Definitionen på doping er: ”at give stoffer til en atlet (dyr og mennesker) for at hæmme eller forbedre atletens præstation”.
Ved doping går man ind og modulerer nerve- og sansesystemet, det vil sige vi ændrer sanseindtryk fx ved at fjerne eller øge smerte. Grundlaget for at sende en hest til stævne er, at den er ”fit to compete” det vil sige hesten skal være klar til præstationen, der kræves. Den præstation vil være forskellig alt efter det, man forlanger af den.
Som udgangspunkt må man ikke smertestille en stævnehest, det står i DRF og FEIs reglement, smertestillende medicin er ikke tilladt, og der er en liste over forbudte stoffer. Man må gerne smertebehandle en hest udenfor stævndeltagelse (hvis de har fået en skade) i samarbejde med dyrlægen. Hesten må starte stævne igen, når medicinen er ude af kroppen.
Den ultimative smertestilling
Når man taler om smertebehandling, så er der en ultimativ smertestilling, det, der hedder nervesnitning. Her overskæres nervebanerne, så hesten ikke kan mærke den del af kroppen, der er kronisk skadet. Det kan gøres kemisk og kirurgisk.
Holdningen er, at det ikke er tilladt indenfor de forskellige europæiske hestesportsorganisationer. Både i loven om Hold af Heste og i Dansk Ride Forbunds reglement er der forbud mod nervesnitning i forhold til stævnestart, nationalt såvel som internationalt.
”Nervesnitning er den ultimative smertestillelse, det er potent, det er langvarigt, og det er doping. Udover det betyder det også, at hvis vi gerne vil have de gode ryttere, de ryttere, der kan uddanne holdbare heste, der har en lang karriere i sporten – til at vinde. Det kan ikke nytte noget, at de, som gør de modsatte, får en fordel ved, at man bare kan nervesnitte deres heste. Og så er de tilbage i sporten igen,” sagde Mette Uldahl i sit foredrag, og hun fortsatte med at understrege, at det både drejer sig om holdbarhed og fairness i sporten.
”Hesten er rytterens stille partner, den skal rides på dens egne præmisser. Den kan ikke sige; Nej tak, jeg vil ikke have Stesolid i dag,” sagde Mette Uldahl. Og hun satte fokus på forskellige emner som hut, ørepropper, briller med meget mere.
Dyrlæge Mette Uldahl, er dyretisk rådgiver og formand for den europæiske hestedyrlægeforening FEEVA. I sit job har hun fingeren på pulsen i forhold til det, der rør sig i ridesporten og forskningen. Samtidig laver hun en del juridisk arbejde med syn og skøn, ligesom hun arbejder som veterinærkonsulent for flere organisationer, bl.a. Dansk Ride Forbund. Desuden arbejder hun i hestepraksis, men som hun selv siger, det praktiske arbejde på klinikken bliver mindre i takt med, at hun bliver mere involveret i arbejde omkring hestevelfærd, etisk og normer i hestesporten herhjemme og i udlandet.
Etik og hestevelfærd i sport
Hvordan står det så til med etik og hestevelfærd i Europa?
”Det etiske syn på hesten, og vores brug af hesten ændrer sig løbende,” indleder Mette Uldahl.
Og hvad er så moral eller etik? Det er begreber, som er en rettesnor for, hvad man bør gøre i en given sammenhæng. Det er indbegrebet af, hvad en given person eller en grupper af personer anser for at være det rette at gøre.
”Og det er også en forklaring på, hvorfor etikken i hestevelfærden ændrer sig løbende,” fortsætter Mette Uldahl. Det kan være vanskeligt at trække en streg, sætte en grænse for, hvad vi kan og vil acceptere i forhold til hesten. Mette Uldahl illustrerede dette ved en tegning:
Hestevelfærd forklaret grafisk: den hest til venstre er tilpas, den har ingen ubehag, den i midten skal den nogle gange gøre noget, der giver den let ubehag, mens hesten til højre ofte er misforstået, fejl- eller misbrugt.
Hvor er det, vi skal sætte normen? Hvordan skal hesten have det?
”Må den ligge på niveau med ”let ubehag” – er det ok, eller skal vi herhen og sige: Den må næsten aldrig føle ubehag. Og det er baggrunden for de vilde debatter vi har, fordi vi hele tiden skal fastlægge det ”cut off” niveau i forhold til den viden vi har,” forklarer Mette Uldahl.
Brug af udstyr
”Hvilken procentsats af skader hos heste efter udstyr er acceptabel i sporten? Jeg har de seneste mange år set heste efter for skader efter bid, for at vurdere, om de må starte stævne eller ej, så er det jo en konsekvens af den norm, der blev sat. Her har man fra Dansk Ride Forbunds side sagt: der må ikke være sår i munden på hestene. Er der det, må de ikke starte stævner.”
Den debat er i Europa konstant, og den bliver vi også præget af herhjemme.
”En øget grad af viden giver også en gradvis erkendelse om øget ansvar af det, vi går og gør, og det betyder også vi gradvis bliver nødt til at udvikle de strukturer og normer, vi har hesten i,” forklarede Mette fra talerstolen.
Dyrlæge Mette Uldahl. Foto: Zibrasport Equest
Kan hesten føle, har den et følelsesliv?
Og hvad er det så vi ved? Har vi egentlig erkendt, at hesten kan ”føle” noget? Ja, understreger Mette, det er vi enige om i dag.
”Dyr er følende væsener, og det er en erkendelse, som har været undervejs igennem lang tid, men nu er bredt accepteret. Vi ved også, at hesten ligger enormt højt på skalaen over ”følende væsen”. Når mennesker interagerer med dyr, påtager vi os et ansvar, for vi ændrer deres vilkår. Jo mere vi påvirker dem, jo højere grad af ansvar. Og vi ved, at heste er ret komplekse dyr, så det kræver en del af os at tage tansvar for dem.”
Mette Uldahl fortalte desuden, at hun oplever en øget forståelse for hestens sprog og adfærd i sit internationale arbejde.
Hestens sprog
Heste taler gennem adfærd og kropssprog, og det har et veludviklet sprog. De kommunikerer gerne med artsfæller også med andre dyreracer og mennesker. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan stille enkle spørgsmål til heste, og få et svar. De er gode til at aflæse vores mimik. De kan bruge den aflæsning til at vurdere om rytteren bliver en god makker i dagens træning, men er vi lige så gode til at læse hesten, og forstår vi dem? Man forstår kun det, der bliver sagt, hvis man lytter til dem, der taler.
Hvis vi kan lære hestens sprog at kende, kan vi få en god dialog med hesten, så de ikke behøver at ”råbe” til os.
Mette Uldahl
Vores kommunikation med hesten er primært baseret på negativ forstærkning. Negativ forstærkning er også det, man kalder ”ubehag til effekt”: når hesten reagerer på en negativ stimulus, så er belønningen at ubehaget forsvinder. Fx når man i træning lægger schenklen til hesten, og når den går frem, så letter man schenklerne. Når man bruger positiv forstærkning, tilføjer man noget rart. Det kan være klø, klap eller godbid. Positiv forstærkning er ikke så udbredt i træningen af heste, men der er undersøgelser som viser, at det også er en metode, man kan anvende, men det kræver en helt ny tankegang omkring træningen.
Er dette et burdyr? Foto: Canva
Udfasning af burdyr
Hvad er det så, vi kan forvente os i fremtiden i forhold til vores hold og brug af heste i fritid og sport?
I år har borgere i EU foreslået en udfasning af burdyr i landbruget inden 2027. Dette kaldes en historisk beslutning, men hvad med hestene? Via hesteloven har godt styr på forholdene i staldene. ”Men er der så stor forskel på burdyr og heste i lukkede bokse,” spurgte Mette Uldahl, lidt provokerende fra talerstolen.
Vi ved, at hesten har behov for:
Fri bevægelse
Social kontakt til artsfæller
Kontinuerlig adgang til stråfoder/græs
Opfylder vi de krav i dagens hestehold?
Bliver det muligt fortsat at køre fritidsheste til ridestævner i Sydeuropa? Muligvis ikke. Foto: Canva
Transport
Transport er reguleret af EU. Og sportshestene bliver i dag transporteret i veludviklede hestetransportvogne eller hestetrailere. Alligevel oplever vi heste, der får stress/mavesår, luftvejsproblemer og transportsyge.
Der er meget mere subtilt stress ved transport, end vi har erkendt, og tro mig, der er studier på vej, som kun understøtter problemer ved transport af heste.
Mette Uldahl
“Transport kommer vi til at tale om i nær fremtid. Der er et nyt begreb, som er interessant, sportsturisme. Her tager man hestene med til stævnepladser i eksempelvis Spanien. Hvad gør det for hestene? Hvor stressende er det, og kan vi forsvare det? Dette har været til debat i Sverige. Det er noget, som der kommer fokus på, på europæisk plan,” fortalte Mette Uldahl.
Hvad skal vi ellers forvente, der ses på?
De dårlige sager i hestesporten, som efter moderne femkamp ved OL, skal vi have styr på. For det er de sager, som tegner vores sport udadtil. Det er de dårlige sager, som skaber negativ opmærksomhed og debat, også blandt personer, der ikke er knyttet til ridesporten.
Derfor kan vi forvente, der løbende bliver set nærmere på, træningsmetoder, alder for ibrugtagning, nedslidning i sporten og en plan for fritids- og sportshestens otium.
Der er masser af studier på vej, som har fokus på ovenstående emner. Og på spørgsmålet: Må vi så overhovedet fortsat ride på hestene? Det kommer an på hvilken selvforståelse vi har, at vi selv formår at regulere vores brug og hold af hesten; bruge de traditioner og regler vi har, og forklare samfundet, hvad vi gør og hvorfor.
Man tror det er lovgivningen, der bestemmer. Det er det også, men man skal vide, at det er folk derude, som bestemmer, hvad der skal til. Det skal vi være klar over.
Mette Uldahl
“Vi skal bestemme, om vi vil lave udvikling eller afvikling, og vi skal sikre os, at vi handler på en måde, så vi bevarer samfundets accept af, at heste har mange funktioner, ”sluttede Mette Uldahl sit glimrende indlæg.
Temadag om hestesportens fremtid. Foto: Zibrasport Equest
“Jeg kender endnu ikke detaljerne for vaccinen, men jeg synes den ser lovende ud. Holder den, hvad den lover, vil det bestemt være noget, der kan medvirke til bedre hestevelfærd gennem mindre sygdom og ubehag, men så sandelig også en mulighed for at spare enormt mange penge i hestebranchen i forhold til omkostninger ved sygdom og aflyste aktiviteter”, indleder Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, hun fortsætter: “Mulighederne for vaccinen i praksis vil afhænge af effektivitet (sensitivitet og specificitet), pris, antal gange der skal vaccineres, grad af bivirkninger osv., men det er noget vi vil få kendskab til over de kommende måneder”.
Svensk vaccine godkendt i EU
Det er det svenske frima Intervacc, som står bag udviklingen af vaccinen mod kværke, Strangvac. “Vi er meget glade for, at Europa -Kommissionen har givet en markedsføringstilladelse for Strangvac. Strangvac er den første svenske vaccine inden for dyresundhed, der blev godkendt via EMAs centrale procedure, og vi føler et stort ansvar for nu at etablere en bred anvendelse for at forbedre hestesundheden i hele EU. ” siger Andreas Andersson, administrerende direktør i Intervacc.
“Vaccinen gives intramuskulært og indeholder ingen levende smitsomme midler,” fortsætter Emma Hartman, dyrlæge og global produktchef. Vaccination genererer en immunrespons mod bakterien, der forårsager kværke.
”Proteinerne i Strangvac er målrettet mod flere patogene mekanismer på en meget selektiv måde. Teknologien har et fantastisk potentiale til at forhindre mange forskellige sygdomme hos dyr i fremtiden. ” forklarer forskningschef Dr. Andrew Waller siger videre “Kværke en endemisk infektionssygdom, der rammer hestebesætninger over hele verden og forårsager store lidelser, stress og alvorlige økonomiske tab. Strangvac er udviklet i samarbejde med verdens førende forskere ved Karolinska Institutet og det svenske landbrugsuniversitet i mange år. Vi er meget glade for at kunne tilbyde heste beskyttelse mod denne udbredte og almindelige infektionssygdom ved hjælp af denne banebrydende forskning. ” Kilde: pressemeddelelse
Hvad er kværke? Kværke er en luftvejssygdom hos heste forårsaget af bakterien Streptococcus Equi spp. Equi, som man har kendt til siden år 1251. Bakterien giver infektion i de øvre luftveje og tilhørende lymfeknuder. Sygdommen har fået sit navn, idet den ofte fører til, at der dannes store bylder i lymfeknuderne ved svælget, som gør det svært for hesten at synke og eventuelt at trække vejret. Det er en af de hyppigst diagnosticerede bakterielle infektionssygdomme hos heste på verdensplan. I Danmark er sygdommen ikke anmeldepligtig, hvorfor der ikke findes en opgørelse over antallet af udbrud herhjemme. Der ses dog årligt flere større eller mindre udbrud af sygdommen i hestebestanden.
– Vi må arbejde på at få forståelse ud til alle grupper af medlemmer om at kun heste fra raske besætninger kan møde heste fra raske besætninger og vigtigheden af at overholde det fælles regelsæt, hvis vi skal kunne styre igennem fremtidige udbrud på den bedst mulige måde, indleder Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, som her forklarer, hvorfor rideforbundet så sig nødsaget til at lukke for stævnerne herhjemme.
Der var styr på karantænen Dansk Ride Forbund havde som udgangspunkt godt styr på karantænen af de ryttere, som havde været i udlandet at starte, og dermed var risikoen for at sprede den aggressive type herpesvirus fra Europa og udlandet lav. Der er som tidligere udmeldt konstateret indførsel af virus til to besætninger i Danmark fra udenlandske stævneheste. Disse besætninger er stadig i intakte karantæner. Virussen har oprindeligt spredt sig fra en stævneplads i Valencia, Spanien, og det internationale rideforbund FEI, tog konsekvensen, og lukkede for internationale stævner frem mod udgangen af marts. Den 20. marts udtalte Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette UIdahl, at der var styr på karantænen herhjemme. – De heste, som er testet positiv efter hjemkomsten fra Vejer de la Frontera viser ikke tegn på sygdom, mens der desværre er et par heste, hjemkommet fra Valencia, som står med neurologiske symptomer, fortæller dyrlægen. Hun fortæller, at begge besætninger er kommet hjem og gået direkte i karantæne, og så vidt hun kan vurdere, har begge steder overholdt karantænen. Rytterne har været klar over risikoen, og gjort som de er blevet bedt om af rideforbundet. Dermed vurderede forbundet og dyrlægen, at der var så godt styr på situationen herhjemme, at det var forsvarligt, fortsat at afvikle nationale stævner. Der er så sket en ændring i situationen, som betyder, at forbundets ledelse sammen med veterinærkonsulenten finder det forsvarligt fortsat at afvikle stævner herhjemme. – Smitterisikoen er lav, DRF har fra starten sat en præmis omkring gennemsigtighed i håndteringen, herunder at melde ud, hvis der ikke er styr på mønstrene mere, og der er vi så nu, erkender Mette Uldahl.
Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl.
Disciplinærsager venter forude Mette Uldahl har været i dialog med de ryttere, som har været i udlandet og ride, og karantænen er intakt, hos de to besætninger, der havde virusudbrud, men siden i torsdags er der foregået forskellige kombinationer af overtrædelser fra andre medlemmers side, så forbundet ikke længere kan stå inde for, der er styr på mønstrene . Der vil blive udarbejdet rapporter over forholdene for overtrædelserne, og sagerne vil herefter blive vurderet af disciplinærudvalget.. Det drejer sig primært om to type overtrædelser: Import af heste/ponyer fra udlandet, som deltager i og/eller har kontakt til andre heste, som deltager i aktiviteter under DRF Deltagelse i stævne fra besætninger hvor der er konstateret symptomer på smitsom sygdom Da der samtidig var andre overtrædelser, som forbundet er bekendt med på mindre valideret plan, har det resulteret i et samlet billede, hvor der ikke længere er muligt at vurdere risikoen for smittespredning på det niveau som DRF ønsker .
– Vi er meget ærgerlige over at måtte tage denne konsekvens, men en del af præmissen for at holde åbent for stævner, var at vi ville melde ud, hvis noget ændrede sig, og i den givne situation var det nu Mette Uldahl.
Hvad med fremtiden? Herpesvirus ligger latent i en stor procentdel af hestene. Det kan udløses af stress, nedsat immunforsvar, anden sygdom mv. Vi har gennem de senere år haft flere udbrud af den aggressive variant, der giver neurologiske symptomer, og kan medføre hestens død. – Det er ikke ovre, men denne runde har været anderledes og kompleks. Vi er nødt til at komme derhen, hvor vi kun sjældent ender i de fulde nedlukninger af stævnerne. Alle er derfor nødt til i højere grad at tage ansvar for at kun heste fra raske besætninger møder andre heste fra raske besætninger. Det betyder, at alle heste fra stalde med heste med snot, hoste og feber skal blive hjemme indtil besætningen er fri for symptomer på smitsomme sygdom. Det er den mest effektive måde at inddæmme smitte på. Det kræver transparens og åbenhed fra alle: sig til, hvis der heste med feber, næseflåd, hoste o.l. i stalden. Det er hele grundlaget for, at vi fortsat kan have ridestævner. Vi kan forvente, at den aggressive variant af herpesvirus vil poppe op de næste 4-5 år som minimum, og vil vi ikke stå tilbage med en fuldstændig amputeret stævnesæson hvert år, så må vi være ansvarlige!, understreger Mette Uldahl.
— Lige nu er der nogle aktører i sporten, som stadig tænker at en enkelt hest eller to med feber og hoste ikke er et problem, men hos DRF kan vi bare se, at det ofte giver anledning til smittespredning at ignorere de første tegn på smitsom sygdom.
— Hvis alle bliver hjemme de få gange man har syge heste i stalden, så vil det give en helt utrolig stor samlet effekt. Hvis der så er stalde, som konstant har syge heste, og derfor føler, at de aldrig kan komme til stævne, så må man overveje at se på management i stalden og få løst problemet bedst muligt. — Vi skal have vendt vores tankegang, og hævet overliggeren. Vi arbejder os hele tiden frem mod større ansvarlighed i sporten, og det er ærgerligt, at nogle få i denne omgang ødelægger det for de mange. Vi arbejder løbende på planer for at håndtere smittespredning. Og vi vil gøre alt for at holde åbent for stævnerne, så snart det er muligt, slutter dyrlæge Mette Uldahl.
På grund af situationen med den smitsomme herpesvirus, EHV-1, som kom i udbrud på stævnepladsen i Valencia i februar, bliver der holdt et vågent øje med de heste, som har været til stævner i udlandet. Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent, FEI dyrlæge Mette Uldahl fortæller til Zibrasport Equest, at der er positive svar på fire tests taget på heste, der er i karantæne efter at være kommet hjem fra stævne i udlandet. Det er meddelt FEI, som altså var hurtige ude i går, med en melding om de positive tests i Danmark. Der er dog ingen grund til bekymring, understreger Mette Uldahl. Dansk Ride Forbund har været på forkant og bedt alle ryttere, der har haft heste til start i udlandet, om at gå i karantæne, og det er sket.
– Vi har to besætninger, som har heste, der er testet positiv i vores kontroltests. Den ene besætninger er hjemkommet fra stævne i Vejer de la Frontera og den anden fra Valencia. Dyrlæge Mette Uldahl
– De heste, som er testet positiv efter hjemkomsten fra Vejer de la Frontera viser ikke tegn på sygdom, mens der desværre er et par heste, hjemkommet fra Valencia, som står med neurologiske symptomer, fortæller dyrlægen.
Hun fortæller, at begge besætninger er kommet hjem og gået direkte i karantæne, og så vidt hun kan vurdere, har begge steder overholdt karantænen. Rytterne har været klar over risikoen, og gjort som de er blevet bedt om af rideforbundet.
– Jeg vil gerne rose rytterne for at være professionelle omkring dette her. Det er vigtigt vi kører et gennemsigtighedsprincip, så vi kan styre den form for sygdomsudbrud, understreger Mette Uldahl. Hun understreger, at hestene har været i en kontrolleret og velfungerende karantæne, og det vil de vedblive med at være, indtil de er klar til at blive frigivet.
Hun forklarer desuden, at den herpesvirus type 1, som hestene er blevet smittet med i Valencia, ikke er en ny mutation. Det er en kendt virus, af samme type, som den der tidligere ramte Hesselhøj Ridecenter, Dalumgaard Ridecenter og Holstebro Ridecenter. Det har været håndteringen af sygdomsudbruddet, eller manglen på samme, i Valencia, som har haft den konsekvens vi ser nu med smittede heste i ti EU-lande.
– Vi kommer til at lære meget af dette her. Vi får noget ny viden, og en større opmærksomhed på hestenes sundhed til stævnerne, er Mette Uldahls vurdering. Flere af de lande, som har heste med herpesvirus, har også lukket ned for nationale stævner, men det kommer ikke til at ske herhjemme. Som tingene udvikler sig lige nu.
– Vi satte alle heste, der kom hjem fra stævner i udlandet i karantæne. Derfor er det lykkes for os, ikke at få udbruddet spredt. Rytterne fik besked, og de fulgte beskeden. I andre lande, hvor man ikke har reageret som her, ser vi desværre en spredning, og derfor har de måttet lukke ned for stævner.
– Vi står flot og godt herhjemme. Der er ikke en årsag til at tro karantænen bliver brudt, slutter Mette Uldahl.
