Skip to main content

Tag: Nations Cup

Bo: Det er en stor bane i Nations Cup

“Man skal passe på ikke at undervurdere den sidste halvdel af banen. Den del vil blive udslagsgivende så vores plan er at komme godt igang og få indhentet tiden på de første forhindringer”, fortæller Bo K. Møller, landstræner for de danske springryttere, der i dag er i konkurrence mod 11 andre nationer i holdkonkurrencen Longines FEI Series.
Den sidste del af banen, forventer landstræneren kan give problemer, og det skyldes ikke mindst en stor lodret efter vandgraven og den store Longines trekombination, som indledes af to betydelige oxere. Banen afsluttes med en stor lodret, som Bo forventer kan give problemer.

Alle 12 nationer rider med i anden runde, og dermed er kampen i toppen vidt åben, er landstrænerens vurdering. Alt kan ske

Lars Nørgaard Pedersen styrtede i går, og han har tilbragt natten på hospitalet. Landstræneren fortæller, at Lars har brækket overarmen og har en fraktur i nakken. Heldigvis er ingen af de to brud operationskrævende, og Lars er kommet hjem fra hospitalet.
“Han skal til kontrol om 14 dage igen, og så håber vi på, han hurtig er på benene igen, for han er en vigtig del af holdet, understreger Bo K. Møller.

Start- og resultater

Følg livestreamingen HER Premium Medlemmer har fri adgang. Basic Medlemmer kan købe Pay pr view til 129 dkr. Læs mere eller Bliv Premium Medlem

Danmark har start nr. 7 med ændring på holdet

Som man måske så i går fra Zibrasport Equests livestreaming fra Equitour i Uggerhalne, styrtede den regerende danmarksmester Lars Nørgaard Pedersen på sit eget opdræt Graffitti P.

Lars har brækket overarmen og har et brud i nakken også, og han afløses dermed af U25-rytter Konstantin Deeken Künnemann på landsholdet.

I eftermiddag, fra kl. 14, kan man følge livestreamningen fra Longines EEF Serien i Uggerhalne, hvor målet er, at det danske hold skal slutte blandt de bedste, og dermed opnå adgang til ligafinalen i Polen senere på sæsonen. En plads i ligafinalen, og en kvalifikation derfra til første division vil give springrytterne den bedste forberedelse til VM på hjemmebane i Herning2022.

Danmark med start nr. 7

Danmark har et godt udgangspunkt med startnummer 7 af 12 nationer. Startrækkefølgen er: Holland, Sverige, Tyskland, England, Litauen, Polen. Danmark, Belgien Finland, Norge, Japan og Irland.

Det bliver Zascha Nygaard Andreasen og Quinn, som åbner for Danmark i eftermiddag efterfulgt af Konstantin Deeken Künnemann/AK’s Crowney, Emil Hallundbæk/Chalisco og Andreas Schou med Quadrosson Ask.

Start- og resultater

Følg livestreamingen HER Premium Medlemmer har fri adgang. Basic Medlemmer kan købe Pay pr view til 129 dkr. Læs mere eller Bliv Premium Medlem

Holdet er sat til Nations Cup ved Equitour

Landstræner Bo K. Møller fortæller, at danske samtlige ryttere og heste, der er udtaget til at ride det internationale Equitour-stævne Longines EEF Series i Uggerhalne fra den 10.-13. juni 2021, er fit og klar til opgaven.

Som landstræneren fortalte i artiklen: Målet er en plads i første division – er stævnet i Uggerhalne en væsentlig del af udtagelsen til liga-finalen i Polen, senere på sommeren.

CSIO i Drammen er aflyst!

“Resultatet i holdkonkurrencen er blevet endnu mere vigtigt, i og med at Drammen har aflyst deres CSIO,” fortæller landstræneren. Dermed er stævnet i Uggerhalne det eneste, som kvalificerer nationerne til ligafinalen, og det betyder, at Danmark skal slutte bedst eller næstbedst blande de nationer, vi er oppe imod i vores gruppe i ligaen. De nationer vi er oppe imod under Equitour er: Norge, Sverige, Finland, Litauen og Polen.

“Vi skal levere gode resultater, for at få det resultat, vi virkelig håber på”, erkender Bo. Målet for de danske ryttere er at nå ligafinalen i Polen, og forhåbentlig derfra kvalificere sig til første division. Seniorspringrytterne rider holdkonkurrencerne i anden division (Nations Cup). Målet er at avancere til den bedste række, første division. Det vil give rytterne adgang til nogle af de bedste stævner på 5-stjernet niveau. Samtidig vil det give rytterne den optimale forberedelse til ECCO FEI World Championships 2022 i Herning.

Holdet er sat, sådan da

Danmark skal derfor stille i absolut stærkeste opstilling på hjemmebanen, og det betyder, at følgende ryttere er med, når der fredag eftermiddag rides holdkonkurrence, Longines EEF Series:

  • Andreas Schou
  • Emil Hallundbæk
  • Lars Nørgaard Pedersen
  • Zascha Nygaard Andreasen
  • Konstantin Künnemann

Hestene skal gennem dyrlægekontrol inden starten, og alle ryttere rider opvarmningsklasse torsdag, men det er unge Konstantin Künnemann, som er udset til holdets reserve.

“Hvis alle præstere, og vi har heldet med os, kan vi slå dem alle, for vi stiller også med et stærkt hold,” understreger Bo K. Møller. Første mål er naturligvis at slå de nationer fra Danmarks grupper, og dermed kvalificere holdet til ligafinalen, men Bo vurderer også, at hans ryttere har en god chance for at tage sejren, men han vurderer, at Tyskland, Belgien og Irland kan være meget stærke, erfarne modstandere for danskerne.

Du kan se, hvordan de klarer sig live her på Zibrasport Equest – find info om stævnet her

Disse springryttere er udtaget til Nations Cup i Uggerhalne

Når anden del af 2021s Equitour bliver afviklet den 10. – 13. juni 2021, så består det danske Nations Cup-hold af fem erfarne ryttere.

Nations Cup-holdet

Andreas Schou
Emil Hallundbæk
Lars Nørgaard Pedersen
Zascha Nygaard Andreasen
Konstantin Künnemann

Ryttere udtaget til CSIO3* individuel:

Tina Lund
Rikke Haastrup
Adam Olesen
Kasper H. Hansen
Maria Hjort Frederiksen
Sørens Møller Rohde
Karen Møller Rohde
Linnea Ericsson-Carey
Benedikte Truelsen
Martin Neergaard

Du kan se, hvordan de klarer sig live her på Zibrasport Equest – find info om stævnet her

Kilde: DRF

Sejr i Nations Cup efter omspringning

Det er ikke ofte Nations Cup afgøres efter omspringning, og landstræner Bo K. Møller udtrykte stor tilfredshed med de danske rytteres resultater. Alle var fejlfrie og hurtige. Det hele skulle afgøres af den sidste rytter for Italien. ”Han skulle ride fejlfrit og så stærkt som det næsten var muligt,” fortæller Bo fra Samorin. Italieneren gav alt, hvad han havde, men det var (heldigvis) ikke nok.

”De sluttede med at være halvandet sekund efter os,” fortæller landstræneren. ”Det var meget spændende. Det er sjældent vi står med en omspringning, og det var en ny og vigtig erfaring rytterne fik. De klarede det med nerverne i bero. Det er efterhånden nogle ret stærke ungryttere vi har, der har fået rutine gennem juniorårene. Og det var dejligt at se, de kan ride fejlfrit i stort tempo. Det har vi behov for ved EM.”

Et ungt ungrytterhold

Det var et ungt hold ungryttere, som Bo stillede med ved Nations Cup i Samorin. Mest erfaring har 21-årige Philippa Wildfang Linde, der red Carreau of Greenhill Z, mens Gustav Christian Jacobsen fortsat er juniorrytter, men ved dette stævne starter som ungrytter med Chaccorina. Maria Barnewitz Schou/Seana og Theodor Linde/Especially Ultra Z rider begge deres første år som ungryttere.

Bo K. Møller fortæller, at rytternes resultater i Nations Cup i Samorin samt stævnerne i Vierden, Hagen og Drammen indgår i hans overvejelser, når han skal sammensætte konkurrencedygtige landshold til EM for junior- og ungryttere i Vilamoura i slutningen af juli.

”Vi kan helt sikkert komme afsted med et par stærke hold til EM. Vi har også to stærke hold til start i Vierden om to uger. I det hele taget har vi en bred trup at tage af, og det er vigtigt,” understreger landstræneren.

Juniorrytterne til start i Nations Cup

Han ser frem til juniorernes start i Nations Cup senere i dag fredag. Modsat holdet af ungryttere, så er det et forholdsvist urutineret Nations Cup hold han har sammensat. Og det glæder han sig til at se resultatet af.

”Det er vigtigt vi får lavet nogle nye ryttere klar hele tiden, og får dem udviklet,” slutter han.

Juniorrytterne er Victoria Sophia Hjorth-Madsen, Josephine Christian Jacobsen, Line Busk Heltborg og Mette Askham Jensen.

Start- og resultatlister

Lige ved og næsten for Danmark i Nations Cup

Da Nations Cup i Prag i fredags blev afgjort, var det lige ved og næsten, at Dannebrog skulle helt til tops. Det danske hold måtte dog “nøjes” med en flot andenplads efter, de fire ryttere havde redet nogle imponerende runder på springbanen.

Især den regerende danmarksmester Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegårdens Gladiola, som også har succes som avlshingst, var flyvende i Tjekkiet. Parret red dobbelt nul, hvilket var med til at sikre det danske hold andenpladsen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Små tidsfejl

Også de resterende tre danske ekvipager gjorde det godt.

Rikke Haastrup, som medvirkede i Riders Corner i marts, og Nomanee havde fem fejl i første runde og fire fejl i runde to, mens Konstantin Deeken Künnemann ligeledes blev noteret for fem fejl i første runde. I anden runde sprang Ak’s Crowney fejlfrit, og det blev dermed kun til en enkelt tidsfejl for den unge ekvipage.

– Det var selvfølgelig en fantastisk oplevelse at ride sin første Nations Cup for senior. At det så ovenikøbet blev til en andenplads i et så stærkt felt var bare over alt forventning. Det betyder rigtig meget, at der en god holdånd på de her ture. Og jeg er ret sikker på, at det er med til at gøre, at Danmark kan blande sig med de bedste i sådan en klasse.

Der har været fantastisk stemning på holdet, og alle har været rigtig gode til at hjælpe hinanden.

Konstantin Deeken Künnemann

Taknemlig for Ak’s Crowney

– Ak’s Crowney har jeg selv tilredet da han var fire år gammel, så vi kender hinanden ret godt efterhånden. Min far red ham nogle år, mens jeg var i Tyskland for at arbejde, men jeg var så heldig at få ham igen, da jeg kom hjem. Han har en helt fantastisk indstilling til tingene og kæmper altid for hans rytter. Samtidig har han så vildt meget kapacitet, som gør, at du sjældent føler, at et spring er for højt. Det gør tingene meget nemmere på det her niveau, fastslår den dygtige debutant.

Andreas Schou stillede til start på Diacardo BS, og de forstår tydeligvis at ride fejlfrit, når det gælder. Den 10-årige vallak rev ingen bomme ned i de to runder – kun en enkelt tidsfejl i hver runde blev det til.

Samlet set rakte præstationerne til en andenplads i Nations Cup. Vinderen blev Tjekkiet, mens Belgien indtog tredjepladsen efter det danske team.

https://www.instagram.com/p/COqmOuGBi1R/?utm_source=ig_web_copy_link

Wellington: Nations Cup med dansk dressurhold

5 nationer er til start i den 3* Nations Cup i solrige Wellington i disse dage, og ud over Danmark kæmper USA, Canada, Israel og Japan om de eftertragtede placeringer. Det danske hold består af:
Agnete Kirk Thinggaard / Blue Hors Zatchmo
Carina Nevermann Torup / Quinto
Signe Kirk Kristiansen / Her Highness O
Rikke Poulsen / Furstentanz

Holdet kom godt fra start onsdag og ligger på en foreløbig 3. plads, mens USA ikke uventet har taget føringen. Konkurrencen afgøres over de næste dage og start-og resultatlister kan ses her

Billeder: Lisette Feldtschou Berner