Skip to main content

Tag: Lone Bang Zindorff

Lone Bang fik World Cup points i Stuttgart

Lone Bang Zindorff var ene danske i et stærkt felt af tyske landsholdsryttere. Hun kom ind på 8. pladsen med Thranegaardens Rostov i World Cup kür-klassen tæt på de magiske 80% – dommerne var bestemt ikke enige om hendes præstation, da hun blev placeret fra 4 til 12 af dommerpanelet, der bl.a. talte Hans-Christian Matthiesen.

Det var dog Ingrid Klimke, datteren af dressurlegenden Reiner Klimke, som vandt küren. Hun er bedst kendt som femdobbelt olympisk og flerdobbelt mesterskabsmedaljevinder i military. Men den 54-årige atlet, der konkurrerer i alle tre olympiske ridesportsdiscipliner, demonstrerede sit enestående talent, da hun satte sin landsmand og femdobbelte FEI Dressage World Cup™-mester, Isabell Werth, på andenpladsen, mens resten af den tyske delegation linede op bag dem.

Tysklands Ingrid Klimke og Franziskus FRH, vindere af tredje etape af FEI Dressage World Cup™ 2022/2023 Western European League-serien i Stuttgart, Tyskland. (FEI/Leanjo de Koster)

Efter at have domineret Grand Prix-klassen, var de sidste fem startere i küren alle fra værtsnationen, og Frederic Wandres gik i gik i front med 81.580 på tavlen efter en flot præstation fra den 12-årige Bluetooth OLD, men Klimke degraderede ham straks, da hun kom på banen med Franziskus FRH. Den 14-årige hingst som var en del af Tysklands bronzemedaljevindende hold ved sommerens ECCO FEI World Championships i Herning i Danmark, satte barren højt med 83.440 på.

“Siden Herning ser han ud til at hygge sig endnu mere og gøre mere fremskridt. Han var så rolig og lyttede til mig i dag, og hans to’er changementer på midterlinjen var fantastiske såvel som den sidste piaffe og travøgningen til allersidst”, sagde Klimke. Travøgningn blev udført med kun én hånd på tøjlerne, og publikum elskede hvert øjeblik af det.

“Jeg er så glad, og tilskuerne var fantastiske! De jublede, som om vi vandt, før vi overhovedet gik ind!” sagde hun med et grin bagefter.

Stemningen i det fyldte Stuttgart-stadion var på sit højeste, da Isabell Werth begyndte sin test med DSP Quantaz. Til tonerne af Bonnie Tyler kastede den 53-årige superstjerne en fantastisk præstation af sig, men med fejl, og hun scorede 82.030 til andenpladsen.

“Min hest var elektrisk i aften, men var stadig meget fokuseret og ydede sit bedste. Musikken gør mig glad, og jeg tror, den også virker på publikum. Ingrid viste en smuk fejlfri test i aften, og det gjorde jeg ikke. Det gør forskellen, og jeg er overhovedet ikke skuffet. Jeg burde have redet bedre uden fejl for at vinde. Det her er sporten,” sagde Isabell Werth (GER).

Benjamin Werndl/Daily Mirror, Fredetic Wanders/Bluetooth og Dorothee Schneider/Faustus fulgte efter.

Efter resultatet i Stuttgrad er det Benjamin Werndl i front med flest World Cup-points Nanna Merrald Rasmussen ligger på 5. pladsen – 9 ryttere fra den vesteuropæiske liga får adgang til finalen i Omaha til april.

Resultatet

Stillingen i World Cup

Lone Bang søger rytter til sit team

Bang Dressage ApS holder til på Lynggaarden, en hyggelig gård i naturskønne omgivelser, hvor der er plads til ca. 30 heste med ridebane, ridehal og mange folde. Lone Bang Larsen blev Dansk Mester i 2014 med dejlige Fitou L, og i år opnåede hun en bronzemedalje ved DM med Thranegaardens Rostov efter et betagede kürprogram.

På de seneste startlister figurere Lone som: Lone Bang Zindorff, om det siger hun: “Jeg har faktisk heddet det siden jeg blev gift med Mads for snart 8 år siden, men jeg har aldrig fået det ændret ved DRF eller FEI,” erkender Lone, nu blev det så tid til at få det gjort, da det også har vist sig lidt besværligt med et navn i passet og et andet på de internationale startlister.

Giver en rytter en chance

Thomas Boj Johnsen rider hos Lone, men han vil gerne ind til Århus for at bo der, og da Lone har rigtig mange heste i arbejde, er det nødvendigt med en rytter til teamet. Thomas vil dog fortsat være tilknyttet stalden i et omfang, men Lone har en travl international kalender, og har derfor behov for, at få hjælp til at uddanne de unge heste, og ride dem ved stævner.

De seneste 10 år har berider Astrid Gemal været i stalden hos Lone, og derfor vil det være muligt for rytteren at tage sin berideruddannelse hos Astrid.

”Jeg syntes, vi har så meget at tilbyde, så jeg vil gerne give den mulighed til en anden. Vi har så gode heste inde i arbejde, at det også kunne være rart at have en rytter tilknyttet over en længere periode. På den måde kan vi være med til at forme og uddanne rytteren,” forklarer Lone, noget hun faktisk ser frem til.

Lone Bang Zindorff vandt bronze ved DM i år – hun ses her på posiet sammen med Cathrine Laudrup-Dufour og Nanna Merrald Rasmussen. Foto: Zibrasport Equest

Avl og sport

Bang Dressage er mest bygget op på formidling af heste, som Lone selv køber eller har i kommission for andre. ”Jeg køber kun heste, som jeg virkelig tror på. Heste jeg syntes er gode. Desværre er jeg jo nødt til at sælge dem, men bliver de ikke solgt, så kan jeg jo beholde dem,” fortæller Lone med smil i stemmen. Heste som Fitou L, Bakkely’s Onandt og Rostov er alle heste, som har været til salg, uden der har været en køber, og så har Lone fortsat hestenes uddannelse til international Grand Prix.

”Det er lidt skæbnen som bestemmer, hvem der bliver mine, for det er oftest dem, ingen tager.”

Lone Bang og Posidon ved UVM i Ermelo i år. Foto: privat

Selvom alt i princippet er til salg, så indrømmer Lone, at der af og til kommer en hest ind under skindet på hende.
”Jeg har da en 4-års, som nok lidt dyrere, når jeg viser den frem, end den burde være,” fortæller hun – og håber på den bliver på matriklen mange år endnu.

Læs også: DM guld til Laudrup-Dufour – igen!

Lone har også selv avlet flere heste, ofte på hopper, som er blevet skadet og skal have en pause fra træningen. ”Jeg har to hopper, som desværre er blevet skadet, som jeg har puttet føl i. Jeg syntes det er sjovt, og jeg har avlet nogle gode heste. Jeg vil gerne sige, jeg er dygtig, men det er mere held, mine kompetencer er at uddanne dem. Jeg har dyb respekt for alle avlere, for det kræver rigtig meget arbejde.”

De første heste af egen avl er 7 år, og de ældste på de to nuværende avlshopper er 4 år. Lone har fået føl efter hingste som: Valverde, Hesselhøj Donkey Boy, Davi, For Emotion og Iron.

”Det er sjovt, men avlen bliver på det her niveau,” fastslår Lone. Hun har også indkøbt føl, bl.a. Poseidon, som hun sluttede på 9. pladsen med i finalen ved UVM i Ermelo i september.

Om forretningen Bang Dressage fortæller Lone: ”Det går rigtig fint, jeg har gode heste på vej. Det er vildt spændende selv at uddanne sine heste. Det giver lidt mere op ad midterlinjen, når man ved, hvor meget man har knoklet undervejs, og så ender man med at ride Grand Prix. Det er virkelig sjovt,” slutter Lone Bang Zindorff.

Charlotte Fry tager endnu en titel som verdensmester

Sidste dag ved UVM i dressur er i fuld gang i Ermelo, og her til formiddag skulle en ny verdensmester blandt 7-års hestene kåres. To ud af fire danske ekvipager (Anders Uve Sjøbeck Hoeck og Highfive Fuglsang samt Anna Kasprzak og Everian L) kvalificerede sig direkte til finalen i fredagens indledende test, mens Lone Bang Zindorff og Poseidon Majlund sikrede sig billet til finalen via en 3. plads i trøstefinalen i går.

Dertil var også Daniel Bachmann Andersen til start med Zac Efron MT OLD i 7-års finalen – dog under tysk deltagelse, så der var rigeligt at holde øje med i finalen set med danske briller.

Fry fortsætter højt niveau fra VM

Det blev dog britiske Charlotte Fry, der stjal billedet, da hun endnu en gang viste, hvorfor hun meget velfortjent kan kalde sig dobbelt verdensmester efter et imponerende VM i Herning. Efter hendes ridt på 7-årige Kjento strøg ekvipagen direkte til tops med 85.786%, hvor de bl.a. fik 10 for sin trav og 9,8 for kapacitet. Fry lagde således en solid afstand til den foreløbige to’er portugisiske Joao Pedro Moreira og Fuerst Kennedy OLD, som scorede 79.422%.

Charlotte Fry og Glamourdale til VM i Herning. Foto: Kee Frandsen

Se også: Interview med guldvinder Charlotte Fry

Lidt spænding skulle finalen dog ikke snydes for, og den kom, da tyske Beatrice Hoffrogge og spanske Manuel Dominguez Bernal til sidst leverede imponerende ridt, der blev belønnet med flotte karakterer over 83%, som sikrede henholdsvis 2. og 3. pladsen. Der var dog ingen, der kunne måle sig med verdensmesteren, som nu også kan kalde sig verdensmester for 7-års heste.

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Daniel blev bedst placerede dansker

Det blev derfor desværre ikke til medaljer for de danske ekvipager, som blev en del af et tæt felt, hvor det var tiendedele, der adskilte placeringerne. Bedst placerede danske ekvipage blev Lone Bang Zindorff og Poseidon Majlund, der sluttede som nummer 9 med 75.900% efter at have kvalificeret sig til finalen via trøstefinalen. Anna Kasprzak endte med en 11. plads med 75.358%, mens Anders Uve Sjøbeck Hoeck blev nummer 13. med 74.508%. Det blev dog Daniel Bachmann Andersen, som kan kalde sig bedst placerede dansker, da han med 78.558% tog 7. pladsen for Tyskland.

Daniel Backmann Andersen og Zack-sønnen Zac Efron. Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Jeanna Högberg tager førstepladsen for Danmark til UVM for 6-års