Skip to main content

Tag: Hestevelfærd

Islandshestesporten sætter hestvelfærd på dagsordenen

Pilotprojekt med udstyrskontrol af alle ryttere samt opgradering af medlemmernes viden om hestevelfærd. Det er nogle af de konkrete tiltag fra Dansk Islandshesteforening, som kommer i kølvandet på udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd.

Det skal bl.a. ske via et kursus i hestevelfærd, som tilbydes alle lokalklubberne. Desuden gennemfører Dansk Islandshesteforening resten af stævneåret et pilotprojekt, der tester gennemførelse af udstyrskontrol af alle ryttere til stævner

Fornyet fokus

Det er udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, der har været med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan islandske sportsheste har det under træning og konkurrence. For selv om vi allerede gør meget, kan vi blive bedre til at træne og ride på hestenes præmisser, siger formand for Dansk Islandshesteforening, Sus Ulbæk.

–Der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt.

– I udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd handler det om brug af heste til sport. Men det er vigtigt at understrege, at Dansk Islandshesteforening anser hestevelfærd for at gælde alle aspekter af hestens liv og vores omgang med heste, siger hun.

Først og fremmest må en hests præstation aldrig gå forud for dens velfærd Foreningen arbejder lige nu på at færdiggøre materiale til e-learning. Det udkommer som kurser i hestevelfærd til klubber og medlemmer.

Klubberne spiller afgørende rolle

Især klubberne har en afgørende rolle i at udbrede viden og fremme debatten om, hvordan vi løbende forbedrer hestevelfærd på alle områder, understreger formanden.

– Lige nu handler det på grund af rådets udtalelse meget om sporten, og sammen med resten af hestesektoren skal Dansk Islandshesteforening følge op på rådets anbefalinger og pointer.

– En hests præstation må aldrig gå forud for dens velfærd. Det handler ikke om medaljer og sløjfer. Det vigtigste er, at vi kan arbejde, træne og vise hesten i et samarbejde med rytteren.

I det samarbejde må hestens velfærd ikke kompromitteres.

– Det starter allerede med opdræt og siden træning af hesten. En hest, der er trænet godt og har en fysisk kondition, som bruger sin krop korrekt, kan præstere mere og på et højere niveau end en hest, der ikke er trænet tilstrækkeligt eller med forståelse for hestens fysik.

Samarbejde på vej

DI indgår i et større samarbejde via Forum for Hestevelfærd, som rummer repræsentanter for hele hestebranchen. Her gør man en indsats for at undersøge fælles tiltag, i stedet for at alle forbund laver deres egne. Men det er også klart, at der er forskelle.

Så vi må – også i islandshesteregi – gøre ting, som særligt retter sig mod vores hest, forklarer Sus Ulbæk:

– For Dansk Islandshesteforening er det essentielt, at viden om hestevelfærd særligt vedrørende den islandske hest kommer ud til alle medlemmer. Når ny, evidensbaseret viden er tilgængelig, skal den deles og drøftes med ryttere, trænere og dommere og være et vigtigt led i den daglige træning og under sportsstævner. Det gælder for alle os der, arbejder med heste, at vi skal kunne være i stand til at identificere konfliktadfærd og afkode om hesten er tilpas i en trænings- og ridesituation. Det er vigtig viden, der skal bredt ud. Ikke bare til sportsudøvere og dommere, men også til den store skare af skovtursryttere og alle dem, der rider små stævner.

– De guidelines, der findes i sporten har over årene udviklet sig til at tage mere hensyn til hestene, men det kan godt blive endnu bedre, og det kan godt være, at vi på sigt igen er nødt til at kigge på vores konkurrenceformer. Det bliver gennem diskussioner i FEIF, der er den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger.

– Vi bliver hele tiden klogere, og vi bør bruge den evidens, vi har til at sikre, at hestene har det godt under træning og i konkurrencesituationer. Der forskes heldigvis meget i konfliktadfærd og hestevelfærd. Fx skal de danske forskere Janne Winther Christensen og Mette Uldahl nu i gang med et større forskningsprojekt om konfliktadfærd i hestesporten. I det projekt kommer islandshestesporten også under lup. Vi ser frem til at få indsigt i resultaterne af undersøgelsen, hvis formål bl.a. er at sikre bedre hestevelfærd ved at gøre det nemmere at afkode og forstå hestens konfliktadfærd. Skades- og udstyrskontrol sættes bedre i system

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd kommer bl.a. omkring udstyr og udstyrskontrol. Her kan Dansk Islandshesteforening også forbedre sin indsats, siger formanden.

Dansk Islandshesteforening har i mange år registreret skader, fx i hestenes munde til udstyrskontrollen ved stævner. Det er ikke sportens erfaring, at forkert udstyr og sår er et stort problem til islandshestestævner. Men opmærksomheden på brugen af udstyr og det øgede fokus på hestevelfærd efter udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd indebærer, at systemerne skal ses efter og vi skal overveje, hvordan vi kan gøre det bedre.

-Vi udfører normalt udstyrskontrol på ca. 25-30 pct af alle heste til et stævne. Bl.a. af alle heste i finaler. Og vi har samlet den viden – men vi mangler større ensartethed i registreringen og flere analyser af data, siger Sus Ulbæk.

Fotos: Udstyrskontrol ved verdensrangslistestævnet Icehorse Festival 2023. Fotograf: Pernille Engsig Eskildsen.

100 pct. udstyrskontrol – hvordan kan det gøres? Foreningens bestyrelse ser gerne, at klubberne tilbyder at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol i resten af stævneåret for at indhente erfaringer om, hvordan det kan gøres. Dansk Islandsheteforening vil dække ekstraomkostninger for klubberne i den forbindelse. Foreningen har også besluttet at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol ved alle danske mesterskaber – både sport, gædingakeppni og Alrid. Baseret på disse erfaringer vil Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening i løbet af vinteren overveje forstærket udstyrskontrol, uddannelse af folk til udstyrskontrol, fit-to-compete, og om der skal være overvågning af opvarmningen ved stævner.

Endelig – understreger Sus Ulbæk, at det ikke handler ikke om at pege fingre eller anklage hinanden for dårlig hestevelfærd. ”Det handler om, at vi som ryttere, avlere og trænere i al vores arbejde og omgang med hestene tager ansvar for hestens velfærd. Det er et fælles ansvar, som vi skal tage på os, fordi det er godt for vores heste.”

FAKTA: Hvad er Det Dyreetiske Råd? Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38. Ud fra en etisk vurdering, skal rådet følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 har Rådet også varetaget informations- og debatskabende aktiviteter.

Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

FAKTA: Hvad skriver Rådet om udstyr i udtalelsen?

”Det Dyreetiske Råd er overordnet set bekymret for, om den praksis, der i nogle tilfælde ses, når heste presses i forbindelse med udøvelse af hestesport, lever op til intentionerne i lovgivningens krav om, at hesten bl.a. skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og at udstyr ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Forekomsten af sår og skader som følge af brug af udstyr eller andet er efter Rådets mening uacceptabelt.

Rådet anbefaler en overordnet nytænkning af brugen af udstyr, hvor udstyr og hjælpemidler gennemgås med udgangspunkt i tidssvarende normer og viden om dyrevelfærd. Rådet mener, at der er behov for at se på formålet med udstyret, og om formålet kan opnås på anden måde. Hvis udstyr findes nødvendigt, anbefaler Rådet, at det i højere grad dels præciseres, hvordan udstyret bruges korrekt, dels sanktioneres (hårdere), hvis udstyret bruges forkert, både i forbindelse med træning, konkurrencer og opvarmning. Rådet anbefaler i forlængelse af dette, at brugen af udstyr bl.a. lever op til følgende principper:

• Udstyr må alene anvendes til at vejlede hesten til at forstå, hvad den skal, ikke til tvang eller straf.

• Udstyr må ikke ændre hestens naturlige bevægelsesmønster, hæmme hestens sanser eller fysiologi, eller fastlåse en kropsdel eller hestens kropsposition, så hesten viser tegn på fx ubehag, smerte eller konfliktadfærd, og udstyr må ikke hindre mulighederne for at kunne aflæse hestens signaler om dette.

Rådet anbefaler i første omgang, at hestesportsorganisationerne selv tager ansvar for denne evaluering, og for at anvendelsen af bestemte former for udstyr ophører, hvis brugen i praksis har karakter af en form for tvang eller anvendes til at forcere en præstationsudvikling. Rådet mener, at fokus især bør rettes mod brugen af komplekse former for bid, stramheden af næsebånd, stramning af tøjler og hjælpetøjler, samt klare kriterier for anvendelse af pisk og sporer. Rådet understreger endnu en gang, at det er uacceptabelt, at heste påføres smerte, sår og andet ubehag ved udøvelse af sportslige aktiviteter. Rådet mener, at dette skal ophøre omgående og minder i forlængelse heraf om den gældende lovgivning.”

Fotos: Udstyrskontrol ved verdensrangslistestævnet Icehorse Festival 2023. Fotograf: Pernille Engsig Eskildsen.

Kilde: Pressemeddelelse

Kina havde styr på hestevelfærd for 2800 år siden

De juridiske rammer for beskyttelse af heste i det gamle Kina er beskrevet detaljeret i et papir, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Derecho Animal (Forum of Animal Law Studies). Krav til managementet af hestene er blevet dokumenteret gennem århundreder, især via The Tang Code, som dannede grundlaget for lovgivning i hesteholdet i for Tang-kejserne, fra AD618 til 907, og flere senere dynastier.

Der var specifikke regler for heste, der indebar at give dem et godt liv. Reglerne omfattede en række regler mere i tråd med den nuværende velfærdsopfattelse, såsom ikke at slå heste i hovedet eller at bruge genetisk beslægtede dyr til avl (indavl).

Heste havde flere funktioner i det gamle Kina. De var en væsentlig del af militæret og var også det primære transportmiddel. Af denne grund havde landet etableret en juridiske beskyttelse af heste. Specifikke juridiske regler blev indført, herunder hesteregistrering, hestefodring, hestefarme, hestetæmning, stutterier og pleje- og medicinske regler. Reglerne udviklet i Kina styrede hele processen med at opdrætte og bruge heste og pålagde ejerne strenge juridiske forpligtelser.

Krav til foderkvalitet

Det gamle Kina havde også strenge krav til foderkvalitet og -mængde, som blev givet til hestene. I Book of Songs kan man læse, at “heste til ridning holdes i stalde, og de fodres dagligt med blandet korn”. Blandet korn refererer specifikt til finthakket foder. Artikel 198 i The Tang Code, der omhandler “At være ansvarlig for statslige dyr, der bliver syge”, blev det foreskrevet, at den lokale regering var forpligtet til at levere korn, hø og medicin til syge dyr. Den refererede direkte til den type foder, der kræves, hvilket viste den betydning, lovgiveren tillagde hestes foder. Ifølge vedtægterne for stalde og græsgange: “Hvis et statsdyr bliver sygt på vejen og ikke er i stand til at fortsætte, bør det efterlades og overlades til det nærmeste præfektur i landet, myndighederne bør tage sig af for det, fodre det og behandle sygdommen. Kornet, høet og medicinen bør skaffes af officielle midler.”

Andre velfærdskrav blev også overvejet, hvilket viste, at de tidlige kinesere var klar over behovet for at opfylde de psykologiske krav til heste. Qi Min Yao Shu fastsatte, at: “Enhver, der bruger ridekvæg og heste, skal tage hensyn til deres fysiske formåen; og samtidig til, miljøet (temperatur) og fodring i overensstemmelse med deres naturlige behov.”

Alle kinesiske dynastier etablerede hestefarme for at holde heste på en centraliseret måde, med et stort antal personale til at styre og sikre hestenes sikkerhed.

Læs meget mere HER

Kilde: www.horsetalk.co.nz

Hvordan arbejdes der med etik og velfærd?

Dyrlæge Mette Uldahl, er dyretisk rådgiver og formand for den europæiske hestedyrlægeforening FEEVA. I sit job har hun fingeren på pulsen i forhold til det, der rør sig i ridesporten og forskningen. Samtidig laver hun en del juridisk arbejde med syn og skøn, ligesom hun arbejder som veterinærkonsulent for flere organisationer, bl.a. Dansk Ride Forbund. Desuden arbejder hun i hestepraksis, men som hun selv siger, det praktiske arbejde på klinikken bliver mindre i takt med, at hun bliver mere involveret i arbejde omkring hestevelfærd, etisk og normer i hestesporten herhjemme og i udlandet.

Etik og hestevelfærd i sport

Hvordan står det så til med etik og hestevelfærd i Europa?

”Det etiske syn på hesten, og vores brug af hesten ændrer sig løbende,” indleder Mette Uldahl.

Og hvad er så moral eller etik? Det er begreber, som er en rettesnor for, hvad man bør gøre i en given sammenhæng. Det er indbegrebet af, hvad en given person eller en grupper af personer anser for at være det rette at gøre.

”Og det er også en forklaring på, hvorfor etikken i hestevelfærden ændrer sig løbende,” fortsætter Mette Uldahl. Det kan være vanskeligt at trække en streg, sætte en grænse for, hvad vi kan og vil acceptere i forhold til hesten. Mette Uldahl illustrerede dette ved en tegning:

Hestevelfærd forklaret grafisk: den hest til venstre er tilpas, den har ingen ubehag, den i midten skal den nogle gange gøre noget, der giver den let ubehag, mens hesten til højre ofte er misforstået, fejl- eller misbrugt.

Hvor er det, vi skal sætte normen? Hvordan skal hesten have det?

”Må den ligge på niveau med ”let ubehag” – er det ok, eller skal vi herhen og sige: Den må næsten aldrig føle ubehag. Og det er baggrunden for de vilde debatter vi har, fordi vi hele tiden skal fastlægge det ”cut off” niveau i forhold til den viden vi har,” forklarer Mette Uldahl.

Brug af udstyr

”Hvilken procentsats af skader hos heste efter udstyr er acceptabel i sporten? Jeg har de seneste mange år set heste efter for skader efter bid, for at vurdere, om de må starte stævne eller ej, så er det jo en konsekvens af den norm, der blev sat. Her har man fra Dansk Ride Forbunds side sagt: der må ikke være sår i munden på hestene. Er der det, må de ikke starte stævner.”

Den debat er i Europa konstant, og den bliver vi også præget af herhjemme.

”En øget grad af viden giver også en gradvis erkendelse om øget ansvar af det, vi går og gør, og det betyder også vi gradvis bliver nødt til at udvikle de strukturer og normer, vi har hesten i,” forklarede Mette fra talerstolen.

Dyrlæge Mette Uldahl. Foto: Zibrasport Equest

Kan hesten føle, har den et følelsesliv?

Og hvad er det så vi ved? Har vi egentlig erkendt, at hesten kan ”føle” noget? Ja, understreger Mette, det er vi enige om i dag.

”Dyr er følende væsener, og det er en erkendelse, som har været undervejs igennem lang tid, men nu er bredt accepteret. Vi ved også, at hesten ligger enormt højt på skalaen over ”følende væsen”. Når mennesker interagerer med dyr, påtager vi os et ansvar, for vi ændrer deres vilkår. Jo mere vi påvirker dem, jo højere grad af ansvar. Og vi ved, at heste er ret komplekse dyr, så det kræver en del af os at tage tansvar for dem.”

Mette Uldahl fortalte desuden, at hun oplever en øget forståelse for hestens sprog og adfærd i sit internationale arbejde.

Hestens sprog

Heste taler gennem adfærd og kropssprog, og det har et veludviklet sprog. De kommunikerer gerne med artsfæller også med andre dyreracer og mennesker. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan stille enkle spørgsmål til heste, og få et svar. De er gode til at aflæse vores mimik. De kan bruge den aflæsning til at vurdere om rytteren bliver en god makker i dagens træning, men er vi lige så gode til at læse hesten, og forstår vi dem? Man forstår kun det, der bliver sagt, hvis man lytter til dem, der taler.

Hvis vi kan lære hestens sprog at kende, kan vi få en god dialog med hesten, så de ikke behøver at ”råbe” til os.

Mette Uldahl

Vores kommunikation med hesten er primært baseret på negativ forstærkning. Negativ forstærkning er også det, man kalder ”ubehag til effekt”: når hesten reagerer på en negativ stimulus, så er belønningen at ubehaget forsvinder. Fx når man i træning lægger schenklen til hesten, og når den går frem, så letter man schenklerne. Når man bruger positiv forstærkning, tilføjer man noget rart. Det kan være klø, klap eller godbid. Positiv forstærkning er ikke så udbredt i træningen af heste, men der er undersøgelser som viser, at det også er en metode, man kan anvende, men det kræver en helt ny tankegang omkring træningen.

Er dette et burdyr? Foto: Canva

Udfasning af burdyr

Hvad er det så, vi kan forvente os i fremtiden i forhold til vores hold og brug af heste i fritid og sport?

I år har borgere i EU foreslået en udfasning af burdyr i landbruget inden 2027. Dette kaldes en historisk beslutning, men hvad med hestene? Via hesteloven har godt styr på forholdene i staldene. ”Men er der så stor forskel på burdyr og heste i lukkede bokse,” spurgte Mette Uldahl, lidt provokerende fra talerstolen.

Vi ved, at hesten har behov for:

  • Fri bevægelse
  • Social kontakt til artsfæller
  • Kontinuerlig adgang til stråfoder/græs

Opfylder vi de krav i dagens hestehold?

Bliver det muligt fortsat at køre fritidsheste til ridestævner i Sydeuropa? Muligvis ikke. Foto: Canva

Transport

Transport er reguleret af EU. Og sportshestene bliver i dag transporteret i veludviklede hestetransportvogne eller hestetrailere. Alligevel oplever vi heste, der får stress/mavesår, luftvejsproblemer og transportsyge.

Der er meget mere subtilt stress ved transport, end vi har erkendt, og tro mig, der er studier på vej, som kun understøtter problemer ved transport af heste.

Mette Uldahl

“Transport kommer vi til at tale om i nær fremtid. Der er et nyt begreb, som er interessant, sportsturisme. Her tager man hestene med til stævnepladser i eksempelvis Spanien. Hvad gør det for hestene? Hvor stressende er det, og kan vi forsvare det? Dette har været til debat i Sverige. Det er noget, som der kommer fokus på, på europæisk plan,” fortalte Mette Uldahl.

Hvad skal vi ellers forvente, der ses på?

De dårlige sager i hestesporten, som efter moderne femkamp ved OL, skal vi have styr på. For det er de sager, som tegner vores sport udadtil. Det er de dårlige sager, som skaber negativ opmærksomhed og debat, også blandt personer, der ikke er knyttet til ridesporten.

Derfor kan vi forvente, der løbende bliver set nærmere på, træningsmetoder, alder for ibrugtagning, nedslidning i sporten og en plan for fritids- og sportshestens otium.

Der er masser af studier på vej, som har fokus på ovenstående emner. Og på spørgsmålet: Må vi så overhovedet fortsat ride på hestene? Det kommer an på hvilken selvforståelse vi har, at vi selv formår at regulere vores brug og hold af hesten; bruge de traditioner og regler vi har, og forklare samfundet, hvad vi gør og hvorfor.

Man tror det er lovgivningen, der bestemmer. Det er det også, men man skal vide, at det er folk derude, som bestemmer, hvad der skal til. Det skal vi være klar over.

Mette Uldahl

“Vi skal bestemme, om vi vil lave udvikling eller afvikling, og vi skal sikre os, at vi handler på en måde, så vi bevarer samfundets accept af, at heste har mange funktioner, ”sluttede Mette Uldahl sit glimrende indlæg.

Temadag om hestesportens fremtid. Foto: Zibrasport Equest

Hør Mette Uldahl opsummerer dagen i nyheden: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest

Hvordan sikrer vi hestevelfærden i sporten?

Hestesporten er bred og favner mange forskellige discipliner, som alle udvikler sig, også i måden man ser på hestenes velfærd. Der er i samfundet øget interesse for dyrevelfærd og interesse for dyrs vilkår. Den interesse omfatter også heste brugt til hobby og konkurrence.

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd sætter i år fokus på hesten, ved en temadag på Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet) lørdag den 30. oktober fra kl. 9.30 til 16.30.

Hestesporten frem mod 2030

På mødet vil repræsentanter fra ledende hestesportsorganisationer i Danmark præsentere deres arbejde med at udvikle og sikre hestevelfærden i sporten og give et bud på, hvordan fremtidens hestesport ser ud. Desuden vil foredragsholdere, som beskæftiger sig med dyreetik og etik i ridesporten både i Danmark og i udlandet, fortælle om, hvad der sker på området ude i verden.
Der bliver bl.a. indlæg af Professor Peter Sandøe, Veterinærkonsulent for Dansk Ride Forbund Mette Uldahl, dressurdommer og holdleder Anne-Mette Binder, forsker i hestevelfærd Janne Winther Christensen med flere.

Der vil være oplæg om den nye EU-guide for hold og brug af heste, overvejelser vedrørende medicin og doping samt en gennemgang af hestens ‘sprog’ og måling af stressreaktioner i forbindelse med ridning.

Praktisk info

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd holder i år sit offentlige møde om velfærd for heste, som deltager i hestesport. Det foregår på Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet), Blichers Allé 20, 8830 Tjele lørdag d. 30 oktober 2021 kl 9:30-16.30. Deltagelse koster 165 kr. (til dækning af forplejning) og kræver tilmelding (se nedenfor).

Tilmelding og program

Kilde: Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

Forskning: Hestens adfærd i stalden, har betydning i ridningen

Du kender den hest, der vender enden til, når du nærmer dig, eller lægger ørene ned ad nakken, når den kigger ud over boksen. Nogle ryttere vil sige: Jamen den er helt fin under ridning, eller at det bare er en af de heste, der altid er lidt sur. Enkelte vil måske slet ikke opdage, at den er sur eller gnaven. Men nogle ryttere vil måske stoppe og sige: Vent lidt, vil hesten egentlig gerne rides, lige så meget som jeg gerne vil ride?

Og det er overvejelserne fra den sidste gruppe af ryttere, der passer med et nyt studie af franske forskere. Alice Ruet, PhD, det Franske Institut for Horse and Equitation (IFCE) i Saumur, Frankrig og hendes team har i et studie kunne se en kobling mellem dårlig adfærd/velfærd i stalden og dårlig adfærd under sadlen. Ydermere ser det også ud til, at førstnævnte har indflydelse på, hvor let hesten er at ride og sandsynligvis også på dens præstation.

43 heste deltog i forsøget
I undersøgelsen blev 43 klinisk sunde og raske varmblods rideheste observeret i en fransk stald, hvor de var opstaldet i bokse, når de ikke var ude at arbejde, bortset fra en times foldtid om ugen. Forskerne overvågede hestene i stalden for dårlig adfærd/velfærd – som aggression mod mennesker, deprimeret udtryk med kun lidt interesse i sine omgivelser eller anspændt og i alarmberedskab. De bad også hestenes normale ryttere om at besvære et kort spørgeskema om hestenes opførsel under sadel.

Forskerne udvalgte derefter 30 heste, der blev redet af en professionel rytter uden viden om hestenes adfærd i stalden. En måleenhed blev placeret på hest og rytter for at samle informationer omkring bevægelser under rideturen.

Dårlig adfærd i stalden gav mindre behagelig ridetur
Der blev fundet iøjnefaldende sammenfald mellem hestenes opførsel i stalden og deres opførsel under sadel. Eksempelvis viste heste, der var aggressive i stalden, tendens til konfliktadfærd (som at bukke) under rytter. Heste med unoder som krybbe-bidning var mere stressede under sadel (viste sig som høj haleføring). De heste, der virkede uinteresseret eller deprimerede i stalden, var mere modvillige til at gå frem i ridningen. Og dem der var overopmærksomme i stalden, havde større sandsynlighed for at være alarmeret eller anspændt under rytter.

Ydermere viste Måleenheden (IMU), at heste som havde dårlig adfærd/velfærd i stalden, også var mindre behagelig at ride på. Måleenheden afgav data på hesteryggens op-og-ned bevægelse og derfor også rytterens bevægelser i sadlen.

En ond cirkel
Resultatet af undersøgelsen viste altså, at hestens adfærd og velbefindende i stalden hang sammen med hestens præstation under rytter. Om det var fordi, hesten var ulykkelig i stalden, at den tog det med i ridningen, eller om det var fordi, hesten var træt af ridning, at den blev sur i stalden, kunne forskerne ikke konkludere, men sandsynligvis er det en ond cirkel.

”Dårlig adfærd og velfærd i stalden bliver ofte bagatelliseret. Folk tænker ofte, at det ikke betyder noget, hvis de altså overhovedet opdager det. Selv nogle professionelle hestefolk opdagede ikke tegn på dårlig trivsel i stalden. Så jeg tror, at det er virkelig vigtigt, at ryttere på alle niveauer lærer at anerkende/diagnosticere tegn på dårlig trivsel/velfærd fra de mest tydelige som aggressioner til de mere skjulte, hvor hesten er tilbagetrukket og måske trist. Det er nødvendigt, at man forstår, at det er et tegn på dårlig trivsel og ikke bare hestens personlighed,” siger Alice Ruet.

Kilde, og mere om undersøgelsen kan læses her:
Thehorse.com

Dyrenes grundlov træder i kraft i 2021

Danmark viser vejen
Danmark er det første land i verden, som ved lov slår fast, at alle dyr er sansende væsener. En ny dyrevelfærdslov, også kaldet dyrenes grundlov, træder i kraft fra 2021, og den indeholder også flere tiltag, der skal forbedre dyrevelfærden. Også når det kommer til hestehold.

Loven giver mulighed for at forbyde alle vilde dyr i cirkus, blandt andet elefanter og søløver. Samtidig forbydes dyrekampe med alle dyr – og ikke kun hunde. Og så skal heste ikke længere stå alene, men minimum to sammen.

Kilde: TV2

Forskning: Rutiner fremmer hestevelfærd

Ovenstående kommer nok ikke som en overraskelse for mange hesteejere, men alligevel er der mange, der skælder ud eller råber ad deres heste, når de sparker på døren eller bider i tremmerne ved fodringstid. Det viser, at ikke alle forstår, hvordan fodring uden for skemaet kan påvirke hestene, siger forskere fra Ljubljana Universitet i Slovenien.

Forskerne undersøgte stress-tegn hos otte heste ved at teste deres reaktioner på regelmæssig og uregelmæssig fodring (nogle gange en time for tidligt, nogle gange en time for sent). Normalt fik hestene korn og hø kl. 6 om morgenen, og derefter blev de lukket på fold resten af dagen. Forsøget viste, at de fleste af hestene viste tegn på stress, når deres foder var forsinket, og det gav sig udtryk i, at de vrinskede, skrabede og sparkede på stalddøren.

Ikke fræk, uopdragen eller sjov
En sådan foregribende opførsel – som nogle måske ville kalde utålmodighed – er et tegn på frustration og dermed dårlig hestevelfærd. Og selv om det er et typisk scenarie i en stald, når hesten må vente på sit foder, så er der mange hesteejere, der reagere uhensigtsmæssigt på situationen. Nogle bliver irriteret eller vrede, mens andre finder hestens utålmodighed komisk.

Det er dog helt forkert at skælde ud eller grine af adfærden, for hesten prøver bare at fortælle, hvordan situationen stresser den (Det er selvfølgelig op til hver enkelte hest, hvor fleksible den er i forhold til forandringer). Både dyr og mennesker har det bedst med rutiner, således at de kan kontrollere og forudsige omgivelser og miljø, der har en afgørende indflydelse på deres daglige præstation og helbred.

Det indvendige ur 
Studiet viste ikke kun, at hestene udviste tegn på stress, når deres foder var en time forsinket, men også at hestene har styr på tiden i løbet af dagen. Hestene har et indvendigt ur, der forudsiger de daglige aktiviteter, og således er de så forberedt som muligt på det, der sker omkring dem, hvilket øger deres chance for overlevelse.

Forsøget viste også, at når heste i boks blev fodret for tidligt, så spiste de mindre end normalt, inden de blev lukket ud. Hestene var simpelthen ikke helt vågne endnu, eller forberedt på at det var spisested. Selv om det selvfølgelig ikke er ideelt, er det dog bedre at fodre for tidligt, end at lade hesten vendte for længe – set ud fra hestens adfærd.

Vi skal tilpasse os hestens skema
Det korte af det lange er, at selv om det ikke altid er let at holde sig til det samme tidspunkt for fordring hver eneste dag, så er det vigtigt at være klar over, at forandringer i tidsplanen kan være stressende for hestene. Derfor er forskernes råd, at man ikke skal tilpasse hestene til ens eget skema, men så vidt muligt overholde hestenes skema. Altså hvis man ikke selv har mulighed for at fodre på det normale tidspunkt – så få en ven eller nabo til at påtage sig jobbet. Hvis den mulighed ikke foreligger, er det trods alt bedre at fodre hesten for tidligt end for sent. 

Kilde: The Horse