Fredag går det løs for militaryrytterne i Starum, Norge. Der skal nemlig dystes om medaljer ved “Nordic Baltic Eventing Championship”. Som navnet lyder er det de nordiske lande der dyster mod hinanden, som vi også kender det for henholdsvis dressur og springning.
Af danske ryttere til start kan blandt andre nævnes seniorrytter Anne Dorte Møller Espersen med hendes trofaste makker, den hvide vallak Polar fox, der har flere sejre og placeringer på dette niveau i rygsækken. For junior/ungrytterene kommer bland andre den nykårede danske mester Victoria Suzette Kahr med hele 2 heste. Den ene, hendes DM guld-makker Sartre. Ponyrytterne stiller også talstærkt til start, og her finder vi også en nykåret danmarksmester, nemlig Sofia Zornig Sylvestersen på Gredsagergaards Roberto.
Der er en række medaljesæt, der skal uddeles inden weekenden går på held, og de nordiske militaryryttere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland har meget at glæde sig til i løbet af de kommende dage, herunder:
De to danske ryttere kom begge igennem den krævende terrænbanen ved VM i Italienske Pratoni. Mia Hastrup med en del fejl, mens Hanne Wind Ramsgaard overraskede med en rigtig fin tur i terrænet. Hanne lå langt nede i klassementet efter dressuren, men fik med en fejlfri tur, kæmpet sig et godt stykke op ad resultatlisten efter terrænet.
Hanne er kendt som “the smiling rider” og smilet var ekstra stort, da hun blev overrasket af sin kone Charlotte og sønnen Robin, der havde taget den lage tur til Pratoni, uden hun vidste det. Flere omkring danskerne ved VM, havde en andel i den store overraskelse, der gik rent ind hos Hanne, der skrev følgende på sin instagram profil:
“Shit hvor blev jeg glad. Helt ind i sjælen, kom vist også til at tude lidt“
De to danske ryttere kom begge igennem den krævende terrænbanen ved VM i Italienske Pratoni. Mia Hastrup med en del fejl, mens Hanne Wind Ramsgaard overraskede med en rigtig fin og meget overbevisende tur i terrænet. Hanne lå langt nede i klassementet efter dressuren, men fik med en fejlfri tur, kæmpet sig et godt stykke op ad resultatlisten efter terrænet.
Inden tredje og sidste del af konkurrencen, nemlig ridebanenspringningen, skal alle hestene igennem endnu et vettjek. Terrænet er en hård omgang, og ingen equipager får derfor lov til at fortsætte ind på springbanen, før hestene er kigget på af dyrlægen og erklæret fit to compete. Mia Hastrups Shjabrina strøg lige igennem vettjek, mens Hanne i samråd med dyrlæge Linus Camitz valgte at trække Ameque Torino fra konkurrencen. Mia lagde godt ud på første del af springbanen, men i den sidste halvdel indløb en del fejl, og hun slutter VM som nr. 68.
25årige Yasmin tog guldet
Guldet gik til den bare 25 årige britiske mesterskabsdebutant Yasmin Ingham med hesten Banzai du Loir med blot 23,2 strafpoint efter alle 3 discipliner. Efter hende fulgte tyske Julia Krajewski der tog sølvet med hesten Amande de B’Néville. Bronzemedaljen gik til australske Tim Price med hesten Falcon.
Holdmesterskabet blev en gyser
Den største overraskelse var tyske Michael Jung, der kom til ridebanespringningen med blot 18,0 strafpoint, og dermed var klar fører af konkurrencen. 2 nedslag gjorde at den rutinerede Jung endte helt udenfor den individuelle medaljerække. Det var dog ikke nok til at tage holdguldet fra netop Tyskland, foran sølvvinderne fra USA og bronze medalisterne fra New Zeeland.
Idag skal terrænbanen forceres af de 88 equipager, der er til start ved VM i Italien. Her iblandt er de to danskere, der efter dressuren ligger et godt stykke nede i klassementet. Men military er en sport hvor alt kan ske, hvorfor det bliver spædende at følge danskerne idag. Den krævende terrænbanen har rytterne allerede inspiceret flere gange. Landstræneren har udtalt at den er svær, teknisk og alt hvad man kan forvente af en terrænbane ved VM.
Ikke overraskende har tyske Michael Jung lagt sig i spidsen efter dressuren med blot 18,8 strafpoint. 2. pladsen indtages af britiske Laura Collett med 19,3 strafpoint og 3. pladsen er efter dressuren også britisk besat af Yasmin Ingham med 22,0 strafpoint.
Holdkonkurrencen føres af England, med henholdsvis Tyskland og USA på 2. og 3. pladsen før terrænet.
I denne uge afholdes VM i military i Italien, og vi har to topmotiverede danske equipager til start. Igår onsdag var der vettjek, hvor begge danske heste gik lige igennem og er klar til dressuren idag. Læs også: Video: Dyrlægerne var på plads ved VM
Starttider for de danske equipager i dressuren idag:
Tærrenbanen er inspiceret og der er lagt op til lidt af en gyser i Italien, når den krævende bane tester rytterne på konkurrencens anden dag. Kerstin Dallmann som er holdleder i military fortæller, at banen som forventet er meget kuperet, hvilket øger sværhedsgraden og stiller store krav til hestenes kondition. DRF
Vi ønsker Hanne og Mia held og lykke med dressuren, og vil løbende komme med opdateringer fra mesterskabet.
I 2019 blev det muligt at byde ind på afviklingen af VM i en af de 7 tilbageværende ridesportsdiscipliner, der ellers tidligere har været samlet under ét World Equestrian Games. Som det er de fleste bekendt vandt Danmark buddet om at afvikle VM i dressur, springning, paradressur og voltigering, og det blev afviklet med succes i Herning i starten af august. Nu er det tid for afviklingen af endnu to VM-discipliner: military og 4-spands kørsel. Det foregår i Italien – Pratoni del Vivaro fra den 15. til 26. september.
To danske militaryryttere til start
Nu er sidste frist for tilmelding overstået til FEI Eventing World Championship 2022 og det står klart, at der bliver 90 deltagere fra 27 lande, mens 16 teams deltager i holdmesterskabet. Dressurkonkurrencerne finder sted den 15. – 16. september, terrænspringningen den 17. september og den afsluttende ridebanespringning den 18. september.
Danmark er repræsenteret ved: Mia Hastrup/Shjabrina og Hanne Wind Ramsgaard med Amequ Torino.
Det er et imponerende felt af internationale medaljetagere, som kommer til start ved VM. Anført af Australiens 3-dobbelte OL guldmedaljevinder Andrew Hoy, verdensmestrene Michael Jung og Sandra Auffarth fra Tyskland, EM guldvinder Nicolas Touzaint (FRA) og verdensranglistens nr. 1 Oliver Townend (GBR) samt den olympiske guldvinder Julia Krajewski (GER) for blot at nævne nogle.
Italien er også vært for VM i 4-spandskørsel i september. Foto: FEI-Christophe -Taniere
16 nationer repræsenteret i 4-spands kørsel
Ialt 39 kuske fra 16 nationer er foreløbig tilmeldt VM i firspandskørsel, men der er først endelig tilmelding den 12. september. Mesterskabet finder sted fra den 21. – 25. september. Verdensranglistens nr. et. Boyd Exell (AUS) skal forsøge at snuppe sin 6. VM-titel. Han vil dog komme under hårdt pres fra VM-sølvvinder Chester Webber (USA), der har fløjet sine heste fra Florida til Europa i maj, for at forberede sig til dette verdensmesterskab. Der er ingen tvivl om, at den unge hollandske kusk Bram Chardon, der er regerende FEI World Cup vinder fra Leipzig i år, vil give konkurrenterne kamp til stregen. I holdkonkurrencen samler interessen sig om Holland, Ungarn og Tyskland, med de forsvarende mester fra USA som et godt bud. Amerikanerne stiller blot med to kuske i holdkonkurrencen, og har derfor ingen dropscore.
Peter Flarup sikrede sig guldet hos seniorerne, mens Victoria Suzette Kahr nu kan kalde sig Agria DRF-mester for junior/ungryttere. Hos kat. I-rytterne blev Sofia Zornig Sylvestersen, der kunne modtage guldmedaljen efter terrænet.
Nordsjællandske rammer for DM i military
Efter to dage med dressur og springning i smukke Bernstorffsparken i Charlottenlund tog ryttere, heste og tilskuere søndag turen til Lundegården i Høsterkøb/Hørsholm, hvor medaljerne skulle fordeles i terrænet.
Flarup i førertrøjen
Efter dressuren og ridebanespringningen havde Danmarks Mr. Military Peter Flarup trukket solidt i førertrøjen med hhv. en foreløbig 1. plads på Fascination med 31,7 strafpoint og en foreløbig 2. plads på Gamegirl Impe med 31,9 strafpoint. På den foreløbige 3. plads lå Marie Juul på Ikke med 33,5 strafpoint.
DM-Guld til Flarup
I alt 15 danske ekvipager var klar til terrænet i den internationale CCI3*-klasse, hvor DM-guldet skulle fordeles blandt de danske ekvipager. Peter Flarup var sikkerheden selv, og red overbevisende sejren hjem på Gamegirl Impe, idet terrænbanen blev redet uden strafpoint. 2. pladsen holdt Marie Juul og Ikke fast i med samlet 34,3 strafpoint efter terrænet, og 3. pladsen gik til rutinerede Anne Dorthe Møller og Polar Fox, der slutter med 36,6 strafpoint.
Junior/ungrytternes Agria DRF-mesterskab afgøres blandt de mesterskabsaktuelle unge danskere (U18/U21), der deltog i CCI2*. Efter dressuren og springningen havde Rebecca Rothmann Skarsoe på Canida lagt sig i front med 27,8 strafpoint, mens Victoria Suzette Kahr på Fali Utopia lå på 2. pladsen med 38,1 strafpoint, og Siw Kaas på Stavdahls Palmyra lå på bronzekurs med 41,2 strafpoint.
Victoria sejrede hos junior/ungrytterne
Det blev Victoria Suzette Kahr og Sartre, der efter en stærk præstation på terrænbanen, avancerede helt til toppen af podiet og fortjent kunne modtage guldmedaljen med at samlet resultat på 56,2 strafpoint. Rebecca Rothmann Skarsoe på Canida måtte indkassere 39,6 strafpoint i terrænet, og med samlet 67,4 strafpoint blev det til sølv. Guldvinder Victoria havde to heste med, og på Fali Utopia sikrede hun sig også bronzen med samlet 79,7 strafpoint.
Fem ekvipager var til start i Kat. I-ponyernes Agria DRF-mesterskab, der blev afgjort i den internationale CCIP-klasse. Efter tre flotte præstationer og et samlet resultat på 39,2 strafpoint kunne Sofia Zornig Sylvestersen på Gredsagergaards Roberto lade sig hylde som nykåret dansk mester. Sara Korsbæk Sørensen og Vejgaardens Annabel fik sølv med samlet 44 strafpoint, mens Thilde Holm Nielsen modtog bronze med 45,7 strafpoint.
Torsdag sikrede det danske ponydressurteam den første medalje ved årets EM i Polen. Selma Ludvigsen, Andrea Hamann Sand, Josephine Gert Nielsen og Cornelia Munch Sinding red nemlig en flot bronzemedalje i hus.
Og i dag skulle to af rytterne så på banen igen i den individuelle konkurrence, der fortsætter lørdag.
Selma Ludvigsen og EGELYKKES PERFETTOs program blev bedømt til knap 72%, mens Josephine Gert Nielsen og KASTANIENHOF CRIMSON GOLD rundede 75% og pt. ligger på en tredjeplads.
Første del af holdkonkurrencen i springning blev afviklet torsdag, og Danmark lå efterfølgende på en delt førsteplads.
Fredag fortsatte duellen, hvor Olivia Hundborg Dresler, Magdalene Rose Mikkelsen, Laura Sargent, Izabella Tardrup Frandsen og Silje Frederikke Kristoffersen skulle forsvare Dannebrogs farver.
Efter fredagens første runde lå Danmark på en andenplads med kun 4 fejl – både Silje og Magdalene havde redet op til deres allerbedste med to nulrunder.
I mesterskabets tredje runde blev det til samlet 16 fejl for det danske team, og de rykkede dermed ned på en femteplads.
Military
Sofia Zornig Sylvestersen red dressur i går, hvor hun fik 35,4 i straf. I dag var det Cilja Folman Wesths tur og med en straf på 31,5 indtager hun lige nu 13. pladsen.
I forbindelse med CHIO i Aachen blev det afviklet CCI4*-militarystævne, men desværre endte konkurrencen tragisk for den britiske ekvipage Allstar B and Ros Canter.
Den dobbelte verdensmester i Tryon i 2018 kom nemlig ud for en ulykke på forhindring nummer 16, hvor denløb til højre for springet.
Selv om Allstar B blev tilset af en dyrlæge på stedet og sidenhen indlagt på en klinik tæt på, stod hestens liv ikke til at redde.
“Der er ingen ord for den kærlighed og respekt, jeg har for Alby. Gang på gang har han vist sin generøsitet, venlighed og kærlighed til vores sport. Han har været så stor en del af min karriere, og han vil blive savnet af mange,” sagde Canter, da Allstar var blevet aflivet.
Den tragiske ulykke er ikke gået PETAs (Dyreretsforeningen People for the Ethical Treatment of Animals) næse forbi, og de kom med følgende udtalelse efter weekenden:
“De tragiske hændelser i forbindelse med CHIO var hverken ulykker eller isolerede hændelser. Igen og igen rides heste ihjel ved stævneturneringer og andre discipliner, fordi rytterne ser dem som sportsudstyr, der kan udskiftes.
Alle udtalelser om sorg fra de ansvarlige for den dræbte Allstar B er intet andet end hykleri… I dag har ridesporten mistet al legitimitet, fordi den udføres på ryggen af ufrivillige deltagere. Som det første skridt opfordrer vi den føderale regering til at forbyde store turneringer i alle ridediscipliner.”
(Artiklen blev udgivet første gang i Riders NoteBOOK 2021)
Mange gode heste bliver valgt fra på papiret
Bianca ser en tendens i ridesporten i forhold til køb og salg, som er sammenlignelig med dating-appen, Tinder. Man kigger efter overfladiske ting og vælger til og fra baseret på faktorer, der ikke i sig selv har noget at sige for potentialet. “Det er ligesom, når man ser på, hvilken uddannelse folk har, eller hvilken farve øjne og hår, de har. Det er jo ikke det, der betyder noget. Det er ikke, hvor lange ben hesten har, eller hvor fin dens afstamning er, der kommer til at afgøre, om I er et godt match, og om det er din nye stjerne,” siger Bianca. Vi skal ændre diskursen og det, vi stræber efter i ridesporten: fra heste, der er naturtalenter, til ryttere, der er tålmodige og arbejdsomme.”Der er ikke noget “quick fix” til en stjernehest. Det handler om tillid, tålmodighed og træning.”
“Jeg har ikke haft mulighed for at bare at købe en ny hest. De fleste af mine heste har vi fået som unge direkte fra avlerne eller gennem en billig handel på Den Blå Avis. Min nuværende militaryhest, Midt-West Faveur, købte jeg som 4-års for næsten ingen penge som en “projekt-hest”. Han er en renavlet dressurhest efter Chameur med Gribaldi som morfar, og han har reelt set ret dårlige forudsætninger, da han har spat i begge bagben. Men han er super forsigtig både i terrænet og på springbanen. Han har vilje, han er modig, og så er han meget velgående i dressuren. Han er en hest med alle de helt rigtige kvaliteter for en top-militaryhest,” fortæller Bianca.
Hun mener, at der er et væld af gode heste derude, som ikke bliver udnyttet til deres fulde potentiale, fordi deres papirer peger i en helt anden retning end hesten selv. Selvom avl er vigtigt for gode sportsheste, må det ikke være det, der afgør, om en hest får en chance eller ej, mener Bianca. Hun har blandt andet gennemført EM og vundet Nordisk Mesterskab på hingsten Nørlunds Cape Town, en pony avlet til dressur, men som nåede helt til tops i military.
Bianca Walton og Midt-West Faveur. Foto: Jimmy Leen Friis
Ridning skal ikke handle om prestige
Det første halvandet år med Faveur fokuserede Bianca på dressur, men da han var omkring 5 et halvt, tog hun ham med i terrænet, og det var ikke nogen dårlig idé. Han strøg nemlig til tops i sine første militarystarter, og året efter red hun U-VM for 6-års heste på ham. Da han var 7 år, blev de nummer 10 til Nordisk Mesterskab for seniorer, og nu håber hun, at de sammen kan deltage ved europamesterskaberne og VM på længere sigt. I dag er Faveur 9 år og har også startet både MB dressur og LA** springning med placering.
“For mig handler det ikke om prestige,” fortæller Bianca og fortsætter: “Ridning for mig handler om sammenholdet med hesten. Det handler om at forstå og kende sin hest. Det betyder alt for mig både i hverdagens omgang og i uddannelsen af hesten.”
Det gælder om at kende sin hest
“Jeg tror på, at man skal fokusere på og arbejde med hesten, som den står foran dig. Mærk den! Lær din hest at kende. Jeg bliver tit spurgt, hvordan man ved, om en hest er god i terrænet, og til det svarer jeg altid: Prøv! Og det er her, det igen er enormt vigtigt, at man kender sin hest. Mærk efter, for det er ikke alle heste, der synes, at terrænet er sjovt. Den eneste hest, jeg har haft, som faktisk var indkøbt som springhest, endte jeg med at ride MA dressur på og sælge som dressurhest i stedet. Jeg troede, han skulle være min juniorhest i military, men der måtte jeg tro om. Hvis hesten ikke gider, skal du ikke tvinge den. Omvendt er der også nogle heste, som kan føles, som om de ikke har noget drive. Igen handler det om at kende sin hest og vide, hvordan den føles, reagerer og opfører sig i forskellige situationer. For en hest kan sagtens være en god og glad militaryhest, uden at den danser rundt og puster sig op i ren spænding over terrænet.”
“Jeg ville aldrig ride i terrænet på en hest, jeg ikke kender. Military handler om tillid. Dressur og ridebanespringning er forudsigeligt på en måde, som terrænet ikke er. Hesten ved ikke, hvad der kommer næste gang. Når jeg uddanner heste til military, uanset om det er en ung og uprøvet hest, eller om det er en ældre hest, der skal omskoles, så starter jeg med grundridningen. Det kan måske lyde som en kliché, men hvis ikke du kan kontrollere og samarbejde med din hest i de helt basale øvelser, så vil din hest ikke være under kontrol i terrænet, og så bliver det farligt.”
Bianca Walton og Midt-West Faveur ved UVM i Le Lion d’angers. Foto: Tom DigiArt
Det betaler sig at skynde sig langsomt
“Hesten skal reagere frem, til højre, til venstre og stoppe, når jeg beder den om det. Før da begynder jeg ikke på yderligere træning. Derefter begynder jeg på bomtræning, som bliver til cavalettis og til sidst små baner. For mig er det vigtigt, at hesten har sprunget mere end bare et par kryds, inden den kommer i terrænet for første gang. Jeg vil gerne have, at hesten har fået noget erfaring og mod på større spring, før jeg begynder at træne på faste forhindringer. Især hvis det er en yngre hest. Typisk er selv de små, lette terrænspring omkring 80 cm – det er svært at finde kævler, som er mindre, og det er som regel dem, man betragter som de letteste forhindringer at starte med. Så er det en fordel, at hesten ikke både bliver forskrækket over det nye miljø og størrelsen på springet.”
Bianca lægger stor vægt på at skynde sig langsomt og at hjælpe hesten fra jorden: “Hvis en hest ikke vil springe vandspring, er der mange trænere, der synes, at det er en god idé for eksempel at kaste en håndfuld grus efter hesten eller at følge efter den mod springet med en longepisk. Der tror jeg mere på at hoppe af hesten og i et par gummistøvler, så man kan gå foran, ved siden af og sammen med hesten ud i vandet. Det nytter ikke noget at forsøge at springe over, hvor gærdet er lavest, for på den måde bygger du ikke tillid med din hest. Tillid er helt centralt, især hvis du vil ud på en terrænbane.”
“Man er ikke tjent med utålmodighed og krumspring. Du ser jo heller ikke et menneske beslutte sig for at løbe et maraton og så gøre det dagen efter. Det er det samme princip. Gør en indsats! Rid din hest, og tag dig tid til at få en ting på plads, før du skynder dig videre til det næste. Vandbånd, skridtmaskiner og rystebånd kan være effektive hjælpemidler, men de må aldrig erstatte ridningen og din træning med hesten.”
Bianca Walton og Midt-West Faveur ved U-VM Le Lion d’Angers, Frankrig. FOTO: Tom DigiArt
Gør din træning mere alsidig
Biancas anden hest, Valløs Filip DWB, er efter Franziskus med fuldblodshingsten Baccarat xx som morfar og fylder 6 år i år. Han er den eneste dyre hest, som Bianca har haft, og hun købte ham på forårsauktionen i Herning i 2018 som 3-års hingst med henblik på en karriere i dressur. Han havde på købstidspunktet kun været redet i tre uger. Året efter deltog Bianca og Filip både ved egnethedstesten og unghestechampionaterne for 4-års, hvor parret formåede at kvalificere sig til finalerne i Herning 2020. Det næste mål er at ride DSA for 6-års.
Selvom Filip er en dressurhest, prøver Bianca altid lidt af det hele af. “Filip kan ikke springe,” har hun hørt mange gange, men han har gjort det udmærket på de terrænspring, som hun har styret ham mod. “Mange dressurheste ved slet ikke, hvad det vil sige at galopere i naturen,” forklarer Bianca, som altid forsøger at gøre sin træning med hestene mere alsidig – uanset hvilken disciplin, hun forventer, at de skal gøre sig karriere i. “Jeg rider tur mindst to gange om ugen. Det er virkelig vigtigt, at hesten kommer ud og får set noget andet end en ridebane. Og så er det også vigtigt at huske på, at de færreste af os kan mestre noget, første gang vi prøver det. Det er det samme med hestene. Det er okay, hvis de ikke er naturtalenter, men skal træne og øve sig for at blive gode.”
Der er ingen tvivl om, at det kræver sin rytter at uddanne en hest – uanset til hvilken disciplin eller hvilket niveau. Hvor langt hesten kan nå inden for en given disciplin, bør man dog ikke konkludere ud fra dens papirer, understreger Bianca igen. Ridesporten er en dyr fornøjelse, men det behøver ikke være penge og dyre heste, der afgør, om man når til tops. Af sine mesterskabsheste er der blot én, som Bianca ikke selv har uddannet fra bunden. Det var Lucky Luke, en “hand-me-down” hun overtog fra sin stedmor som lærehest, da hun blev juniorrytter. Bianca står som et skarpt eksempel på, hvad man kan opnå, så længe man har vilje, tålmodighed og ihærdighed.
Som en del af Riders NOTEBOOK vil du fremover kunne læse træningstips og få inspiration til øvelser fra Bianca på vores onlineportal, www.ridersnotebook.dk. Her vil du også kunne læse Biancas egen blog med spændende og informative indlæg for ryttere på alle niveauer om alt fra at ride i hedebølge og at forebygge skader til planlæggelse af lange transporter og konditionstræning.
Efter en helt fremragende præstation af Englands Laura Collet og London, sluttede hun på bare 21,4 strafpoints og satte dermed rekord i laveste score ved det traditionsrige Badminton Horse Trials. På andenpladsen fulgte endnu en rytter fra Storbritannien Rosalind Canter på Lordships Graffalo, den eneste rytter, der kom i mål på sin dressurscore, mens hendes landsmand Oliver Townend cementerede sin verdens nummer et-placering med tredje- og femtepladser på henholdsvis Swallow Springs og Ballaghmor Class. Det var den første britiske en-to-tre-placering, siden Pippa Funnell, William Fox-Pitt og Leslie Law for 20 år siden satte den rekord i 2002, og Laura Collett afslørede, at Pippas sejr på Supreme Rock havde været hendes barndomsinspiration.
“Jeg gik rundt i terrænet siddende på min tantes skuldre, og jeg ville gerne være Pippa Funnell, der vinder Badminton,” sagde hun. Da Laura kom ind på arenaen i den afgørende ridebanespringning kunne hun tillade sig en nedrivning, og alligevel blive mester, men presset var enormt.
“Den hest er fantastisk,” sagde hun om sin OL-guldvinder i Tokyo. ”Han sprang sine sokker af. Jeg kunne ikke se afstand nogen steder, men han blev bare ved.”
Efter tre års corona-pause var opbakningen til arrangementet enorm. Et hundrede og firs tusinde besøgende var på pladsen i løbet af de fire dage.
