Skip to main content

Tag: Instagram

Mille fik førligheden tilbage til hest

Mille bruger meget tid på at tage flotte billeder og videoer med Wictoria, til sin Instagram WM_equestrian hvor hun pt har 26.000 følgere.

Ridefys blev omdrejningspunktet

Da Mille var 7 år, blev hun ramt af den frygtede flåtbårne sygdom Neuroborrelia. I lang tid var Mille lam i den ene side af ansigtet og den anden side af kroppen. Heldigvis startede hun til ridefys, og genvandt her det meste af førligheden.

Se hele afsnittet om Mille herunder.

Læs også: Carla er 16 år og går på efterskole med sin hest

Benedikte Palm: Instagram har givet mig nye muligheder

Via det sociale medie Instagram er det muligt at få et glimt af hverdagens professionelle såvel som almindelige ryttere. Særligt de unge ryttere deler flittigt ud af deres liv med hestene, men hvilke tanker gør de sig egentlig om brugen af Instagram i hesteverdenen og mediets effekt på andre og dem selv? Vi har talt med instagrammer Benedikte Lundsgaard Palm fra Fyn, og du kan læse hele artiklen i det nyeste Riders Notebook.

Mere end 68.000 følgere

Benedikte Palm er 16 år og ejer Fjordhesten Dorella Fjordlyst (i daglig tale Carla) og DV-vallakken Valentin D, og det er netop fortællingen om hverdagen med hestene, der har gjort Benedikte så stor på Instagram. Hun har over 68.500 følgere på profilen @benediktepalm og er udvalgt som influencer ved VM i Herning 2022. På profilen deler hun videoklip og billeder fra træning, skovture og hyggestunder med hestene.

I artiklen fortæller Benedikte, hvordan hendes profil er blevet så populær, hvad det giver hende at dele ud af sin hverdag med heste, og hvordan det er at være et forbillede for børn og unge. Benedikte bor hjemme på sine forældres gård, hvor hun også har hestene, og så går hun i gymnasiet som så mange andre unge mennesker på hendes alder.

Fra hobby – til fritidsjob

Det at drive en så stor instagramprofil, kan måske se meget glamourøst ud, men det er også et arbejde, og jo større profilen er – desto mere kræver den at vedligeholde:

“Instagram er pludselig blevet et fritidsjob for mig – mere end bare en hobby. Nu hvor jeg er begyndt at få flere sponsorer, kan jeg jo ikke bare holde en pause fra Instagram, der er ligesom nogle andre krav. Men det er et virkelig fedt fritidsjob, som jeg selv kan bestemme, hvor meget tid jeg bruger på – for mine heste og min skole er selvfølgelig altid min førsteprioritet,” fortæller Benedikte.

Og det er netop samarbejdet med sponsorer, der har åbnet mange for mange nye muligheder. Næsten alt Benediktes udstyr er sponsoreret, og hun har indgået et samarbejde med en foderproducent.

“Det er en stor hjælp for en almindelig familie som min, for det giver mulighed for at jeg for eksempel kan starte nogle store stævner, selv om det koster mange penge,” siger Benedikte.

Du kan læse hele artiklen med Benedikte i Riders Notebook fra december enten online eller ved at købe magasinet fysisk her.

Benedikte Lundsgaard Palm og Dorella Fjordlyst. Foto: Zibrasport Equest

Cathrine Dufour tager kampen op imod onlinehad

29-årige Cathrine Dufour vil ikke finde sig i alt. Sammen med svømmeren Pernille Blume og håndboldspilleren Anne Mette Hansen medvirker dressurrytteren i en DR-artikel, der sætter fokus på onlinehad.

Noget de alle tre har oplevet i forskellige udgaver.

-Jeg er blevet kaldt ’den vildeste dyrplager’. Og så har der også været beskeder i forhold til min seksualitet. At folk synes, det er klamt, at jeg er sammen med en pige, siger Cathrine Dufour i artiklen.

Danmarks pt. bedste dressurrytter deler ofte små glimt fra sin hverdag på især Instagram, hvor 220.000 personer følger hende.

Cathrine er heldigvis ikke bange for at henvende sig direkte til de personer, der sender hadefulde beskeder.

– Når jeg har haft direkte fat i folk, kan jeg virkelig mærke, at jeg har en stærk stemme. Personerne er helt anderledes, når man får dem i telefonen. De lægger sig fladt ned og undskylder, siger hun bl.a.

Du kan læse hele artiklen her.

Se vores live på Instagram med Georgia Timmermann

Hvordan skaber man en tilværelse, hvor heste er omdrejningspunktet? Hvor mange heste skal man ride hver dag, hvis man man gerne vil leve af det? Har heste virkelig et sprog?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Georgia Timmermann vil besvare, når Zibrasport Equest sender live med hende onsdag klokken 19 på Instagram.

Georgia er en aktiv rytter, der både rider stævner, tilrider heste og afholder ridelejre.

Georgia har en helt speciel tilgang til ridningen

– Jeg startede karrieren på en rideskole i Horsens, da jeg var bare 2 år gammel og har redet lige siden ved siden af jobs og studier.
På et tidspunkt også som amatørjockey, så military. 
Har placeringer i LA2 dressur til c-stævner. Har redet championater i både dressur og spring med placeringer. Nu fokus på ridebanespringning.
Sådan beskriver Georgia sig selv.

Springning er en af Georgias spidskompentencer

– Mit speciale er at tilride og uddanne unge heste og har flere år deltaget i UVM med 6 og 7 års heste.
Ligeledes ligget i toppen i championaterne også med unge heste jeg selv har tilredet og uddannet – flere af disse helt op til internationalt niveau.

Se med lige her i aften klokken 19

Følg med på Zibrasport Equests Instagram

Kan du ikke få nok af heste og ridning, så er det altså bare med at trykke følg inde på Zibrasport Equests Instagram-konto.
Vi sørger for, at du bliver opdateret og underholdt – og du kan selv være med til at ønske, hvad du gerne vil have mere af.

Lørdag aften var det springrytteren Shannon Mejnert Ketterle, der medvirkede i et liveinterview, mens følgerne stillede spændende spørgsmål til hende. Shannon kom bl.a. ind på, hvordan hun tackler corona-krisen, balancen mellem ridning og en “almindelig” hverdag og hendes største præstationer som rytter og forretningskvinde.

I dag har en anden springrytter overtaget styringen på Zibrasport Equests Instagram. Anna Weilsby laver takeover, så du kan komme med på sidelinjen og følge hendes hverdag med heste og springsport.

Tirsdag aften klokken 19 er det dog tid til lidt dressur på kanalen. Liva Guldager, der i 2019 vandt DM i dressur for kategori 1-ponyer og hele tre medaljer ved EM for ponyer, har sagt til at medvirke i et liveinterview, hvor du kan stille spørgsmål til hende. 

Følg vores Instagramkonto lige her.

Dem skal du følge på Instagram: Herlig hesteunderholdning

Ida Mei 
På Instagram følger knap 30.000 mennesker den århusianske springrytter. Og på Youtube har Ida Mei over 10.000 abonnenter, der sidder klar til at se videoer, som bærer titler ”Jeg prøver dressurhest”, ”Højdespring og ny rekord” eller ”Gør klar til stævne med mig.
Tjek Ida Mei ud her.

Hall_fotografi
Catarina Hall er ikke kun Cathrine Dufours dygtige groom. Hun er også en dygtig fotograf, der forstår at fange hest og rytter i det rigtige øjeblik.
Tag et kig på Catarinas smukke fotos her.

Mikkaawesome (foto øverst)
Mikkala har været hestepasser for Andreas Helgstrand i mange år, og heldigvis får følgerne stadigvæk lov til at få et indblik i hendes spændende hverdag, hvor heste er omdrejningspunktet. Mikkala tager os med i stalden, når de flotte dyr skal strigles, fodres eller på skovtur. Men vi kommer også med, når hun kører lastbilen til de internationale stævner.

Alexander Yde Helgstrand
Godt nok er han søn af selveste Andreas Helgstrand, men Alexander kan sagtens selv. Den dygtige teenager har vundet utallige stævner – først på pony og nu som juniorytter. På Instagram viser han, hvordan han tilrettelægger sin hverdag med skole og træning. Følg ham her.

Anna Zibrandtsen
Hun er en af landets bedste dressurryttere, men Anna Zibrandtsen forkæler gerne sine følgere på Instagram med et indblik i, hvordan livet som fuldtidsrytter på højt plan foregår.
Små klip fra træningen, hestene der nyder livet på folden og fællesskabet på Bregnerødgaard er bare en bid af det, vi får lov at følge med i.

Haarbygard.hestar
Islandske heste i hobetal er, hvad du får her. Træning på banen, rideture i naturen og hverdagsberetninger er lige det, du kan glæde dig til hos Haarbygaard Hestar.

Flere inspirerende profiler finder du lige her:

Anna Kasprzak

Simone Lunding-Hoppe

Cathrine Dufour

Ponyrytteren Mejse

Anna Weilsby

The Horse pic

Agnete Kirk Thinggard

Maali_inspiration