Skip to main content

Tag: Nanna Merrald

EM sølv til Nanna & Blue Hors Zepter

Der var varmt på stadion i Riesenbeck da rytterene skulle kæmpe om medaljer i Grand Prix Special idag.

Om det var varmen eller det veloplagte publikum er svært at sige, men hold da op der var ild under hovene på flere af hestene i dagens konkurrence.
Hele 5 ekvipager formåede at ride programmet igennem og score over de magiske 80%.

Nanna og Zepter neglede den idag

Igår indløb der sig nogle uheldige fejl for Nanna Merrald og Blue Hors Zepter, der kostede dyrt, i et ellers virkelig flot program. Idag var der ingen fejl, og Nanna red let den store røde Blue Hors Zack søn rundt i det svære program. Galop pirouetterne sad i skabet, og piaff/passage turen var ligeledes en fryd for øjet. Resultet var ikke til at tage fejl af. Dommerne belønnede ridtet med 82,796%, hvilket i et særdeles stærkt felt, rakte til sølv. Kæmpe tillykke til Nanna og Zepter, samt hele holdet omkring denne super ekvipage.

Læs også: BRONZE til Danmark

England i overlegne

Det guldvindende hold fra gårsdagens holdkonkurrence Carl Hester, Charlotte Dujardin og Charlotte Fry formåede alle 3 at ride over de magiske 80% idag. Dog kom kun Charlotte Dujardin på podiet, idet hun snuppede bronzemedaljen med hesten Imhotep, foran næsen på landskvinden, den regerende verdensmester Charlotte Fry og superhingsten Glamourdale.

Dalera dansede sejren i hus

Jessica von Bredow-Werndl og Dalera er regerende Olympiske mestre, Wold Cup vindere og nu også Europamestre. Deres makkerskab er så fint og det er en fornøjelse at overvære hver eneste program duoen rider. Med hele 85.593 % var guldet en realitet, og det er faktisk den 3. bedste score redet i Grand Prix Special nogensinde.

Resultatet for klassen – EM 2023 Grand Prix Special

Find resultat for klassen her

BRONZE til Danmark

Carina og Nanna skulle idag se om de kunne opretholde eller forbedre Daniel og Andreas placering efter gårsdagens ridt ved EM i Riesenbeck.

Læs også: Daniel og Andreas sørger for god dansk start

Carina og Danciera dansede sig igennem Grand Prix’en

Carina Cassøe Krüth og den smukke sorte hoppe Heiline’s Danciera dansede sig igennem dagens Gand Prix program, og bortset fra at man kunne ønske sig lidt mere af piafferne, var der ikke en finger at sætte på parrets fejlfrie tur på banen. En tur der af dommerne blev Honoreret med 75,761%

Carina Cassoe Kruth (DEN) riding Heiline’s Danciera Blue Hors FEI Dressage World Championship 2022 – Team © FEI/Leanjo de Koster

Nanna og Zepter bliver bedre og bedre

Nanna Merrald og Blue Hors Zepter er efterhånden et makkerpar der er svære at komme udenom. Med en flot travtur, flotte piaffer og passage med god bæring og løft, var det så ærgerligt at der i galoppioetterne indsneg sig et par dyre fejl. Det til trods, slutter parret med en personlig bedste score på 78,556% for dagens ridt.

Danmark får bronze

Tyskland og England er i år helt i særklasse. Men England trak alligevel det længeste strå i holdkonkurrencen med hele ryttere over 80%. Det betyder at medaljefordelingen ved Europamesterskabet i dressur 2023 ser således ud for hold:

  1. England med 242,220 %
  2. Tyskland med 239,674%
  3. Danmark med 228,727%

Du kan følge Grand Prix Specialen imorgen HER

World Cup i Basel med Merrald og Schou

Andreas Schou er i Basel med Darc de Lux og Unbelievable e. Untouchable der begge er på startlisten i dag i de indledende konkurrencer. Målet er en plads i World Cup-klassen med Darc de Lux e. Darco opdr. Morten Augustinus – klassen afvikles søndag.

Inden stævnet i Basel ligger Andreas Schou på 13. pladsen i den vesteuropæiske liga, 18 ryttere får adgang til finalen i Omaha i starten af april.

Nanna Merrald er også i Basel – denne gang debuterer hun Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack. Nanna kommer til Basel med en frisk 5. plads i bagagen fra stævnet i Mechelen mellem jul og nytår, hvor hun havde avlshingsten Blue Hors St. Schufro til start. Den placering rykkede hende op på en 5. plads i den vesteuropæiske liga, hvorfra 9 ryttere får adgang til World Cup finalen i Omaha.

Nanna Merrald er særdeles privilegeret med flere Grand Prix-heste i stalden på Blue Hors, og nu har hun sat sig i sadlen på Blue Hors Zepter, den store røde Zack-søn blev redet op i Grand Prix af Daniel Bachmann Andersen, inden hesten i en periode stod til salg hos Helgstrand Dressage, for derefter at gå flere flotte stævner med Patrik Kittel, inden han igen kom hjem på Blue Hors, hvor Kristian Würtz Green nåde at starte ham en enkelt gang. Nanna blot siddet i sadlen på Zepter i få uger, men hun ser frem til stævnet i Basel, fortalte hun til Zibrasport Equest efter stævnet i Mechelen.

“Det bliver rigtig spændende med ham, og selvom Zepter er stor, har det været relativt let at komme i gang med ham. Han er ret ukompliceret, så ham glæder jeg mig til at starte,” fortæller Nanna.

Grand Prix-klassen går lørdag middag, mens kür-klassen afvikles søndag formiddag.

Start- og resultatlister

“Dansk” World Cup-sejr i Mechelen – Nanna nr. 4

Årets sidste FEI World Cup i dressur bliver afviklet i Mechelen, Belgien, og i dag onsdag har rytterne redet Grand Prix, og her blev det til dansk/hollandsk sejr til Marieke van der Putten og den danske varmblods-vallak Tørveslettens Titanium Rs2 e. Totilas/Stedinger med 75,978%
Det var ultra tæt i toppen, hvor Engelske Charlotte Fry og Everdale kom ind på andenpladsen med 75,783% Det blev hollandsk på 3. pladsen til Dinja van Liere og avlshingsten Hermes N.O.P. som scorede 75,152% Nanna Skodborg Merrald havde taget Blue Hors St. Schufro med til Mechelen, og avlshingsten kom ind på 4. pladsen med 74,869% og to dommere så dem, som klassens bedste par.

Anna Zibrandtsen er også til start i Mechelen med Quel Filou og parret kom ind på 12. pladsen med 69,913% og de er nu også klar til kürklassen.

Den spændende kür-klasse, hvor World Cup-pointene skal fordeles, afvikles torsdag kl. 11.30, og med topkampen i så tæt, som tilfældet var i Grand Prix-klassen kan alt ske.

Emil Hallundbæk er til start i springklasserne i Mechelen, og det samme er Laura Baaring Kjærgaard.

Resultater

Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

I uge 41 skal Pavo og DRFs championatsfinaler i både dressur og springning afvikles hos Blue Hors, men inden da skal vi have fundet årets finalister. I denne weekend bliver det afgjort hvilke ungheste, der skal konkurrere om titlen i dressur, når mellemrunde ØST og mellemrunde VEST bliver redet på henholdsvis Heslegård Sportsrideklub og Grindsted Rideklub.

Hård konkurrence om finalepladserne

Der er nok at holde øje med i weekendens mellemrunder, som er spækket med spændende navne blandt både ryttere og ungheste.

I Grindsted kan du bl.a. glæde dig til at opleve VM guldvinderen Nanna Merrald sammen med Blue Hors Monte Carlo i 5-års klassen og den nykårede UVM guldvinder Victoria E. Vallentin med Sparkling Champagne i den indledende 4-års kvalifikation – en klasse hvor hele 47 ekvipager er til start.

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Zack under deres Grand Prix i Herning. Foto: Riders Notebook

Mellemrunde VEST byder på et væld af seværdige ekvipager som er værd at holde øje med, der tæller navne som Anders Uve Sjøbeck Hoeck, Moisés Azuar, Silje Bakken, Michelle Hvid og Severo Jurado López.

Også i Heslegård er der nok at holde øje med i mellemrunde ØST. Glæd dig bl.a. til at følge Selina Solberg Vittinghus, som har hele fem Atterupgaard heste med sig foruden Netstutteriets Daiquiri. Også Anna Zibrandtsen har flere heste med sig, hvoraf bl.a. Franklini bliver spændende at følge. Derudover kan du også få Hesselhøj Dream efter Hesselhøj Donkey Boy at se i 6-års championatet sammen med Jan Møller Christensen.

Selina Solberg Vittinghus på Delorean. Foto: Zibrasport Equest

Se med LIVE

Du kan følge begge mellemrunder LIVE på Zibrasport Equest, når vi streamer derfra både lørdag og søndag. Som Premium medlem kan du se med GRATIS hele weekenden fra begge stævner. Er du ikke Premium medlem, kan du i stedet købe Pay pr. view adgang for 99 kr. pr. event (giver adgang til streaming både lørdag og søndag fra én mellemrunde).

Få adgang til mellemrunde ØST her

Få adgang til mellemrunde VEST her