Skip to main content

Tag: Kongehuset

Avanti er dronningens nye kladruber

Hvem ville ikke blive glad for en hest i gave – selv dronning Margrethe så lykkelig ud, da hun torsdag modtog en ny skimlet hest.

H.M. Dronningen modtager i dag Den Kongelige Stalds Venner i deputation i Ridehuset ved Christiansborg Ridebane. Modtagelsen sker i forbindelse med Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, og i anledning af jubilæet overdrager Den Kongelige Stalds Venner en ny kladruber i gave til Dronningen ved en ceremoni, skrev kongehuset i den forbindelse.

Læs også: Raceportræt: Kladruberen

Kort efter overdragelsen af den flotte hest var det tid til, at dronningen skulle navngive sin nye hest.

“Hesten blev navngivet ”Avanti”, som erstattede stambogsnavnet ”Rudolfo Raggiera V-54”, og den tjekkiske kladruber vil således fremover have sin daglige gang i De Kongelige Stalde ved Christiansborg Ridebane, der i forvejen rummer Kongehusets hvide – eller skimlede – kladrubere.

Hestene er avlet på det tjekkiske nationalstutteri Kladruby nad Labem, der er blandt verdens ældste af sin slags. Den særlige race avles i to farver – skimlet og sort. De skimlede fødes brune eller sorte og skifter farve med alderen. Avanti var således brun ved fødsel, men har sidenhen – og hurtigere end de andre føl i flokken – skiftet farve til skimlet.

Avanti i frisk trav Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Avanti skal nu i træning

Racen er desuden kendetegnet ved sin let afrundede næseryg, og dens fysiske formåen gør den velegnet til karetkørsel ved officielle begivenheder, som Avanti nu skal trænes op til.

Ved en ceremoni i Ridehuset på Christiansborg Slot deltog adskillige af foreningen Den Kongelige Stalds Venners 115 medlemmer og Hendes Majestæt fik ved samme anledning lejlighed til at samtale med Tjekkiets ambassadør, Hans Excellence Radek Pech, samt avlsansvarlig Zuzana Šancová og administrerende direktør for stutteriet Jiří Machek.Dronningen blev ved ankomsten modtaget af blandt andre formand for Den Kongelige Stalds Venner, hofmarskal Kim Kristensen samt næstformanden, staldmester Niels Randløv.”

Læs også: Se den skønne video: Kongehusets kladruberheste kom på sommergræs

Nu kan du besøge De Kongelige Stalde

Skærtorsdag kan du igen besøge flokken af Kladruberheste, når De Kongelige Stalde i København åbner dørene for besøgende.

Læs også: Se den skønne video: Kongehusets kladruberheste kom på sommergræs

“Der har været heste og liv i staldene lige siden 1740.

Ridebaneanlægget, Marmorbroen og de to staldfløjsbygninger er det eneste af Christian 6.s pompøse barokslot, der har overlevet begge slotsbrande. Når Dronningen holder nytårskure og andre store fester på Christiansborg Slot, spændes de smukke hvide heste for kareten i prægtigt gallaseletøj og kører afsted med Dronningen.

Staldens fineste køretøj er guldkareten. Den blev bygget i 1840 og er belagt med 24-karats bladguld. Den ældste karet i staldene er enkedronning Juliane Maries statskaret fra 1778. 

Staldene er hjem for Kongehusets hvide kladruberheste. Staldene kan besøges fra påske til og med efterårsferien.

Vær opmærksom på, at hestene kommer på græs om sommerens varme måneder. I den periode kan man i stedet opleve en udstilling om de kongelige heste,” lyder det på kongeligeslotte.dk.

Se også: Historien om en kongelig ridebane

Praktisk info

De Kongelige Stalde er hjemsted for de heste og kareter, der bruges ved festlige begivenheder i Kongehuset.
Hestene bliver dagligt trænet på ridebanen og i byens gader. Fra midt i juni til midten af august er de på græs i Nordsjælland.
De Kongelig Stalde rummer også en samling af gallakareter heriblandt Dronningens guldkaret.

Entrébilletten giver adgang til besøg i De Kongelige Stalde.

Åbningstid: Åbent fra 14. april til 23. oktober 2022 på følgende dage:

April:
Den 14., 15., 16., 17. og 18. april fra kl. 13:30 til 16:00
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Maj:
Lørdage og søndage kl. 13:30 til 16.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Juni, august og september:
Mandag til søndag kl. 13:30 til 16.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Juli:
Fra 1/7 til 17/7:
Mandag til søndag kl. 10 til 17.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid
Fra 18/7 til 31/7:
Mandag til søndag kl. 13:30 til 16.
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Oktober:
I uge 40 og 41:
Tirsdag til søndag kl. 13:30 til 16
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid
I uge 42:
Mandag til søndag kl. 13:30 til 16
Bemærk: Sidste indgang 15 min. før lukketid

Find mere info her

Video: Kom helt tæt på Household Cavalry

FEI har fået lov til at komme indenfor hos Household Cavalry i London.

Se også: Video: Carlsbergs selekammer er en ægte tidslomme

Siden 1660 har soldaterne fra Household Cavalry fungeret som monarkens betroede vogtere, og du har næsten ikke kunnet undgå at se de mange ryttere i deres flotte uniformer, hvis du har bevæget dig rundt i Hyde Park.

I London er rytterne en del af bybilledet, og næsten alle turister har taget et billede med dem og set vagtskiftet.

Se den skønne video: Kongehusets kladruberheste kom på sommergræs

Så du med, da TV sendte i søndags sendte live fra Genforeningsfejringen ved den gamle grænse ved Frederikshøj, så kunne du ikke undgå at lægge mærke til de hvide heste, der altid går foran de flotte kareter i anledning af runde fødselsdage eller store begivenheder.

Kladruberhestene en den eneste race, som findes i Den Kongelige Stald-Etat, og efter søndagens strabadser i Sønderjylland gik turen direkte til Nordsjælland.

Det afslører Kongehuset på deres egen Instagram.

“Fem af Kongehusets hvide Kladruberheste deltog i går i Genforeningsfejringen ved den gamle grænse ved Frederikshøj.

Efter højtideligheden blev hestene transporteret til Nordsjælland, hvor de frem til august holder sommerferie på grønne græsmarker. Her kan de boltre sig inden de hentes tilbage til vask og træning i De Kongelige Stalde ved Christiansborg Slot. ⁣”

Det er et smukt syn med de hvide heste (Foto: Kongehuset)

Læs også historien om en kongelig ridebane

Bliv meget klogere på kladruber-racen

Kladruberhestene har været en fast bestanddel af Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg siden 1994, da prins Henrik ønskede netop denne hesterace i stalden.

Men i sommermånederne bliver København altså skiftet ud med idylliske folde og græs i store mængder.

“Hestene sættes på sommerfold hvert år, og i går var gensynsglæden da også stor, da de fem heste blev forenet med Den Kongelige Stald-Etats øvrige Kladruberheste. De øvrige heste havde nemlig taget forskud på sommerferien, da de ikke var med i Sønderjylland.⁣”

Fakta om kladruber

  • På verdens ældste og stadig virksomme stutteri (der blev grundlagt af Maximilian II i 1597) blev Kladruberen opdrættet som en pragtfuld kørehest til det kejserlige hof.
  • TYPE: Varmblod
  • OPRINDELSE: Kladrub, Tjekkiet.
  • FARVER: Skimmel (fra kladrub stambogen) eller sort (fra slatinany stambogen).
  • HØJDE: 163-173 cm.
  • FYSIK: Andalusier-type, men med større, konveks profil, stærk, hvælvet hals, lang krop og afrundet bagparti.
  • KARAKTERISTISKE TRÆK: Fabelagtig kørehest.
  • TEMPERAMENT: Stolt, lydig, intelligent og godmodig.
  • BRUG: Køre- og ridehest.
  • FORFÆDRE: Andalusier, Anglo-normanner, Hannoveraner, Oldenborger
https://www.instagram.com/p/CQG4jwzAB5k/?utm_source=ig_web_copy_link

Berømte heste: Perlen

Perlen var som nævnt en Frederiksborg, født på det kongelige stutteri på Frederiksborg Slot, og en særdeles fin en af slagsen. Den var nemlig født hvid, hvilket var en sjældenhed, og de hvide heste blev anset for at være de fineste af alle og udvalgt til Kongens ridehest. Det betød, at Perlen som 4-årig kom til Christiansborg Slot, hvor han skulle rides af Frederik d. 7.

Perlen var en særdeles statelig hest, og det kan ses på alle de malerier, den hvide hest er gengivet på. Hesten var også kongens fortrukne ridehest og bar ham således i treårskrigen i 1848, hvor det blev til sejr til Danmark, og efterfølgende kunne den sejrrige Konge lade sig hylde på sin hvide hest.

Kongen red også på Perlen i Dybbøl i 1863, da de nye forsvarsanlæg skulle inspiceres, men i november 1863 døde Frederik d. 7. på Glücksburg slot, og Perlen mistede sin mangeårige rytter og ven.

Da der blev taget officiel afsked med den populære Konge, skridtede den hvide hest efter kisten, mens den blev transporteret fra Christianborgs Slotskirke til Roskilde Domkirke. Få måneder efter begravelsen, døde Perlen selv, og kort tid efter blev hesten, som jo var lidt af en kendis, udstoppet.

Desværre blev den opmagasineret og næsten glemt, hvilket efterlod den i kritisabel tilstand. Et lille falmet navneskilt var til sidst det eneste, der vidnede om Perlens sande identitet. Perlen endte sin omflakkende tilværelse på Zoologisk Museums Magasin i København, hvor den endelig blev fundet frem og restaureret i forbindelse med udstillingen i De Kongelige stalde på Christiansborg i 2016. Den berømte hest var atter kommet hjem.

Se video om Perlen her: http://www.provector.dk/video/?p=37647&cid=189&pl=0

Video om udstillingsåbningen: https://www.tv2lorry.dk/nyheder/23-06-2016/1930/frederik-7-hvide-hest

Berømte heste: Malgré Tout

Malgré Tout var købt i Frankrig i 1916 af Kongens Rittmester Knud Danneskiold–Samsøe. Da Kongen skulle krydse den gamle grænse, efterspurgte han en hvid hest. Enten på grund af den åbenlyse symbolværdi, der følger hvide heste, eller måske fordi det var blevet forudsagt, at Sønderjylland atter blev dansk, når Kongen kom på en hvid hest. Kong Christian den 10. lånte derfor Malgré Tout (hvilket betyder trods alt), og den korte men betydningsfulde tur gav hesten en sjælden stjernestatus i den danske befolkning. Efter ridtet skulle Kongen have besøgt Visboggaard, hvor Rittmesteren boede, og have takket Malgré Tout ved at slå armene om dens hals og hviske:
”Ja, vi to her har et minde sammen, som ingen anden har oplevet.”

Malgré Tout blev aflivet i 1921 pga. et dårligt ben. Efter lang tids diskussion om, hvad man skulle gøre med hestens jordiske rester, endte det med, at man skar en hov af, som blev forsølvet og sendt til Christian 10. Resten af hesten blev begravet ved Visborggaard ved Hadsund under en sten med inskriptionen:

DEN HVIDE HEST

JEG KONGEN BAR OVER GRÆNSEN HEN

DA SØNDERJYLLAND BLEV DANSK IGEN

  1. JULI 1920

Filmklip: Kongen rider over grænsen på den hvide hest den 10. juli 1920. Kong Christian 10. krydser den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj og markerer derved, at Sønderjylland atter er dansk. Fra danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/Det Danske Filminstitut. https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/genforeningsfestlighederne-i-soenderjylland-0

Historien om en kongelig ridebane

(Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©)

Har du tænkt dig at besøge Fredensborg Slot, når COVID-19 igen har sluppet sit greb, så skal du ikke undre dig over den sødlige duft af stald eller de vrinskende heste…
I april blev Slots- og Kulturstyrelsen færdige med at genetablere ridebanen nær Kancellihuset samt noget af den tilstødende stald, så der ikke længere findes spiltov, men i stedet bokse. Derfor er der nu blevet plads til firbenede beboere på slottet, selv om det ikke er meningen, at hestene skal flytte permanent ind.

– Af ansøgningen fremgår det, at ejerne ønsker at anlægge en ridebane på 20 x 60 meter… Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst.
Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt, lød det, da ansøgningen til etablering af de nye faciliteter blev sendt til Fredensborg Kommune.
Mindre end et år efter tilladelsen til genetableringen blev givet, står der nu en ridebane klar til brug.

Heste i baghaven
Og mon ikke det falder i god jord hos de mest hesteinteresserede medlemmer af kronprinsfamilien – nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine. Det er da også kun få uger siden, at Kongehuset meldte ud, at familien tog residens i Kancellihuset:

Fra fredag den 24. april 2020 tager Kronprinsparret sammen med deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder.

Kongehuset

Det betyder, at de har direkte udsigt til ridebanen fra deres bolig, hvilket også næsten er tilfældet, når familien hver sommer holder ferie i Gråsten. Her bruger de fritiden på rideture i skoven samt dressurtræning på ridecentret, der ligger tæt på Gråsten Slot.

Hvide gangere på banen
Kronprinsesse Mary og co. bliver bestemt ikke de første royale gæster i stalden. Bygningen emmer af historik.

– Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde kongefamilien en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste.
Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor bygget en ridebane med tilhørende stald, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen om genetableringen.

Det var da heller ikke hvem som helst, der forleden satte hovene i den nyanlagte bund.

– For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der efter internationale mål for en dressurbane måler 20 gange 60 meter. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk, afslørede Kongehuset.