsats (der blandt andet betød, at han kom slemt til skade med ryggen efter et fald fra en hest), men det endte med, at han gav hesten til sin stuntrytter, og den levede et godt liv i Tyskland mange år efter.

Om Michael Ende
Michael Ende (1929-1995) Tysk børnebogsforfatter og har ud over Den Uendelig Historie skrevet serien om Jim Knap og Lukas Lokomotivfører samt Momo og Tidstyvene. Hans værker er oversat til henved 40 sprog og er udgivet i mere end 20 millioner eksemplarer.

Trailer for filmen

Ny hestebog: Flying High – hesten der ikke fandt sig i bullshit

Hvis heste kunne tale
Fuldblodshesten Flying High (Fly) nedbrydes af traumatiske oplevelser i sine første leveår og senere af livet på galopbanen. Fly bliver snart set som en problemhest, og træningen af ham bliver opgivet. Fly ender derfor hos Jacob og Alice, og de gør alt for hjælpe hesten med at få et godt liv blandt både heste og mennesker.

Bogen er skrevet hovedsagligt ud fra hestens synspunkt, dog med nedslag af forfatterens stemme, og med fine heste-illustrationer.

Der er rigtig mange gode intentioner i bogen, og det er tydeligt, at forfatteren virkelig har noget på hjertet. Horsemanship og forståelse for hestens adfærd er Lena Vanessas mærkesag, og bogen fungerer derfor også bedst i de mange betragtninger omkring hestenes adfærd, deres kropssprog og deres måde at se verden på. Det får forfatteren formidlet rigtigt fint, og det er en viden, der helt klart burde være basis ABC for alle, der har med heste at gøre.

Fly vidste faktisk en masse, straks han blev født. Han vidste, at han måtte hurtigt på benene for at kunne flygte med flokken ved farer, samt for at drikke råmælken ved sin mor. Han vidste, hvor mælken var at finde. Han vidste også straks, at han kunne vise, han var lille og forsvarsløs ved at klappe med læberne.

Fra Flying High – hesten der ikke fandt sig i bullshit

Kontrasten til den store viden omkring heste er beskrivelsen af menneskerne. De er meget sort/hvide i bogen, og selv om det helt klart er et bevidst valg, er det også lidt ærgerligt. Alle der arbejder på galopbanen er ’onde’, mens Jacob og Alice og deres gård Hjerterum er symbolet på det helt igennem gode. Bogen ville stå endnu stærkere, hvis perspektiveringen af menneskene og især dem i galopsporten var bredere og mere nuanceret.

Flying High… henvender sig især til læsere, der gerne vil vide mere om horsemanship, og forstå hvordan man som menneske kan kommunikere med heste. Her kommer bogen med nogle super fine og godt beskrevet eksempler, og som læser er man rigtig glad for, at Fly får en chance mere, efter hans turbulente ungdomsår.

Køb bogen

Læs mere om forfatteren

Bogen er udgivet at Forfatterskabet.dk og er på 183 sider.
Illustreret med tegninger.