Skip to main content

Tag: Hove

3 tips til sunde hove

Vinteren nærmer sig, og med den også risiko for skader på hestens hove. Mudrede folde og ammoniak fra hestens urin og gødning i boksen presser hovsundheden. Da hovsundheden har en enorm indflydelse på din hests præstation og livskvalitet, er det afgørende at behandle hovproblemer korrekt. Men hvordan kan vi tackle og løse hovproblemer, eller endda helt undgå dem?

I denne artikel forklarer FEI’s ernæringspartner Cavalor om linket mellem ernæring og hove og giver 3 nemme tips til at optimere din hests hovsundhed.

Hvis vi ser på hovsundhedspleje, er der 3 vigtige ting at overveje:

  • Hestes kost
  • Beslagsmed
  • Management

Hovkvaliteten, formen, eksteriøret i sammenhæng med hestens ben, er i høj grad bestemt af genetik. God staldmanagement, hjælp fra en dygtig beslagsmed og korrekt kost kan dog i høj grad understøtte hovkvaliteten.

Læs også: Barfods – for og imod

Først nogle fakta om hove…

En hov består af omkring 90 % protein, med keratin øverst. Keratin indeholder aminosyrer, der har stor effekt på hoven. Svovlholdige og essentielle aminosyrer som cystein og methionin sørger for, at cellerne i hornet – det yderste lag af hoven – er forbundet fleksibelt sammen.

Vitaminer er også vigtige, især biotin. Hove har også brug for andre vitaminer. A-vitamin hjælper for eksempel med at udvikle horn. Vitaminerne E, D og K sammen med forskellige B-vitaminer, understøtter stofskiftet og hovudviklingen.

Mineraler er en anden gruppe af nøglenæringsstoffer. Kobber styrker hovens yderste væg, hjælper med at beskytte cellemembranerne i hovens celler og danner nøgleproteinet keratin. Zink er også med til at skabe keratin og understøtter opbygning og reparation af celler i hoven og hovvæggen. Selen beskytter også cellemembranerne i hoven. Men vær tålmodig, hove vokser langsomt med omkring 1 cm om måneden, så du skal bruge mindst tre til seks måneder for virkelig at se en forbedring i den nye vækst.

Sundhed indefra og ud. Også til hove. Du kan selvfølgelig støtte hovsundheden udefra med en hovolie

Afbalanceret kost

Så hove vokser langsomt, og du kan forbedre kvaliteten af hovvæksten markant med en afbalanceret kost og eventuelle nødvendige kosttilskud. Protein, energi, vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer og sporstoffer er alle vigtige næringsstoffer til hove. Det er vigtigt, at din hests foderration indeholder alle de nødvendige næringsstoffer i de rigtige mængder og proportioner.

Tilføjelse af enkelte næringsstoffer til en generelt utilstrækkelig kost vil ikke give optimale resultater. Så fokus på en afbalanceret foderration med alle de nødvendige næringsstoffer er det vigtigste redskab for at skabe og vedligeholde optimal hovsundhed.

Beslagsmeden

Sørg for, at din hest får beslagsmed regelmæssigt. Det kan være hver fjerde til sjette uge. Beslagsmeden vil sko eller trimme hovene efter behov, hvilket forhindrer dem i at begynde at flække eller smuldre.

Beslagsmede kan også rette op på naturlige svage punkter, for eksempel for at forbedre hovformen en smule eller give ekstra støtte.

Dit management

Ammoniak dannes, når din hests urin blandes med den strøelse, du anvender. Ammoniak gør hoven blødere, og derfor svagere. Gødning og urin påvirker hovens kvalitet og fremmer sur stråle, som er et almindeligt hovproblem, der påvirker stråleområdet.

Sur stråle er en bakteriel svampeinfektion som æder sig ind i hornet, typisk i strålen, og får hornet til at rådne. Det lugter surt og strålen er ofte sort og smuldrer en anelse i det angrebne område. Hesten er ofte øm, alt afhængig af hvor dybt rådet går. Hvis du trykker ind i området, vil hesten ofte hive benet til sig på grund af smerte. Hesten kan blive halt af sur stråle. Selv når din hests miljø holdes så rent som muligt, er der altid risici. Heste står ofte i gødning i deres stalde eller på våde, mudrede folde.

Disse miljøer gør hovene sårbare over for sur stråle og de skader, det forårsager. Det beskadigede væv kan påvirke hovens følsomme strukturer og forårsage forfangenhed.

Sidst men ikke mindst skal du vide, at ligesom vejret påvirker vores hud, kan ændringer i vejret såsom tørre dage og fugtige nætter også påvirke hovkvaliteten. Vask hovene jævnligt med vand og når vandet er trængt ind, behandles hovene med et hovprodukt efterfølgende. Dette vil holde hoven elastisk og sund.

Kilde: FEI

Er dit hestehold klar til vinter?

Vi kan ikke længere ignorere at vinteren banker på. December står for døren, og vi har allerede oplevet de første frostgrader. Derfor er mange heste kommet ind på stald for vinteren.

Denne overgang fra græs til stald er forbundet med en række fordele for os mennesker. Vi oplever nemlig at foldene fryser, eller bliver mudrede og det er derfor nemmere for os at holde hestene på stald igennem de mørke kedelige vintermåneder.

For de heste der kun er på stald om vinteren, er overgangen fra fold til stald noget af en omvæltning. Men også for heste der kommer ind året rundt, men bruger alle døgnets lyse timer på fold, er vinteren og de færre lyse timer en stor omvæltning. Hesten bevæger sig naturligt mindre i løbet af et døgn, når flere timer bruges på stald. Her får du 4 tips til optimere managementet af hesten på stald.

1: Sørg for rigeligt grovfoder

I løbet af vinteren spiser hestene nærmest ingen græs, og hvis de får lidt, er der ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig værdi at hente. Derfor er hestene i langt højere grad afhængige af grovfoderets næringsstoffer. Sørg derfor for at din hest får rigeligt grovfoder, fordelt på flere udfodringer om dagen, således at hesten får masser af tyggetid.

2: Boost imunforsvaret

Heste bliver ikke syge af kulden, men nedsat immunforsvar kan gøre dem mindre modstandsdygtige. Præcis ligesom med mennesker, kan hestenes naturlige modstandskraft forringes i løbet af vinteren. Det at være indenfor har en betydning, men temperatursvingeninger kan også medvirke at hesten modstandskraft bliver lavere end idealet. Ved at tilføre ekstra support til hesten immunsystem i denne periode, bliver den mindremodtagelig for eventuelle sygdomme.

Heste der bruger det meste af tiden i stalden, har ofte et lavere indtag af omega-3 fedtsyrer. Om vinteren får hestene ofte rigeligt med omega-6 fedtsyrer fra kraftfoderet, men mindre omega-3 fedtsyrer. Og hø indeholder langt færre omega-3 fedtsyrer end græs. Det er vigtigt at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer forbliver i balance. Det korrekte forhold imellem de to er vigtigt at balancerer, for immunsystemet og for produktionen af omega-9 fedtsyrer i tarmen. Omega-3 og 6 bliver ikke produceret i kroppen af sig selv. Der findes et hav af gode tilskud på markedet, spørg din lokale foderforhandler til råds, eller kontakt en uddannet foderrådgiver.

3: Fryser du?

I så fald er det langt fra sikkert at din hest også fryser. Heste kan tilpasse sig vejrforandringer langt bedre end os mennesker. De har en lagt større muskelmængde til at holde sig varme, og meget mindre bar hud til at køle dem ned. Det er årsagen til at hestens termoneutral zone er anderledes end vores. Hestens termoneutral zone er den temperatur, hvor hesten er komfortabel uden et dækken. I moderate klimazoner kan dette være mellem 5 °C og 25 °C. For mennesker ligger den termoneutrale zone mellem 25°C og 30°C. Når temperaturen falder til under den termoneutrale zone, har hesten brug for yderligere energi for at holde varmen. Mange hesteejere kan løse dette problem ved at smide et dækken på hesten, men det er ikke en holdbar løsning for heste, der er udenfor hele tiden. Heste varmer sig i vintermånederne gennem deres fordøjelse. Derfor vil det vil hjælpe at give dem grovfoder, der giver dem tyggetid og sætter gang i fordøjelsen. Hesten producerer nemlig varme gennem fordøjelsen af ​​foder. Dette skyldes gæring i blindtarmen og tyktarmen. Især fibre sætter disse processer i gang. 

Heste, der tilbringer vinteren udenfor, har brug for ekstra grovfoder med et højt fiberindhold, fordi de ikke får nok fibre fra græs.

Men hvad med klippede heste?
Klippede heste kan nemmere frigive varme, der dannes under træning og tørre hurtigere efterfølgende. At fjerne din hests hår gennem klipning ændrer dog dens termoneutrale zone. Sørg for at give din hest et passende dækken på, efter at den er kølet af, og vær opmærksom på udetemperaturen. 

4: Hold sur stråle væk!

 
Mudder, fugt og snavsede forhold. Hestenes omgivelser er mere tilbøjelige til at være mudrede om vinteren. Og sådanne forhold fremmer væksten af ​​bakterier og kan blandt andet forårsage hovproblemer, som sur stråle. Vi genkender alle symptomerne: ildelugtende hove og måske hævelse. For at forhindre sur stråle, skal du holde din hests boks og hove virkelig rene, så du skaber et ugunstigt miljø for trøskefremkaldende bakterier. Igen findes der en række gode produkter på markedet, der kan hjælpe dig, hvis du vil forbygge tilstanden. Det er også altid en god idé at rådfører sig med smeden, hvis hestens hove begynder at lugte surt.

Kilde: FEI

Hvad får hestens hov til at vokse?

Et gammelt ordsprog siger: ingen hov, ingen hest. Dette er er fortsat gældende, for fungerer hoven ikke, som den skal, vil det påvirke hestens generelle sundhed og præstation.

Hvordan vokser hestens hov?

Hestens hov vokser i gennemsnit 10 mm om måneden. Fortil i hoven i tåstykket tager det under normale omstændigheder mellem 9 og 12 måneder for hoven at vokse hele vejen ned. I dragterne tager det imidlertid kun 4 til 5 måneder for hoven at vokse fra kronranden til enden af hoven.

Dette betyder, at hoven og dermed hornvæggen i dragterne, er betydeligt yngre end hornet i tåen. Dette yngre horn er mere elastisk og indeholder mere vand.

Hos yngre heste vokser hoven betydeligt hurtigere end hos voksne heste. Hos diende føl vokser hoven i reglen omkring 15 mm om måneden, mens hoven hos en åring vokser ca. 12 mm om måneden.

Hvad påvirker hovens vækst?

Udover alderen er der dog en række andre faktorer som påvirker hovens vækstrate.

Temperaturen: Hoven vokser langsommere om vinteren, når det er koldt i forhold til om sommeren.

Fugtighed i hestens omgivelser: Er omgivelserne meget tørre vokser hoven langsommere end hvis det er fugtigt.

Arv: Nogle hesteracer har fra naturens side bedre hornkvalitet end andre. Som eksempel på hesteracer med god hovkvalitet kan nævnes Araberen og mange ponyracer. Dårlig hovkvalitet ses især hos racer som f.eks. fuldblod.

Sygdom og feber: Ved sygdomme, især dem der giver feber, vil hovvæksten nedsættes. Typisk kan man se ringe på hornvæggen flere måneder senere.

Beskadigelse af kronranden: Beskadiges kronranden, hvor hoven vokser fra, vil betyde, at væksten nedsættes eller eventuelt bliver hornet af dårlig kvalitet.

Ved ensidige haltheder: Hvis hesten er meget halt på et ben, vil den lægge det meste af vægten over på det raske ben. Hoven på det raske ben vil derfor vokse langsommere og der kan også komme en unormal hovform på det raske ben.

Motion: Bliver hesten trænet, vil dens stofskifte øges. Dette vil også medføre, at hovvæksten øges.

Ernæring: Dette er et meget vigtigt punkt. Der er flere forskellige vitaminer og mineraler, samt andre næringsstoffer i foderet som har betydning for hovens vækst. Mangler et eller flere af disse stoffer i den optimale mængde og kvalitet vil hoven vokse langsommere og det producerede horn vil være af ringe kvalitet.

Sådan fodrer du hestens hove

Generelt vil underfodring af heste, med hensyn til både kalorier og alle andre næringsstoffer have en negativ indflydelse på hov væksten.

Undersøgelse viser: Nyligt fravænnede føl som kun får en tredjedel af deres foderbehov dækket har en hovvækst som er en tredjedel langsommere end føl, som modtager en passende mængde foder. Hovens elasticitet og styrke bliver dog ikke påvirket af den nedsatte fodermængde.

For lidt protein i foderet vil give nedsat hov vækst, men også horn af dårlig kvalitet, som giver kløfter og sprækker i hoven. Dette er dog sjældent et problem, måske lige med undtagelse af unge heste, der vokser og hopper som dier et føl, samtidig med at de udelukkende lever af græs eller hø af dårlig kvalitet uden nogen form for tilskud.

Calcium, fosfor og ikke mindst forholdet mellem calcium og fosfor har stor betydning for hovenes vækst. Når dette bliver et problem, er det i reglen fordi der er for meget fosfor i foderet. Et foder som hovedsageligt består af korn og skaller, med relativt lidt hø kan give calciummangel. Her kan lucerne hjælpe, da dette er rigt på calcium.

Biotin er hov vitaminet par excellence.  Det er et B vitamin og man kender stadig ikke den eksakte mekaniske hvorved en stor del heste reagerer positivt med hensyn til hov vækst og hornkvalitet, når de får et tilskud af biotin. De fleste undersøgelser viser gavnlig effekt af biotintilskud til heste med dårlige hove. Enkelte undersøgelser viser dog ingen positive effekter. Normalt regnes der med at der skal et tilskud på minimum 25 mg Biotin til dagligt for at have en gavnlig effekt på hovene. Tilskuddet skal desuden give i en periode på mindst 6 – 12 måneder.

Aminosyrer og her især methionin og cystein med deres indhold af svovl anses som essentielle i produktionen af det keratin som indgår i hovene. Alene har disse aminosyre sandsynligvis ingen effekt på hovene, men i kombination med biotin er der en positiv synergetisk effekt. Derfor findes aminosyrene ofte i biotintilskud.

Zink, et sporstof er vigtig for kroppens anvendelse af aminosyre med svovlindhold. Er der for lidt zink vil væksten nedsættes. Optagelsen af zink fra foderet er nøje korreleret med optagelsen af kobber. Begge mineraler skal således være til stede i det optimale forhold (fra 3:1 til 5:1, zink til kobber), for at virke optimalt. Alene har zink sandsynligvis ingen effekt, men i kombination med kobber, biotin og aminosyrer er der en positiv effekt på hestens hov.

Er du i tvivl om din hest får den rette mængde foder og en god fodersammensætning kan du få lavet en foderplan hos de fleste foderproducenter, og så vil man også kunne søge rådgivning hos dyrlægen.

Kilde: Gærum Dyreklinik

Mudder på folden – tænk på hesten og smeden

Mudrede vinterfolde giver grobund for forskellige sundhedsmæssige udfordringer hos hesten som muk og sur stråle. Hestene skal på fold, ud i den friske luft, og så må hesteejeren takle de våde, mudrede ben og hove – de muddertunge dækkener og mudderindsmurte maner og haler. Det er vinter, det er realiteterne.

Læs også: Hovbyld – hvorfor og hvordan behandles den?

Nogle har investeret i mindre vinterfolde opbygget med gummimåtter og sand, for at komme udfordringerne med de mudrede folde til livs. Andre har løst problemerne ved at lægge sand og/eller gummimåtter i et område omkring leddet, hvor foldene traditionelt bliver trådt op.

Læs også: 3 tips til sunde hove

Husk på smeden

Det er dog ikke alene hestens helbred, som bliver udfordret af de vinterkolde, mudrede folde. Beslagsmedene er bestemt (og meget forståeligt) heller ikke vilde med kolde, mudrede hesteben.

Bergers Smedie har netop lavet et lille opråb på Facebook:

”Så er det efterår igen og dermed stor risiko for våde og mudrede heste, når de er på mark eller fold. Deraf giver det potentielle komplikationer og unødvendige udfordringer for din beslagsmed og hans smedearbejde.
Når hesten/ponyen skoes/beskæres, er det derfor essentielt den er ren og tør. I modsat fald har vi smede som bliver våde, kolde og efterfølgende får ødelagt hænderne.
Derudover er der værktøjet, der ikke virker optimalt ved de efterfølgende kunder, da mudret og fugten sløver værktøjet.
Send derfor gerne din smed en venlig tanke og sørg for at holde hesten inde den dag han kommer på besøg således den er tør og klar når vi ankommer.
Husk også altid at opdrage på hesten kontinuerligt, så den forbliver roligst mulig, når den skal have smedebesøg. Det vi glæde smeden.
På forhånd mange tak.”

Hold øje med føllets benstilling

Som opdrætter er det selvfølgelig en streg i regningen, når føllet er født med skæve ben eller udvikler bukkehov, men faktum er, at det ofte er muligt at rette op på. Men jo tidligere en forkert benstilling tilses og behandling igangsættes, jo bedre betingelser har føllet for at kunne vokse op og blive en holdbar hest med korrekt benstilling.

Født med forkert benstilling

Føl kan fødes med benstillingsfejl; de mest almindelige er kalveknæet, kohaset, hjulbenet, indfodet, fransk benstilling og sabelbenet. Hvis et føl er født med forkert benstilling, er det vigtigt at få sat føllet i behandling hurtigst muligt – efter to måneder kan det være for sent at rette noget i tåregionen. Benstillingsfejl kan skyldes hurtig vækst, halthed, vækstlinjebetændelse, for lidt eller for meget motion m.m. I de første måneder kan føllet udvikle bukkehov, mens senestyltefod oftest udvikles, når hesten vokser som plag.

Den mest almindelige benstillingsfejl hos føl er bukkehov. En bukkehov er en hov, der er stejl i tåvæggen og brudt fortil i hovleddet. Dragterne kan ikke trædes i jorden, og bøjesenerne føles meget stramme.

Bukkehov er oftest en tilstand, som udvikler sig over få uger til måneder, i mange tilfælde fordi føllet har smerter i benet og derfor ikke træder igennem.

Samarbejde med dyrlægen

Det vigtigste ved en benstillingsfejl er at have et tæt samarbejde med både dyrlægen og smeden, for at det bliver godt. Benstillingsfejl kan korrigeres på forskellige måder, bl.a. beskæring, anlæggelse af kunsthorn, små følsko med vinge og kile som limes på hoven, smertestillende medicin og kontrolleret motion.

Der er ikke meget forskning i, hvorfor føl er født med forkert benstilling. Nogle hingstelinjer ser ud til at arve bløde koder i større grad, mens andre har flere tilfælde af bukkehov. Grunden til, at et føl fødes kohaset, kalveknæet eller windswept er normalt, at føllet har ligget forkert i hoppens mave.

Et tip til alle, der får et føl med forkert benstilling, er at fotografere det hver dag for at se ændringer. Ændringerne sker hurtige på føl, både i den rigtige og i den forkerte retning!

At have hoppe og føl på en klinik bliver hurtigt dyrt, og derfor har Agria en særlig forsikring for dem, der venter føl – Agria Foster/Føl Forsikring. Forsikringen omfatter både en livsforsikring, men også en sygeforsikring for føllet i de første 30 levedage.

Almindelige benstillingsfejl hos føl:

  • Kohaset eller kalveknæet
    Føls benstilling ligner et X forfra eller bagfra, det vil sige knæene eller haserne er tætte på hinanden, mens hovene har lang afstand mellem dem. Ofte kan kohaset eller kalveknæet rette sig selv, men man skal have regelmæssig kontakt med dyrlæge og smed for at kunne få gang i  behandlingen i tide. I dette tilfælde består behandlingen af restriktiv motion og evt. kirurgi, hvis føllet ikke retter sig.
  • Windswept
    Føllet er født, så det ser ud, som om føllet er i kraftig vind og benene bøjer sig for vinden i én retning, deraf navnet Windswept. Ofte retter benene sig ud inden for et par uger, men det er vigtigt at have en tæt dialog med en dyrlæge for at kunne behandle føllet, inden det er for sent.
  • Bløde koder
    Det er ganske almindeligt, at føl fødes med bløde koder, hvilket medfører, at føllet går på koderne i starten. Normalt retter det sig selv efter et par dage eller op til en uge. Hvis føllet går på sine koder, er det meget vigtigt at sørge for, at det ikke får sår, som der nemt kan gå infektion i. Sørg for en tæt dialog med dyrlægen, hvis føllet har bløde koder.
  • Bukkehov
    Bukkehov kan udvikle sig, hvis føllet vokser for hurtigt og betyder, at den dybe bøjesene bliver for kort, hvilket betyder, at føllet vil stå på tåen. Bukkehov er mest almindeligt på føl, der er 1-5 måneder gamle. I lette grader kan problemet løses ved at lægge en tåsko på det pågældende ben, smertebehandle og derefter give føllet boksro, hvoraf nogle timer bør tilbringes på hård bund. Føllet trækkes ved hånd minimum en gang dagligt. Hvis der ikke i løbet af 2-3 uger ses bedring ved anlæggelse af tåsko, bør føllet opereres. Hvis tilstanden er så alvorlig, at hoven peger bagud, skal føllet straks opereres. Ved operation overskæres støttebåndet til den dybe bøjesene, og efter operation anlægges tåsko. Efter operationen går føllet fuldstændigt normalt på hoven.
  • Senestyltefod
    Typisk udvikles denne benstilling hos plage. Behandlingen består af både beskæring og sygebeslag, hvor tåen forlænges og dragten hæves, så den overfladiske bøjesene og gaffelbånd belastes. I vanskelige tilfælde kan kirurgi være en mulighed.

Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring 

Hold hestens hove sunde

Om eksperten: Burkhard Rau er hovterapeut og beslagsmed, og i hans hestepraksis har han specialiseret sig i sammenhænget mellem fysioterapi, osteopati og træning af heste. Læs mere www.equicura.de

I interviewet, der er bragt på den tyske site reiterrevue.de bliver Burkhard Rau spurgt indtil sin bog, der bærer titlen ”Rid hestens hove sunde”.

Det lyder næsten som om, at man bare skal ride på en bestemt måde, hvis hestens har problemer med hovene. Forholder det sig virkelig sådan?

– Nej, naturligvis ikke. Bogtitlen skal mere forstås som forebyggelse af det modsatte – nemlig at ride hovene syge. Dette er nemlig muligt, og det sker desværre også alt for ofte.

Det forholder sig sådan, at hvis ungheste har en sund og god opvækst, hvor de får al den pleje, de kræver, så har de oftest også sunde og stabile hove. Når de bliver sat i ridning og skal uddannes, så sker det tit en ændring i hovenes tilstand. Til det negative. Som beslagsmed forsøger man at bibeholde hovenes oprindelige form, men det er ikke altid en mulighed.

Årsager dertil finder vi ofte længere oppe – altså at der går noget galt i ridningen.

For at sige det på en anden måde: Hovenes tilstand afspejler problemer et andet sted. Det kan være minimale ændringer, men hvis man opdager dem tidligt, er det også muligt at gøre noget ved det.

Hvilke ændringer kan det være?

Et område, der er særdeles sensibelt, er kronen på hoven, hvor hovvæggen vokser ud fra. Normalt skal hornkvaliteten være glinsende og vokse lige ned.

Hvis du opdager små huller på hoven, kan det være et tegn på stress. Sålen kan også afsløre, at der er begyndende problemer i hestens trivsel. Den hvide linje skal forbinde sålen og hornvæggen kontinuerligt. Hvis den bliver brudt, som man ofte kan se i området ved dragterne, så er det et alarmsignal.

Et andet eksempel er strålen. En sund stråle har en V-form. Hvis hoven reagerer på problemer, så kan man spotte små uregelmæssigheder i midten. Det har altså ikke altid sammenhæng med manglende hovhygienje.

Dressurhest med hove så store som tallerkner

Han er en fantastisk hest, og han viser altid stor harmoni og villighed til at arbejde. Det er ret spændende, at han rent faktisk er kvart Shire. Vi troede, at det var Welsh Cob, der var på morsiden, indtil vi fandt ud af, at det er Shire.

Kate Dwyer

Der blev skrevet irsk historie
Der var både tårer og smil, da irske Kate Dwyer og Fabio red sig ind på førstepladsen i Grand Prix Special ved Commercial Bank CHI5* Al Shaqab præsenteret af Longines i Doha. Ikke nok med at ekvipagen opnåede deres bedste individuelle resultat, så blev det også til en sejr i den flotte arena. Ekvipagen, som er den første irske ekvipage til nogensinde at vinde en CDI5* Grand Prix Special, var sidste år også med til at sikre Irland en hold-plads ved OL for første gang nogensinde.

”Jeg er så stolt af Fabio i dag. Han gav mig en fantastisk følelse i arenaen, og jeg følte, at det var meget harmonisk, hvilket er så vigtig i dressur. Jeg er meget glad for hans præstation, og jeg ved, at det her kun er toppen af isbjerget af, hvad han kan give mig,” sagde en glad Dwyer blandet andet til Farm Week efterfølgende.

En ikke helt almindelig dressurhest
Fabio, som er 14-år gammel, og ifølge Kate har ”hove på størrelse med middagstallerkener”, er efter Foxcourt Fabelhaft og Snowdon Daisy.

”Jeg har haft Fabio, siden han var fire, og vi har fulgtes ad hele vejen. Han er en fantastisk hest, og han viser altid stor harmoni og villighed til at arbejde. Det er ret spændende, at han rent faktisk er kvart Shire. Vi troede, at det var Welsh Cob, der var på morsiden, indtil vi fandt ud af, at det er Shire,” fortalte Dwyer til Farm Week.

Og det altså først for nylig, at Kate og hendes mor, opdagede at Fabios mor er af halv shire afstamning, hvilket er en race, man sjældent forbinder med dressur på allerhøjeste niveau.  Det lader den mørkebrune vallak dog tydeligvis ikke stå i vejen for sin succes, hvilket sejren i Doha er et klokkeklart bevis på. 

Shirehesten
Shirehesten er også kaldet de blide kæmper stammer fra England, og Foreningen for Shireavl i Danmark beskriver racen således:

Shirehesten er kendt som Verdens største hesterace. Den måler fra 170cm og op til over 200 cm i stang. Shirehesten er desuden en meget godmodig race, som ikke lader sig skræmme så let. Den blev i tidernes morgen brugt som industriel trækhest. Mange i dag praktisere stadigvæk at bruge dem som trækhest for vogn. De er nogle enormt stærke dyr, som vejer op imod 1200 kg.

Shirehestene bliver også redet, og i dag kan man blandt andet nyde de flotte heste ved skuer og til forskellige arrangementer.

Foreningen for Shireavl i Danmark

Kate and Marureen Dwyer